エピソード

  • Danske forskere finder ny måde at opdage prostatakræft tidligt
    2025/07/08
    Prostatakræft er den mest almindelige kræftform blandt mænd. Omkring hver 11. mand i Danmark vil blive diagnosticeret med kræftformen på et tidspunkt i deres liv.
    Globalt var der 1,4 millioner estimerede tilfælde af prostatakræft i 2023
    Den gode nyhed er, at prostatakræft kan behandles, hvis den opdages før sygdommen spreder sig uden for selve prostatakirtlen. Og selv når kræften har spredt sig til andre dele af kroppen er den mulig at behandle, hvis den diagnosticeres hurtigt.
    Det kræver bare, at vi kan opdage sygdommen tidligt. Og det er vi desværre ikke endnu.
    Omkring 2.900 mennesker døde af prostatakræft i Danmark i 2023, hvilket er det højeste antal i over ti år. Det tal kan vi nedbringe ved at forbedre vores screening for sygdommen. Vores forskergruppe ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har derfor arbejdet på en ny metode til at teste for prostatakræft.
    Vi har forsøgt at måle på sukkerbelægningen på proteiner produceret i prostata, fordi det med stor sikkerhed kan afsløre kræft. Og nu ser det ud til, at vi er lykkedes. Resultaterne, som må anses for trædestenen til et gennembrud, er for nyligt offentliggjort i 'Analytical Chemistry'.
    Som mange andre kræftformer er prostatakræft svær at opdage tidligt, for den ofte udvikler sig uden symptomer i de tidlige stadier.
    Den mest udbredte screenings-metode i dag er en blodprøve, der måler niveauet af et protein kaldet PSA (prostata-specifikt antigen). PSA dannes af prostata-celler, og spiller en rolle i produktionen af sæd.
    Dele af PSA ender naturligt i blodbanen, og hos raske mænd ligger PSA-niveauet typisk under 4,9 ng/mL. Men hos mænd med prostatakræft kan niveauet stige dramatisk - nogle gange over 20 ng/mL.
    Den amerikanske myndighed for fødevarer og lægemidler (FDA) godkendte PSA-testen som screeningsværktøj tilbage i 1996.
    Siden da har forskere dog påvist betydelige mangler ved testen: Den er ikke altid pålidelig og kan føre til både falske alarmer og oversete diagnoser (læs mere i faktaboksen nedenfor).
    Hvis PSA-testen er positiv, skal der følges op med MR-scanning eller vævsbiopsi, men disse metoder er enten smertefulde (og kan stadig overse tumoren) eller dyre og tidskrævende - og derfor upraktiske til hyppig screening.
    På grund af manglerne ved PSA-testen stoppede et uafhængigt, frivillig panel af eksperter (US Preventive Services Task Force) i 2012 med at anbefale rutinemæssig screening.
    Alligevel bruges testen stadig i vid udstrækning, også i Danmark, mens forskere leder efter bedre og mere præcise metoder til tidlig påvisning af prostatakræft.
    Vores forskergruppe har fokuseret på en overset egenskab ved PSA-proteinet: dets overflade er beklædt med sukker.
    Den særlige sukkerstruktur, kaldet glykosylering, bliver påvirket af celleforandringer. Hos raske mænd følger sukkerstrukturen et bestemt mønster, mest bestående af forgrenede kæder. Men når kræft opstår, forvanskes dette mønster.
    I stedet for sin normale struktur får PSA-proteinet mere komplekse og uregelmæssige sukkerformer og en ændret sukkerkomposition. PSA-proteinets overflade ændrer sig simpelthen, hvis man har kræft.
    Den viden gav os en tanke: Kunne de ændrede sukkerstrukturer være en indikator for prostatakræft, som ville være mere præcis?
    For at teste idéen udviklede vi en ny blodprøve baseret på 'DNA-aptamere'. Det er små syntetiske molekyler, som kan binde specifikt til både PSA-proteinet og dets sukkerstruktur.
    Ved hjælp af disse aptamere og en særlig bioelektronisk test kunne vi måle, hvor meget PSA i en patients blod, der havde unormalt sukkerlag og altså var glykosyleret.
