エピソード

  • "Jeg magter det ikke": Skolebørn er udmattede på flere måder "Man får energi af ordet fri" Træthed er en udbredt udfordring Forskellige former for udmattelse "Kan vi ikke snart få bevægelse?" Skolebørns udmattelse skal tages alvorligt

    "Jeg magter det ikke": Skolebørn er udmattede på flere måder "Man får energi af ordet fri" Træthed er en udbredt udfordring Forskellige former for udmattelse "Kan vi ikke snart få bevægelse?" Skolebørns udmattelse skal tages alvorligt
    2026/08/18
    "Har vi ikke fri?"
    Flere elever i 7. klasse sukker opgivende, da deres lærer kommer ind efter 12-frikvarteret og annoncerer to timers madkundskabsteori.
    40 minutter senere ligger to tredjedele af klassen ind over deres borde, nogle med lukkede øjne, mens en video om mælkeprodukter kører på tavlen.
    Der er varmt og halvmørkt i lokalet, og luften er tung. Da klassen får pause, styrter de fleste drenge mod gymnastiksalen, mens pigerne går i retning mod et sofaområde for at slappe af.
    Madkundskabstimen er én af flere hverdagssituationer, jeg har observeret på en jysk forstadsskole.
    I 2025 fulgte jeg undervisning og frikvarterer i en 2., 4. og 7. klasse og interviewede elever, lærere, pædagoger og sundhedsplejerske om krop og trivsel. Resultaterne er netop blevet publiceret.
    Her viste det sig, at børnene forbandt trivsel med skiftende energiniveauer og udmattelse, og at denne udmattelse handlede lige så meget om skolens rammer, rytmer og krav som om søvnmangel.
    Som Agnes fra 4. klasse siger:
    "Jeg føler egentlig, at jeg passer ret godt ind på den her skole. Jeg har det ret godt. Der er ikke rigtigt noget, jeg er bange for eller ikke har det godt med."
    Veninden Asta indskyder: "Kun lige om morgenen, der er jeg meget træt."
    Pigerne forklarer, at de også er meget trætte i sidste time, men at det hurtigt ændrer sig, når skoleklokken ringer.
    "Lige når vi har fri, så får man bare megameget energi," siger Asta.
    "Man får energi af ordet fri," konkluderer Emma.
    Pigernes samtale peger på, at udmattelse er en del af skolehverdagen, og at energiniveauer skifter alt efter situationen.
    Et nyt studie peger på, at træthed er en udbredt og voksende udfordring i nordiske skoler, og at det er forbundet med dårligere læring og uroskabende adfærd i timerne.
    Studiet er baseret på 4.-klasseelevers egne angivelser af, hvor ofte de føler sig trætte ved skolestart.
    Ifølge Skolebørnsundersøgelsen giver hvert fjerde danske barn udtryk for at være træt hver morgen, og halvdelen mindst én morgen om ugen. Tallene har været stigende siden 1980'erne.
    Særligt siden årtusindeskiftet har der med udbredelsen af smartphones været øget opmærksomhed på børn og unges søvn.
    Få studier har imidlertid undersøgt, hvordan skolebørns niveauer af energi og udmattelse skifter i løbet af dagen.
    Et dansk studie viser, at elevers faglige præstationer gradvist forringes i takt med, at skoledagen skrider frem, men at præstationerne forbedres efter pauser, hvilket kan indikere, at der her sker en form for 'opladning' af energi.
    Det er dog stadig uklart, hvordan sociale og strukturelle forhold i skolehverdagen spiller ind på skiftene mellem energi og udmattelse.
    Udmattelse viste sig forskelligt blandt de skoleelever, jeg mødte.
    Især de ældre elever lå hen over bordene, pakkede sig ind i tæpper og gabte højlydt.
    Blandt de yngre elever viste udmattelse sig oftere gennem uro: snakke på tværs af lokalet, banken i bordet eller bevægelse ind og ud ad døren.
    Hermed var udmattelse og høj energi ikke altid modsætninger, som to 7.-klassespiger forklarer:
    "Sidste time er sådan lidt hulter til bulter, fordi alle har så lidt energi, at det føles, som om de har mere energi. Så folk råber og alt muligt," siger Ester, og Sofie tilføjer:
    "De har ikke energi nok til at tie stille."
