エピソード

  • Hvad er et godt password?

    Hvad er et godt password?
    2026/03/22
    Bruger du det samme password, når du logger ind på Instagram, din mail og din e-boks? Måske tilmed også til dine streamingtjenester og dine profiler på forskellige hjemme- og shoppingsider?
    Og har du brugt det samme password i årevis, hvor den eneste variation er et '1' eller et '!' til sidst?
    Så er det nu, du skal følge med.
    Vores læser Nikoline har nemlig skrevet ind til vores læserbrevkasse, Spørg Videnskaben, med et spørgsmål om passwords.
    "Jeg vil gerne lave et godt password, men jeg er i tvivl om overordnet set tre ting: Hvad skal det indeholde? Hvor er det sikrest at opbevare det? Og må jeg genbruge det samme flere steder, eller skal jeg død og pine oprette et nyt til alting?!" skriver hun.
    Til at besvare spørgsmålet har Peter Mayer stillet sin viden til rådighed. Han er lektor på Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet (SDU).
    For det at lave et godt og sikkert password er ikke en helt simpel affære, selvom det måske virker ligetil, indleder han.
    Hvad indeholder et godt password?
    Hvis du bruger din fødselsdato, dit navn eller andre personlige oplysninger i dit password, kan det være, at du skal tage en tur i tænkeboksen og finde på et nyt.
    Passwords bør nemlig være unikke og ikke indeholde personlige oplysninger, der gør dem nemmere at gætte.
    I stedet bør passwordet, du benytter, være længere end 12 tegn, medmindre den pågældende tjeneste ikke tillader så lange passwords.
    "At gøre passwordet langt er langt vigtigere end at inkludere symboler, tal og lignende, da disse typisk blot gør passwordet sværere at huske uden at øge sikkerheden tilsvarende," forklarer Peter Mayer.
    Så 1-tallet eller udråbstegnet efter dit efternavn eller fødselsdato gør altså ikke nødvendigvis dit password mere sikkert.
    Er det fint at genbruge passwordet til de samme tjenester?
    Så langt, så godt.
    Nu har du et nyt password, der er længere end 12 tegn, og som ikke indeholder personlige oplysninger.
    Men hvis du havde tænkt dig at benytte det nye, mere sikre, password på samtlige tjenester, er der desværre dårligt nyt.
    For det at genbruge passwords er faktisk noget af det mest problematiske, man kan gøre i forhold til passwordsikkerhed, fortæller lektoren.
    "Problemet er, at hvis et password genbruges på flere hjemmesider, skal blot én af disse have et sikkerhedsbrud, før passwordet slipper ud," fortæller han og tilføjer:
    "Når det først er kompromitteret, er alle andre steder, hvor det samme password bruges, også i fare. Derfor bør genbrug af passwords, selv delvist, undgås."
    Så når du har fundet et godt, langt password, skal du altså en tur tilbage i tænkeboksen for at finde flere nye passwords på mindst 12 tegn, som er fri for personlige oplysninger.
    Er det sikkert at skrive passwordet ned på et stykke papir?
    Så kom vi hertil.
    Nu har du et nyt password, der er længere end 12 tegn, og som ikke indeholder personlige oplysninger, når du logger ind på Netflix. Og du har et andet password til din mailkonto.
    Men det er svært at huske, hvilket password der passer til hvilken tjeneste, du gerne vil logge ind på.
    Derfor finder du et lille lap papir og skriver dine koder ned.
    Men er det sikkert?
    Både og, lyder det fra Peter Mayer. Det kommer nemlig an på, hvem der også har mulighed for at få adgang til den fysiske lap papir med alle de nedskrevne koder.
    Artiklen fortsætter under afstemningen
    "Hvis passwordet ikke bruges ofte, og sikkerhedskravene er høje, kan en værdiboks (som et pengeskab, red.) være en god løsning. Hvis passwordet derimod bruges ofte, kan det hurtigt blive upraktisk. I så fald kan en aflåst skuffe være mere hensigtsmæssigt," fortæller han.
    "I sidste ende er det et kompromis mellem bekvemmelighed og den trussel, man ønsker at være forberedt på."
    Lektorens tre gode råd
    Hvis du vil være sikker på nettet, har Peter Mayer tre gode råd.
    1. Skift ikke passwords unødigt ofte
    Det blev tidligere betragtet som god praksis at skifte passwords regelmæssigt, men rådene fra 'password-eksperter' har gennem de seneste 5–10 år været ikke...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • 'Fibermaxxing': Skal vi virkelig spise mere fiber?

