エピソード

  • Er volden eksploderet i Danmark? Tal fra regeringen er "direkte misvisende"
    2025/12/16
    Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede ved Folketingets afslutningsdebat i maj, at "de seneste 10 år er antallet af anmeldelser om vold steget med over 40 procent".
    Udsagnet blev fremsat som begrundelse for en omfattende strafreform, der har fordoblet straffen for grov vold og markant skærpet straffe for simpel vold.
    Også andre politikere har slået alarm.
    "Volden stiger i Danmark!" advarer Lars Boje Mathiesen (BP), og Troels Lund Poulsen (V) skriver på Facebook, at vi risikerer at miste trygheden og tilliden til hinanden, "hvis vi ikke slår hårdt ned på den grove og tilfældige vold mod ofte sagesløse ofre".
    Men en ny analyse fra Rockwool Fonden viser, at billedet er mere nuanceret. Stigningen i anmeldelser betyder ikke nødvendigvis, at der er mere vold. Meget af stigningen skyldes ændringer i, hvordan vold registreres.
    Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt statsministerens udtalelse fra maj er retvisende.
    "Borgerne fortjener sandheden," som Lars Boje Mathiesen skriver på Facebook.
    Det er sandt, at der fra 2014, hvor der blev anmeldt 9.419 tilfælde af vold, til 2024, hvor der blev anmeldt 13.420 tilfælde af vold, er sket en stigning i voldsanmeldelser på cirka 42 procent.
    Men ifølge forskere skete en betydelig del af stigningen for mere end syv år siden, og så bunder den i en ændring i administrative praksisser, der har ført til, at der i dag anmeldes langt flere voldstilfælde end tidligere.
    "Det faktiske niveau af vold er næppe steget nær så markant, men billedet er måske bare blevet mere retvisende," siger Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor i Rockwool Fonden til Videnskab.dk.
    Hvordan skal udviklingen af anmeldelser af voldstilfælde så forstås?
    Til at undersøge spørgsmålet har vi talt med følgende forskere:
    Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor i Rockwool Fonden
    David Sausdal, lektor ved Lund Universitet, kriminolog og politiforsker
    Mette Frederiksen peger på, at de 40 procent flere voldsanmeldelser er en indikator for en markant stigning i vold i samfundet.
    De to ting kan imidlertid ikke sammenstilles, mener Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor i Rockwool Fonden.
    Han forklarer, at flere anmeldelser ikke nødvendigvis betyder, at der faktisk sker mere vold. Det eneste tallet kan sige noget om er, hvor mange der vælger at anmelde volden.
    På baggrund af en analyse af Rockwool Fonden, argumenterer han i en kronik på Avisen Danmark for, at stigningen med stor sandsynlighed afspejler, at der tælles flere voldsepisoder med i statistikken efter 2016, end der gjorde før.
    Ifølge Lars Højsgaard Andersen er antallet af voldsanmeldelser reelt 'kun' steget med fem procent de seneste syv år.
    Årsagerne til dette kommer her:
    I 2013 blev Overgrebspakken, der skulle beskytte børn mod overgreb, indført.
    Pakken stillede krav om, at kommunerne skulle have tydelige regler for, hvordan de behandler sager om overgreb - blandt andet at de i højere grad skulle samarbejde med politiet. Derfor blev mange sager, som før blev håndteret internt i kommunen, nu meldt til politiet.
    I 2016 blev reglerne for at søge erstatning gennem Erstatningsnævnet også ændret. Mange opfattede det sådan, at man skulle have anmeldt en voldsepisode til politiet for overhovedet at kunne søge erstatning.
    I kølvandet på de to politiske tiltag fulgte en stigning i antallet af anmeldelser på hele 30 procent fra 2015 til 2017.
    Justitsministeriets Forskningskontor har i en analyse også peget på, at den markante stigning i antallet af voldsanmeldelser, skyldes de to politiske tiltag.
