エピソード

  • NASA tvunget til at udskyde: Historisk månemission løber ind i nye problemer

    NASA tvunget til at udskyde: Historisk månemission løber ind i nye problemer
    2026/02/03
    For første gang i over fem årtier kunne mennesket i denne uge være vendt tilbage til Månen.
    Men opsendelsen blev tirsdag morgen dansk tid afblæst og udskudt til tidligst i marts, lyder det i en opdatering fra det amerikanske rumfartsagentur NASA.
    I de seneste døgn har raketten, som skal løfte astronauterne ud i rummet, det såkaldte Space Launch System (SLS), gennemgået en generalprøve før opsendelse, men under generalprøven opstod der problemer med en lækage af flydende brint.
    "Det er en utæthed, som opstår, mens de optanker raketten med brint. Flydende brint er vanskeligt at håndtere, så det smutter nemt ud, og tankningssystemet har før haft problemer med brintlækager," siger Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet.
    NASA: Sikkerhed har førsteprioritet
    Hvis alt var gået efter planen, skulle den såkaldte Artemis II-mission have sendt fire astronauter ud på en flyvetur rundt om Månen i denne uge.
    De fire astronauter har været i karantæne i Houston, USA, siden 21. januar for at undgå at blive smittet med sygdom inden opsendelsen, men karantænen er nu ophævet. NASA forventer, at astronauterne vil komme i karantæne igen 14 dage før en eventuel opsendelse i marts.
    "Besætningens sikkerhed er fortsat højeste prioritet," lyder det i opdateringen fra NASA.
    Da man for første og eneste gang skulle testflyve SLS-raketten i 2022, blev opsendelsen også udskudt flere gange på grund af tekniske problemer, blandt andet også på grund af en lækage af brint – det kan du læse mere om i denne artikel.
    Forventeligt med start-problemer
    SLS-raketten er den største amerikanske raket siden den berømte Saturn V, der for mere end 50 år siden sendte Apollo-astronauterne til Månen.
    Raketten har fire hovedmotorer, der bruger iskoldt, flydende ilt og brint som brændstof.
    Ud over lækagen af brint, som blev opdaget under generalprøven natten til tirsdag dansk tid, var der også andre småproblemer, blandt andet med ventilen til en luge på selve rumfartøjet Orion, som skal fragte astronauterne til Månen.
    "Det er et helt nyt system og det er kun anden gang, man skal flyve med SLS og Orion. Når man har at gøre med helt nye og meget komplekse systemer, er der selvfølgelig en betydelig risiko for, at der opstår problemer, som skal håndteres," siger Michael Linden-Vørnle.
    "Så det er ikke overraskende, at de er nødt til at udskyde opsendelsen til næste mulige vindue i marts."
    NASA oplyser, at der inden eventuel opsendelse i marts, vil blive afholdt endnu en generalprøve - en såkaldt wet dress rehearsal - hvor systemet endnu engang vil blive optanket med flydende brint.
    Omstridt teknologi til månerejsen
    Det nye udstyr, som er blevet udviklet til at fragte mennesket tilbage til Månen, har gennem tiden været udsat for kritik fra flere sider.
    "Kritikken går helt fundamentalt på, at systemet er gammel vin på gamle flasker. Selvfølgelig er der sket betydelige teknologiske forbedringer, men udgangspunktet er teknologien fra de gamle rumfærger, og SLS er et rasende dyrt system," siger Michael Linden-Vørnle.
    Han henviser til, at SLS-raketten eksempelvis ikke kan genbruges, som det er tilfældet med det nye fuldt genanvendelige raketsystem Starship eller Falcon-løfteraketterne, som begge er udviklet af det amerikanske rumfartsfirma SpaceX.
    Du kan læse meget mere om det politiske bølger bag udviklingen af rumfartøjerne til månemissionen i denne artikel.
    Andreas Mogensen: Sindssygt spændende
    Artemis II-missionen er en del af en storstilet plan om at sende mennesket – herunder den første kvinde og ikke-hvide person – tilbage på Månen indenfor de kommende år.
