エピソード

  • "Voldsomme tal": Så mange kvinder i dansk kæmpestudie får gener i overgangsalderen

    "Voldsomme tal": Så mange kvinder i dansk kæmpestudie får gener i overgangsalderen
    2025/10/31
    Hedeture, søvnproblemer og udmattelse, er helt almindelige gener, som mange kvinder oplever, når de går gennem overgangsalderen.
    Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at langt flere kvinder end tidligere antaget oplever symptomer - og ofte i mere alvorlig grad. Det skriver Politiken.
    Undersøgelsen er den første nationale spørgeskemaundersøgelse om danske kvinders sundhed og trivsel i forbindelse med overgangsalderen. Resultatet viser, at 97 procent af kvinderne oplever symptomer, og at 83 procent har dem i moderat til svær grad.
    Det er en langt større andel, end man tidligere har troet.
    "Overgangsalder er ikke en sygdom, men vores undersøgelse er i høj grad med til at understrege, at overgangsalderen er en væsentlig sundhedsmæssig udfordring for kvinder i Danmark, og det er vi nødt til at tage alvorligt," siger Maria Hybholt i en pressemeddelelse.
    Hun er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, og står bag undersøgelsen.
    I alt deltog 153.800 kvinder mellem 45 og 59 år i undersøgelsen. Det svarer til 27 procent af alle danske kvinder i den aldersgruppe.
    De meste udbredte symptomer, der ifølge kvinderen oplevedes i moderat til meget alvorlig grad, var:
    Søvnproblemer 54 procent
    Hedeture 43 procent
    Led- og muskelømhed 39 procent
    Fysisk og psykisk udmattelse 39 procent
    Undersøgelsen viser også, at overgangsalderen ofte starter tidligere, end man hidtil har troet. Den begynder allerede flere år før menstruationen stopper - hvilket i gennemsnit sker omkring 52-årsalderen.
    Anette Tønnes Pedersen, overlæge på Rigshospitalets gynækologiske afdeling og forsker i overgangsalderen gennem 30 år, har ikke deltaget i studiet, men kalder resultaterne "meget værdifuld data".
    Overlægen fremhæver dog også, at det er en svaghed ved studiet, at kun 27 procent af kvinderne har svaret på undersøgelsens spørgsmål.
    "Undersøgelsen viser, at generne er meget hyppige blandt kvinder i den her aldersgruppe. Hvis det her afspejler virkeligheden, er det voldsomme tal. De bør give anledning til, at der bliver forsket videre," siger hun til Politiken.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Er kvinder vildere med true crime end mænd?

    Er kvinder vildere med true crime end mænd?
    2025/10/31
    Vi mennesker har altid været tiltrukket af frygt og opsøgt gys for fornøjelsens skyld. Måske kan du genkende den kildrende fornemmelse i maven, når man prøver en vild forlystelse, eller følelsen af spænding, når du i virkeligheden er dødsensræd.
    Det kan vores læser Elias i hvert fald. Men mens han selv godt kan lide en uhyggelig horrorfilm sent om aften, så kan hans kæreste ikke holde gyset ud.
    "Jeg elsker horror, men aldrig i livet, om min kæreste gad se det med mig. Hun synes det er for uhyggeligt, og det forstår jeg ikke, for hun hører altid true crime podcasts. Er det en generel ting, at kvinder bedst kan lide true crime, mens mænd kan lide rigtig horror? Og hvorfor kan vi overhovedet lide de her skræmmende ting?" spørger han.
    For at finde svar på Elias' spørgsmål skal vi helt ind i forskningens mørke afkrog. Vi skal nemlig dykke ned i den såkaldte frygtforskning.
    Og det viser sig, at Elias faktisk ikke er helt galt på den - det vender vi tilbage til.
    Marc Malmdorf Andersen forklarer, at vi mennesker naturligt opsøger frygtindgydende oplevelser, fordi vi samtidig med gyset også kan opleve en følelse af nydelse. Han er lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, hvor han forsker i frygt.