    På de to år blev der altså anmeldt ualmindeligt meget vold. Og det peger på, at meget vold ikke blev anmeldt før år 2016, fortæller Lars Højsgaard Andersen.
    Siden 2017 er antallet af voldsanmeldelser dog kun steget 10 procent. Men heller ikke dét er retvisende ifølge Lars Højsgaard Andersen.
    For tallet tager ikke højde for, at der over perioden er kommet flere mennesker i Danmark, og der dermed er flere indbyggere til at begå volden.
    "I stedet bør man se antallet af anmeldel...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Nu skal du ud: En af årets bedste chancer for stjerneskud
    2025/12/15
    Hvert år i midten af december bevæger Jorden sig gennem støvsporet fra en asteroide.
    Når de små partikler rammer Jordens atmosfære, brænder de op og danner de lysende streger.
    Vi kender dem som stjerneskud.
    Så er der noget særligt, du drømmer om at få i julegave, er det altså i aften, du skal ud og kigge efter stjerneskud.
    "Det er en af årets bedste meteorsværme," siger Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør ved Science Museerne i Aarhus, om fænomenet Geminiderne.
    December er årets mørkeste måned, hvor stjerneskuddene er klarest. Derfor er det et særligt godt tidspunkt at kigge op på himlen, hvis du gerne vil sende et ønske om en julegave ud i universet.
    "Luften er ofte klarere, især når det er koldt, og det gør, at stjerner og planeter blinker mindre," forklarer han og tilføjer:
    "Det gør det nemmere at se også de svagere stjerneskud - ikke kun de store, meget tydelige."
    Meteorsværmen Geminiderne toppede natten mellem den 13. og 14. december, men i flere dele af landet var vejrforholdene ikke optimale for stjernekiggeri.
    De næste dage kan du stadig se stjerneskud, og vejret er mere lovende.
    Stjerneskuddene kan ses over hele himlen, men de ser ud til at komme fra stjernebilledet Tvillingerne - Gemini - som meteorregnen også har sit navn fra, forklarer Ole Eggers Bjælde.
    De bedste chancer får du sent på aftenen og især efter midnat, hvor det er mørkt.
    I byområder kan lysforurening være et problem, men det hjælper at finde et sted med ryggen til lyskilder, eller hvor bygninger skærmer for lys.
    "Hvis man er et meget mørkt sted, kan man være heldig at se rigtig mange stjerneskud. Måske omkring ét i minuttet," siger Ole Eggers Bjælde.
    Vejrforhold har en rolle at spille, når det kommer til en vellykket stjerneskudsjagt.
    Ifølge den vagthavende meteorolog ved DMI, Jonas Paludan, kan det klare lidt op i de sydlige og sydøstlige dele.
    Lige nu er der skyet over det meste af landet, og mange steder må man kigge langt efter en klar nattehimmel.
    "Hvis man skal have stjerneklar himmel, er det nok mest på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og Bornholm."
    Selv dér er det lidt usikkert: Man kan være heldig at få det stjerneklare vejr alle stederne, men i det nord- og vestlige kan det godt blive mere skyet.
    Man bør dog ikke lade sig afskrække af lidt skyer.
    Ole Eggers Bjælde fortæller, at han selv spottede seks stjerneskud på 20 minutter, da han var på stjerneskudsjagt lørdag aften, selvom det var skiftevis skyet og klart:
    "Jeg tog selv varmt tøj på, en kop kaffe med og satte mig i en havestol," siger han.
    Det gav pote.
    "To af stjerneskuddene var meget kraftige og lyste med et krystalklart, hvidt lys i flere sekunder. Det ene så ud, som om det faldt lodret ned og direkte i havet, hvor det pludseligt forsvandt."
    Hvis du går glip af Geminidernes meteorsværm, er der håb forude. Senere på måneden bliver meteorsværmen Ursiderne synlig, hvor den topper natten mellem den 21. og 22. december.