    I vores undersøgelse fik mine kolleger og jeg øje på tre overlappende former for udmattelse:
    Fysisk udmattelse: når eleverne er trætte efter idræt, frikvarter eller utilstrækkelig nattesøvn.
    Mental udmattelse: ofte udtrykt gennem vendinger som "jeg magter det ikke" og "jeg orker det ikke" – som når eleverne ikke 'magter' madkundskab, eller at det kun er mandag.
    Social udmattelse: når træthed smitter som en stemning i klassen, som i scenen fra 7. klasse, hvor den kommer til at udtrykke en kollektiv modstand mod lærerens program.
    Gennem både observationer og interviews blev det tydeligt, at elever og lærere abonnerede på en fælles fortælling om bevægelse som modvægt til udmattelse.
    Agnes fra 4. forklarer:
    "Jeg synes, det er ret...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Alle elsker internettets mange kattevideoer - bortset fra kattene selv

    Alle elsker internettets mange kattevideoer - bortset fra kattene selv
    2026/08/18
    Miav-av-av...?
    Selvom internettet elsker videoer af katte, der interagerer med mennesker gennem leg, er det ikke ensbetydende med, at kattene selv er så vilde med legen. Det skriver University of Adelaide i en pressemeddelelse.
    Ifølge et nyt studie publiceret i tidsskriftet Anthrozoös kan kattene i videoerne, hvor de ofte hvæser, bider, kradser eller forsøge at komme væk gennem leg, faktisk lide under opførslen fra deres menneskelige ejere – noget, som mennesker ofte overser.
    I studiet tog forskere og analyserede 1.100 kommentarer til 11 videoer af katte, der viste skadelige legende interaktioner. Videoerne blev markeret som 'leg' af dem, der uploadede videoerne.
    I nogle tilfælde viste videoerne dog faktisk, hvordan kattene blev fysisk skadet under interaktionen.
    Selvom kattene led overlast i legen, var 75 til 93 procent af kommentarerne på alle videoerne positive over for interaktionen. Sagt med andre ord misforstod seerne ofte grundlæggende tegn på kattens kropssprog.
    Undersøgelsen viste også paralleller mellem mønstre i seernes kommentarer og bredere samfundsmæssige fortællinger, herunder kvindefjendske og nedladende kommentarer.
    Leg er i stigende grad blevet promoveret af fortalere og praktikere som et redskab til at skabe tilknytning.
    Men studiets forfattere siger dog, at disse resultater fremhæver et kritisk behov for at uddanne offentligheden i at genkende tegn hos katte og respektere kattene under legeinteraktioner.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Forskernes 3 bedste råd til at opdrage dit lille barn Opdragelsesråd #1: Rutiner er guld værd Opdragelsesråd #2: Læs bøger og ta' på museum Opdragelsesråd #3: Sænk skuldrene lidt, mor og far

    Forskernes 3 bedste råd til at opdrage dit lille barn Opdragelsesråd #1: Rutiner er guld værd Opdragelsesråd #2: Læs bøger og ta' på museum Opdragelsesråd #3: Sænk skuldrene lidt, mor og far
    2026/08/18
    Opdragelse er… svært!
    I en artikel på Videnskab.dk har vi for nylig beskrevet, hvad moderne opdragelse egentlig er for en størrelse, og hvad forskningen bakker op om anno 2026.
    Nu er det tid til at dykke lidt ned i, hvordan man så rent faktisk tackler nogle kendte hverdagssituationer, hvor opdragelse og værdier er i spil.
    For udover at man skal give sit barn omsorg, kærlighed, mad og tøj på kroppen, er der nogle konkrete forskerråd, der kan lette hverdagen hos børnefamilier.
    Hvordan håndterer man for eksempel nedsmeltninger, når man siger nej til is? Og kan man egentlig forebygge vredesudbrud?
    Alt det og mere til får du svar på i denne artikel, hvor vi har bedt en psykologiprofessor, en sociolog og lektor i pædagogisk udvikling om at give deres bedste råd til at opdrage små børn.
    "Mor, må jeg få en is?"