    På den kommende Artemis II-mission skal de fire astronauter ikke lande, men derimod flyve rundt om Månen og tilbage til Jorden. På den efterfølgende Artemis III-mission er det planen, at mennesker igen skal lande på Månen.
    "Det er sindssygt spændende. I de næste år bliver den helt store opdagelsesrejse at vende tilbage til Månen," har den danske astronaut Andreas ...
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • 7 trin: Sådan konserverer forskerne en kaskelothval

    7 trin: Sådan konserverer forskerne en kaskelothval
    2026/02/03
    Følelsen af gåsehud er umiskendelig denne februar-morgen. Ikke fordi gummistøvlerne er placeret i Kattegat, og der blæser en hård vind fra øst i frostvejret. Men fordi synet af en strandet kaskelothval fremkalder respekt og ærbødighed.
    Det er en han. Dyret er tydeligvis ikke fuldt udvokset, for en fuldvoksen hankaskelot (Physeter macrocephalus) kan blive op imod 20 meter lang, og ham her er kun cirka 13 meter.
    Tankerne vandrer, for hvordan er hvalen endt her på stranden syd for Aalbæk i Vendsyssel? Ville det ikke give mere mening, hvis han var strandet på vestkysten? For de lever jo ude i det store hav og ikke i de indre danske farvande. Og hvordan konserverer man en hval, hvis den da ikke bare skal have lov at ligge og blive en del af naturens kredsløb?
    Hvaler er fredede dyr og tilhører derfor staten, når de strander langs de danske kyster. Hvis det bliver besluttet, at hele eller dele af hvalens skelet skal besvares, kommer Mikkel Høegh Post, konservator på Statens Naturhistoriske Museum i København, til at deltage i konserveringen. Han forklarer, hvordan arbejdet foregår:
    1. Hvalen bringes op på land
    Det er ikke så rart for dissektionsholdet at stå ude i vandet at arbejde med en strandet hval.
    Derfor vil den normalt blive trukket op på land, for eksempel af en stor gummiged. Eller også kan den blive trukket til havs af et skib, som slæber hvalen hen til en strand eller til en havn, hvor dyret kan komme på land med hjælp fra en kran.
    2. Forundersøgelser foretages, og knivene findes frem
    Som det første undersøger dyrlæger, om dyret bærer en farlig sygdom, så de kigger efter parasitter eller sår. Nogle gange tager de eller tilstedeværende biologer også forskellige prøver af dyret til forskningsbrug.
    Imens står konservatorerne og venter på at få signal til, at de kan begynde at skære hud og kød væk.
    "Når det er større hvaler, er det rart at have en gaffeltruck eller en gummiged til at trække i de store hudstykker, mens vi skærer. Det kommer også an på hvalens spæklag, for hvaler har en ganske tynd hud, men den går over i et spæklag, som hos store hvaler kan det være virkelig tykt. Det gør, at det er tunge ting at stå med og skære fri," fortæller Mikkel Høegh Post.
    "Og knivene bliver ikke bedre i løbet af dagen. Den første time er de fremragende, og så bliver de mere og mere sløve. Du kommer også til at stinke, og du stinker stadig to dage efter arbejdet," supplerer Annika Thomsen, biolog på Nordsøen Oceanarium, som normalt også deltager i arbejdet, når der strander hvaler i det nordjyske.
    3. Forsøger at undgå, at hvalen eksploderer
    Selvom hvalen ved Aalbæk har ligget i frostvejr, siden den drev ind på kysten, er den alligevel gået i forrådnelse. For kropstemperaturen bliver efter døden ved med at være høj nok til, at dyret rådner.
    Det gør, at der opstår gasser inde i dyret, så dissektionsholdet skal passe på, at dyret ikke eksploderer, når de skærer i det. Ellers kan de ende med at så midt i en eksplosion af råddenskab.
    Derfor lægger man forsigtigt forskellige snit gennem huden, så gasserne kan sive ud.