    "Der er færre stjerneskud, men måske er vi heldigere med vejret," siger Ole Eggers Bjælde.
    Han minder desuden om, at man sagtens kan se stjerneskud uden en meteorsværm:
    "På Ole Rømer Observatoriet har vi kameraer, der kigger hver nat, og der er næsten altid noget at se - der er bare længere imellem dem."
    続きを読む 一部表示
    3 分
  • Nu bliver du nok overrasket: Sandheden om vikinger og mjød
    2025/12/15
    En gruppe venner sidder omkring et bord. De fortæller historier og drikker mjød. Mændene har fuldskæg, og kvinderne drikker af drikkehorn.
    Men de er ikke vikinger; de er moderne hipstere.
    Mjød, som er en sød alkoholisk drik fremstillet ved gæring af honning i vand, har oplevet en genopblomstring i et 21. århundrede. I løbet af de seneste 20 år er der dukket hundredevis af nye mjødbryggerier op verden over, som ofte trækker på vikingerne i deres brandings billedverden.
    Produkterne har navne som 'Odin's Mead' eller 'Viking Blod', og logoerne prydes af langskibe, økser, ravne og drikkehorn.
    En del bryggerier har endda deres egne 'vikinge'-drikkehaller.
    Det er en del af den fornyede popkulturelle fascination af vikingerne de seneste 20 år, som har gjort dem til stjerner i en sand strøm af film, tv-serier, videospil og memes.
    Siden den vilde festscene i filmen The Vikings fra 1958 har alkoholfyldte gilder været en fast bestanddel af den hypermaskuline popkultur-viking. Temaet fortsætter i det 21. århundrede - fra History Channels tv-serie Vikings (2013-nu) til spil som Skyrim (2011) og Assassin's Creed: Valhalla (2020).
    Men selvom moderne medierepræsentationer peger på, at vikingerne drak mjød og vand i lige store mængder, fortæller historien en lidt anden historie.
    Tre fortællinger er grundlæggende for forbindelsen mellem vikinger og mjød.
    Den første er det angelsaksiske heltedigt Beowulf, som kun findes i ét manuskript skrevet på oldengelsk, og som i dag er opbevaret i British Library.
    Historien foregår i det sydlige Sverige og Danmark i det tidlige 500-tal, så den krigerkultur og livsstil, som Beowulf idealiserer, ligger faktisk betydeligt tidligere end vikingetiden - som normalt dateres fra slutningen af 700-tallet og frem.
    Digtet deler dog mange træk med senere forestillinger om det gode vikinge-liv, og derfor er de ofte blevet blandet sammen.
    Størstedelen af handlingen i Beowulf udspiller sig i mjødhaller - magtcentre for fyrster som den danske konge Hrothgar, hvor lederen underholdt sine tilhængere med festmåltider og drikkevarer som gengæld for deres støtte og militærtjeneste.
    Dette forhold, baseret på mad og drikke, men uløseligt knyttet til ære og loyalitet, er fundamentet for det heroiske krigersamfund, som digteren hylder.
    Ikke så overraskende er episoder, hvor der drikkes mjød, hyppige og følelsesmæssigt ladede.
    En anden fremtrædende optræden af mjød findes i den nordiske mytologi.
    I guden Odins store hal, Valhal, fester og drikker Einherjerne, som er de mest heroiske og hædrede krigere, der er faldet i kamp.
    Hos Odin i Valhal fortsætter de deres krigerliv: Om dagen kæmper de, og hver aften vender de tilbage til hallen - selv de krigere, der er blevet dræbt.
    Her bliver de vartet op af valkyrierne, som skænker gudernes drik, mjød, i rigelige mængder.
    Mjøden strømmer fra yveret på en ged ved navn Heiðrún, som bor på taget. Ja, nordisk mytologi kan til tider være temmelig mærkværdig.