    Sætningen kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på forældre, der nu skal vægte mellem idealer for sundhed og så de voldsomme vredesudbrud, der kan komme, når man siger nej til viljestærke børn i alderen to til fem år.
    Man kan selvfølgelig stå fast og vise, at man er den frygtløse leder. Men hvis man virkelig vil knække nødden til, hvordan man tackler hverdagens dilemmaer om is, slik og kage, er der en anden tilgang, man kan forsøge sig med:
    "Rutiner er virkelig guld værd," siger Mads Thomsen, der er lektor i pædagogisk psykologi på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
    Den genkendelige gentagelse er genial, hvis barnet har mange nedsmeltninger over ikke at få is og slik, når det har lyst, uddyber han.
    "Fredagsslik som koncept jo ret hjælpsomt. Barnet kender måske ugedagene nogenlunde og ved, at på fredag, så får jeg det, jeg virkelig gerne vil have," siger Mads Thomsen.
    Dog er det vigtigt at forstå, at barnets reaktion på eksempelvis ikke at måtte få is eller slik ikke sker i bevidst trods eller "for at provokere", som han formulerer det.
    "Børn er meget impulsstyrede. Og de må gerne opleve, at de også har indflydelse på deres hverdag," siger Mads Thomsen.
    Rutinerne kan gøre det lettere for forældre at undgå skældud og for barnet at vide, hvornår det har udsigt til søde sager.
    "Det er vigtigt at øve sig på rutinerne i et roligt tempo med masser af ros og leg. Og tilpas, hvis der er for langt imellem den søde gevinst. Øv jer sammen, og husk, I er et team," lyder opfordringen fra Mads Thomsen.
    "Jeg vil se fjernsyn. JEG VIL SE FJERNSYYYYN!!"
    Børn kan hurtigt blive vrede og kede af det, hvis forældre sætter grænser for eksempelvis skærmforbrug. Men er der en måde at forebygge nedsmeltninger helt generelt?
    Ja, lyder svaret fra Lene Tanggaard, der er professor, og som blandt andet arbejder med pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet.
    I sin nye bog 'Når følelserne tager magten' fra 2025 beskriver hun, hvordan man kan lære børn at håndtere deres følelser.
    "I dag er der rigtig meget fokus på, at man skal tale børn ned – altså bruge ord, når man prøver at berolige. Men faktisk er der et andet trick til at forebygge nedsmeltninger," siger Lene Tanggaard.
    I legen kan børn enten alene, sammen med andre børn eller med forældre, udforske deres egne grænser og følelser, forklarer hun.
    "Derfor er det helt vildt vigtigt, at børn får lov at lege. Og også uden forældrene," siger hun med et smil og fortæller, at mange forældre i dag er så ivrige efter at lege med deres børn og beskytte dem, at børnene ikke altid opnår de gode effekter af legen.
    "Børnene skal selv klatre op på den høje gren og mærke, at: 'Hov, det her er højt oppe'," lyder det fra Lene Tanggaard.
    Hun peger også på, at litteratur og kunst kan lære børn at håndtere svære følelser.
    "Eksempelvis bøger om børn, der 'går agurk'. At læse om følelserne kan gøre, at børnene forstår sig selv på en ny måde, og måske ikke selv behøver at gå agurk," siger Lene Tanggaard.
    "Når vi leger, oplever kunst på et museum eller læser, er det en kæmpe pulje af levede erfaringer, vi får serveret. Vi kan mærke det i kroppen på en anden måde, end når nogen fortæller os noget".
    Derudover er det...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Kan stueplanter rense luften? Her er, hvad forskningen viser Studier tager ikke højde for, at luften udskiftes Planter er ikke en effektiv selvstændig løsning i hjemmet Indendørsmiljøer er langt mere dynamiske Planter kræver pleje

    Kan stueplanter rense luften? Her er, hvad forskningen viser Studier tager ikke højde for, at luften udskiftes Planter er ikke en effektiv selvstændig løsning i hjemmet Indendørsmiljøer er langt mere dynamiske Planter kræver pleje
    2026/08/17
    Det lyder som et helt enkelt spørgsmål. Men når man undersøger videnskaben bag, er svaret mere nuanceret end enten "ja" eller "nej".