    "Når frygten er moderat og overskuelig, kan man faktisk opleve fornøjelse oven på ubehaget. Det er den følelse, vi kalder rekreativ frygt," siger frygtforskeren til Videnskab.dk.
    Gennem en undersøgelse af deltagerne i et interaktivt horrorhus, fandt Marc Malmdorf Andersen og hans kolleger ud af, at der findes et 'sweet spot of fear'.
    "Hvis der er for lidt frygt, falder fornøjelsen, men hvis der er for meget frygt, falder fornøjelsen også. Midt imellem ligger 'sweet spottet', hvor folk får mest fornøjelse," siger han og tilføjer:
    "Vores hovedhypotese er, at den fornøjelse, man får ud af frygt, faktisk handler om, at man lærer noget nyt."
    Der er mange måder, at dyrke følelsen af rekreativ frygt, blandt andet gennem horror, som vores læser Elias. Og han er langtfra den eneste. Et studie fra 2018 har vist, at mere end halvdelen af den amerikanske befolkning nyder horror medier som gyserfilm og uhyggelige computerspil.
    Selvom studiet beskæftigede sig med mænd og kvinder over 18 år, så er denne fascination af det skræmmende ikke unik for voksne.
    "Hele 93 procent af alle børn leger lege eller indgår i aktiviteter, hvor de bliver bange for sjov. Når de er små, indarbejdes frygten oftest i klassiske legeformer, og når de bliver ældre, søger de især frygten gennem medier i stedet. For eksempel gyserfilm og computerspil," siger Marc Malmdorf Andersen og tilføjer:
    "Men allerede fra omkring etårsalderen søger tre ud af fire børn aktiviteter, hvor de bliver lidt bange."
    Det er en tendens, som ifølge Marc Malmdorf Andersen går igen over hele verden. På tværs af kulturer samles folk om spøgelseshistorier eller uhyggelige lege.
    "Så jeg vil sige, det er et universelt menneskeligt fænomen."
    Der er altså forskel på, hvordan vi dyrker følelsen af rekreativ frygt; børn leger rollelege, hvor de bliver skræmte, mens voksne ser gyserfilm eller tager i spøgelseshuse. Men der er også forskel på mænd og kvinders leg med det uhyggelige.
    For eksempel viser et dansk studie fra 2020, at mænd er en smule mere begejstrede for horror-genren end kvinder. Om det så er gennem film, bøger, videospil eller noget helt fjerde, så er der flest mænd, der forbruger disse medier.
    Når nu vi ved, at vores fascination af frygt hænger sammen med læring, er det mest oplagte spørgsmål måske, hvad vi så lærer af horror?
    "Man kan faktisk lære mange ting - på flere niveauer. Først og fremmest lærer man, hvordan frygt føles. Frygt er jo ikke en følelse, man oplever så tit, så bare det at mærke den, kan være lærerigt," siger Marc Malmdorf Andersen.
    "Når man oplever frygt i overskuelig form på den måde, kan de kropssignaler, som kendetegner frygt, blive mere forudsigelige for os, så frygten ikke føles så overvældende."
    Nu, hvor mænd er glade for horror, kunne man være frist...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Nej, Mette F. - det er ikke korrekt, at "60 procent" af drengene ikke ses fysisk i fritiden

    Nej, Mette F. - det er ikke korrekt, at "60 procent" af drengene ikke ses fysisk i fritiden
    2025/10/30
    "På skærmen ser de ting, de ikke skal se. Og hele 60 procent af de 11-19-årige drenge ses i fritiden ikke med en eneste ven fysisk i løbet af en uge."
    Sådan faldt ordene fra statsminister Mette Frederiksens (S) tale ved Folketingets åbning den 7. oktober.
    "60 procent," gentog Mette Frederiksen og cementerede sin pointe.
    Unge danske drenge ses rigtignok mere online og mindre fysisk under frie rammer i deres fritid - det er der meget forskning, der tyder på.
    Men passer det, at 60 procent af de unge drenge ikke ses fysisk med en ven i løbet af en uge?