    Vi kalder denne nye måde at vurdere prostatakræft på for 'Glykan-Skalaen'.
    Skalaen inddeler patienter i tre kategorier baseret på mængden af unormal sukkerbelægning på PSA-proteinerne:
    Raske personer: Glykan-score under 30 % sandsynligvis kræftfri
    Lokaliseret prostatakræft: Glykan-score mellem 39 % og 64 %
    Metastatisk prostatakræft: Glykan-score over 72 %
    Jo højere glykan-score, desto mere aggressiv kræft. Det ...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Nye danske kartofler med en smag af PFAS
    2025/07/08
    Jeg har et sommerhus på Samsø. I det sommerhus er jeg kommet, siden jeg var barn, og min mor er kommet der, siden hun var barn, og hendes mor er kommet der, siden hun var barn.
    Fra haven kigger vi lige ud på en kartoffelmark, og vi køber kartofler i boderne ved vejene og spiser dem med koldt smør. Nye Samsø-kartofler!
    Min mor fortæller, at hun som barn blev sendt op for at hente kartofler til aftensmaden hos naboen, der var kartoffelbonde.
    Men da hun tog kartoflerne, blev hun irettesat af bonden: "Nej, dem der skal du ikke tage - de er fra i morges." Man spiser ikke gamle kartofler.
    Sådan er det på Samsø, kartoflerne er ny-opgravede, og de smager af dansk sommer.
    Men de har fået en bismag.
    De danske kartofler bliver nemlig sprøjtet med PFAS. Og mængden, der er blevet brugt, er bare steget og steget. I går meldte Miljøstyrelsen ud, at 23 ud af 33 sprøjtemidler med PFAS vil blive forbudt, og at de resterende ti bliver vurderet.
    Skulle du have glemt, hvad PFAS er - eller bare undgået at have hørt om det indtil nu - kommer her en kort opsummering.
    PFAS er en gruppe af kunstigt fremstillede kemikalier, der bruges i industrien, i forbrugerprodukter og i landbruget (se mere i faktaboksen om lidt).
    På grund af den udbredte anvendelse er de nu overalt; i jorden, i havet, i regnen og i vores blod.
    De er i moderkagen hos gravide og i den modermælk, kvinderne efterfølgende giver til deres børn, fordi PFAS er stabile og ikke nedbrydes, ophobes de i både miljø, dyr og mennesker.
    Dét er ikke godt for os. PFAS er blandt andet hormonforstyrrende. De påvirker brystudviklingen og kvinders evne til at amme, som jeg tidligere har beskrevet her på Videnskab.dk:
    Og så er de skadelige for immunsystemet, hvilket er vist både i forsøg uden for levende organismer (in vitro forsøg), i dyremodeller og hos mennesker.
    Hos børn ser vi, at jo mere PFAS, de har i blodet, des mindre effektivt reagerer deres immunsystem, når de bliver vaccineret - og des flere infektioner får de.
    Som det ser ud lige nu, er det disse immun-toksiske effekter, vi er mest bekymrede for, fordi effekterne opstår, selv når man er udsat for meget lave koncentrationer af PFAS.
    De typer af PFAS, der bruges i pesticiderne, kender vi ikke ret godt endnu, men vi ved, at de har det til fælles, at de bliver nedbrudt til trifluoreddikesyre (TFA).
    TFA er en kortkædet PFAS, som både er meget mobil og meget stabil.
    Det betyder, at den nemt kommer ned i vores grundvand og er meget svær at komme af med igen. Og på baggrund af dyrestudier har de tyske myndigheder vurderet, at TFA skader både fertilitet og fostre.
    Selvom vi stadig mangler viden om TFA i mennesker, gælder efter min bedste vurdering det samme som for de øvrige PFAS:
    Der findes ikke et 'sikkert niveau'. Det er ikke meningen, at vi skal have de her kemikalier i vores kroppe. Det er ikke dét, de er beregnet til.