    Idéen om stueplanter som luftrensere kan spores tilbage til et amerikansk studie fra 1989. Studiet blev udført for NASA som led i forskning i lukkede livsunderstøttende systemer til rumstationer.
    I forseglede, kontrollerede kamre reducerede visse plantearter koncentrationerne af flygtige organiske forbindelser (VOC'er). Det er kemikalier, der let fordamper i luften ved stuetemperatur, herunder nogle giftige stoffer som benzen, trichlorethylen og formaldehyd.
    Forskningen var solid. Udfordringen er, at resultater fra et lukket og kontrolleret NASA-kammer ikke uden videre kan overføres til et almindeligt hjem.
    Det er en væsentlig forskel, som ofte bliver overset, når stueplanters evne til at rense luften omtales.
    De fleste studier, der viser, at stueplanter fjerner forurenende stoffer, deler et grundlæggende designelement: små, forseglede kamre med kunstigt høje koncentrationer af forurenende stoffer tilført som én enkelt høj dosis.
    En plante bliver placeret i kammeret, koncentrationerne af de forurenende stoffer bliver målt over tid, og og man beregner, hvor effektivt planten fjerner stofferne.
    Dette design fungerer godt til at sammenligne planter med hinanden , men det giver ikke et godt billede af, hvad man kan forvente under forholdene i et almindeligt hjem.
    Den kritiske manglende variabel er noget, bygningsforskere kalder luftskiftethastigheden (luftskiftet), som angiver, hvor hurtigt udeluft naturligt erstatter indeluft gennem sprækker, vægge og ventilationssystemer.
    I en bygning bliver mange forurenende stoffer allerede fjernet gennem den naturlige udskiftning af inde- og udeluft.
    Da et studie fra 2019 modellerede planters ydeevne i forhold til luftudskiftningshastigheder i den virkelige verden, fandt forskerne, at der skulle mellem 10 og 1.000 planter per kvadratmeter til, for at matche det som en bygnings passive ventilation allerede opnår.
    Så det videnskabeligt forsvarlige svar er:
    Stueplanter kan fjerne en del forurenende stoffer, men de er ikke en effektiv selvstændig løsning til luftrensning i boliger.
    Det betyder ikke, at de tidligere studier var 'forkerte'. Det betyder, at deres resultater ofte blev overført for langt til hverdagssituationer, hvor fysikken bag indeluft er meget anderledes.
    Mere nylige gennemgange skelner mellem almindelige potteplanter og mere avancerede plantebaserede systemer.
    Visse botaniske biofiltre, hvor ventilatorer tvinger luft gennem et vækstmedie omkring planternes rødder, kan have et reelt potentiale til at rense luften, men det er en helt anden teknologi end blot et par dekorative planter i vindueskarmen.
    En anden forskel er, at forholdene i virkelige indendørsmiljøer er langt mere dynamiske end i laboratorieforsøg.
    I modsætning til mange forsøg bliver forurenende stoffer i hjemmet løbende eller med mellemrum tilført fra forskellige kilder.
    I hjemmet kan udledningen være konstant eller periodisk og stamme fra madlavning, rengøring, møbler, forbrugerprodukter, opvarmning og trafikforurening udefra.
    Temperatur, luftfugtighed, antallet af personer i boligen og ventilationen varierer også i løbet af dagen.
    Alle disse forhold påvirker, hvordan forurenende stoffer bliver udledt, spredt og aflejret indendørs. Derfor er de faktiske eksponeringsforhold langt mere komplekse end de kontrollerede forhold, som mange studier bygger på.
    Derfor er de mest troværdige anbefalinger fra sundhedsmyndighederne stadig ret enkle.
    Først bør man reducere eller fjerne kilden til forureningen.
    Det kan være at undgå produkter, der afgiver dampe, såsom aerosolsprays eller stærke kemiske rengøringsmidler, samt at udbedre problemer som fugt og utætheder, der kan fremme skimmelsvamp.
    Dernæst bør man forbedre ventilationen og anvende effektiv filtrering.
    Ventilationen kan for eksempel forbedres ved at åbne vinduer og døre samt bruge udsugning i køkken og badeværelse.