    4. Nogle gange bevarer man de indre organer
    Hvis dyrlæger, biologer eller forskere ønsker at bevare de indre organer for at foretage yderligere undersøgelser, kræver det ekstra tid.
    For hvis skelettet skal bevares, er man så nødt til at bevæge sig ind gennem maven på hvalen for ikke at beskadige ribbenene.
    5. De sidste kødrester skal væk
    Når mest muligt kød og muskler er fjernet fra hvalens skelet, skal knoglerne gøres helt rene.
    Det kan ske ved at sænke knoglerne ned i en beholder med vand. Når der er tale om så stort et dyr som en kaskelothval, vil der ofte blive brugt en container. Her får de sidste kødrester lov at rådne, og vandet bliver skiftet et par gange undervejs.
    "Når det er unge dyr, bliver de dejligt fine og rene, fordi der er mange fine åbninger og porer i de unge dyrs knogler. Derfor er der meget gennemstrømning af vand, så man kan rense knoglerne rigtig godt," forklarer Mikkel Høegh Post.
    En anden mulighed er ...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Forsvarsløse babydinoer var en vigtig fødekilde for kødædende dinosaurer, viser ny forskning

    Forsvarsløse babydinoer var en vigtig fødekilde for kødædende dinosaurer, viser ny forskning
    2026/02/03
    Menuen stod på tartare de baby-langhals for mange af den sene juratids kødædende dinosaurer for cirka 156-147 millioner år siden.
    Det skriver University College London i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet New Mexico Museum of Natural History and Science Bulletin.
    Her fremgår det nemlig, at det var de meget unge sauropoder – altså de langhalsede, langhalede planteædere – der var en vigtig fødekilde for mange kødædende dinosaurer.
    Ungerne til de store dinosaurer var nemlig relativt forsvarsløse og overladt til dem selv af deres dino-forældre.
    "Voksne sauropoder som Diplodocus og Brachiosaurus var længere end en blåhval. Når de gik, rystede jorden. Deres æg var dog kun 30 centimeter brede, og når de var klækket, ville det tage deres afkom mange år at vokse," fortæller studiets hovedforfatter Cassius Morrison i pressemeddelelsen.
    Han tilføjer også, at den store størrelse på dinosaurerne og den lille størrelse på æggene ville gøre det vanskeligt for sauropoderne at passe på deres egne æg uden selv at ødelægge dem.
    For at bestemme, hvem der spiste hvad, brugte forskerholdet fossile optegnelser fra et enkelt stenbrud, Dry Mesa Sinosaur Quarry, som ligger i staten Colorado i USA, der er rig på dinosaurfossiler.
    Her undersøgte de data såsom dinosaurernes størrelser, slitage på deres tænder og mængden af særlige isotoper i deres jordiske rester, hvilket fortæller noget om, hvad de har indtaget.
    I nogle tilfælde kunne forskerne også undersøge det fossile indhold af dinosaurernes maver, der afslørede deres sidste måltid.
    Derefter kortlagde de datidens fødenet – altså alle de mulige forbindelser mellem dinosaurer, andre dyr og planter - ved hjælp af software, der typisk bruges til moderne økosystemer.
    "Sauropoder havde en dramatisk indflydelse på deres økosystem. Vores undersøgelse giver os for første gang mulighed for at måle og kvantificere den rolle, de spillede. Rekonstruktion af fødenet betyder, at vi lettere kan sammenligne dinosaur-økosystemer på tværs af forskellige perioder. Det hjælper os med at forstå evolutionære pres, og hvorfor dinosaurer muligvis har udviklet sig, som de gjorde," siger Cassius Morrison i pressemeddelelsen.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • 5 gode grunde til at smide sig i sofaen med en tegneserie

    5 gode grunde til at smide sig i sofaen med en tegneserie
    2026/02/03
    Den anses ofte som mindre fin end 'rigtige' bøger og romaner, hvis den da ikke ligefrem negligeres som børnelitteratur.
    Men nu får tegneserien både et skulderklap og en blåstempling.