    Næppe.
    For tallet optræder ikke i nogen danske studier eller undersøgelser, påpeger flere forskere.
    "Det der med, at 60 procent af de unge drenge ikke ser en eneste ven fysisk i fritiden - det er ikke helt korrekt," siger Karen Margrethe Dahl, medforfatter til en rapport om emnet, til Videnskab.dk.
    En rapport, der måske har ledt til det fejlagtige tal.
    Stine Liv Johansen, lektor kommunikation ved Aarhus Universitet, fremhævede statsministerens talfejl i en kommentar til Politiken.
    Men hvordan er påstanden opstået? Og hvad kan man egentlig konkludere om unge drenges samvær med hinanden?
    For at svare på spørgsmålene har vi talt med følgende forskere:
    Karen Margrethe Dahl, chefanalytiker og socialforsker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
    Claus Ekstrøm, biostatistiker og professor ved Københavns Universitet
    Det vides ikke med sikkerhed, hvad statsministeren baserer sin påstand på. Videnskab.dk har spurgt i Statsministeriet, men her henviser man i stedet til Børne- og Undervisningsministeriet.
    Det er dog "muligvis" en pressemeddelelse fra VIVE, som Mette Frederiksen refererer til. Det anerkender socialforskeren Karen Margrethe Dahl.
    I VIVEs egen omtale af rapporten 'Børn og Unge i Danmark 2022' har man siden december 2022 kunne læse en sætning, som heller ikke er korrekt:
    "Over halvdelen af de 11-19-årige drenge mødes ikke med deres venner i løbet af ugen," lyder påstanden, som har spredt sig til en lang række danske medier, herunder til en note på Videnskab.dk:
    Men "der skulle i stedet have stået 'mødes ikke med deres venner flere gange om ugen'," understreger Karen Margrethe Dahl.
    Efter en henvendelse fra Videnskab.dk har VIVE nu "justeret" pressemeddelelsen, oplyser forskningsinstituttet.
    Men hvad man kan man så konkludere ud fra VIVEs forskning?
    På side 113 i rapporten 'Børn og Unge i Danmark 2022' kan man se en graf over fysisk samvær mellem danske unge.
    Grafen handler om danske unges 'uformelle fysiske samvær' og hvordan de er i kontakt med hinanden 'uden for skole og uden for fritidsaktiviteter', fremhæver Karen Margrethe Dahl.
    Stregerne viser et tydeligt fald, især for drengene i alderen 11-19 år, hvor under halvdelen ser hinanden fysisk. Men det er en vigtig detalje, at spørgsmålet bag grafen går på, om de unge ser hinanden 'flere gange om ugen'.
    "Hvis statsministerens påstand og påstanden VIVEs egen pressemeddelelse er baseret på den her graf, så er de begge forkerte," siger Claus Ekstrøm, professor i statistisk ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
    "Grafen handler jo om unge, som ser hinanden 'flere gange om ugen', og derfor er der en gruppe, som påstandene slet ikke tæller med: Dem, som i hvert fald har fysisk kontakt med hinanden én gang om ugen."
    Spørgsmålet er så:
    Hvor stor en andel af de unge drenge ser slet ikke deres venner fysisk i fritiden?
    "Det kan jeg ikke svare dig på, for det tal har jeg ikke," lyder det fra Karen Margrethe Dahl fra VIVE.
    "Vi kan sige, at over halvdelen af drengene i alderen 11-19 år ikke ser deres venner fysisk og 'uformelt' i fritiden 'flere gange om ugen'. Det er det tal, vi har med i rapporten."
    Man kan dog konstatere et fald i det fysiske samvær i perioden 2009-2021, tilføjer Karen Margrethe Dahl.
    Mest dramatisk er faldet for de 11-årige drenge: Fra 72 procent, som havde fysisk samvær med venner flere gange om ugen i 2009, til 40 procent i 2021.