    Tilbage til bismagen: Nej, jeg kan ikke ægte smage PFAS på kartoflerne. Men jeg kan ikke slippe tanken om, at de kartofler, jeg elsker så højt, er blevet produceret med de kemikalier, som min og andres forskning viser er sundhedsskadelige.
    Og at den traktor, der kører rundt på marken, sprøjter med PFAS - lige ved siden af den have, hvor mine børn leger.
    PFAS forsvinder nemlig ikke, når de er sprøjtet ud over markerne. Kemikalierne siver langsomt ned, og på et tidspunkt ender de i vores drikkevand.
    I Danmark har vi siden 2020 forbudt PFAS i fødevareemballage, fra 2023 måtte det ikke længere bruges i skum til brandslukningsøvelser, og fra i år må det ikke bruges i tøj og sko.
    Danmark har desuden, sammen med andre medlemslande, foreslået en kraftig regulering af PFAS i EU.
    Sideløbende arbejder forskere, rensningsanlæg og vandværker på højtryk for at finde ud af, hvordan vi bedst muligt håndterer alt det PFAS, der allerede er kommet ud i miljøet, så mindst muligt ender i vores drikkevand, vores mad og vores kroppe.
    I det lys virker det skørt, at der samtidig er landmænd - i hele Danmark - der sprøjter nye mængder af PFAS ud over mar...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Din hund eller kat kan muligvis gøre din hjerne skarpere, viser studie
    2025/07/08
    Mens forskere undersøger behandlinger for demens, er der dukket en hidtil ukendt ven op. En firbenet ven endda.
    Forskere har nemlig fundet en sammenhæng mellem at have en hund eller kat og at bremse kognitiv tilbagegang, fordi man potentielt bevarer visse hjernefunktioner.
    Det skriver The Guardian.
    I et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports, brugte forskerne data fra den store spørgeundersøgelse 'Health and Retirement in Europe'.
    Blandt voksne over 50 år undersøgte forskerne forholdet mellem at have kæledyr og kognitiv tilbagegang over en 18-årig periode.
    Det viste sig, at hundeejere havde en skarpere hukommelse. Hos katteejere var der et langsommere fald i deres evne til at huske og formulere ord.
    Det var dog ikke hos alle kæledyr, at man så den tendens. Hos fiske- og fugleejere fandt forskerne ikke nogen særlige kognitive fordele.
    Det kan skyldes, at pasning af hunde og katte stimulerer ejeren kognitivt, hvilket man ikke nødvendigvis ser hos mindre krævende dyr.
    Ligeledes kan der være andre faktorer som den korte levetid hos fugle og fisk. Det kan forhindre det følelsesmæssige bånd, man kan knytte til en fisk eller fugl, mener forskerne.
    Forskerne understreger, at studiet viser en korrelation og ikke en kausal sammenhæng - det er med andre ord ikke sikkert, at det er hunden eller katten i sig selv, der gør forskellen.
    Det skyldes, at karaktertræk blandt folk, som vælger at anskaffe sig en hund eller kat, adskiller sig på mange måder fra folk, som ikke har kæledyr, og det kan derfor også være nogle af de andre forskelle, der påvirker det kognitive forfald.
    Men forskere mener, at studiet kan nuancere spørgsmålet om aldring - og om de kæledyr, vi vælger at dele livet med.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Videnskab er en menneskeret - men hvad kan vi egentlig bruge den ret til?
    2025/07/08
    Der foregår i disse år en kamp om videnskaben. Et dugfrisk eksempel er konflikten mellem præsident Trump og eliteuniversitetet Harvard i USA, som har udviklet sig til et retsligt opgør.
    Det er et af de mere larmende eksempler. Men kampen udkæmper sig også i mindre larmende arenaer, som jeg vil komme ind på senere i denne artikel.
    Men hvorfor skal jeg bekymre mig om det, tænker du måske?
    Det skal du, fordi adgang til videnskabelig viden ikke bare er en menneskeret - det er en ret, som danner fundamentet for alle de andre menneskerettigheder.
