エピソード

  • Aldrig set før: Sørger pukkelhvaler over død kalv?
    2026/10/07
    Forskere kan nu for første gang dokumentere, hvordan en hun-pukkelhval tager sig af sin dødfødte kalv. Observationerne giver ny indsigt i moderens tilknytning til sin unge og kan tolkes som et eksempel på sorg blandt pukkelhvaler.
    Det skriver mediet New Scientist.
    Det var et trist og yderst sjældent syn, der mødte havforsker Andrew Mulville, da han i juli sidste år sejlede helt tæt på to voksne pukkelhvaler – en hun og en han – ud for Palm Beach på Australiens østkyst.
    På havbunden umiddelbart under de to hvaler lå hunnens dødfødte kalv.
    Mulville smed hurtigt et kamera i vandet og kunne siden dokumentere, hvordan hunnen igen og igen svømmede ned på bunden og lagde luffen om sin livløse unge. Moderen blev hos kalven i mindst et minut ad gangen og søgte konsekvent øjenkontakt med sit døde afkom.
    Både hunnen og hannen blev ifølge lokale observationer i området de næste to dage.
    Optagelserne af hvalernes adfærd blev for nylig præsenteret i en videnskabelig artikel, og ifølge forskerne er der tale om det første detaljerede videnskabelige studie af en hun-pukkelhvals reaktion på en dødfødsel.
    Hunnes adfærd minder om, hvordan andre højtstående pattedyr reagerer på dødsfald.
    Blandt spækhuggere er det almindeligt, at hunner holder fast i deres døde unger i dage eller uger. Et berømt eksempel er hun-spækhuggeren Tahlequah, der i 2018 bar sin døde kalv i hele 17 dage.
    Lignende opførsel kendes også blandt elefanter, aber og delfiner.
    Adfærden kan ligne sorg, men er det ikke nødvendigvis, vurderer havbiologer fra Griffith University i Australien, som står bag det nye studie af hun-pukkelhvalen.
    I en artikel i det internationale medie The Conversation skriver to af havbiologerne, at hun-pukkelhvalens reaktion på sin afdøde kalv "kan være udtryk for sorg, men også kan afspejle moderlig tilknytning, forvirring eller instinktiv omsorg".
    Samtidig advarer havbiologen mod at menneskeliggøre hvalernes adfærd.
    Du kan læse mere om mulig sorg i dyreriget i denne artikel på Videnskab.dk.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • 200 år gamle journaler afslører danske 'sørøvere': "6 mænd kom om bord med pistoler og sabler" 'Pirater' i kongens tjeneste 'For The King of Denmark!' Én ulykke kommer sjældent alene En interessant tilføjelse Detaljerne stemmer Flere opdagelser på vej?
    2026/10/07
    Måske følte besætningen på det engelske skib Susanna sig tryg ved at kaste anker tæt på Bornholm den 21. november 1807.
    I så fald undervurderede de bornholmernes kampgejst og snuhed.
    I starten virkede klippeøens beboere venlige og hjælpsomme.
    "Klokken 11 kom en båd med fem mand ud fra Sandvig ved øens nordspids med ting til skibet," skrev en englænder samme dag i skibsjournalen.
    Bornholmerne havde dog andre planer.
    Blot få måneder forinden havde England bombet København og stjålet stort set hele den danske flåde med alle dens krigsskibe og en hel masse sømænd.
    Og det var ikke noget, bornholmerne havde glemt – for som der står som det næste i Susannas logbog:
    "Mens folkene var i færd med at ordne sejlene, kom en anden båd med seks mand om bord, bevæbnede med pistoler og sabler, og tog Susanna for kongen af Danmark!"
    Der findes masser af dokumentation for, at danske kapere – en slags statsautoriserede pirater – har kastet sig over engelske skibe under de såkaldte Englandskrige (1807-1814).
    Men det er sjældent, at man finder direkte øjenvidneberetninger, især set fra fjendens synspunkt, mens handlingen udspiller sig.
    "Jeg blev vildt begejstret, da jeg fandt de her optegnelser," siger Adam Jon Kronegh, arkivar på Rigsarkivet i København, hvor han opdagede opslagene i de engelske journaler.
    "Det giver et helt særligt indblik i, hvordan danske kapere opererede, når man ser fra det et engelsk perspektiv."
    Siden 1803 havde Napoleonskrigene raset i Europa med Frankrig og Storbritannien på hver sin side med forskellige stater som alliancer.
    Danmark-Norge havde forholdt sig neutral til trods for vores store krigsflåde.
    Men i 1807 fik englænderne nok, bombede København og sejlede væk med stort set hele Danmarks flåde.
    Danmark kastede sig nu ind i krigen på fransk side. Og eftersom man nu manglede en flåde, tyede man til en anden krigsstrategi: kaperi.
    Det vil sige, at staten udstedte kongelige kaperbreve til skippere, som dermed fik lov til at være 'statsautoriserede pirater', der lovligt måtte angribe og plyndre fjendens skibe.
    Det var dog forbudt for kaperne at plyndre løs, når de havde overtaget et skib. Både skibet og lasten skulle først for en såkaldt priseret, hvor rovet blev godkendt, og man vurderede, hvordan gevinsten skulle fordeles på en efterfølgende auktion.
    Efter de engelske skibe havde været for en prisedomstol, endte deres papirer blandt de 700 hyldemeter af skibsjournaler, som Rigsarkivet i dag råder over.
    "Da jeg så de engelske journaler, fik jeg den skøre idé at se, hvad der står på sidste side," lyder det fra Adam Jon Kronegh.
    "Man skrev jo i udgangspunktet om vind- og vejrforhold i journalerne. Men i to af dem beskrev de faktisk, hvordan de blev angrebet af bornholmske kapere, mens de stadig var ombord."
    Et af de to skibe, der beskrev, hvordan de blev angrebet, er handelsskibet Susanna.
    Ifølge logbogen om bord var det på vej fra Skt. Petersborg til Portsmouth i England.
    Det lader til, at Susanna var klar til at forsvare sig mod fjender, når man kigger i skibets britiske pas:
    Det var udstyret med fire kanoner, og mandskabet havde både musketter til at skyde med og såkaldte entrehuggere – en slags korte sabler, der er særligt oplagte til nærkamp på lidt plads – til at forsvare sig med, hvis fjender nåede om bord.
    Men ingen af delene blev tilsyneladende taget i brug, da skibet kastede anker ud for Sandvig den 21. november 1807:
    "Krydsede op mod vinden under øen," står der på engelsk i journalen. "Kom til ankers ud for Sandvig."