    "Historisk" er et ord, der går igen fra flere forskere som reaktion på en ny handlingsplan for litteratur, der giver kunstformen en stor pose penge og et helt nyt videnscenter kaldet Tegneseriens Hus.
    "Det er det største løft til tegneserier nogensinde. Så det er helt bestemt historisk," siger Marianne Eskebæk Larsen fra Nationalt Videncenter for Læsning.
    "Det er virkelig historisk," istemmer læseforsker Sarah Bro Trasmundi.
    "Det er første gang, at man eksplicit tager tegneserier alvorligt."
    Med krog i forskningen får du her 5 gode grunde til at læse flere tegneserier:
    1. En let vej til svær viden
    Hvordan lærer du bedst om kvantemekanik, elektromagnetisme eller en svær og usynlig sygdom som depression?
    Det er i sidste ende nok op til den enkelte. Men forskning peger på, at tegneserien kan være en lettere vej ind til viden om svære og abstrakte emner, siger Rikke Cortsen, lektor på Københavns Professionshøjskole og forsker i brugen af tegneserier i skolen og i børns verden.
    "Kombinationen af billede og ord hjælper med at formidle svære emner som fysik, og tegneserier har en unik mulighed for at visualisere abstrakte begreber som, hvordan det føles at have en spiseforstyrrelse."
    "Tegneserier gør det usynlige og usigelige synligt og forståeligt."
    Studier har vist, at tegneserien kan tilbyde en lettere måde at lære om alt fra evolution til sundere spisevaner og miljøet.
    2. Sætter gang i kroppen
    Tegneserie er ikke 'bare' ord med billeder eller billeder med ord. Det er en helt anden måde at læse på, lyder en pointe, der går igen blandt forskerne.
    "Når du læser en tegneserie, oplever du det faktisk på en anden måde i kroppen, end hvis du kun læser ord i en bog," siger Sarah Bro Trasmundi, der er lektor på Syddansk Universitet.
    Forskellige studier viser, at vores måder at læse på - om det er scrollende på skærmen eller i en fysisk bog - gør en forskel for, hvordan vi oplever og husker information.
    Når du læser tegneserier, tænder det en særlig mental proces, som forskere kalder for 'embodied cognition'. I korte træk handler det om, at hele kroppen - og ikke kun hovedet - bruges som redskab til at tilegne os viden og erfaring.
    Sarah Bro Trasmundi peger på forskning, der viser, at billeder ikke blot illustrerer viden, men fungerer som direkte information for kroppen.
    "Når du ser nogen glide i en bananskræl fremfor blot at læse om det, engageres du i situationen på en anden måde," siger hun.
    Om oplevelsen eller lagringen af information er bedre end i en bog eller en YouTube-video, afhænger ifølge Sarah Bro Trasmundi både af læser, materiale og den konkrete læsesituation.
    3. Kan være genvej til mere læsning
    Da kulturminister Jakob Engel-Schmidt præsenterede den nye støtte til tegneserier var det med pointen om, at tegneserier for mange børn er "en vej ind i litteraturen og bogstavernes verden."
    Kommentaren falder forskerne for brystet, fordi det holder fast i tegneserien som en ting for børn og en vej ind til at den 'finere' litteratur. Men tegneserien er litteratur i sin egen ret, fastslår de.
    Ser vi bort fra de sårede følelser, er pointen dog endnu en god grund til, at vi bør omfavne tegneserien, mener Marianne Eskebæk Larsen, der er lektor og forsker i læsning på Københavns Professionshøjskole, KP.
    For tegneserien kan være en genvej for børn til at læse mere, siger hun og peger på en række studier:
    Dansk forskning finder, at det øger børns læselyst, når de selv er med til at bestemme, hvad de læser. Og undersøgelser af danske børn og unges læsevaner viser, at flere billeder i bøgerne vækker deres lyst til at læse mere.
    Et europæisk forskningsprojekt peger på, at tegneserier har en helt række gevinster for børn: De bliver bedre til at læse, nyder det mere, ser sig selv som læsere og får mod på at deltage i samtaler om bøger.