    'Fibermaxxing': Skal vi virkelig spise mere fiber?
    2026/03/22
    En TikTok-video af en skål chiagrød med jordbær og gojibær under hashtagget #fibermaxxing har fået mere end 1,8 millioner visninger.
    I videoen skriver kvinden bag, at hendes oppustethed forsvandt efter at have spist det hver morgen:
    "Jeg fibermaxxer," siger en læge og forfatter ligeledes i en Instagram-video, hvor hun fortæller om, hvordan hun forsøger at indtage mere end den daglige anbefalede mængde kostfibre.
    Kigger man på det sociale medie, har fiber nærmest erstattet protein som sundhedstrend, og nu tales der overalt om såkaldt 'fibermaxxing'.
    Det er en trend, som handler om at få eller endda overskride de anbefalede mængder for kostfibre. Lige nu findes 5.010 opslag under hashtagget 'fibermaxxing' på TikTok.
    Men er det sådan, at vi mangler fibre og derfor skal maksimere vores indtag?

    Ja, der er faktisk god grund til at fokusere på ens fiberindtag, lyder det korte svar fra en forsker. Det er der to årsager til:
    1. Fiber har en lang række sundhedsfordele
    2. Vores fiberindtag i Danmark halter, viser en ny undersøgelse
    9 ud af 10 danskere får ikke nok fiber, ifølge den nye nationale kostundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet:
    Kun 10-15 procent af 11-17-årige og voksne mellem 18-50 år når den daglige anbefaling på 30 gram kostfibre.

    Vi har talt med følgende forsker:
    Marie-Luise Puhlmann, postdoc ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Hun forsker i kostfibre og tarmbakterier.

    I et systematisk review og metaanalyse udgivet i The Lancet samt et review i Clinical Nutrition har forskere undersøgt de forskellige sundhedsfordele ved kostfibre. De viser, at kostfibre kan give:
    Lavere blodtryk
    Lavere kolesterol
    Øget levetid
    Lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme
    Lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes
    Derudover er fibre med til at stabilisere blodsukkeret og øge mætheden. Samtidig gør en fiberrig kost, at man nemmere kan komme på toilettet, siger Marie-Luise Puhlmann.
    Forskning har også vist, at fibre er med til at "gøre vores tarmbakterier glade".
    Vi kan ikke selv nedbryde kostfibre i vores tarme. Men det kan bakterierne i tarmene. Når tarmbakterierne nedbryder fibrene, producerer de små forskellige molekyler, som er gode for både tarmen og resten kroppen, forklarer hun.
    "Vi er stadig i gang med at forstå, hvordan det her fungerer. Men vi ved, at hvis du spiser nok fibre, sænker du risikoen for mange forskellige sygdomme," siger Marie-Luise Puhlmann.
    Med andre ord er der mange sundhedsfordele ved at spise mere fiber.
    "Det her er rent faktisk en relevant trend at fokusere på, fordi de fleste danskere får for lidt fiber," siger Marie-Luise Puhlmann om fibermaxxing.
    Kan man 'maxxe' ud?
    De officielle kostråd anbefaler, at voksne får mellem 25 gram (kvinder) og 35 gram (mænd) kostfibre om dagen.
    Men de 25-35 gram er faktisk den anbefalede minimumsmængde. Derfor vil man godt kunne spise flere kostfibre end anbefalingerne, så længe man har en balanceret kost med tilstrækkelig protein, sundt, umættet fedt og drikker nok vand.
    "Der sker ingen direkte skade ved at øge dit fiberindtag over 30 gram dagligt," siger hun.