    "Indtil videre er det jo helt normalt, og de har nok ikke følt, at noget var galt," siger Adam Jon Kronegh.
    Men så skifter 'scenen' i journalen karakter i anden del af optegnelsen, hvor seks bevæbnede mænd kom om bord og "tog Susanna i besiddelse for kongen af Danmark".
    "Det er interessant, at de skriver, at det er for kongen af Danmark," kommenterer Adam Jon Kronegh.
    "Det har nok været godt for dem at notere, at det ikke bare var tilfældigt pirateri, når de kom tomhændede hjem til England, me...
    続きを読む 一部表示
    10 分
  • Bag Nobelprisen: Forskere fra København var med til at fange mystiske spøgelsespartikler Kalibrering af detektorer Internationalt alarmsystem Ikke et overstået kapitel
    2026/10/06
    Årets nobelpris i fysik vækker stor glæde på Niels Bohr Institutet i København. For her er en gruppe forskere en del af det verdensomspændende IceCube-projekt, som netop har udløst Nobelprisen til den amerikanske fysiker Francis Halzen.
    De københavnske forskere har bidraget med en række opdagelser om de såkaldte spøgelsespartikler, neutrinoerne, som Francis Halzens prisvindende arbejde har banet vejen for.
    Opdagelserne er især muliggjort af IceCube-observatoriet på Sydpolen, som Francis Halzen er drivkraften bag. Observatoriet er samlingspunkt for et stort internationalt samarbejde på tværs af 58 forskningsinstitutioner.
    Dets sensorer, som rækker dybt ned i den antarktiske is, kan fange og måle neutrinoer, som strømmer hertil fra det ydre rum og hele tiden passerer ganske ubemærket igennem alting – også din krop – deraf navnet 'spøgelsespartikler'.
    Da IceCube-projektet var i sin spæde begyndelse, var det Francis Halzen selv, som var med at indlemme Niels Bohr Institutet og dermed få Danmark med i det internationale samarbejde. Det fortæller Jason Koskinen, lektor ved instituttets afdeling for eksperimentel subatomar fysik, til Videnskab.dk.
    "Francis Halzen var meget hjælpsom, helt tilbage da Danmark og Niels Bohr Institutet blev en del af IceCube i 2013. Han var så venlig at skrive støttebreve til processen og hjælpe med at få det til at lykkes," siger Jason Koskinen, som leder den danske del af IceCube-samarbejdet og selv har besøgt observatoriet på Sydpolen,