    "Så statsministeren har jo ret i, at især unge drenges ...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • 3 forklaringer: Derfor ser vi spøgelser, ånder og gespenster

    3 forklaringer: Derfor ser vi spøgelser, ånder og gespenster
    2025/10/30
    Fra spøgelser til gespenster, hekse til troldmænd: Halloween er den tid på året, hvor vi samles for at fejre alt det overnaturlige.
    Men det handler om mere end udklædninger og rasleture. Troen på spøgelser er nemlig temmelig udbredt:
    38 procent af adspurgte briter tror på genfærd og spøgelser, og et tilsvarende antal rapporterer, at de endda har set et spøgelse.
    Ordet 'spøgelse' dækker et overnaturligt, menneskelignende og skræmmende væsen samt forestillingen om, at ånder fra afdøde - både mennesker og dyr - kan påvirke den fysiske verden.
    Idéen om, at gespenster kan opsøge en person eller et sted med den hensigt at plage, straffe eller hævne sig, dækker alt fra en følt tilstedeværelse eller genstande, som bevæger sig, til decideret åndeaktivitet.
    Men i vores verden fyldt med videnskab, fornuft og logik gemmer der sig ofte en ganske enkel forklaring bag de skræmmende, uhyggeligelige oplevelser.
    Så med Halloween lige om hjørnet får du her de tre mest udbredte videnskabelige og psykologiske forklaringer på hjemsøgelse, ånder, uhygge og alt det overnaturlige - selvom det lige skal nævnes, at mange vigtige spørgsmål stadig mangler svar.…
    Forklaringer på hjemsøgelse trækker ofte på psykologiske faktorer som for eksempel såkaldt suggestion - psykisk påvirkning:
    Vi er ganske enkelt mere tilbøjelige til at opleve et sted som spøgelsesagtigt og overnaturligt, hvis vi får at vide, at stedet er hjemsøgt.
    Et klassisk studie lod deltagerne besøge fem områder i et teater og derefter udfylde et spørgeskema om deres oplevelser og følelser.
    Før turen fik én gruppe deltagere at vide, at stedet var hjemsøgt, mens den anden gruppe fik at vide, at bygningen var under renovering.
    Ikke så overraskende rapporterede gruppen, der fik at vide, at stedet var hjemsøgt, langt mere intense oplevelser, som lignene noget, man forbinder med paranormale hændelser.
    Verbal suggestion har også vist sig at øge opfattelsen af det paranormale. Det har forskning i spiritistiske seancer, paranormal bøjning af metal og clairvoyance vist - især når suggestionen stemmer overens med personens eksisterende tro på det overnaturlige.
    Men forskning i virkelige omgivelser har givet blandede resultater. Et studie i det angiveligt hjemsøgte Hampton Court (kongeligt palads sydvest for London, red.) viste, at suggestion ikke havde effekt på deltagernes forventninger om at opleve noget usædvanligt - eller på deres tendens til at tilskrive forskellige fænomener til spøgelser.
    Så vi kan med rette sige, at effekten af suggestion afhænger af den enkeltes tro, og selvfølgelig er personer, der tror på det paranormale, mere tilbøjelige til at acceptere sådanne fænomener, mens skeptikere vil afvise dem.
    Andre forklaringer bygger på miljømæssige faktorer, som for eksempel elektromagnetiske felter.
    Den canadiske neuroforsker Michael Persinger har vist, at påvirkning af hjernens tindingelapper med varierende elektromagnetiske felter kan fremkalde oplevelser, der minder om hjemsøgelse - som for eksempel følelsen af en tilstedeværelse, en fornemmelse af Gud eller oplevelsen af at blive rørt.
    Det er blevet bemærket, at steder, der ofte forbindes med hjemsøgelse - som for eksempel Hampton Court - har ustabile magnetfelter.
    På samme måde menes infralyd (som er lyd med så lavt svingningstal - under 20 Hz - at den normalt ikke kan opfattes af menneskets øre) også at kunne forklare sådanne fænomener.
    Flere studier har koblet infralyd til mærkværdige sanseoplevelser.