    Der findes imidlertid ikke meget forskning, der viser, hvad der sker, hvis man overskrider de daglige fiberanbefalinger. Men de få studier, der er, tyder på, at vi kun har gavn af at ligge højere.
    Hvis man øger fiberindtaget for hurtigt, især langt over grænserne, kan man dog opleve mave-tarm-problemer, diarré eller oppustethed. Da fibertilskud hurtigt kan øge indtaget markant, anbefales det som udgangspunkt at fokusere på at spise hele fødevarer, siger Marie-Luise Puhlmann.
    De anbefalede grænser har også set anderledes ud i fortiden:
    "I 1960'erne anbefalede Denis Burkitt, en irsk kirurg med indsigter i kostfibre, at man spiste så meget som 50 gram fibre om dagen," siger Marie-Luise Puhlmann og henviser til et studie, der undersøgte det.
    Forskere har også haft teorier om, at vores forfædre kan have spist op til 100 gram fibre om dagen.
    Hvordan øger man sit fiberindtag på en sikker måde?
    Men har ...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Forskernes ønskeliste til politikerne: Sådan løser vi unges mistrivsel

    Forskernes ønskeliste til politikerne: Sådan løser vi unges mistrivsel
    2026/03/21
    Trivslen blandt unge i Danmark er faldet gennem de seneste år.
    Stadigt flere unge fortæller, at de ofte føler sig stressede, pressede eller ensomme, og andelen med symptomer på mistrivsel er steget.
    Værst står det til blandt de ældste elever i grundskolen. I 8. klasse er det for eksempel næsten hver tredje pige og hver ottende dreng, der har lav livstilfredshed.
    Landets politikere har flere bud på, hvad der skal til for at vende udviklingen.
    Venstre vil afsætte fem milliarder kroner om året til skolerne - blandt andet til flere lærere og pædagoger, som kan styrke elevernes trivsel. Den nuværende regering vil forbyde sociale medier for børn under 15 år i forsøget på at bremse den faldende trivsel.
    Men hvad peger forskningen på? Her er tre forskeres ønskeliste til den kommende regering.

    Skolerne mangler viden om køn og identitet
    Hvis det står til Niels Ulrik Sørensen,professor ved Center for Ungdomsforskning (CeFU) på Aalborg Universitet, skal den kommende regering rette et fokus mod LGBTQ+-eleverne.
    Deres trivsel i særligt folkeskolens ældste klasser er nemlig væsentligt dårligere end deres klassekammeraters. Og da gruppen af unge, der identificerer sig som LGBTQ+ udgør 12 procent på landsplan, er det et problem, der fylder meget, fortæller professoren.
    Hans hovedbudskab til politikerne er derfor klart: Vi skal have opgraderet lærernes og de andre voksnes viden om køn, identitet og seksualitet ude på skolerne, blandt andet gennem en bedre seksualundervisning.
    Anbefalingen udspringer blandt andet af de erfaringer, Niels Ulrik Sørensen sammen med danske og svenske kollegaer har gjort sig i sit arbejde med et igangværende forskningsprojekt, ledet af Göteborgs Universitet, der undersøger årsagerne til LGBTQ+-unges mistrivsel.
    "Samfundet har rykket sig lynhurtigt på det her område, og det kan især være svært for os, der ikke længere er unge at følge med. Det gælder også ude på skolerne, hvor de voksne ofte halter bagefter. De ved simpelthen ofte for lidt om hele det her område," slår professoren fast.
    "På nogle måder så ser vi faktisk, at de unge på nogle måder ved mere end de voksne," tilføjer han.
    Konsekvensen er, at de unge pludselig selv indimellem står overfor at skulle forklare deres klasse komplekse begreber som for eksempel hvad det vil sige at være non-binær eller transkønnet.
    Det betyder, at de unge "ofte bliver gjort til eksperter på deres eget felt," som forskeren formulerer det.
    Men det er en uholdbar situation.
    "Når en elev i forvejen kæmper med at finde sin plads i livet, og måske befinder sig på kanten af klassefællesskabet, kan det være voldsomt at skulle bære ansvaret for at oplyse sine omgivelser om noget, der både kan være sårbart og personligt."
    Derfor efterspørger forskeren et vidensløft, så lærerne fremover står stærkere fagligt.
    Samtidig peger han på, at skolerne helt generelt skal arbejde med brede indsatser, der har fokus på, hvordan sociale fællesskaber samt eksklusion og inklusion fungerer.