    Særligt er det på to områder, at forskere i Danmark har været med til at bidrage til IceCube-projektet og dermed Halzens nobelprisvindende opdagelse af højenergiske neutrinoer, uddyber Jason Koskinen.
    Blandt andet har Niels Bohr Institutet bidraget meget til kalibreringen af detektoren. Det betyder, at forskere i hele samarbejdet kan analysere målingerne med større sikkerhed.
    "IceCubes observationer af højenergetiske neutrinoer bygger på, at vi kan kalibrere detektoren og forstå, præcis hvordan den reagerer," fortæller han.
    "Jo mindre usikkerhederne er, desto mere sikre kan vi være på vores videnskabelige resultater."

    Samtidig har forskere fra Niels Bohr Institutet været med til at udvikle det internationale alarmsystem, der varsler astronomer verden over, når en neutrino registreres, så de kan spore dens oprindelse.
    "Det er vigtigt, fordi de nogle gange kun er observerbare i få sekunder – måske 60 sekunder – før de væk for altid," forklarer Jason Koskinen.
    "Hvis man ikke kigger det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, har man mistet muligheden."
    Derfor er det ikke kun de direkte observationer lavet med IceCube, som ligger til grund for dagens nobelpris, fortæller han.
    Det handler også om, at andre eksperimenter og teleskoper har kunnet observere det samme på samme tid som IceCube. Og det ville ikke have været muligt uden det arbejde, som blandt andre Niels Bohr Institutet har bidraget med, fortæller Jason Koskinen.
    "Når man kombinerer alle de her ting, får man et langt bedre billede af universet. Uden neutrinoer bliver billedet mindre levende og mindre klart, og man kan ikke forstå universet nær så godt."
    De danske forskere har blandt andet været med til at opdage, at neutrinoer forvandler sig på deres rejse gennem Jorden, og hvor i universet de kommer fra – blandt andet fra en fjern galakse.

    Selvom vi har fået bekræftet neutrinoens eksistens, er det langt fra slut med at forske i den lyssky partikel. En del af den danske indsats ligger fremadrettet i at spore neutrinoernes astrofysiske rødder.
    "Vi håber, at vi inden for den nærmeste fremtid vil kunne afsløre et astrofysisk objekt som en sikker neutrinokilde. Det ville være den næste store opdagelse," fortæller Kathrine Mørch Groth, IceCube-forsker og postdoc på Niels Bohr Institutet, til Videnskab.dk.
    "Det gælder blandt andet aktive galakser med et sort hul i centrum, som fortærer materiale og samtidig kan udsende kraftige jets af partikler og stråling."
    IceCube-observatoriet modtog sidste år opgraderinger til ...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Følg med live: Nobelprisen i kemi - her er årets favoritter David L. Allara, Ralph G. Nuzzo og Jacob Sagiv Harry B. Gray and Jay R. Winkler David R. Liu
    2026/10/06
    Onsdag klokken 11:45 uddeles årets Nobelpris i kemi. Følg live-signalet direkte fra Stockholm ovenfor, og vi opdaterer artiklen undervejs. Genindlæs siden for at holde dig opdateret.
    Vi kan ikke med garanti vide det, men Nobelprisen i kemi er måske den, som ophavsmanden bag prisen, Alfred Nobel, vægtede højest.
    Den svenske dynamit-opfinder var nemlig selv kemiker.
    I Alfred Nobels testamente, hvor Nobelprisens koncept beskrives, beskriver han også kriteriet for kemi-prisen:
    "Prisen gives til en person, der har lavet den vigtigste opdagelse eller forbedring indenfor kemi."
    Det er endnu uvist, hvem der i år har gjort sådan en opdagelse, og dermed fortjener Nobelprisen i kemi, men der er gode gæt.
    Analyse- og informationsfirmaet Clarivate kommer hvert år med deres bud på, hvem der potentielt kan være den heldige vinder.
    Her får du deres bud:

    Vinder disse tre kemikere prisen, deles den mellem to forskellige studier. Men det er to forskellige stykker arbejde, der har tætte forbindelser.
    Jacob Sagiv fra Weizmann Institute of Science kan siges at være en af frontmændene inden for feltet for selvorganiserende monolag. Hans arbejde var blandt andet med til at vise, hvordan molekyler selv kan organisere sig i lag på en overflade.
    David L. Allara fra Pennsylvania State University og Ralph G. Nuzzo fra University of Illinois har derimod vist, hvordan specifikke organiske disulfider kan binde sig til en guldoverflade - og hvordan de organiserer sig i et ordnet lag på overfladen.
    Både Jacob Sagivs etablering af konceptet om selvorganiserende molekyler og David L. Allaras og Ralph G. Nuzzos videre arbejde har haft stor betydning inden for kemi.

    De to amerikanere fra California Institute of Technology har ifølge Clarivate også gode chancer for at dele Nobelprisen i kemi. Deres forskning kan nemlig have betydning for, hvordan vi forstår processer som eksempelvis fotosyntese.
    Sammen har de undersøgt, hvordan elektroner kan flytte sig gennem proteiner. Man kan se elektronen som en lille loppe, der skal hoppe fra et dyr til det andet - men der er langt, så det ville være mere effektivt, hvis der var to 'mellemstationer', loppen kan hoppe hen på først.
    Det er lidt det, der sker i en elektronoverførsel.
    Så hvorfor er det nobelprisværdigt?
    Det er en vigtig del af eksempelvis fotosyntesen, der gør det lettere at forstå, hvordan levende organismer kan udnytte energi fra elektroner.

    Det lyder måske lidt mærkeligt, at en molekylærbiolog fra Harvard University er endt med at have gode chancer for at vinde Nobelprisen i kemi.
    Men når vi kigger på hvorfor, giver det mening.
    For som Alfred Nobel skriver i sit testamente, skal Nobelprisen i kemi gå til en, der har udviklet en forbedring inden for kemi. Det kan man roligt sige, at David R. Liu har gjort.
    Han har nemlig været med til at videreudvikle flere CRISPR-teknologier, der gør det muligt at 'redigere' direkte i DNA. I fremtiden kan det bruges til blandt andet at behandle genetiske sygdomme, der skyldes bestemte mutationer.
    Molekylærbiologi er lidt af et gadekryds inden for naturvidenskaben. Den trækker på blandt andet biokemi, kemi og biologi. Derfor kan en molekylærbiolog sagtens løbe med Nobelprisen i kemi.
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Mistanke om udbrud af pest: Russisk forsker død
    2026/10/06
    Pest eller lungebetændelse?
    Rygterne svirrer, efter at en russisk forsker for nylig mistede livet med, hvad der kan have været en pestinfektion.
    Det skriver nyhedsbureautet Reuters.
    Den 28-årige forsker, Daria Shipilova, var tilknyttet et anti-pest-forskningsinstitut i den russiske Irkutsk-region. De nøjagtige omstændigheder omkring kvindens død er ukendte, men det forlyder, at hun 29. september blev indlagt på et hospital i byen Shelekhov med svære symptomer på lungebetændelse.
    Natten mellem 1. og 2. oktober mistede hun livet.