    Man kan også øge ti...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Astronauters maver har det dårligt i rummet – nu har Københavns Universitet og NASA måske fundet årsagen

    Astronauters maver har det dårligt i rummet – nu har Københavns Universitet og NASA måske fundet årsagen
    2026/08/17
    Tarmene fungerer anderledes i rummet. Forstoppelse er blandt de kropslige udfordringer, der er forbundet med rumfart.
    Indtil videre har videnskaben ikke vidst, hvorfor det sker. Men efter analyser af astronauters blod er Københavns Universitet og NASA kommet tættere på et svar på, hvorfor tarmene går i stå.
    Det skriver universitetet i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature.
    Den nye viden kan gavne både astronauter i rummet, men også patienter på Jorden.
    For at få viden om, hvad der sker i astronauternes maver, når tyngdekraften forsvinder, har forskerne undersøgt blodet fra 52 astronauter, som har deltaget i missioner på Den Internationale Rumstation (ISS) med en varighed på mellem to og ni måneder.
    Studiet peger på en proces, der finder sted, kort efter at astronauterne forlader Jorden – og dermed også tyngdekraften.
    "Vi kan se i blodprøver fra astronauterne, at tarmbakterierne begynder at fermentere protein i større grad end normalt, indenfor få uger efter astronauterne forlader Jorden, og det fortsætter, indtil de er retur," fortæller en af studiets forfattere, Giorgia La Barbera, der er lektor på Institut for Idræt og Ernæring, i pressemeddelelsen.
    Proteinfermentering er, når tarmbakterier begynder at nedbryde protein i stedet for fibre, fordi fibrene i kosten er brugt op.
    I sig selv er det ikke unormalt, og det sker også for mennesker på Jorden.
    "Manglen på tyngdekraften i rummet gør formentlig, at maden bevæger sig langsommere gennem tarmen, hvilket kan være med til at forklare forstoppelse hos astronauterne. Og det passer med, at vi ser tegn på øget proteinfermentering," fortæller medforfatter på studiet Jan Stanstrup, der er adjunkt på Institut for Idræt og Ernæring, i pressemeddelelsen.
    Forskerne har analyseret metabolitter – små molekyler i blodet, der viser, hvordan kroppens stofskifte fungerer. På den måde kan de afsløre, hvordan tarmene opfører sig.
    Når tarmen opfører sig mærkeligt, har det ikke kun konsekvenser for tarmen og fordøjelsen, men det kan også have konsekvenser for resten af kroppen, herunder hjernen.
    Det omfatter blandt andet nedsat koncentrationsevne, fremgår det af pressemeddelelsen.
    "Man kan formentlig bruge den her viden til at hjælpe sengeliggende patienter, som også oplever forstoppelse og proteinfermentering. Men samtidigt er det nyttig viden, hvis vi en dag vil på længere rejser i rummet – for eksempel til Mars – for så bliver man nødt til at finde en løsning på det nuværende problem med proteinfermentering," fortæller Lars Ove Dragsted, der er seniorforfatter på studiet og professor på Institut for Idræt og Ernæring, i pressemeddelelsen.
    続きを読む 一部表示
    3 分
  • Hvad er egentlig værst - pest eller kolera? Diarré eller blodforgiftning

    Hvad er egentlig værst - pest eller kolera? Diarré eller blodforgiftning
    2026/08/17
    Vi bruger det, når vi står over for et valg mellem to næsten lige dårlige muligheder, hvor det kan være utroligt svært at gennemskue, hvad der er mindst slemt.
    Selvom det er meget længe siden, at disse to sygdomme har været et problem i Danmark, så er udtrykket blevet hængende i vores sprog.
    Og skønt det heldigvis er sjældent, vi står over for valg, der er nær så dramatiske som disse to historiske og dødelige sygdomme, rejser det alligevel et interessant spørgsmål:
    De begge har bevist, at de er farlige, men en af dem må jo være farligere end den anden.
    Det udforsker vi i denne explainer-video.
    Der er tale om to meget forskellige sygdomme, som smitter på meget forskellige måder:
    Kolera smitter oftest via inficeret vand. Og kommer der nok af den ind i tarmsystemet, danner den en gift, der får cellerne i tarmvæggen til at udskille store mængder væske og føre til farlig diarré.