    Endelig fortæller en anden vigtig myte om Odins tyveri af 'skjaldemjøden'.
    Denne substans blev skabt af to onde dværge af honning og blodet fra et væsen ved navn Kvaser, som de havde myrdet. Mjøden er i nordisk mytologi en magisk mjød, der gav digteriske evner og visdom.
    Hele myten er lang og kompliceret, men den kulminerer med, at Odin tømmer de tre beholdere til bunden, hvorefter han flyver bort i ørneham, skarpt forfulgt af Suttung.
    En mindre portion af skjaldemjøden, som Odin sendte bagud som afføring, da han var ved at blive indhentet af sin forfølger, er til fri afbenyttelse for dårlige skjalde.
    Det er slående og imponerende episoder, der tydeligt viser mjødens symbolske og kulturelle betydning i mytologien og i fortællingerne om vikingetidens helte.
    Men det er langt fra et bevis på, at mjød faktisk blev drukket i stor stil i England eller Skandinavien.
    Allerede i 1970'erne bemærkede filologen Christine Fell, at det oldengelske ord 'medu' (mjød) og sammensatte ord afledt heraf optræder langt hyppigere i stærkt følelsesladede og poeti...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Berygtet ulv skudt og dræbt
    2025/12/15
    Den mest eftersøgte ulv i Holland er død. Det skriver mediet Euronews.
    Ulven, der gik under navnet Bram, blev skudt og dræbt i sidste uge, bekræfter myndighederne i den hollandske provins Utrecht, hvor ulven levede.
    Bram - også kendt som GW3237m - var kendt og berygtet som en 'problemulv', da den ved flere lejligheder var særdeles nærgående og aggressiv over for mennesker.
    I juni bed ulven en kvinde to gange i benet, og efterfølgende gav myndighederne tilladelse til, at ulven måtte skydes og dræbes af vildtforvaltere.
    Få uger senere angreb Bram en seksårig dreng, mens han legede i en sandkasse i nationalparken Utrechtse Heuvelrug. Drengen måtte siden på hospitalet og behandles for bidemærker og hudafskrabninger.
    Herunder kan du se videooptagelser af Bram, som Animal Rights i Holland har lagt online:
    Videnskab.dk har tidligere skrevet om jagten på Bram.
    Her udtalte den hollandske økolog og ulveekspert ved Wageningen University & Research blandt andet:
    "Den her ulv er usædvanligt problematisk og skulle for længst være aflivet."
    Et lignende budskab lød fra Luigi Boitani, professor emeritus ved Sapienza-universitetet i Rom og en af verdens førende ulveeksperter:
    "Hver dag, der går, hvor ulven ikke fjernes, er en dag for meget."
    Med aflivningen af Bram fraråder myndighederne i Utrecht-provinsen nu ikke længere folk til at undgå et større skovområde, hvor ulven færdedes.
    Andetsteds i Holland, i provinsen Gelderland, har myndighederne netop forlænget tilladelsen til at jage og skyde ulven Hubertus - eller GW4655m. Ulven bed i april en kvinde i hoften, mens hun var ude at løbe.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Utrolig robot lavet af hummer har et arsenal af fede tricks: Se dem her
    2025/12/15
    Normalt ville du nok bare smide dine jomfruhummerhaler til madaffald, når du har spist dem.
    Men nu viser forskere, at der er flere overraskende måder at bruge de kasserede krebsdyr på.
    I Schweiz har et forskerhold forvandlet exoskeletter fra jomfruhummere til at lave nye robotarme, der kan bruges til et hav af ting.
    Det skriver Tech Xplore på baggrund af et nyt studie, der er bragt i tidsskriftet Advanced Science.
    I det nye forsøg viser forskerne, hvordan jomfruhummerens exoskelet, som består af hårde skaldele og bløde membraner, giver en god kombination af styrke og fleksibilitet.