    Netop dét - og hvordan vi så kan bruge retten til videnskab, har jeg skrevet en ny bog om. Svarene på begge spørgsmål får du en smagsprøve på i denne artikel, der bygger på bogen.
    Når vi taler om menneskerettigheder, tænker rigtig mange nok på ytringsfrihed, censur, tortur, forfølgelse af minoriteter mv. Så lad os først lige runde, hvordan videnskab er en menneskeret.
    Som jeg har skrevet om før her hos Videnskab.dk er retten til videnskab omtalt i artikel 15 i Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966.
    'Retten til videnskab' er en forkortelse for det, der rent faktisk står i artikel 15, nemlig at enhver har ret til "at nyde fordel af videnskabens fremskridt og dens anvendelse".
    Dette bygger på ordlyden i artikel 27 i FN's Verdenserklæring fra 1948, som siger, at enhver har ret til "til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder".
    I min nye bog 'Hvad er retten til videnskab' tager jeg udgangspunkt i en artikel, som FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, udgav som en hyldest til Verdenserklæringen i tidsskriftet Nature i november 2023.
    Verdenserklæringen fyldte en måned senere 75 år, og Türk valgte i sin hyldestartikel at fokusere på netop retten til videnskab. Denne menneskeret udgør, skrev Türk, en slags fundament for alle andre menneskerettigheder.
    Og vi kan derfor bruge den som et redskab til at sikre, at videnskabeligt funderede dagsordner - som for eksempel kampen for et bedre klima - bliver baseret på fakta og beviser og ikke på grådighed og profit.
    I både Verdenserklæringen og i den internationale konvention fik retten til videnskab plads side om side med retten til at deltage i kulturlivet og den ret, som på engelsk forkortes til 'author's rights'.
    Det kalder danske jurister for ideelle rettigheder - altså beskyttelsen af de interesser, der følger en persons intellektuelle frembringelser eller produktioner.
    Det kan for eksempel være retten til at blive navngivet som forfatter. Eller beskyttelse mod, at et værk bliver ændret på en måde, der er krænkende for forfatterens integritet og anseelse.
    Hvad der lige præcis gemmer sig i den lange og noget uigennemsigtige beskrivelse af de ideelle rettigheder i artikel 15 har dog i årenes løb været genstand for megen diskussion. I min nye bog kommer jeg ind på denne diskussion, som er ganske vigtig for den videnskabelige verden.
    For hvem ejer den viden og teknologi, som frembringes af forskere - og er patenter og ophavsret også menneskeretligt beskyttet?
    Under udarbejdelsen af Den Internationale Konvention blev videnskabens betydning som menneskeret yderligere understreget.
    UNESCO's repræsentant fremhævede retten til videnskab som "slutstenen i menneskerettighedernes bygningsværk" og betragtede den som "i vid udstrækning den afgørende faktor for menneskehedens udøvelse af mange andre rettigheder."
    Den filippinske delegerede gik endda så langt som til at sige, at retten til videnskab omfattede "de mest noble rettigheder, der kunne tilskrives et individ".
    Også i denne ombæring var de ideelle rettigheder et af de emner, der var allermest uenighed om, som du kan læse mere om i boksen herunder.
    Spørgsmålet om, hvem der ejer kulturen, kunsten og videnskaben er allestedsnærværende, når det handler om de kulturelle menneskerettigheder.
    Skal forskere og kunstnere ikke have lov til at nyde fordel af og tjene penge på det, de frembringer? Og hvordan er det lige med ønsket...
    続きを読む 一部表示
    10 分
  • Hjernescanninger af jazzmusikere afslører hemmelighederne bag kreativt 'flow'
    2025/07/08
    Flow - også kaldet 'at være i zonen' - er en tilstand af øget kreativitet, høj produktivitet og en nærmest lykkelig bevidsthed, som ifølge en del psykologer er nøglen til lykke.
    Flow-tilstanden bliver set som hjernens genvej til succes - uanset om det gælder forretning, kunst eller noget helt tredje.
    Men for at komme i flow, skal man først have opbygget en solid faglig kunnen.