    En forståelseskrise - ikke en trivselskrise
    Mange taler i dag om en trivselskrise blandt unge. Men ifølge Joachim Meier, der er ph.d. og ekstern lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet, rammer den beskrivelse ved siden af. Vi står snarere i en forståelseskrise.
    "Vi mangler andre måder at forstå det svære i ungdomslivet på,, som ikke fortrinvist er psykiatriske. Når vi ikke har det, risikerer vi at tolke almindelige menneskelige udfordringer som psykisk sygdom."
    Joachim Meier beskæftiger sig blandt andet med det, han kalder patologisering - altså sygeliggørelse - af ungelivet. Ifølge ham bliver unges modgang i stigende grad forklaret med psykiatriske diagnoser.
    "I dag fungerer systemet ofte sådan, at at der skal en diagnose til for at få hjælp og støtte. Det skaber en uhensigtsmæssig kultur, hvor unge eller deres familier søger en diagnose, fordi det er vejen til at få hjælp."
    I stedet bør en ny regering gøre det muligt for unge at få støtte uden først at skulle have en psykiatrisk diagnose. Det kræver...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Særlig sprogbrug kan skræmme nogle ansøgere væk

    Særlig sprogbrug kan skræmme nogle ansøgere væk
    2026/03/21
    'Vi søger en hurtig, energisk person, der skiller sig ud fra mængden.' Sådan beskriver nogle jobopslag den medarbejder, de leder efter. Men den slags ord kan få færre til at søge jobbet, viser ny forskning.
    Det skriver University of Guelph i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie.
    I studiet gennemgik forskerne mere end 1.800 jobopslag fra USA og Canada på platforme som Indeed og LinkedIn.
    For at analysere opslagene på disse platforme udviklede forskere en ordbog over diskriminerende udtryk om handicap, med vendinger som 'blinde vinkler', 'give et ben op' (give et forspring, red.) eller 'springe ud i det med begge ben', som kan være afskrækkende for mennesker med handicap eller antyde et fitness- og færdighedsniveau, der udelukker mange mennesker.
    Overraskende nok foretrak personer uden handicap også de mere neutrale opslag.
    Forskerne forklarer det med, at jobopslag sender signaler om arbejdspladsens kultur. En deltager beskriver for eksempel, at krav som 'hurtigt tempo og fleksibel' fik personen til at lade være med at søge, fordi vedkommende er 'langsom og metodisk'.
    Ifølge studiet fandt forskerne, at:
    84 procent af jobopslagene indeholdt' ord og vendinger, der indirekte signalerer bestemte evner eller 'normal funktionsevne' og derfor kan virke marginaliserende og ekskluderende for personer med handicap eller funktionsnedsættelser.
    Kun 19 procent indeholdt udsagn om lige jobmuligheder
    Mindre end 10 procent nævnte muligheden for tilpasninger for personer med handicap.
    Forskerne lavede også fiktive jobopslag, hvor de enten indsatte eller fjernede de problematiske formuleringer - et 'hurtigt tempo' kunne for eksempel ændres til 'et skiftende' miljø. Deltagere skulle derefter vurdere, hvor sandsynligt det var, at de ville søge jobbet.
    Ifølge resultaterne var personer med handicap markant mindre tilbøjelige til at søge job med afskrækkende sprogbrug og mere tilbøjelige til at søge, hvis opslaget havde en tydelig tekst om lige jobmuligheder og mulighed for tilpasninger på arbejdspladsen.
    Ifølge forskerne sender ordene signaler om, hvordan arbejdspladsen er. Derfor anbefaler de arbejdsgivere at skære 'buzzwords' og smarte vendinger væk og i stedet bruge klart og enkelt sprog, som kan gøre opslagene mere inkluderende for flere.
    Studiet er udgivet i the Journal of Applied Psychology
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • 40.000 år gamle figurer kan indeholde glemte budskaber