    Det er den naturlige kombination, som krebsdyrene bruger til lave deres hurtige og kraftige bevægelser i vand.
    Forskerholdet har installeret elastomer, et bøjeligt og gummiagtigt materiale, inde i skallen, så hvert led kan styres præcist. Skallen er derefter sat fast på en robotdel med en motor, der kan regulere, hvor stiv eller fleksibel den skal være.
    Til sidst har de dækket hele konstruktionen med en silikonehinde for at gøre den mere holdbar.
    Ifølge forskerne kan de spøjse hummerrobotter bruges til flere ting.
    Et jomfruhummer-skelet, der fungerer som en robotarm, kan for eksempel flytte genstande på op til 500 gram.
    Kombinationen af to jomfruhummerhaler kan udnyttes til at gribe om alt fra en overstregningstusch til en tomat eller en træklods op.
    Og krebseskallerne kan bruges som finner, der kan drive en lille svømmerobot frem med hastigheder på op til 11 centimeter i sekundet.
    Forskerne fortæller desuden, at skallen kan skilles fra den motoriserede robotdel efter brug, så de fleste syntetiske dele kan genbruges.
    Men der er også en udfordring.
    Biologiske materialer som jomfruhummerhaler varierer i form og bøjer af den grund forskelligt.
    Og forskningen er ikke bare gak og løjer. For robotter bliver normalt bygget af plastik, metal og andre kunstige materialer, der kræver ressourcer at lave.
    Forskerne peger også på, at teknikken på sigt kan bruges til at lave biomedicinske implantater eller overvåge biologiske systemer.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Aldrig set før: Vilde videoer af slangers bid i slowmotion
    2025/12/15
    "Det tager to sekunder," siger vi, når vi skynder os. Men det er jo en evighed.
    For når hugorme sætter gifttænderne i deres bytte, tager det kun 100 millisekunder. Så hurtigt, at man ikke har kunnet se det før.
    Det har forskere nu gjort noget ved. For første gang er det muligt at se giftslangers ultrahurtige dræbende bid i slowmotion.
    "De har filmet slangebid med utrolig høj hastighed og fået nogle knivskarpe og meget imponerende billeder," lyder det fra Tobias Wang, professor i dyrs fysiologi ved Aarhus Universitet.
    "Det går så lynende hurtigt, at vi ikke har kunnet se det så detaljeret og skarpt før," siger han.
    Han har ikke været involveret i studiet, der er lavet af blandt andre australske forskere og offentliggjort i Journal of Experimental Biology, og han understreger, at den viden, der kommer frem i videoerne, som sådan ikke er ny.
    "Vi har godt vidst, hvordan giftslanger bidder. Deres tænder sidder lidt forskelligt, så når de bider, kan de blive nødt til at bruge dem på forskellig måde," siger den danske professor.
    Det nye er, at biddene kan ses så tydeligt.
    Forskerne bag studiet studerede 36 arter af giftslanger og filmede dem med 1.000 billeder i sekundet - en videoteknologi, som først nu er mulig.
    Filmene blev optaget, mens slangerne bed ud efter en genstand lavet af såkaldt ballistisk gel, som bruges til at simulere menneskeligt væv, når man eksempelvis tester projektiler.
    Undersøgelserne blev foretaget på Venomworld, et laboratorium i Paris, der indsamler gift fra nogle af verdens farligste slanger til medicinsk og farmaceutisk brug.
    Slangerne, som blev filmet, tilhører tre slangefamilier, nemlig hugorme, elapider og kolubrider, og talte slanger som den vestlige diamantrygklapperslange Crotalus atrox, den vestafrikanske tæppeorm Echis ocellatus og den grovskællede dødsorm Acanthophis rugosus.
    Videoerne viser tydeligt, at de tre familier af slanger bider meget forskelligt.
    Mens hugorme og elapider slår til, før byttet overhovedet er klar over deres tilstedeværelse, forårsager kolubrid-bid maksimal skade.