    Pest findes i to varianter: lungepest, som smitter via hoste, og byldepest, som smitter via bid fra lopper eller mider. Byldepesten trænger ind i blodet og danner betændte bylder i lymfeknuderne, hvilket ofte fører til en dødelig blodforgiftning.
    Men hvordan behandler vi disse to sygdomme, og hvilken er den værste at få? Det vil du få svaret på i videoen i toppen af denne artikel.
    Viden i videoen kommer fra artiklen 'Pest eller kolera - hvad er værst?'
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Er dit barn usocialt? Nyt studie tyder på, at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting

    Er dit barn usocialt? Nyt studie tyder på, at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting
    2026/08/17
    Hvis du er en forælder, der lige nu sidder og er bekymret for skolestart, fordi dit barn ikke er lige så socialt anlagt som de andre børn - så kan du måske ånde lidt lettet op.
    Et nyere studie viser nemlig, at usociale børn faktisk ofte lader til at være gladere, end vi går og tror. Det afgørende ser ud til at være, om barnet selv føler sig som en del af fællesskabet. Det skriver University of Georgia i en pressemeddelelse.
    Forskerne bag studiet har undersøgt svar fra 473 4.- og 5.-klasses elever fra flere skoler i den amerikanske delstat Georgia.
    Børnene skulle besvare spørgsmål, om, de syntes, det var vigtigt at passe ind og graden af tilfredsstillelse med deres en-til-en- og grupperelationer i klassen.
    Svarene skabte to tydelige grupper blandt de mindre sociale børn:
    Børn, der værdsatte følelsen af at høre til, men samtidig ofte valgte at være alene, var tilfredse med både deres venskaber og deres plads i klassen. Forskerne mener, at de deltager socialt ofte nok til at være inkluderet og derfor trygt kan takke nej andre gange.
    Omvendt var børn, der ikke syntes, det var vigtigt at passe ind, oftere utilfredse med deres relationer. En mulig forklaring er ifølge forskerne, at de ikke så nogen grund til at vedligeholde deres sociale relationer og derfor ofte takkede nej til invitationer om at lege.
    Men forskerne peger på en mulig selvforstærkende effekt: Hvis barnet ofte afviser invitationer, kan de andre børn efterhånden holde op med at invitere, hvilket kan føre til isolation og ensomhed.
    Forskerne mener, at forskellen ligger i, hvor ofte børnene accepterer en 'social invitation'. Jo flere gange de siger ja, jo større chance er der for at blive inviteret igen. De gladere børn havde altså en større balance mellem at være sociale og lege alene..
    "Der er ting, vi gør, fordi de er gode for os. Vi træner. Vi spiser vores grøntsager. Vi ved at det er vigtigt, " forklarer Michele Lease, medforfatter af studiet og professor på University of Georgia, til phys.org.
    "Sociale interaktioner er præcis det samme. At sige nej til at være sociale, er ligesom ikke at træne, det leder til dårligere resultater."
    Resultaterne kan ifølge forskerne være relevante for både lærere og forældre.
    Et barn, der foretrækker at lege alene, behøver ikke straks at blive skubbet ind i en stor social aktivitet. Det kan være bedre forsigtigt at opmuntre barnet til at være sammen med en mindre gruppe børn, som det har noget til fælles med.
    Studiet er publiceret i tidsskriftet The Elementary School Journal.
    続きを読む 一部表示
    3 分
  • 5 sundhedstest, som influencere vil sælge dig - men som i værste fald gør dig syg Personlige historier til promovering af test De 5 mest promoverede test 'Helkrops-spild' af ressourcer Forslag om influencer-promovering af sundhedstest

    5 sundhedstest, som influencere vil sælge dig - men som i værste fald gør dig syg Personlige historier til promovering af test De 5 mest promoverede test 'Helkrops-spild' af ressourcer Forslag om influencer-promovering af sundhedstest
    2026/08/17
    Kim Kardashian, en influencer med over 345 millioner følgere, opfordrer på Instagram til, at du får foretaget en skanning af hele din krop.