    I ét eksempel blev moderne musikstykker spillet live med infralyd indlejret, og publikum blev derefter bedt om at beskrive deres reaktion. Her blev der rapporteret om flere usædvanlige oplevelser, når infralyd var til stede - kuldegysninger, nervøsitet, bølger af frygt og ubehagelige eller sørgmodige følelser.
    'Overnaturlige' oplevelser kan også skyldes reaktioner på giftige stoffer - som eksempelvis kulilte, formaldehyd og pesticider.
    Det er desuden blevet foreslået, at hallucinationer forårsaget af giftig skimmelsvamp kan fremkalde op...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • KOL kan spores i generne. Derfor bør vi starte behandlingen langt tidligere

    KOL kan spores i generne. Derfor bør vi starte behandlingen langt tidligere
    2025/10/30
    I Danmark er der 400.000 mennesker, der lever med sygdommen KOL. Det er en lidelsesfuld sygdom, der gør det svært at trække vejret, og som nedsætter livskvaliteten.
    Vi er længe blevet fortalt, at KOL opstår som en følge af rygning eller indånding skadelige kemikalier.
    Det er sandt, men der er mere til historien. Nyere forskning viser nemlig, at bestemte gener giver større risiko for at udvikle KOL.
    Jeg har netop udgivet en videnskabelig artikel i tidsskriftet Journal of Allergy and Clinical Immunology, som belyser hvordan genetik og lungefunktion hænger sammen, og som viser konsekvenserne af en dårlig lungefunktion i den tidlige barndom.
    Hvis vi ønsker at skabe bedre livsudsigter for KOL-patienter, skal vi udnytte denne viden til at lave tidligere og mere målrettet behandling.
    KOL, eller kronisk obstruktiv lungesygdom, er en alvorlig sygdom, hvor luftvejene er kronisk betændte og forsnævrede. Det gør det svært for luften at passere frit, når man trækker vejret.
    Samtidigt nedbrydes de små, ballonformede lungeblærer (alveoler), så der bliver mindre overflade til at optage ilt. Resultatet er, at man oplever åndenød, hoste og nedsat lungekapacitet. Dette bliver gradvist værre over tid.
    KOL er i dag årsag til 5 procent af alle dødsfald i verden ifølge WHO. Mange kalder sygdommen for "rygerlunger", fordi rygning er den største risikofaktor.
    Vores forskning viser dog, at en del af risikoen for at udvikle KOL i nogle tilfælde kan spores helt til fødslen.
    I vores studie fandt vi frem til, at 20 procent af børn fødes med en høj genetisk risiko for dårlig lungefunktion, og problemerne tiltager gennem barndommen og ungdommen.
    Børnene fødes med dårligere lungefunktion, der minder om det, der sker med lunger hos KOL-patienter i alderdommen.
    Niveauet i barndommen er bare ikke så problematisk, at man kan kalde det KOL. Men risikoen for, at det udvikler sig til KOL er høj.
    Samtidig har disse børn øget risiko for alvorlige astmaanfald og luftvejsinfektioner, der kan kræve indlæggelse, ofte inden for de første leveår.
    Resultaterne peger på, at KOL ikke kun er en sygdom, der opstår sent i livet på grund af alderdom eller miljømæssige påvirkninger såsom rygning, men en sygdom der begynder inden man er født.
    For at finde ud af, hvordan generne spiller ind på børns lungefunktion, fulgte vi 400 børn helt fra de var nyfødte til de var 18 år gamle.
    Allerede få uger efter fødslen målte vi deres lungefunktion med specialudstyr. Op gennem barndommen og ungdommen kom børnene jævnligt til kliniske undersøgelser.
    Her blev der målt spirometri - altså hvordan deres lunger fungerer, samt hvor nemt luften kan passere gennem luftvejene - og taget blodprøver.
    Samtidig brugte vi polygeniske risikoscorer til at udregne hvert barns genetiske risiko for KOL (læs mere i faktaboksen nedenfor).