    "Hugorme er de mest frygtindgydende af dem. Deres tænder sidder helt fremme og kan derfor ramme byttet og trække sig tilbage igen ubegribeligt hurtigt," forklarer Tobias Wang.
    Fælles for de tre slangefamilier er, at de skal slå hurtigt til, så de ikke når at forskrække byttet, og det slipper væk eller går til modangreb.
    Men det er ikke alle slanger, der er lige gode til det. Hugorme er overlegne netop på det punkt, mens de to andre slangefamilier, som forskerne har filmet, har kortere tænder.
    "Det gør, at de ikke kan penetrere på samme måde. De må arbejde lidt mere for det og bruge længere tid. Det øger risikoen for, at byttedyret når at vende sig og bide slangen," siger Tobias Wang.
    Han kalder det "et kæmpe problem" for slanger rent overlevelsesmæssigt.
    "Derfor er det afgørende, at de har en bideteknik, der minimerer interaktionen med byttet."
    Omvendt viser studiet og videoerne også, at hvis slangerne slår for hurtigt til, kan de miste deres tænder, fordi de rammer forkert og knækker en hugtand. Med det australske studie er det første gang, at netop dét er fanget på kamera.
    Tobias Wang gennemgår her de tre slangefamiliers bideteknikker, som de ses i videoerne:
    Herhjemme kender vi den bare som hugormen. Men den danske hugorm hedder i virkeligheden den europæiske hugorm Viperaberus og er kun én ud af cirka 200 hugorme-arter globalt.
    Fælles for hugorme er, at de er lynhurtige og præcise i deres bid.
    Videoen fra det australske studie viser en slowmotion-optagelse af en skarpsnudet hugorm Deinagkistrodon acutus, der folder sine hugtænder ud, når den angriber, og sætter dem i byttet inden for 100 millisekunder fra det iværksatte angreb.
    "Hugorme er overlegne i forhold til at lave overraskelsesangreb på hurtigt, at byttet ikke når at opdage, hvad der skete," siger professor Tobias Wang.
    Han har selv oplevet det, da han var biologistuderende i Brasilien, hvor man dengang fodrede med levende mus i laboratoriet. Hugormen ...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Tre vilde eksperimenter, der har banet vej for fremtidens kvanteteknologi
    2025/12/14
    Kvanteteknologi bruger kvantemekanik til sikker kommunikation, følsomme sensorer og kvantecomputere, der kan lave beregninger om atomer og molekyler, som almindelige computere ikke kan klare.
    Udviklingen bygger på grundsten lagt af europæiske fysikere som Max Planck, Niels Bohr, Werner Heisenberg og Erwin Schrödinger for cirka 100 år siden.
    Vi behøver dog ikke at skue så langt tilbage for at mærke vingesuset: De seneste 10-15 år har fysikere gjort mange fremskridt, der bidrager til nutidens og fremtidens kvanteteknologi.
    Før en ide kan blive til brugbar teknologi, skal vi demonstrere, at ideen indfanger noget virkeligt.
    Derfor laver vi fysikere hele tiden nye eksperimenter, og undervejs skal vi tit udvikle endnu mere ny teknologi. Her er tre eksperimenter, der baner vej for kvanteteknologien.
    Se på solen: Den udsender lys tilfældigt i alle retninger og med alle synlige bølgelængder. Sådan foretrækker universet at udsende lys - tilfældigt.
    Omkring 1960 viste amerikanske teoretikere og ingeniører, at atomers kvantemekaniske egenskaber kan udnyttes ved at tvinge dem til at udsende lys, der ikke er tilfældigt.
    Den amerikanske fysiker Theodor Mainman var den første, der lykkedes med det. Han påførte sølvspejle på hver ende af en rubinkrystalstang - se video af eksperimentet her:
    Krystallen blev indstillet til at udsende rødt lys, som blev fanget mellem de to spejle.