    Det viser et nyt hjernestudie fra Drexel University's Creativity Research Lab, hvor jazzguitarister fra Philadelphia-området deltog for at kaste lys over, hvad der sker i hjernen i løbet af flow.
    Studiet viser, at når man først har opnået ekspertise, handler det om at give slip og ikke overtænke, først da kan man komme i flow.
    Vi er henholdsvis en kognitiv neuroforsker, der er hovedforfatter på studiet, og en universitetslektor i engelsk og professionel skriveteknik, og vi har samarbejdet om en bog om videnskaben bag kreativ indsigt.
    Vi mener, at denne nye hjerneforskning kaster lys over - og giver praktiske strategier til at styrke og fremme - innovativ tænkning.
    Begrebet 'flow' har fascineret kreative mennesker lige siden den banebrydende psykolog Mihály Csíkszentmihályi først begyndte at undersøge fænomenet i 1970'erne.
    Alligevel har et halvt århundredes adfærdsforskning stadig ikke leveret klare svar på, hvad der egentlig sker i hjernen, når man oplever den ubesværede koncentration, der kendetegner flow.
    Drexel Universitys eksperiment satte to modstridende teorier om flow op imod hinanden for at finde ud af, hvilken der bedst afspejler, hvad der sker i hjernen, når vi får idéer.
    Den ene teori foreslår, at flow er en tilstand af intens fokusering på en opgave.
    Den anden teori hævder, at flow handler om at give slip på fokusering og bevidst kontrol.
    Forskerteamet rekrutterede 32 jazzguitarister fra Philadelphia-området.
    Deres erfaringsniveau spændte fra nybegynder til garvet musiker og blev målt ud fra, hvor mange offentlige optrædener de havde haft.
    Forsøgspersonerne fik hætter med elektroder på hovedet for at registrere EEG-hjernebølgerne, mens de improviserede til akkordprogressioner og rytmer, de fik stillet til rådighed.
    Kognitive psykologer og hjerneforskere, der forsker i kreativitet, er rigtig glade for jazzimprovisation, fordi det er en målbar, virkelighedsnær opgave, som giver mulighed for divergent tænkning; altså evnen til at generere mange idéer over tid.
    Musikerne vurderede selv, i hvor høj grad de oplevede flow under hver optræden, og optagelserne blev senere afspillet for ekspertdommere, som vurderede dem ud fra deres kreativitet.
    Jazzlegenden Charlie Parker har angiveligt sagt: "Du skal lære dit instrument, og så skal du øve, øve, øve. Og når du så endelig står deroppe på scenen - så skal du glemme det hele og bare spille løs".
    Dene tilgang stemmer godt overens med Drexel-studiets resultater. De optrædener, som musikerne selv vurderede som præget af højt flow, blev også vurderet som mere kreative af eksperterne.
    Og de mest erfarne musikere rapporterede oftere, at de havde været i flow, end de mindre erfarne, hvilket tyder på, at erfaring er en forudsætning for at opnå flow.
    Deres hjerneaktivitet afslørede hvorfor.
    De musikere, der oplevede flow under deres optrædener, viste nedsat aktivitet i dele af frontallapperne.
    Det er områder, der normalt er forbundet med kognitiv kontrol og styringsfunktioner (også kaldet eksekutive funktioner), som er den del af tænkningen, som sikrer styring og kontrol af vores tanker, følelser og handlinger.
    Med andre ord: Flow var forbundet med, at bevidst kontrol og overvågning blev 'sluppet', så andre dele af hjernen kunne tage over.
    Når de mest erfarne musikere var i flow, viste deres hjerner samtidig øget aktivitet i områder, der er knyttet til hørelse og syn, hvilket giver god mening, da de improviserede ud fra både de viste akkordprogressioner og de rytmer, de hørte.
    De mindst erfarne musikere viste derimod stort set ingen flow-relateret hjerneaktivitet.
    Vi blev overraskede over at opdage, at kreati...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Komet fra fjern stjerne er på vej gennem vores solsystem
    2025/07/07
    Så er det sket igen: For tredje gang har astronomerne set et objekt, der er kommet fra de fjerne stjerner, og som nu er på vej gennem vores solsystem på et kort besøg.
