エピソード

  • Dansk arkæolog udforsker pyramide: Se 7 billeder, der viser det "skidesvære" arbejde

    Dansk arkæolog udforsker pyramide: Se 7 billeder, der viser det "skidesvære" arbejde
    2025/09/14
    Invitationen kom fra Egypten, og det var et af den slags tilbud, man "bare ikke kan sige nej til", siger den danske arkæolog Søren Sindbæk.
    I årtier har han fra sin base i Aarhus gravet sig ned i middelalderen og vikingetiden herhjemme. Han har fundet og udgravet alt fra danske ringborge som Trelleborg, Aggersborg og Borgring til jernalderbopladser og middelalderbyer.
    Så da der var bud efter Søren Sindbæk og et hold danske arkæologer fra forskerne, der løbende undersøger Keopspyramiden ved Giza, et af verdens syv vidundere, var det næsten uvirkeligt:
    "Keopspyramiden er det mest monumentale byggeri, vi kender fra oldtiden," siger Søren Sindbæk, der er professor i arkæologi ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
    "Det er et monument på kanten af, hvad et oldtidssamfund har kunnet præstere. Det gør det skideinteressant," siger han.
    De 4.000 år gamle pyramider har efterhånden en solid plads i verdens historiebøger.
    Men der er stadig bunkevis af ubesvarede spørgsmål om, hvordan de gamle egyptere egentlig rejste pyramiderne, nævner Søren Sindbæk:
    Hvordan udtænkte og udmålte de for eksempel den 146,5 meter høje Keopspyramide, der er bygget midt på en klippeflade?
    Og hvordan fungerede det enorme bureaukrati, der gennem 20 år fik byggearbejdet med over 2 millioner tonstunge sten og tusindvis af arbejdere fra hele riget til at glide?
    Det er den slags spørgsmål, som danske arkæologer har været med til at kaste lys over gennem de seneste to år.
    I artiklen her fortæller Søren Sindbæk gennem syv billeder om deres arbejde på Keopspyramiden:
    En dag i 2022 strejfede to mænd omkring i Giza lidt uden for Kairo - ørkenbyen med pyramiderne, sfinxen og andre monumentale oldegyptiske templer og grave.
    En af mændene var Mark Lehner, pyramide-forskningens "grand old man", som i mere end tre årtier har haft ansvaret for de arkæologiske udgravninger af området. Her har han blandt andet opdaget pyramide-byggernes glemte by, Heit el-Ghurab.
    Den anden mand var Søren Sindbæk, som Mark Lehner personligt havde inviteret ned til en rundtur om pyramiderne:
    "Det mest oplagte var nok at gå og sige 'wauw, hvor er det imponerende'," fortæller Søren Sindbæk, "men jeg var lidt flabet og udfordrede ham lidt på, hvorfor de ikke brugte laserskannere i deres arbejde."
    Søren Sindbæk og forskere fra Aarhus Universitet har gennem et årti udviklet en metode, der har gjort det muligt at 3D-skanne store arkæologiske områder. Metoden var oplagt at overføre til Keopspyramiden, mente han. Efter lidt overtalelse gav Mark Lehner efter.
    "Søren var tydeligvis velinformeret om det antikke Egypten og vores arbejde med pyramidernes glemte by," forklarer Mark Lehner til Videnskab.dk.
    "Danmark har ellers ikke rigtig haft nogen arkæologisk tilstedeværelse i Egypten, inden vi tog hul på vores samarbejde," tilføjer Mark Lehner, der roser de danske arkæologers "systematiske" og "passionerede" fremgangsmåde.
    I vinteren 2023 stod Søren Sindbæk og hans hold fra Aarhus Universitet og Museum Vest i Ribe ved foden af den kæmpe pyramide og baksede med deres laserudstyr. Alt imens ørkensand og turister på kamelrygge og kameraerer om halsen føg om ørerne på dem.