    Derudover koblede vi vores resultater sammen med store danske registre, som rummer information om børns indlæggelser med astma og luftvejsinfektioner.
    På den måde kunne vi både følge børnene gennem løbende undersøgelser og samtidig se, om vores resultater afspejlede virkeligheden. Altså om resultaterne kunne sige noget generelt om danske børn.
    Som det er tilfældet med al forskning, er der også forbehold ved dette studie. Vores studie omfattede primært børn med europæisk baggrund, så konklusionerne kan ikke nødvendigvis drages for alle befolkningsgrupper.
    KOL er en sygdom, der udvikler sig over mange år, og vi kan endnu ikke forudsige præcist, hvem der senere får diagnosen.
    Vi kan dog se, at nogle børn allerede tidligt har en mere obstruktiv lungefunktion. Det vil sige, at deres lunger har sværere ved at puste luften ud, end raske lunger har, fordi luftvejene er forsnævrede - og det er den vigtigste markør for KOL.
    Det betyder, at disse børn formentlig har højere risiko for KOL senere I livet.
    Vores resultater viser desuden, at hvis man starter livet med nedsat lungefunktion, bliver problemet kun mere udtalt gennem barndommen og ungdommen.
    Altså hvis børnene starter med 10 proce...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Overraskede forskere: AI giver overdreven selvtillid

    Overraskede forskere: AI giver overdreven selvtillid
    2025/10/30
    AI-hjælpere som ChatGPT får os ikke kun til at løse opgaver hurtigere - de får os til at tro, vi er klogere, end vi faktisk er.
    Det skriver finske Aalto University i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Computers in Human Behavior.
    Forskerne bag anfører, at brugen af AI skaber en såkaldt 'omvendt Dunning-Kruger-effekt'.
    Dunning-Kruger-effekten er en udbredt teori, der beskriver, hvordan folk med lav kompetence på et område ofte overvurderer deres evner, fordi de mangler det nødvendige overblik til at se, hvor meget de rent faktisk ikke ved.
    Men undersøgelsen fra Aalto University viser, at når det kommer til brugen af AI, så holder Dunning-Kruger-effekten ikke.
    Det skyldes, at alle brugere - uanset kognitive færdigheder - udviser en manglende evne til at vurdere deres præstation præcist, når de bruger AI's som ChatGPT.
    "Vi fandt ud af, at når det kommer til AI, forsvinder Dunning-Kruger-effekten. Faktisk er det virkelig overraskende, at højere AI-færdigheder fører til mere overdreven selvtillid," siger professor Robin Welsch i pressemeddelelsen.
    Og det bryder med forskernes forventninger:
    "Vi havde forventet, at folk med AI-færdigheder, ikke kun var lidt bedre til at interagere med AI-systemer, men også til at bedømme deres præstation med disse systemer, men det var ikke tilfældet."
    Forskerne peger på, at blind tillid til AI kan svække vores evne til at vurdere os selv kritisk. Samtidig bekymrer det forskerne, da nutidens AI-værktøjer ikke understøtter læring gennem refleksion.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Bøh! Sådan reagerer hjernen, når den udsættes for fare

    Bøh! Sådan reagerer hjernen, når den udsættes for fare
    2025/10/30
    I oktober breder uhyggen sig, mens dagene bliver kortere, og mørket falder tidligere på.
    En snigende uro kulminerer den 31. oktober, hvor allehelgensaften indhyller alt i en tæt stemning af frygt og forventning.
    Måske har du i den anledning stødt på så uhyggelig en udklædning, at den har fået dig til at stivne eller flygte.
    Men hvad er det egentlig i hjernen, der fremkalder den reaktion, og kan man lære noget af den?
    Et nyt studie, udgivet i Molecular Psychiatry, afslører, at to særlige områder i hjernen rummer nøglen til netop dét spørgsmål.
    Frygt er en kognitiv funktion, der - ligesom hos andre dyr - hjælper os med at beskytte os mod fare.