    Derudover viser en stor briti...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Den bedste seksualundervisning har Anne fået af sine veninder

    Den bedste seksualundervisning har Anne fået af sine veninder
    2026/02/02
    Seksualundervisning er ikke noget, der altid har været en selvfølge. I grundskolen blev det obligatorisk i 1970, og på de gymnasiale uddannelser var det først i skoleåret 2023/2024, at seksualundervisning blev obligatorisk efter opråb fra gymnasieelever landet over.
    Det er op til de enkelte skoler og gymnasier at vurdere, hvordan seksualundervisningen skal tilrettelægges. Og der er tilsyneladende stor forskel på, hvordan det gøres.
    I et igangværende forskningsprojekt ved Center for Rusmiddelforskning har vi interviewet 100 unge mellem 14-17 år om deres erfaringer og tanker om alkohol, flirt og sex – herunder hvilken seksualundervisning de har modtaget i løbet af deres skolegang.
    Stort set alle fortæller, at de har fået information om kroppen, menstruation og kønssygdomme, og de fleste har lært at sætte et kondom på en penis af flamingo, en banan eller et stoleben.
    Næsten alle har haft seksualundervisning i forbindelse med Uge Sex eller i biologi. Kun ganske få, fortæller, at de aldrig har haft det.
    Mere end tre fjerdedele af de interviewede oplever, at undervisningen har været mangelfuld. Som Anne siger i sit interview har den bedste seksualundervisning været den, hun har fået af sine veninder:
    "Man skal bare håbe, at man har nogle veninder, man kan snakke med det om."
    Undervisningen er overfladisk
    Mere end tre fjerdele af de unge i vores undersøgelse beskriver den seksualundervisning, de har fået, som overfladisk – at de har haft om forskellige emner uden at 'snakke-snakke' om det, som Ida siger i sit interview.
    For hende er det ikke nok at lære om kønsdele - hun vil lære, hvordan det fungerer under sex.
    Og Ida er ikke den eneste. I vores interviews ser vi nemlig, at der er mange, der ønsker et større fokus på sex, og hvordan det egentlig foregår.
    Som Mira påpeger, har de lært om mange andre emner end sex, selvom 'det ligesom hedder Uge Sex'.
    I 2008 iværksatte Sex & Samfund Uge Sex, fordi eleverne efterspurgte mere seksualundervisning, samtidig med at lærerne havde brug for bedre værktøjer til at undervise i emnet.
    Hvert år tager undervisningskampagnen et nyt tema op, for eksempel Kropskontrol i 2025.
    Hvad gør man, når det bliver ubehageligt?
    Udover at lære, hvad man gør, når man har sex, ønsker en del af de unge at lære, hvordan de skal håndtere negative, ubehagelige eller grænseoverskridende seksuelle situationer.
    De efterspørger blandt andet samtaler om, hvad de kan eller skal gøre, hvis kondomet springer, eller hvordan de skal reagere, hvis der sker noget, de fortryder eller ikke bryder sig om.
    Vores forskning peger på, at man kan ende med at gøre ting i en seksuel sammenhæng, man fortryder, når man har drukket. Det samme fortæller en hel del af de unge i vores undersøgelse: De har haft sex, som de efterfølgende fortrød, selv om de sagde ja i situationen.
    Nogle fortryder samlejet på grund af de efterfølgende rygter, det skabte, mens andre vågner op dagen efter og kan mærke, at det kun var noget, de gjorde, fordi de var berusede.
    Derudover viser vores forskning, at flere unge – også unge voksne - går med til at gøre noget seksuelt, uden at de har lyst – for eksempel fordi de godt kan lide personen, fordi de ønsker seksuel erfaring, eller fordi de ikke tør at sige nej (og dermed skuffe den anden) i situationen.
    Ofte fortæller de, at de har drukket alkohol, når dét sker.