    Der er endnu ingen officielle meldinger om dødsårsagen, men ifølge den engelsksprogede russiske avis The Moscow Times kom Daria Shipilova ved et uheld til at knuse et reagensglas med levende bakterier, umiddelbart før hun blev syg.
    Det afvises imidlertid af Ruslands nationale sundheds- og forbrugermyndighed Rospotrebnadzor.
    Umiddelbart efter kvindens død lød det fra Alexey Tsydenov, leder af Republikken Burjatia, der grænser op til Irkutsk-regionen, at Shipilova "døde af pest". Han ændrede dog siden sin formulering til, at hun "muligvis" døde af sygdommen.
    Også det afvises pure af Rospotrebnadzor. Her lyder den officielle udmelding, at den unge forsker døde som følge af "lungebetændelse af ukendt oprindelse".
    Siden har Rospotrebnadzor oplyst, at der blandt personer, der har været tæt på Darya Shipilova, er konstateret to tilfælde af COVID-19 og to tilfælde af rhinovirus.
    200 personer, der har været i kontakt med den afdøde forsker, er sat i karantæne. Det gælder også fem forskellige hospitaler i området.
    Verdenssundhedsorganisationen WHO følger situationen tæt og vurderer for nuværende, at risikoen for den brede befolkning er lav, lyder det.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Derfor ender engelske børn på hospitalet med huller i tænderne Børnenes tænder De voksnes tænder Hvad belønner systemet? Fluor og forebyggelse Tænder som målestok
    2026/10/06
    Tænder er måske ikke det mest oplagte sted at begynde, når man skal vurdere et sundhedsvæsen, men de kan faktisk afsløre overraskende meget.
    Mundsundheden siger nemlig noget væsentligt om et samfunds prioriteringer.
    Huller i tænderne, tandkødssygdomme og tab af tænder er blandt de mest udbredte kroniske lidelser i verden, og de afspejler ofte, hvor højt et sundhedssystem prioriterer forebyggelse.
    Som tandlæge og forsker er der især én ting, der har bidt sig fast hos mig:
    Sygdom i munden handler sjældent bare om én dårlig tand. Som regel handler det om hele systemet.
    Hvad bliver forebygget i tide?
    Hvad bliver først opdaget sent?
    Og hvem kan få behandling uden unødig ventetid?
    Derfor er Storbritannien og Danmark interessante at sammenligne.
    Begge er velstående europæiske lande med stærke velfærdstraditioner, men deres tandplejesystemer fungerer meget forskelligt. I denne artikel fokuserer jeg især på tal fra England, fordi de er lettest at sammenligne direkte med de danske.
    Danmark har skabt et system, som forskere i folkesundhed ofte fremhæver som et forbillede.
    Børn får gratis, kommunalt organiseret tandpleje med regelmæssige undersøgelser, brug af fluor og forebyggende indsatser med tilknytning til skoler og institutioner fra en tidlig alder.
    Tandsygdomme begynder ofte allerede i barndommen.
    Derfor kan en tidlig forebyggende indsats være med til at beskytte tænderne langt ind i teenageårene og senere i livet. I Danmark er tandplejen i høj grad indrettet til at opdage og behandle problemer tidligt i stedet for at vente, til de bliver alvorlige.
    I England ser det helt anderledes ud.
    Den seneste nationale undersøgelse viser, at 27 procent af de femårige har huller i tænderne.
    Børn fra de mest socialt udsatte områder har langt større risiko for caries end børn fra de mindst udsatte områder.
    Huller i tænderne er samtidig én af de hyppigste årsager til hospitalsindlæggelse blandt små børn i England.
    Her ligger én af de tydeligste forskelle mellem de to lande. Danmark forsøger at standse problemerne tidligt.
    I England ender alt for mange børn stadig i tandlægestolen – eller endnu værre på hospitalet – fordi problemerne først bliver opdaget, når de er blevet alvorlige.
    Forskellen fortsætter ind i voksenlivet, hvor begge lande har varierende brugerbetaling for voksne afhængig af livssituationen og hvad der skal behandles.
    I Danmark er det almindeligt at gå regelmæssigt til tandlæge, især blandt ældre voksne. Langvarige undersøgelser tyder på, at mange fortsat betragter tandlægebesøg som en naturlig del af det at passe på helbredet.
    Det er vigtigt, fordi flere år uden kontrol kan øge risikoen for tandkødssygdomme, tab af tænder og mere omfattende behandling senere.
    I England er adgangen mere ujævn.
    Tal fra Storbritanniens offentlige sundhedsvæsen NHS peger på, at kun omkring 65 procent af voksne havde været hos en NHS-tandlæge inden for en periode på to år. Det betyder ikke, at de resterende 35 procent slet ikke får tandpleje, for nogle går til privat tandlæge.
    Men tallet siger alligevel noget om, hvor vanskeligt det er blevet for mange at få adgang til NHS-tandplejen.
    Det er forskellen mellem et system, hvor regelmæssige tandlægebesøg er en indarbejdet del af hverdagen, og et system, hvor det i sig selv kan være usikkert, om man overhovedet kan få en tid.
    Det kan føre til både frustration og en gradvis forværring af mundsundheden blandt dem, der har sværest ved at betale for privat behandling, eller som igen og igen må forsøge at få en tid hos tandlægen.
    Sygdomme i mund og tænder formes både af sociale forhold og af biologi. Derfor er de mennesker, som møder de største økonomiske og praktiske barrierer, ofte også dem, der har størst risiko.
    Én af de vigtigste erfaringer fra sammenligningen mellem England og Danmark er, at tandplejesystemer i høj grad leverer det, de er indrettet til at levere.
    Danmark kombinerer offentligt finansieret tandpleje til børn med et tilskudsbaseret system for voksne, der tilskynder til regelmæssige besøg...
    続きを読む 一部表示
    8 分
  • Følg med live: Et dansk lys-geni eller en fysiker i Aarhus kan rende med en nobelpris Aarhus-fysiker nævnes som kandidat
    2026/10/05
    Tirsdag klokken 11:45 uddeles årets Nobelpris i fysik. Følg live-signalet direkte fra Stockholm ovenfor. Vi opdaterer artiklen undervejs. Genindlæs siden for at holde dig opdateret.
    Når snakken går på oplagte kandidater til Nobelprisen i fysik, er der et dansk navn, der går igen.
    Lene Vestergaard Hau, som i dag er professor i fysik på Harvard University.
    Den danske fysiker blev verdenskendt i 1999, da det lykkedes hende at bremse en lysstråle ned til en hastighed på blot 17 meter i sekundet.
    En utrolig bedrift med tanke på, at lys normalt bevæger sig med knap 300.000 kilometer i sekundet.
    I 2001 lykkedes det hende at stoppe lyset fuldstændigt i få brøkdele af et sekund. Siden har hun formået at mestre lyset på forskellige måder.