    Det fangede lys blev forstærket i rubinkrystallen af en kvantemekanisk proces (stimuleret emission) og slap ud som en klar lysstråle af det ene sølvspejl, som var en smule gennemsigtigt.
    Denne ikke-tilfældige lyskilde er laseren, som udsender lys i én retning og med én bølgelængde. Laserlys kan både bruges til at sende et lyssignal utroligt langt og til at fokusere lys ned på noget meget småt.
    Laseren er et mirakel af ingeniørkunst, og i dag er danske virksomheder og universiteter verdensmestre i forskellige dele af laserteknologi. Derfor har vi lynhurtigt fiberinternet og kan manipulere ét atom ad gangen i fremtidens kvantecomputere.
    Når jeg spiller "Majer" og kaster de to terninger, sker det af og til, at de ryger ud over bordet. Jeg må ned på gulvet og se efter begge for at kende udfaldet.
    I laboratoriet kan vi derimod skabe et kvantemekanisk system bestående af to adskilte objekter i én fælles "sammenfiltret" tilstand (på engelsk: entangled).
    Ved at måle på det ene objekt kan vi bestemme noget om det andet. Dette svarer til at kigge på den ene terning i Majer og dermed bestemme hvor mange øjne, den anden terning viser.
    Fysikerne diskuterede i årtier, om kvantemekanikkens forklaring af sammenfiltring holdt vand, eller om der stadig var en uopdaget forklaring derude.
    John Bell formulerede en matematisk ulighed om sammenfiltring, der kun kan brydes, hvis kvantemekanikkens forklaring er sand. I 1980'erne arbejdede fysikere, heriblandt nobelprisvinderen Alain Aspect, hårdt på at bryde Bells ulighed.
    Forestil dig, at to fotoner er sammenfiltrede, så den ene straks bliver hvid, hvis den anden måles til at være sort, og omvendt.
    Aspect sendte sådanne to sammenfiltrede fotoner i hver sin retning, og målte på dem, når de var så langt fra hinanden, at fotonerne umuligt kunne påvirke hinanden.
    Alligevel målte han aldrig det, der svarer til to hvide eller to sorte fotoner samtidigt. Dette resultat svarede til, at Bells ulighed blev brudt - og dermed viste Aspect, at kvantemekanikkens forklaring var gyldig.
    Sammenfiltring giver os mulighed for at gemme og sende kvantemekanisk information, der baner vej til en ny teknologi kaldet kvantekommunikation.
    Det er en ubrydelig kommunikationsteknologi, som vi i fremtiden kommer til at bruge til at sende vores allervigtigste hemmeligheder.
    Kvantefysikere forsøger normalt at afskærme og beskytte kvantemekaniske systemer, fordi de er følsomme og skrøbelige. Denne følsomhed kan også udnyttes som kvantesensorer.
    Japanske forskere, heriblandt Hidetoshi Katori fra Tokyos Universitet, har for eksempel udnyttet atomers kvantemekaniske overgange...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Hvor skal jeg tage hen, hvis jeg gerne vil se flest stjerner?
    2025/12/14
    Vi har på Videnskab.dk modtaget et spørgsmål fra vores læser Rene og hans søn Rico på 14 år. Rene har været syg i tre år og vil gerne ud med sin søn og se stjerner, mens de stadig kan, skriver han.
    Rene og Rico er begge interesserede i stjernehimlen og kunne godt tænke sig at vide, hvor man skal hen, hvis man vil se flest mulige stjerner, og hvor man kan se Mælkevejen ligge i et bælte hen over himlen.
    Spørg Videnskaben er på sagen og er klar med en guide til både Rene, Rico og alle vores læsere, der vil ud og se en smuk stjernehimmel.