    Det er derfor afgørende for din overlevelse, at vælge den rette forsvarsstrategi, når du står over for en potentiel trussel - for eksempel at flygte, kæmpe eller stivne.
    Men lige så vigtigt er det at kunne justere og tilpasse sin reaktion, når faren viser sig ikke at være reel.
    I studiet undersøgte forskerne frygtreaktioner hos mus, der blev udsat for et såkaldt Visual Looming Stimulus (VLS) - en simuleret mørk skygge, som efterligner en rovfugl, der nærmer sig ovenfra.
    Efter tre dage, hvor musene blev præsenteret for den truende skygge, uden at der skete noget farligt, kunne forskerne se, hvordan musene gradvist lærte at tilpasse deres medfødte frygtreaktioner. De blev simpelthen mindre forsigtige:
    De frøs i kortere tid
    De gemte sig i kortere tid
    De begyndte at udforske mere
    Albert Gjedde, professor emeritus i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet, har læst det nye studie for Videnskab.dk. Han sammenligner resultaterne med historien om Peter og ulven:
    Når man igen og igen oplever en falsk alarm, holder man til sidst op med at reagere - selv hvis faren en dag er reel.
    "Dyr, der bliver udsat for en trussel flere gange uden reel fare, får hurtigt nedsat frygtreaktion," siger han.
    Albert Gjedde mener også, at forskningen er interessant for vores viden om mennesker, selvom der er langt fra mennesker til mus.
    Studiet fokuserede på et område i midthjernen kaldet Interpeduncular Nucleus (IPN), som længe har været forbundet med angst- og frygtreaktioner.
    IPN fungerer som et vigtigt knudepunkt, der forstærker reaktioner på ubehagelige stimuli og indeholder mange hæmmende nerveceller - de såkaldte GABAerge-neuroner.
    Da musene så den skræmmende skygge første gang, målte forskerne en markant stigning i aktiviteten i disse neuroner.
    Men efterhånden som musene lærte, at der ikke var nogen reel fare, faldt aktiviteten igen. Det viser, at IPN spiller en central rolle i hjernens evne til at lære og tilpasse frygtreaktioner.
    Forskerne fandt også, at en bestemt forbindelse i hjernen fra IPN til et andet område kaldet Laterodorsal Tegmental Nucleus (LDTg) er afgørende for, at musene kan lære at skelne mellem ægte og falske trusler.
    Da forskerne midlertidigt 'slukkede' for denne forbindelse, kunne musene ikke længere tilpasse sig. De blev ved med at gemme sig, selvom der ikke længere var nogen fare.
    Derudover fandt forskerne en særlig type hjerneceller i IPN kaldet somatostatin-neuroner.
    "Somatostatin kan 'slukke for advarselslampen' i hjernen, så vi ikke længere reagerer på fare," forklarer Albert Gjedde og tilføjer:
    "Det har man vist før, men det nye er, at man nu præcist har kortlagt, hvilke nerveceller og forbindelser i hjernen der er involveret."
    Studiet viser altså, at man kan styre frygtreaktionen hos mus. Man kan i princippet 'slukke' for den mekanisme, der skaber angst, ved at påvirke bestemte forbindelser i hjernen.
    Den viden kan ifølge Albert Gjedde bruges som springbræt til studier på mennesker og give nye perspektiver på både behandling af angstlidelser og forståelsen af det modsatte: manglende frygt.
    "Det kan måske forklare, hvorfor nogle mennesker, for eksempel personer med psykopatiske træk, mangler frygt. De kan være født med, eller have udviklet, en slags 'lukket angstmekanisme'."
    Han mener, at studiet er et vigtigt bidrag til videnskaben og giver mulighed for mere målrett...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Giftigt gennembrud: Dansker finder lovende modgift mod verdens farligste slanger

    Giftigt gennembrud: Dansker finder lovende modgift mod verdens farligste slanger
    2025/10/29
    En 4-årig indisk pige. En 11-årig australsk dreng.
    Det er bare nogle af de dødsofre for slangebid, som medier har rapporteret om den seneste måned.