    Skulle Lene Hau få prisen ville det være historisk af flere årsager.
    Kun fem kvinder har modtaget Nobelprisen i fysik, der i år uddeles for 120. gang, og som 230 fysikere gennem tiden er blevet tildelt.
    Det ville også være den bare 11. videnskabelige Nobelpris, som en dansker modtager. Og den fjerde gang, at en dansk fysiker løber med hæderen.
    Det er notorisk svært at gætte sig til, hvem Den Norske Nobelkomité har udset sig som kandidater til en nobelpris.
    Kandidatfeltet til en given pris gemmes i et arkiv, der først bliver offentliggjort 50 år efter.
    Af andre mulige kandidater til årets Nobelpris i fysik nævner mediet Physics World en liste af forskere, hvoraf én med danske øjne er særligt interessant.
    Mediet har udset sig den amerikanske fysikprofessor Jeffrey Hangst, der i over 35 år har været ansat på Aarhus Universitet, som en oplagt kandidat.
    Jeffrey Hangst forsker i partikel- og kernefysik, og han har sin daglige gang på CERN, det europæiske center for partikelfysik i Geneve, Schweiz.

    Her har hans arbejde med antistof i mange år vakt genklang. Antistof er den gådefulde masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde, som alt stof i verden er opbygget af partikler.
    Det seneste gennembrud kom i 2023, hvor Jeffrey Hangst efter 20 års forskning for første gang kunne vise, hvordan tyngdekraften påvirker antipartikler.
    続きを読む 一部表示
    3 分
  • Fund fra jernalderen: Barnekranie under stuegulvet og døde i væggen Knuste kranier og brækkede underarme Mørketal af vold Forskerne har ladet sig rive med Til minde om forfædre
    2026/10/06
    Forestil dig, at du og din familie hver dag går hen over et barnekranie ødelagt af sværdslag, når I krydser jeres stuegulv.
    Det lyder som en gyser, men det var hverdagen for beboerne i et langhus fra jernalderen i Nordjylland for over 2.000 år siden.
    Fundet er beskrevet i et nyt studie, hvor danske og britiske forskere har undersøgt det, de kalder atypiske knoglefund.
    Det er knogler, der ikke stammer fra almindelige grave, men som er fundet under eller nær boliger, og derfor ikke har fået den store opmærksomhed fra arkæologer.
    Indtil nu.