    En MRI-skanning, som det hedder, kan nemlig opdage "tidlige stadier" af kræft, skriver hun.
    "Det har virkelig reddet nogle af mine venners liv."
    Den slags budskaber kan umiddelbart virke uskyldige, det er trods alt 'bare' en skanning.
    Men ifølge forskerne bag en analyse af opslag om sundhedstest på sociale medier er der ofte tale om "vildledning".
    Reklamerne kan føre til "overbehandling", i værste fald kan de forskellige test ende med at gøre "skade" på testpersonerne.
    Problemet genkendes også i Danmark.
    I en rundspørge, som Videnskab.dk har været med til at gennemføre blandt repræsentanter for omkring 210.000 danske sundhedsansatte, fortæller flere om et stigende antal patienter, som efterspørger overflødige test og behandlinger.
    "De her skanninger af raske skaber bekymring uden grund og fører til spild af ressourcer," siger Mette Hvilshøj Fabricius, cheflæge på Sjællands Universitetshospital, til Videnskab.dk.
    I det nye studie af reklamer for sundhedstest har et internationalt hold af forskere analyseret i alt 982 opslag på Instagram og TikTok.
    Her er, hvad de finder frem til om indholdet:
    87 procent nævner gavn af testene - 15 procent nævner mulige skadevirkninger.
    6 procent omtaler risiko for overdiagnostik eller overbehandling.
    6 procent af opslagene henviser til videnskabelig evidens, mens 34 procent primært anvender personlige historier til at promovere testen.
    68 procent af afsenderne havde økonomiske interesser i at promovere testen (i form af partnerskab, samarbejde, sponsorater eller salg af testen for egen vindings skyld).
    "Testene bliver promoveret under dække af at være en tidlig form for screening, en måde, man kan få kontrol over sit eget helbred på."
    Det udtaler en af forskerne, Brooke Nickel, seniorforsker ved University of Sydney School of Public Health, som står bag studiet.
    "Problemet er, at testene for de fleste mennesker er unødvendige," siger hun.
    Cheflægen Mette Hvilshøj Fabricius kender til problemet.
    Hun er også formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og hun møder ofte patienter, som efterspørger unødig behandling, fortæller hun.
    "Vi oplever en del ekstraarbejde, fordi der bliver foretaget skanninger - især CT- og MR-skanninger - som gør tilfældige fund, og som vi så skal bruge tid på at undersøge nærmere."
    Analysen af indholdet på sociale medier viser de fem typer test, som får mest omtale.
    Og så fremhæver forskerne udfordringerne ved at promovere netop disse test:
    1. Helkropsskanninger (MRI-skanning). Markedsføres ofte som en tidlig mulighed for at opdage tidlig udvikling af kræft. Problemet er, at man næsten altid finder noget hos raske mennesker, ofte noget, som sjældent er farligt, men som kan udløse angst.
    2. AMH-testen ('Ægreserve-testen'). En blodprøve, som måler Anti Müllersk Hormon i de små tidlige ægblærer (follikler). Testen kan afsløre chancen for at blive gravid, lyder det ofte. Men det passer ikke - den kan kun antyde mulige udfordringer med fertiliteten.
    3. Testosterontesten. En blodprøve og angiveligt et tjek af, om man nu også har et 'optimalt' niveau af testosteron i sin krop. Problemet er, at blodprøven ofte bliver koblet til et salg af testosterontilskud - tilskud, som kan øge risikoen for sygdom hos raske mænd.
    4. Genetisk kræfttest ('MCD- eller multi-cancer-testen'). En blodprøve, som hævdes at kunne opdage tidlige tegn på op mod 50 forskellige kræftformer. Evidensen for testen er svag, men de forskellige tegn på sygdom, som blodprøven antyder, udløser ofte unødvendig behandling.
    5. Tarmikrobiomanalyse ('Afføringstesten'). Kortlægger sammensætningen af bakterier i tarmen og promoveres hyppigt som nøglen til alt fra god fordøjelse til bedre mental sundhed. Men videnskaben bag en almen brug af testen er stadig på et tidligt stadie.
    I rundspørgen peger flere danske sundhedsprofessionelle især på helkropsskanninger som noget, d...
    続きを読む 一部表示
    7 分