    Lige nu er objektet ude i nærheden af Jupiters bane og derfor vanskeligt at observere på grund af den store afstand.
    I de kommende måneder vil det flyve gennem det indre solsystem, dog uden at komme i nærheden af Jorden, og den korte tid vil astronomerne søge at udnytte til det yderste.
    Det var et NASA-teleskop i Chile, som 1. juli tog de første billeder. De viste bare en lille lysprik, men man opdagede hurtigt, at banen og især den enorme fart var så usædvanlig, at astronomer verden over straks gik i gang med yderligere observationer, og det gav resultater.
    Observationer foretaget 2. juli fra Nordic Optical Telescope i La Palma og fra Teide Observatoriet på Tenerife viser nemlig, at objektet med meget stor sandsynlighed er en komet, da der blev observeret en næsten 25.000 km lang komethale.
    Det er dog meget svært på nuværende tidspunkt at sige, hvor stor kometen er - næppe over 20 km og sandsynligvis langt mindre, fordi selve kometen sandsynligvis er omgivet af støv, der tilbagekaster sollyset og dermed får kometen til at se større ud, end den er i virkeligheden.
    Det teleskop, der opdagede kometen, er en del af et projekt, som skal varsle mod asteroider, som kan ramme Jorden. Projektet har navnet Asteroid Terrestrial-impact Last Alert System; et langt navn, som normalt forkortet til ATLAS.
    Det har ført til, at det officielle navn for kometen er 3I/ATLAS, hvor 3I betyder at det er det 3. interstellare objekt vi har observeret.
    De to andre er 1I/Uamuamua og 2I/Borisov, som begge nu er på vej væk fra vores solsystem efter et kort sving rundt om Solen.
    Som nævnt er 3I/ATLAS lige nu ude i nærheden af Jupiters bane, så det kan kun observeres af meget store teleskoper.
    Det kommer dog til at ændre sig, for kometen er på vej mod det indre solsystem med en enorm fart på over 60 km/s eller 220.000 km/t.
    Det er netop denne fart, der er beviset for, at 3I/ATLAS ikke kommer fra vores eget solsystem - Solens tyngdekraft er slet ikke stærk nok til at holde på en sådan hurtigløber.
    Derfor er banen om Solen ikke en ellipse, men en hyperbel, og det betyder, at 3I/ATLAS kun er på et kort besøg; efter at have fløjet gennem det indre solsystem, vil den igen forsvinde ude i det store rum mellem stjernerne.
    NASA har naturligvis allerede beregnet banen, og den viser, at når afstanden til Solen er mindst 30. oktober, så er afstanden til Solen lidt mindre end afstanden til Mars, men på det tidspunkt er Jorden ovre på den anden side af Solen.
    Hvis 3I/ATLAS som forventet er en komet, så vil den netop være mest aktiv med hale, netop når afstanden til Solen er mindst, og det kan vi altså ikke observere. Der er dog en mulighed for, at rumsonden Mars Reconnaissance Orbiter, der kredser om Mars, kan observere kometen som en svag stjerne.
    Vi her på Jorden må vente med at observere kometen til begyndelsen af december, men da er den allerede meget længere væk fra Solen og derfor nok ikke så aktiv. Den gode nyhed er, at 3I/ATLAS ikke udgør nogen fare for Jorden, da den aldrig kommer Jorden nærmere end 240 millioner km.
    Nu kan det godt være, at vi synes, at en fart på over 60 km/s er meget stor, men i forhold til de mange lysårs afstand mellem stjernerne er det meget, meget langsomt.
    Lyset bevæger sig 5.000 gange hurtigere, så det vil tage over 20.000 år at tilbagelægge afstanden til selv den nærmeste stjerne. Så hvis 3I/ATLAS oprindeligt kommer fra et andet solsystem, så har den været undervejs i sandsynligvis mange millioner år.
    Det interessante er, at hastigheden alligevel er uventet stor.