    For det nye studie samler for første gang de oversete knoglefund i ét studie.
    Det viser, at jernalderens døde ikke kun blev begravet i grave.
    Deres knogler blev også bygget ind i beboelser og på bopladser, hvor folk levede deres hverdagsliv.
    En del af dem bærer præg af vold og brutalitet.
    "Blandt individerne finder vi blandt andet en lille dreng, som er blevet hugget ned med et sværd," siger Marianne Hem Eriksen, forskningsprofessor i vikingetidsstudier ved Nationalmuseet og leder af studiet, som er lavet i samarbejde med universiteter i Leicester og Cambridge i England.
    "Barnets kranium blev lagt ned i gulvet i et hus, hvor mennesker fortsatte med at bo. Det betyder, at man har gået hen over et barns kranium dag efter dag."
    Studiet omfatter et datasæt af 192 individer fra 197 fund i Danmark, Norge og Sverige.
    Det spænder over den yngre bronzealder, ældre jernalder (ca. 500 f.v.t.) og helt op til vikingetidens afslutning (ca. 1050 e.v.t.).
    Traditionelt har arkæologer skarpt opdelt fund fra fortiden i kasser.
    Bopladser var der, hvor man boede. Grave var der, hvor man begravede sine døde. Og moser var der, hvor man ofrede til guderne.
    Men det nye dansk-britiske studie gør op med den opdeling ved at samle menneskeknogler, der er fundet i langhuse, affaldsgruber, brønde og stolpehuller.

    Forskningsartiklen fokuserer særligt på vold og skader på knoglerester fundet på bopladser.
    Blandt de 197 fund er der nemlig 12 individer, som bærer på i alt 19 alvorlige traumer fra enten før døden eller omkring dødstidspunktet.
    Mindst 8-9 af dem har været udsat for direkte og tilsigtet vold, og mindst seks af dem døde af skaderne. Det svarer til en drabskvote på 3–4 procent og en skadesfrekvens på 6,25 procent.
    Når forskerne har fundet så mange knogleskader på få og tilfældige knoglefragmenter, tyder det ifølge Marianne Hem Eriksen på et betydeligt omfang af vold.
    Det peger på, at vold ser ud til at have været ret almindeligt. I hver fjerde bebyggelse, hvor man begravede knogler i huse, fandt man så mange tegn på vold og traumatiske skader, at de kunne ses på skeletterne.
    "Derfor mener vi, at den skadesfrekvens og drabskvote, vi finder, er en underrepræsentation. Det er sandsynligt, at endnu flere individer har oplevet vold," forklarer Marianne Hem Eriksen.
    Den udbredte brug af vold gør, at forskerne bag studiet ser en kobling mellem volden og placeringen af de atypiske knoglefund i beboelser og på bopladser.

    De afviser, at der er tale om tilfældigheder såsom tabte knogler i brønde eller rester fra grave, som man har bygget huse ovenpå, som arkæologiske forklaringer hidtil har lydt på.
    Mønstret gentager sig systematisk på tværs af hundreder af bopladser gennem hele jernalderen.
    Forskerne mener derfor, at der var tale om en gennemgående og meningsfuld praksis.
    De levende boede bevidst side om side med de døde.
    Et af forskernes bud på, hvad den rituelle praksis har handlet om, er, at der kan være tale om henrettelser eller menneskeofringer.
    I stedet for at brænde eller begrave de dræbte på traditionel vis valgte man at forvandle deres kropsdele til amuletter, redskaber eller materiale integreret direkte i jernaldermenneskets hverdagsrum.
    Pernille Pantmann er ph.d. i arkæologi og forskningskoordinator ved Museum Nordsjælland og har ikke selv haft med studiet at gøre.
    Hun er ikke sikker på, at der er en særlig sammenhæng mellem vold og knogler fundet på bopladser.
    "Der er 180 individer ud af 197, hvor der ikke ...
    続きを読む 一部表示
    7 分