    Har lært om samtykke, men…
    Noget andet, vi ser i vores 100 interviews, er, at cirka to tredjedele af de unge har haft undervisning om samtykke – et emne, der er blevet endnu mere vigtigt og relevant efter indførslen af den nye samtykkelov i 2021.
    I den forbindelse fortæller nogle af de unge om videoen 'Tea Consent' (som du kan se herunder), hvor det britiske politi bruger en kop te som en metafor for samtykke.
    Her skal man tænke på, at man tilbyder den anden part at lave en kop te, i stedet for at man initierer sex.
    Blandt andet forklarer Robin i sit interview, at det er et sjovt 'take' på samtykke, fordi det rent faktisk er noget, man husker.
    Ligesom Rob...
    続きを読む 一部表示
    8 分
  • Europa vil gøre op med farlig afhængighed af amerikansk internet-teknologi

    Europa vil gøre op med farlig afhængighed af amerikansk internet-teknologi
    2026/02/02
    Forestil dig, at internettet pludselig går i sort.
    Betalingsterminalerne i supermarkedet fryser. Regionens hospitaler mister adgang til deres systemer.
    Softwaren på din arbejdsplads og alle de data, den indeholder, forsvinder fra den ene dag til den anden.
    Du leder efter svar, men telefonerne er overbelastede, og de sociale medier er tavse. Det bliver pludselig svært både at finde information og komme i kontakt med familie og venner.
    For i virkeligheden er vores digitale infrastruktur ikke mere robust, end at nogen eller noget kan trække stikket.
    Ligesom en computer kan slukkes, kan selve nettet, som alt er koblet op på, også lukkes ned.
    Det er ikke et usandsynligt scenarie.
    Tekniske fejl, cyberangreb og naturkatastrofer kan alle lamme centrale dele af internettet, og i takt med at den amerikanske regering stiller stadig større krav til europæiske ledere, er det ikke utænkeligt, at Europa som led i geopolitiske forhandlinger kan miste adgangen til den digitale infrastruktur, der leveres af amerikanske virksomheder.
    Ved det økonomiske topmøde i den lille alpeby i Schweiz har EU's formand, Ursula von der Leyen, understreget det 'strukturelle imperativ' for Europa: at opbygge en ny form for uafhængighed blandt andet inden for teknologisk kapacitet og sikkerhed.
    Og faktisk er der allerede rundt om i Europa taget skridt til at genvinde noget af uafhængigheden fra amerikansk teknologi.
    Et lille antal amerikanskbaserede teknologigiganter kontrollerer i dag en stor del af verdens 'cloud computing'-infrastruktur; altså det globale netværk af fjerntliggende servere, der lagrer, administrerer og behandler vores apps og data.
    Amazon Web Services (AWS), Microsoft Azure og Google Cloud anslås at sidde på omkring 70 procent af det europæiske marked, mens europæiske cloud-udbydere kun står for omkring 15 procent.
    Få globale udbydere øger sårbarheden
    Min forskning understøtter tanken om, at afhængigheden af få, globale udbydere øger sårbarheden i både den private og den offentlige sektor i Europa.
    Det gælder blandt andet risikoen for forstyrrelser i cloudtjenester, uanset om de skyldes tekniske problemer, geopolitiske konflikter eller ondsindede angreb.
    To nylige eksempler, som begge tilsyneladende var forårsaget af tekniske fejl, var den flere timer lange AWS-hændelse i oktober 2025, som forstyrrede tusindvis af tjenester verden over, blandt andet bankapps, samt den store Cloudflare-hændelse to måneder senere, der lagde LinkedIn, Zoom og andre kommunikationsplatforme ned.
    Konsekvenserne af et større strømsvigt for cloudbaserede tjenester stod også klar, da Spanien, Portugal og dele af det sydvestlige Frankrig blev ramt af et omfattende strømafbrydelse i april 2025.
    Der er tegn på, at Europa er begyndt at tage behovet for større digital uafhængighed mere alvorligt.
    I den svenske kystby Helsingborg tester et étårigt projekt for eksempel, hvordan forskellige offentlige tjenester vil fungere i tilfælde af et scenarie med digitalt blackout.