    For at få et præcist svar på Rene og Ricos spørgsmål har vi allieret os med Ole J. Knudsen, der har en bachelorgrad i fysik og astronomi på Aarhus Universitet, hvor han også er kommunikationsmedarbejder.
    Ole J. Knudsen forklarer at, der først og fremmest i Danmark er en konstant voksende lysforurening. Af denne grund kan 8 ud af 10 danskere ikke længere se Mælkevejen.
    "Lysforurening er især et problem i byerne, så hvis man skal se mange stjerner, skal man så langt væk fra dem som muligt."
    En god måde at finde ud af, hvor man kan finde en klar stjernehimmel, er ved at gå efter områder, der har fået det såkaldte 'Dark Sky'-certifikat.
    I disse områder er der så lidt lysforurening, at man kan se stjerner, planeter og Mælkevejen med det blotte øje. I Danmark er der hele fire områder, som har det anerkendte certifikat.
    Østmøn/Nyord
    Mandø
    Bulbjerg
    Anholt
    Hvis man vil finde et sted, hvor man kan se smukke stjerner i Danmark, er disse fire områder altså dem, man skal gå efter. Man kan leje værelser og hotel i alle fire områder, forklarer Ole J. Knudsen.
    Men selvom disse fire områder har minimal lysforurening, vil man stadig kunne ane lysskæret fra byerne i horisonten. Selv en middelstor by kan ses mere end 100 km væk om natten. Det betyder dog ikke, at det er spild af tid.
    "Selvom det ikke er helt ideelt i Danmark på grund af de tætliggende byer, er en mørk stjernehimmel i Dark Sky-områderne stadig enormt betagende, og Mælkevejen vil være synlig under de rette forhold," siger astronomen.
    Den bedste stjernehimmeloplevelse får man under en kulsort, skyfri og måneløs himmel, det vil sige ved nymåne, når Månen befinder sig mellem Jorden og Solen, så dens mørke side vender mod os og er usynlig.
    Man skal undgå tiden mellem maj og august, fordi nætterne i den periode er for lyse.En periode, som vi er i lige nu, hvor nætterne er mørke og lange, er derfor et perfekt tidspunkt.
    Der florerer fortællinger om, at man bedre kan se himlen i frostvejr, men det er en myte, forklarer Ole J. Knudsen. Faktisk er det slet ikke så kompliceret.
    "Hvis det er mørkt og skyfrit, og vi ikke er i sommermånederne, så tag chancen, og besøg et af Dark Sky-områderne."
    En evne, der er vigtig at have med i rygsækken, når man er på jagt efter Mælkevejen, er tålmodighed.
    Det er en god idé at overnatte i Dark Sky-områderne i nogle dage, så man er helt sikker på, at man fanger den perfekte nattehimmel. Og når først man er ude, skal man også blive i noget tid, lyder det fra astronomen.
    Ens øjne er så vant til konstant dagslys, at man til at starte med kan se meget lidt i fuldkommen mørke. Først efter en time vil øjnene vænne sig til mørket og se de mange svage stjerner, som udgør Mælkevejen.
    Det eneste lys, du må have med, skal være rødt eller ravfarvet, ellers mister du dit nattesyn.
    Hvis man ikke stiller sig tilfreds med forholdene i Danmark og vil have den ultimative stjerne-oplevelse, skal man bevæge sig til steder, der er endnu længere væk fra byens lysende trafik, for eksempel i det nordlige Norge eller Sverige.
    Og hvis man har mod på at bruge endnu mere tid og spendere endnu flere penge, findes den helt perfekte stjernehimmel i steder med tynd luft, lav luftfugtighed og få forstyrrende skyer.
    Det kan man blandt andet finde på de kanariske øer Tenerife og La Palma, på Hawaii eller i Atacamaørkenen i Chile. Her er der observatorier, man kan besøge, hvor man på bjergtoppe i over to kilometers højde har perfekte vilkår til en guddommelig ...
    続きを読む 一部表示
    5 分