    Nu er det ikke uventet, at der kan komme asteroider eller kometer til os fra andre planetsystemer. Planetdannelse er en voldsom affære, der meget let kan føre til, at alt fra planeter til asteroider og kometer kan blive slynget bort, før planeterne finder deres endelige baner - og det er sikkert også sket, d...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Aldrig har jeg set så lavt niveau af myg i juni, siger forsker
    2025/07/07
    Der er ikke noget, der kan forstyrre en sommeraften på altanen som en blodsugende myg, der efterlader dig med kløende stik.
    Men som du måske har bemærket, har vi tilsyneladende været heldige i år og har indtil videre kunnet nyde sommervejret uden at blive forstyrret af de summende bæster.
    Tal fra myggetal.dk viser, at myggeplagen har været helt i bund i løbet af maj, juni og her i starten af juli, hvor luften ellers plejer at være fuld af myg.
    René Bødker, der forsker i myg på Københavns Universitet, har "aldrig set et så lavt niveau for myg i juni."
    Til forskel fra os andre, så er han lidt irriteret over det.
    "Jeg er nok en af de eneste, der har det sådan, men jeg skulle egentlig bruge en masse myg til nogle undersøgelser," siger han, da Videnskab.dk ringer for at få en forklaring på de få myg.
    Grunden til, at vi har set så få myg, er, at vi har haft det tørreste forår i årtier, forklarer René Bødker.
    Ifølge DMI var foråret 2025 det næstsolrigste siden 1920.
    "Det er forårsregnen, der afgør, om der kommer myg."
    Skov- og strandengsmyggene, som plejer at være den helt store plage, ligger nemlig hele vinteren som æg. De klækker, når de bliver oversvømmet i foråret og er så færdigudvoksede i starten af sommeren, fortæller han.
    På grund af det tørre forår, har myggene ikke haft mulighed for at klække og blive klar til juni.
    "Der plejer at være fordybninger med vand i skoven og på marken, men det var der ikke i april og maj. Det har været et usædvanligt vejr," siger forskeren.
    "Jeg troede faktisk, at myggene havde fundet steder, hvor de kunne være - men jeg har været steder, hvor der altid plejer at være vand, hvor der var helt udtørret."
    Selvom vi er sluppet billigt gennem juni, betyder det ikke, at resten af sommeren bliver myggefri, forklarer René Bødker.
    "Det kan ændre sig på en enkelt nat. Ét skybrud og så er helvede løs. Med vand og høje temperaturer går det hurtigt," siger han.
    I juli 2011 ramte et historisk skybrud København, hvor gader og kældre stod under vand. I august og september samme år var der 100 gange så mange myg som normalt, fortæller han.
    "Den første sommerregn her for nylig har allerede givet pote," lyder det fra René Bødker.
    Han kan nemlig se i myggefælden, som han har i sin have, at der den seneste uges tid er kommet flere myg. Myggetal.dk har fem fælder placeret rundt i landet. Fælderne efterligner os mennesker ved at udskille kuldioxid og dufte, som vi udskiller.
    Betyder det, at myggesæsonen har rykket sig og bliver længere i den anden ende?
    "Det ved vi ikke endnu. Om et par uger ved vi mere, for så kan vi se om sumpmyggene også er blevet ramt."
    Sumpmyggene er en anden type myg, der yngler i søer og damme. Det er steder, hvor der altid er vand, og sumpmyggene plejer først at komme senere på året.
    Men nogle af dem kan også have taget skade af det tørre forår.
    "De sumpmyg, der lever i vores søer, skal nok klare sig, men mange sumpmyg lever også i gadekær og grøfter med sumpplanter, og mange af de steder tørrede helt ud her i foråret," siger René Bødker.
    "Sumpmyg har kun én generation hver sommer, så de larver, der døde i det tørre forår, kan ikke erstattes denne sommer."
    続きを読む 一部表示
    3 分
  • Tavse danske forskere mister millioner af dollars fra amerikansk fond
    2025/07/07
    Årelang forskning, uvurderlige data og måneder brugt på at søge økonomiske midler til projekter i Danmark kan være spildt, fordi USA's største forskningsfond har ændret sin politik.