    Vil ældre borgere stadig modtage deres recepter fra lægen? Kan de sociale myndigheder fortsat yde omsorg og udbetale ydelser til alle byens indbyggere?
    Dette banebrydende projekt har til formål at kortlægge hele spektret af menneskelige, tekniske og juridiske udfordringer, som et sammenbrud i tekniske systemer vil medføre, og vurdere hvilket risikoniveau, der er acceptabelt i de enkelte sektorer.
    Målet er at opbygge en model for kriseberedskab, som senere i år kan deles med andre kommuner og regioner.
    Digital suverænitet
    Andre steder i Europa tager frontløbere skridt til at styrke deres digitale suverænitet ved gradvist at gøre sig mindre afhængige af de globale techgiganter blandt andet gennem samarbejde og udbredt brug af open source-software.
    Denne teknologi betragtes som et digitalt fællesgode, der kan flyttes mellem forskellige cloudmiljøer, og som kan drives under suveræne, uafhængige vilkår.
    I det nordlige Tyskland har delstaten Slesvig-Holsten taget det måske mest markante opgør med digital afhængigh...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Romerne kan have brugt menneskelig afføring som medicin for 1.900 år siden - og timian til at skjule lugten

    Romerne kan have brugt menneskelig afføring som medicin for 1.900 år siden - og timian til at skjule lugten
    2026/02/02
    Forestil dig at få medicin, som er lavet af menneskelig afføring. Det lyder ulækkert, men sådan kan romeres medicin have set ud for omkring 1.900 år siden
    Det skriver LiveScience på baggrund af et nyt studie.
    Ifølge mediet har forskere fundet mørkebrune flager i en romersk glasflaske, som blev brugt til at opbevare parfume, olie eller medicin. Flaske, som kaldes et 'unguentarium', var forseglet med ler i oldtiden og blev fundet i en grav i den antikke by Pergamon i det vestlige Tyrkiet, skriver mediet.
    Forskerne skrabede flagerne ud og analyserede dem med en kemisk metode kaldet gaskromatografi-massespektrometri GC-MS, som er en teknik, der kan identificere de organiske stoffer. Her fandt forskerne blandt andet stofferne 'coprostanol' og '24-ethylcoprostanol', som typisk forbindes med afføring.
    Forholdet mellem stofferne peger på, at materialet sandsynligvis stammer fra mennesker, men forskerne kan ikke afgøre det helt sikkert, skriver mediet.
    Derudover fandt forskerne stoffet carvacrol, som findes i æteriske olier fra visse urter, skriver Live Science. Stoffet er blandt andet kendt fra timian.
    Ifølge arkæolog Cenker Atila fra Sivas Cumhuriyet University i Tyrkiet tyder fundet på, at afføringen i glasset var blandet med timian. Det kan have været gjort for at skjule den kraftige lugt, forklarer han.
    Cenker Atila knytter blandingen til opskrifter, som den romerske læge Galen beskrev i sine historiske, medicinske tekster. I dem nævnes afføring som en del af forskellige behandlinger, blandt andet mod betændelse og infektion. Derfor kan blandingen i glasset have været brugt som medicin, skriver Live Science.
    Ifølge mediet kalder forskerne fundet for det første direkte, kemiske bevis for, at afføring faktisk blev brugt som medicin i den græsk-romerske oldtid.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Så høj som en flagstang: Besynderligt fossil kan være hidtil ukendt livsform

    Så høj som en flagstang: Besynderligt fossil kan være hidtil ukendt livsform
    2026/02/02
    En høj, cylinderformet organisme, der skød op for omkring 407 millioner år siden, kan have været en hidtil ukendt livsform, konkluderer et nyt studie.
    Organismen kaldes Prototaxites og levede i en verden, som ville være svær at genkende i dag:
    Her fandtes der endnu ingen træer. De fleste planter voksede kun få centimeter over jorden, og landjorden var stort set fri for dyr. Kun tidlige skorpioner, tusindben og edderkopper havde fundet vej op på land. Pattedyr, reptiler og dinosaurer lå stadig langt ude i fremtiden.