    40.000 år gamle figurer kan indeholde glemte budskaber
    2026/03/21
    For over 40.000 år siden sad en kvinde (eller mand) i det sydvestlige Tyskland med et stykke stødtand fra en mammut.
    Med specialiserede værktøjer skrabede, sleb og udskar hun en lille mammutfigur fra tanden. Som sidste krone på værket indgraverede hun små krydser på siden af det lille dyr.
    Hun havde nok næppe regnet med, at krydserne 40.000 år senere ville blive endevendt og diskuteret af forskere.
    Og så alligevel. For ifølge ny forskning, der med hjælp fra kunstig intelligens har analyseret en række genstande fra perioden, kan krydserne have indeholdt informationer, som senere generationer kunne bruge og lære af – ligesom skrifttegn i dag.
    "På mange måder er det et virkelig fedt studie," siger Felix Riede, professor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet. Han har ikke selv været en del af forskningen.
    "Det var en kultur med stor sammenhængskraft og klare forbindelser mellem rigtig mange generationer. Så det giver god mening, at de lagrede informationer i deres genstande, som den næste generation kunne lære af."
    Man skal dog ikke forveksle stenalder-notationerne med de komplicerede skriftsprog, som vi har i dag, påpeger forskerne.
    "Meget beundringsværdigt"
    Skrift er i det store billede en relativt ny opfindelse, der ikke har mere end et par tusinde år på bagen. I hvert fald det, vi forbinder med skrift, hvor tegnene repræsenterer talesprog.
    Det første tidlige stadie, som med sikkerhed var en form for skrift, opstod i Mesopotamien i det nuværende Irak i cirka 3.400 f.v.t. Her blev piktogrammer – simple 'tegninger' – og tegn indgraveret på våde lertavler: proto-kileskrift. Det var ikke lovtekster eller religiøse fortællinger, men simpel bogføring, der omhandlede handelsvarer.

    Men nu er der altså noget, der kunne tyde på, at stenalderfolkene fra den såkaldte Aurignacien-kultur (cirka 43.000-26.000 f.v.t.) i Centraleuropa havde deres eget system, der måske kunne noget af det samme.
    Forskerne har analyseret omtrent 3.000 tegn på cirka 260 genstande fra perioden. Det har de gjort ved hjælp af det, der kaldes for 'computational linguistics' eller datalingvistik, hvor man bruger maskinlæring til at registrere sproglige strukturer og mønstre, forklarer Felix Riede.
    "Det har de så sammenlignet med proto-kileskrift 35.000 år senere og kan se statistiske sammenfald i måden, man bruger tegnene på. Ikke at det betyder det samme, men at det er lige komplekst."
    Med andre ord er der næppe tale om, at Aurignacien-kulturens mulige skrift har udviklet sig frem til kileskriften 35.000 år senere. Men fordi man ved, at proto-kileskriften var skabt til at videregive informationer, kan den lige så komplekse række af tegn i Centraleuropa måske være brugt på samme vis.
    "De kan sige, at der kunne have været en struktur i det her notationssystem, og at det notationssystem kunne betyde noget konkret for menneskene, som de igennem tegnene videregav til andre. Meget mere kan forskerne sådan set ikke sige."
    Ikke desto mindre er det vigtig forskning, mener Riccardo Fusaroli, der er professor ved Institut for Kommunikation og Kultur – Kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet.
    "Det er rigtigt, at de ikke kan sige noget konkret om indholdet, men det er meget vigtig forskning, fordi det viser, hvordan man kan sandsynliggøre sproglige strukturer med sparsomt materiale."
    Han fortæller, at han allerede kendte til studiet og har diskuteret det med kolleger, fordi metoderne er så interessante for hans forskningsfelt.
    "Disse metoder giver os en dybere indsigt i fortiden. Jeg tror, at metoderne til denne type forskning er betydeligt bedre om 15-20 år, når teknologien er forbedret, og vi har flere arkæologiske beviser at arbejde med. Men man er nødt til at tage de første skridt for at bane vejen. Det gør forskerne her meget beundringsværdigt."

    Et spørgsmål om kontekst
    Ewa Dutkiewicz, der er en af forfatterne bag studiet, har udtalt i en pressemeddelelse, at de besøger flere museer i Europa og "kun har kradset i overfladen", når det kom...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • To undseelige ord går igen i meget hadtale