    Børnene er en del af en tragisk statistik.
    100.000 årlige dødsfald og tre gange så mange permanente handicap, blandt andet i form af amputerede arme og ben, sker som følge af slangebid.
    Der findes modgifte mod slangebid, men de er dyre, har begrænset effekt og mærkbare bivirkninger.
    "Groft sagt har man lavet modgift mod slangebid på samme måde i 130 år," siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel til Videnskab.dk.
    Han er professor ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU og er som bare 38-årig én af verdens førende forskere i modgift mod slangebid.
    I et nyt studie, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature, præsenterer Andreas Hougaard Laustsen-Kiel og en række kolleger en ny modgift, der neutraliserer gift fra en stribe forskellige slangearter i ét hug og er stort set uden bivirkninger.
    "Det er kulminationen på syv års arbejde, og det tegner virkelig godt," siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, der er medforfatter til det nye studie.
    Modgift mod slangebid udvindes i dag fra heste og får, der injiceres med ikke-dødelige doser af slangegift. Det får dyrene til at danne antistoffer mod giften, som siden udvindes fra deres blod, inden de oprenses og bruges som modgift til mennesker.
    "De virker, men ofte er effekten langt fra så stor, som man kunne ønske sig, og den enkelte modgift er som udgangspunkt kun virksom mod giften fra en eller få slangearter i afgrænsede geografiske områder," forklarer Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.
    "Dertil kommer, at menneskekroppen ikke ret godt kan lide at få fremmede antistoffer fra heste og får indenfor, og det kan give allergiske reaktioner, som kan være ret alvorlige."
    Af samme årsag har forskere som Andreas Hougaard Laustsen-Kiel i årevis arbejdet på at udvikle et bedre alternativ til de eksisterende modgifte.
    Det er det mål, som nu er rykket markant tættere på.
    Nøglen til den nye bredspektrede modgift er såkaldte nanobodies - bittesmå antistoffer, der udelukkende findes hos familien af kameldyr som kameler, lamaer og alpakaer.
    Nanobodies blev opdaget i 1993 og er i dag genstand for stor forskningsmæssig interesse.
    Det skyldes blandt andet, at de har en simplere og mere stabil struktur sammenlignet med immunglubolin G, som er det mest dominerende antistof hos mennesker og andre pattedyr.
    Det betyder konkret, at nanobodies er lettere at fremstille i laboratoriet. Samtidig er nanobodies ti gange mindre end immunglublin G, og derfor er de hurtigere til at bevæge sig ud i vævet og gå til angreb på eksempelvis slangegift.
    "Kort fortalt kan vi relativt let justere og målrette nanobodies, så de går målrettet efter helt bestemte giftstoffer," siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.
    Og det er netop, hvad forskerne har gjort i det nye studie.
    Her præsenterer de en cocktail af nanobodies, der yder bedre beskyttelse mod gift fra 17 ud af 18 af Afrikas mest dødbringende slanger sammenlignet med eksisterende modgift.
    "Det helt centrale er, at vi med bare otte forskellige nanobodies, altså relativt få komponenter, som kan konstrueres i laboratoriet, kan opnå bred beskyttelse mod en stribe forskellige slangegifte. Det er meget lovende," siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.
    Andre eksperter er endnu mere bombastiske. I en kommentar, der ledsager studiet i Nature, lyder reaktionen fra to uvildige forskere sådan her:
    "At kun otte antistoffer yder beskyttelse mod så forskellige giftstoffer, er en bemærkelsesværdig præstation, der redefinerer, hvad der er muligt inden for design af modgifte," skriver Irene S. Khalek og Joseph G. Jardine, begge immunologer ved amerikanske Scripps Research Institute.
    En anden fordel ved modgift baseret på nanobodies er, at den er billigere at fremstille sammenlignet med traditionel modgift.
    Ifølge Læger uden Grænser koster en effektiv behandling af slangegift i Afrika Syd for Sahara op mod 3.000 kroner, et beløb lang...
    続きを読む 一部表示
    7 分