    I dette landskab tårnede Prototaxites sig op. Den mystiske organisme kunne blive en meter bred og op mod syv og en halv meter høj, omtrent som en almindelig flagstang, og var i en periode den største kendte landlevende organisme på Jorden.
    Siden det første Prototaxites-fossil blev fundet i år 1843, har forskere diskuteret, hvor på livets stamtræ organismen hører hjemme.
    Det er nemlig hverken et dyr, en plante, bakterie - eller noget som helst andet, der er levende i dag.
    I mange år pegede mistanken på, at Prototaxites var en usædvanlig form for svamp. Men den forklaring bliver nu afvist i det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Science Advances.
    "Det er et meget grundigt arbejde," lyder vurderingen fra Søren Rosendahl, professor i svampe ved Københavns Universitet, efter at have læst studiet for Videnskab.dk.
    "Forskerne har systematisk gennemgået de forklaringer, der gennem tiden er blevet foreslået for, at Prototaxites skulle være en svamp eller noget andet, og afvist dem én for én," siger han.
    Vindue til devon
    Forskerne tog udgangspunkt i et bestemt eksemplar af Prototaxites, navngivet Prototaxites taiti, som blev fundet i et af verdens vigtigste fossilaflejringer: Rhynie Flint nær landsbyen Rhynie i Skotland.
    Rhye Flint er det bedste vindue til den tidlige devon-periode (for cirka 420 - 407 millioner år siden), som vi indtil videre har fundet, da der her findes usædvanligt velbevarede forsteninger af svampe, planter - og Prototaxites - fra denne tid.
    Så velbevarede, at forskerne i det nye studie kunne lave kemiske analyser af Prototaxites taitis cellevægge.
    Her antog de, at hvis prototaxites var en svamp, ville dens cellevægge blandt andet indeholde stoffet kitin, hvilket er fundet i svampe, der også levede på denne tid.
    Forskerne fandt dog, at dette ikke var tilfældet.
    Indre rør ikke som svampes
    Forskerne fandt også, at Prototaxites heller ikke mindede om svampe strukturelt.
    Det var ellers her, argumenterne for, at Prototaxites skulle være en svamp, havde stået stærkest, efter forskere opdagede, at organismens indre var opbygget af rør - netop ligesom svampe.
    Men den nye analyse viste, at Prototaxites indre bestod af rør i mange forskellige størrelser og typer, hvilket adskiller sig markant fra svampe.
    Hos svampe er rørene, de såkaldte hyfer, nemlig mere ensartede og forgrener sig efter bestemte mønstre.
    Prototaxites havde derimod komplekse forgreninger, som ikke kendes fra svampe, hverken nulevende eller fossile.
    Særligt roser Søren Rosendahl studiet for ikke kun at have sammenlignet med nulevende organismer:
    "De sammenligner fossilet med fossiler af svampe fra samme periode. Det er vigtigt, fordi organismer for 400 millioner år siden var bygget anderledes end dem, vi ser i dag," siger professoren.
    Forskerne kunne dermed slå fast, at det 407 millioner år gamle fossil både kemisk og strukturelt adskiller sig fra alle kendte svampe.
    Diskussion vil fortsætte
    Studiet er overbevisende, mener Søren Rosendahl.
    Samtidig understreger professoren, at konklusionen ikke nødvendigvis er endelig. Nye teknikker og analytiske metoder kan i fremtiden føre til andre fortolkninger.
    "Diskussionen vil helt sikkert fortsætte - også efter dette studie," fortæller han.
    "Og det er sundt, for sådan er videnskab. Usikkerheden er en del af processen."
    For nu hælder professoren dog mest til, at Prototaxites ikke er en svamp, men derimod sin helt egen evolutionære linje:
    "Personligt har jeg lettere ved at acceptere den her forklari...
    続きを読む 一部表示
    5 分