    To undseelige ord går igen i meget hadtale
    2026/03/20
    "Hvis du har identificeret en person som jøde, er der vægtige grunde til at lægge distance til pågældende."
    Dét citat er et af mange eksempler på, at en hård tone på nettet kan kamme over og blive til hadtale. Og den slags har konsekvenser for både individet og for demokratiet.
    Som retslingvist har jeg forsket i kriminelt sprog i over ti år. Jeg har undersøgt blandt andet vidnechikane, falske anmeldelser, trusler og terrormanifester.
    Alligevel er den mest ubehagelige slags sprog, jeg har arbejdet med, hadtale.
    Når jeg læser det ene eksempel på hadtale efter det andet, ser jeg et mønster af ondskabsfulde nedgørelser og ønsker om udradering af ofrene.
    Det er voldsomt og chokerende.
    Men hvad er hadtale? Hvordan ser det ud? Og hvad betyder det for vores demokrati og dem, det går ud over?
    Én paragraf beskytter grupper mod hadtale
    Lovgivning mod hadtale er et værn til at beskytte udsatte borgere mod særligt grove, verbale angreb.
    Med udsatte borgere mener man typisk minoriteter af forskellig art, for eksempel homoseksuelle, religiøse mindretal, folk med handicap og lignende.
    I Danmark siger straffelovens paragraf 266b, at man ikke må "true, håne eller nedværdige en gruppe af personer på grund af deres race, hudfarve, nationale, etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk" (se også faktaboksen om lidt).
    Termen hadtale bliver ikke brugt i dansk lovgivning, men alligevel er der to elementer af paragraf 266b, der passer med internationale definitioner af begrebet.
    På den ene side handler det om typen af sprogbrug, for eksempel det at true, forhåne eller nedværdige nogen.
    På den anden side handler det om årsagen til den sprogbrug, nemlig offerets tilhørsforhold til en mindre samfundsgruppe. Eksempelvis må man ikke forhåne nogen, bare fordi de har et handicap.
    Hadtalens ordvalg: 'Pest, rotter og kræftbylder'
    Selvom hadtale åbenlyst er et sprogligt fænomen, har vi sprogforskere kun studeret det i få år.
    Fra 2015 og frem har lingvister undersøgt hadtalens ordforråd og faste udtryk, dens grammatik og dens relation til konteksten. Fælles for studiernes resultater er, at hadtale er kendetegnet ved et negativt fokus på 'de andre'.
    Skåret ind til benet er hadtalens kerne det, man kan kalde 'negativ andetgørelse'. Det betyder, at man sprogligt fremstiller nogen som så anderledes, at det gør dem uværdige, uønskede eller direkte farlige for ens egen gruppe.
    Det er altså værre end den klassiske opdeling i 'os' og 'dem', som er en helt naturlig kategoriseringsmekanisme for os mennesker.
    Et udbredt træk i hadtale er at umenneskeliggøre (dehumanisere) personer fra offergruppen.
    Det kan for eksempel ske ved at omtale dem som dyr, sygdomme eller farlige naturkræfter – eksempelvis rotter, aber, kræftbylder, pest, stormflod og oversvømmelse.
    Det kan også ske ved forskellige omskrivninger, der for eksempel omtaler dem som nogle, der 'svinger sig i træerne' eller 'formerer sig ukontrolleret'.
    Ofrene bliver også beskrevet som primitive eller ulækre, eksempelvis som analfabeter, bæskubbere, deforme eller beskidte.
    I alle disse ord ligger nedgørelsen i selve ordvalget og i de associationer, de fremkalder. Det hele ligger på overfladen, så at sige.
    To undseelige ord går igen i megen hadtale
    Men det er også oplysende at undersøge grammatikken i hadtale for at finde frem til dens mere skjulte mønstre.
    En af måderne at gøre det på er at sammenligne hyppige ordkombinationer i to datasæt, et med hadtale og et uden.
    Det kan man gøre automatisk ved hjælp af et stykke software, der kan søge i store tekstmængder ud fra forskellige parametre.
    Mine studerende og jeg har undersøgt forskellige datasæt med hadtale omhandlende indvandrere og muslimer, som er den samfundsgruppe, der oftest bliver udsat for hadtale i Danmark.
    Dem har vi sammenlignet med trusler eller andre sproglige angreb, der ikke er rettet mod minoritetsborgere.
    I vores undersøgelser viser det sig, at ét bestemt ord er overhyppigt, nemlig det lille stedord de, o...
    続きを読む 一部表示
    8 分
  • Neandertalere kan have brugt birketjære til at behandle sår