    Danskernes 3D-skannere var rettet mod pyramidens fundament og de omkringliggende flader, hvor byggearbejdet har taget form; hvor arbejdere har myret rundt og målt ud, flyttet sten og udjævnet klippegrunden.
    "I mange år har interessen for pyramide-byggeriet kredset om matematikken: hvordan er hældningen og geometrien udtænkt, hvordan har de bygget ramperne og korridorerne og den slags, som også er vigtig viden," fortæller Søren Sindbæk.
    Men i 1988 opdagede Mark Lehner Heit el-Ghurab: den 'glemte by' ved siden af pyramidekomplekset, hvor pyramidebyggerne boede.
    "Det flyttede diskussionen om pyramiderne fra at være teorier om geometri til noget, der handlede om rigtig arkæologi: hvordan har et samfund i oldtiden lavet så monumentalt et byggearbejde?" lyder det fra Søren Sindbæk.
    Opdagelsen har flyttet grænsepælene for, hvad vi ved om pyramid...
    続きを読む 一部表示
    12 分
  • Virker mundtape mod dårlig søvn?

    Virker mundtape mod dårlig søvn?
    2025/09/14
    På TikTok bliver det hævdet, at mundtape kan give en dybere søvn, og mange følger trenden: De taper munden til, før de går i seng, i håb om at sove bedre.
    Vi har spurgt en søvnforsker, om der kan være noget om snakken.
    Og ja, der kan være flere fordele - men også en række ulemper.
    "Formålet med mundtape er at få os til at trække vejret gennem næsen, når vi sover," forklarer Ingvild West Saxvig, som er forsker ved Søvnklinikken på Haukeland Universitetshospital i Norge.
    Ingvild West Saxvig forklarer, at det er godt for kroppen trække vejret gennem næsen.
    Næsen renser luften, varmer den op og fugter den, før den når lungerne.
    "At trække vejret gennem næsen giver bedre iltoptagelse, beskytter mod infektioner og giver en dybere og mere effektiv vejrtrækning end at trække vejret gennem munden."
    Ifølge Ingvild West Saxvig er det også bedre for den anatomiske udvikling af ansigtet hos børn og unge at trække vejret gennem næsen.
    Det har nemlig effekt på, hvordan kæbe, næse og andre strukturer i ansigtet formes, mens de vokser.
    Hun tilføjer, at vi ved at trække vejret gennem næsen, når vi sover, kan mindske risikoen for snorken og søvnapnø - noget der ellers typisk forringer søvnkvaliteten.
    På sociale medier som TikTok kan man finde mange metoder og tricks, der angiveligt kan forbedre søvnen.
    "Jeg anbefaler alle at være kritiske over for sundhedstips, vi finder på sociale medier, og altid tjekke dem op imod fagligt pålidelige kilder, før vi kaster os ud i en ny trend," siger forskeren.
    Mundtape er en af de virale trends, der for nylig har floreret på sociale medier.
    "Det negative ved sådanne trends er, at de kan skabe stress omkring søvn, hvilket i sig selv kan gøre det sværere at få en god nattesøvn," siger hun.
    "For at kunne sove, skal både hjernen og kroppen slappe af."
    Hun påpeger også, at mundtape kan være farligt at bruge, hvis man er meget tilstoppet i næsen.
    "Det mest alvorlige er, at det kan føre til iltmangel, fordi man ikke får luft nok."
    Ingvild West Saxvig mener dog, at det er positivt, at flere bliver opmærksomme på, hvor vigtig søvn er, for det kan føre til, at flere prioriterer søvnen højere.
    Ifølge Ingvild West Saxvig forsøger mange at forbedre deres søvn - selv når de egentlig ikke har et problem.
    "Hvis du fungerer godt i løbet af dagen uden at være meget træt, får du sandsynligvis søvn nok. Så er der ingen grund til at gøre noget særligt," siger hun.
    Men hvis du er søvnig i dagtimerne, anbefaler hun at prioritere søvnen i en periode.