    Pengestrømmene ud af landet skal begrænses og der skal større klarhed over midlerne, skriver National Institute of Health i en pressemeddelelse. Beslutningen er truffet på baggrund af massive nedskæringer i fonden af Trump-regeringen.
    Men selvom det rammer dansk forskning hårdt, så er der ikke mange forskere, der står frem og beklager sig.
    Videnskab.dk har talt med en af de forskere, som mærker ændringerne. Han ønsker ikke at stille op med navn og forskningsområde, så længe situationen er, som den er i USA, hvor kritikere af den amerikanske administrations politik risikerer at få indrejseforbud, hvis de har udtalt sig i medierne.
    Forskeren havde tre bevillinger fra den store amerikanske fond og kan have mistet helt op mod otte millioner kroner.
    Han forklarer, at det både er et kvalitetsstempel at få en bevilling, men at det også giver en unik mulighed for at arbejde med dygtige amerikanske forskere.
    På vej hjem fra sin seneste tur til USA fik forskeren en mail fra sine samarbejdspartnere, der har kontakt med fonden. De skrev, at de tre projekter ikke længere kunne få de aftalte penge fra fonden.
    Forskerens tanker gik straks til de ansatte, hvis løn betales udelukkende af bevillingerne.
    "Jeg tog kontakt til min øverste leder og spurgte: Hvad gør jeg med dem, der er ansat med de her penge? Skal de fyres? Kan de fortsætte på andre projekter?" siger han.
    Arbejdspladsen og forskeren fandt en løsning, så de ansatte ikke skulle fyres. De tre forskningsprojekter er stadig oppe i luften.
    Videnskab.dk har talt med flere danske forskere, som er i samme situation, men ikke ønsker at fortælle deres historie til offentligheden af frygt for de konsekvenser det kan have for deres forskerkarriere i USA.
    I marts blev en fransk forsker nægtet adgang til USA, fordi han på sin telefon havde udtalt sig kritisk om Trump-administrationens politik.
    Mindst 22 danske forskningsprojekter har mistet støtte fra USA for omkring 30 millioner kroner. Tallene formodes at stige, eftersom flere af de danske universiteter langt fra har det fulde billede af konsekvenserne lige nu.
    Førhen kunne man som et amerikansk forskerhold med en hovedbevilling fra fonden samarbejde med danske forskere på en underbevilling. En del af projektet kunne så foregå i Danmark, den anden del i USA.
    Det er dette system, der lader til at være fortid nu.
    "Vi tæller 17 projekter, der har mistet bevilling," siger Kim Brinckmann, der er vicedirektør for Forskning og Informationssikkerhed på Københavns Universitet.
    Derudover er Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet berørte af situationen.
    Universiteterne kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor mange projekter der har mistet amerikansk støtte. De mangler et overblik og fonden fastsætter først nye regler for underbevillinger til september.
    På Københavns Universitet mener Kim Bricnkmann ikke, at NIH pludselig skulle genstarte de 17 KU-projekter, der har mistet støtte.
    "De vender tilbage til september med den nye politik, men vores klare opfattelse er, at de har stoppet støtten til de nævnte projekter, og at NIH i øvrigt står foran markante besparelser," siger Kim Brinckmann.
    Uddannelses- og forskningsministeren ser på de tabte bevillinger med alvor og har ikke lyst til at forsøge at pynte på situationen.
    "For det første vil jeg være ærlig og sige, at det er uundgåeligt, at nedskæringer i USA også vil kunne mærkes på danske forskningsinstitutioner. Vi er så tæt forbundne," siger Christina Egelund til Videnskab.dk.
    Hun påpeger, at vi i Danmark kan være ekstra hårdt ramt, da vi står stærkt på sundhedsforskning og klimaforskning. Det er særligt her, der skæres i pengene i USA.
    På nuværende tidspunkt ser hun ikke nogen grund til, at ministeriet skal ind at blande sig i, hvordan universiteterne håndterer situationen.
    "Jeg vil ik...
    続きを読む 一部表示
    6 分