    Neandertalere kan have brugt birketjære til at behandle sår
    2026/03/20
    I de senere år har adskillige studier peget på, at neandertalerne langt fra var simple jægere med primitive redskaber og viden - det kan du dykke ned i i denne artikel: Først ansås neandertalerne som dumme halvaber, men med tiden blev vi klogere.
    Nu tyder er nyt studie på, at de også kan have brugt birketjære til at behandle sår.
    Det skriver den videnskabelige non-profit-organisation PLOS på baggrund af det nye studie udgivet i deres tidsskrift PLOS One.
    Forskere fra blandt andet University of Cologne og University of Oxford har undersøgt birketjære, som er en sort, klistret masse lavet af bark fra birketræer, som ofte er blevet fundet på bopladser for neandertalere. Forskere har tidligere fundet ud af, at neandertalerne brugte tjæren som lim til at samle redskaber.
    Men det nye studie tyder på, at tjæren kan have haft flere funktioner.
    Til studiet fremstillede forskerne selv birketjære ved hjælp af metoder, som neandertalere kunne have brugt. De opvarmede blandt andet bark i et hul i jorden og lod tjæren samle sig på sten. Derefter testede de tjæren på bakterier.
    Resultatet var ifølge forskerne, at alle prøver bremsede væksten af stafylokokbakterier, som er en type bakterier, der kan trænge ind i sår og give infektion.
    Det peger ifølge forskerne på, at birketjæren kan have haft en medicinsk effekt. I dag bruger nogle oprindelige folk i blandt andet Nordeuropa og Canada også birketjære til at behandle sår, hvilket ifølge forskerne styrker hypotesen om, at neandertalerne kan have gjort noget lignende.
    Ifølge forskerne er resultaterne endnu et fingerpeg mod, at neandertalere ikke kun brugte naturen til redskaber, men også til sundhed og behandling.
    Forskerne understreger dog, at birketjære kan have haft flere formål, for eksempel som insektmiddel. Mere forskning i sådanne naturstoffer kan ifølge forskerne give en bedre forståelse af, hvordan neandertalere brugte naturens materialer i deres hverdag.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Babyer under et år begynder allerede at snyde dig

    Babyer under et år begynder allerede at snyde dig
    2026/03/20
    Har du prøvet, at et lille barn pludselig 'ikke hører', hvad du siger..? Det er måske ikke bare tilfældigt.
    Det skriver The Guardian på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i ScienceDirect.
    Ifølge mediet viser et nyt studie nemlig, at nogle børn allerede omkring de 10 måneder kan finde på små tricks som at ignorere deres forældre, gemme ting eller spise noget, de ikke må, i skjul.
    Studiet bygger på svar fra 750 forældre fra blandt andet Storbritannien, USA, Australien og Canada. Omkring en fjerdedel af forældrene oplevede ifølge studiet, at deres barn udviste en form for simpel snydeadfærd, inden de fyldte et år.
    "Det var fascinerende at opdage, hvor tidligt børn begynder at bruge og forstå snyd," siger Elena Hoicka, der er professor i pædagogik ved University of Bristol og hovedforfatter til studiet.
    Ifølge forskerne har man tidligere troet, at snyd kræver avancerede evner som sprog og en forståelse af andre menneskers tanker. Men det nye studie peger på, at de tidligste former for 'bedrag' ikke nødvendigvis er bevidst løgn, men snarere handler om at slippe af sted med noget eller få lidt ekstra.
    Studiet læner sig også op ad forskning i dyr. Her har forskere tidligere opdaget, at chimpanser gemmer sig for at spise mad, så andre i gruppen ikke kan se det, og fugle er også blevet set give falske alarmkald for at stjæle mad.
    Ifølge studiet snyder børn omkring toårsalderen ofte gennem handlinger. De kan for eksempel spise chokolade og bagefter ryste på hovedet og sige nej, hvis de bliver spurgt, om de har. De kan også lade, som om de ikke hører beskeder som 'tid til at rydde op'.
    Omkring treårsalderen bliver børn endnu mere kreative. Ifølge forskerne, kan de finde på forklaringer som, at et spøgelse har spist chokoladen. De begynder også at tilbageholde information, for eksempel ved at fortælle deres forældre, at deres søskende slog dem, uden at nævne, at de selv slog først.
    Studiet kan dog ifølge forskerne berolige forældrene. Snyd er nemlig en helt normal del af små børns udvikling.
    続きを読む 一部表示
    2 分