    "Få en regelmæssig søvnrytme, og følg almindelige søvnhygiejneråd, og se, om det får dig til at føle dig mere udhvilet," siger hun.
    Men hun understreger, at ikke alle søvnproblemer kan løses med enkle råd.
    Ingvild West Saxvig tror, at mange, der kæmper med søvnproblemer over længere tid, ukritisk afprøver forskellige tricks med håbet, at ét enkelt tiltag kan løse problemet.
    "Der er mange forskellige årsager til dårlig søvn, og derfor skal der også bruges forskellige strategier for at forbedre den," siger hun.
    Ingvild West Saxvig forklarer, at søvn er tæt forbundet med den mentale sundhed.
    "For lidt eller dårlig søvn påvirker humøret negativt og øger risikoen for psykiske problemer," siger hun.
    Ifølge Ingvild West Saxvig er søvnproblemer almindelige ved alle former for psykiske lidelser, og psykisk mistrivsel kan også føre til dårlig søvn.
    Derfor mener hun, det er vigtigt at finde ud af, hvilket søvnproblem man reelt har, og hvad der virker bedst i netop det tilfælde.
    ©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Hvordan sender Voyager 1 og 2 data til Jorden?

    Hvordan sender Voyager 1 og 2 data til Jorden?
    2025/09/14
    Milliarder og atter milliarder af kilometer væk fra os på Jorden flyver de to rumsonder Voyager 1 og Voyager 2 rundt blandt stjernerne i Mælkevejens kolde, mørke interstellare rum.
    Her har de gennem næsten 50 år formået at sende billeder og data om magnetfelter, elektrontæthed og kosmisk stråling tilbage til os på Jorden.
    Det har fået vores læser Mogens til at undre sig, og derfor skrev han til vores læserbrevkasse 'Spørg Videnskaben' med sit spørgsmål, som lyder:
    "Jeg kiggede på jeres fine indlæg om Voyager 1 og 2. Det gjorde mig nysgerrig på, hvordan man kan modtage data fra Voyager 1 og 2, som er udenfor vores solsystem. Hvordan foregår datatransmissionen, hvor lang tid tager det fra data bliver sendt, og til det bliver modtaget?"
    Mogens' spørgsmål har fået flest stemmer i vores læserafstemning, og derfor har Spørg Videnskaben fluks taget de gode spørgsmål med videre til Peter Laursen. Han er både astrofysiker ved Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet og redaktør samt videnskabsformidler for instituttets egen brevkasse.
    Inden vi dykker ned i svarene, kan Peter Laursen hjælpe os med en lille opsummering af, hvad Voyager 1 og 2 overhovedet er.
    Da Voyager 1 og 2 i 1977 blev sendt op med få ugers mellemrum, var begge rumsonder fyldt med 100 kilo brændstof og udstyret med måleinstrumenter, kameraer, antenner og en plutoniumdioxid-celle, der kunne forsyne instrumenterne med strøm via en generator.
    Det primære formål med rumsonderne var at undersøge planeterne Jupiter og Saturn.
    "Så var idéen, at man eventuelt kunne sende en af dem videre til Uranus og Neptun. Jupiter og Saturn var før blevet besøgt af rumsonder i starten af 1970'erne, men Uranus og Neptun havde vi aldrig været ude ved før," fortæller Peter Laursen.
    Voyager 1 og 2 startede med at flyve i samme retning. Men fordi Voyager 1 fløj forbi Saturns måne Titan, blev den slynget ud af kurs i forhold til Voyager 2, hvorefter de fløj i forskellige retninger.
    Begge er de dog fløjet ud af vores solsystem og befinder sig nu i Mælkevejens interstellare rum.
    "Voyager 1 nåede ud af vores solsystem i 2012, mens Voyager 2 nåede det i 2018," fortæller astrofysikeren og uddyber:
    "Voyager 1 er 25 milliarder kilometer fra Jorden, mens Voyager 2 er 21 milliarder kilometer væk."
    Det svarer til henholdsvis 38 og 34 gange den afstand, der er mellem Jorden og Solen.
    Og nu til svarene på Mogens' spørgsmål om, hvordan det foregår, når rumsonderne sender data til os på Jorden:
    Voyager 1 og 2 er udstyret med såkaldte 'high-gain'-antenner, der formår at fokusere radiobølger i retning af Jorden.
    Men fordi de to rumsonder kommer længere og længere væk, falder styrken af signalet hurtigt.
    For at det ikke skal drukne i støj, er man nødt til at sænke bitraten - altså den hastighed, data sendes i - og dermed også mængde af information, de kan sende.
    "Da de var ved Jupiter, kunne de sende over 100.000 bits i sekundet. Ved Saturn var det faldet til cirka det halve. Nu er de helt nede på 160 bits i sekundet," forklarer Peter Laursen.
    "Det svarer nogenlunde til 1-2 megabyte i døgnet, som de så sender mere eller mindre kontinuerligt afsted i små pakker."
    For at sætte det i perspektiv er 1-2 megabytes ikke ret meget - et foto taget med en smartphone i høj opløsning fylder typisk 2-5 megabytes (eller mere). Af den grund er flere af Voyagernes instrumenter - såsom kameraer - blevet slukket, og der sendes nu primært data hjem til Jorden om kosmisk stråling, magnetfelter og elektrontæthed.
    Når de to rumsonder så sender data af sted med deres målrettede antenner, modtager vi det på Jorden med noget, NASA kalder for 'Deep Space Network'.
    "Det er to kæmpeantenner, der står og lytter efter de her ultrasvage signaler fra Voyager 1 og 2," fortæller astrofysikeren.
    "Og det er også de antenner, man bruger til at sende data tilbage til dem, som vi ikke gør så tit."
    Fordi de to rumsonder er så langt væk, tager det næsten et døgn for lyset at nå fra rumsonderne til Jorden.
    Mere præcist tager det lyset 23,5 timer at...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Forskere gør særligt fund: 130 år gamle bakterier fra dansk smørproduktion fundet i kælder

    Forskere gør særligt fund: 130 år gamle bakterier fra dansk smørproduktion fundet i kælder
    2025/09/14
    I en støvet kælder under væksthusene ved den gamle Landbohøjskole på Frederiksberg fik forskere fra Københavns Universitet sig en overraskelse sidste år.
    Gemt væk i en gammel kasse fandt de to flasker med hvidt pulver, der kunne dateres tilbage til slutningen af 1800-tallet. Mærkater på flaskerne viste, at de indeholdt kulturer bestående af mælkesyrebakterier.
    Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
    Noget, der undrede forskerne, fordi organisk materiale normalt nedbrydes over tid.
    DNA-analyser viste, at flaskerne havde spor af mælkesyrebakterier, som danske mejerier dengang tilsatte i ost, mælk og smør, efter produkterne var blevet varmebehandlet for at slippe af med uønskede bakterier.
    "Det var som at åbne en slags mikrobiologisk levn. At vi kunne trække genetisk information ud af bakterier, der blev brugt i den danske smørproduktion for 130 år siden, var langt mere, end vi havde turdet håbe på," fortæller mikrobiolog Jørgen Leisner fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab.
    Flaskerne gemte dog også på andre spændende overraskelser. De var stærkt forurenede med bakterien Cutibacterium acnes - en hudbakterie kendt for at give bumser.
    Derudover var der DNA-spor af sygdomsfremkaldende bakterier, heriblandt stafylokok-bakterien Staphylococcus aureus samt Vibrio furnissii, som er kendt for at kunne give maveinfektioner, når man har spist skaldyr, der ikke er tilberedt korrekt.
    Fundet viser, at datidens hygiejnestandarder var en hel del anderledes end i dag. Men samtidig giver det et unikt indblik i en tid, hvor samarbejde mellem forskere, industri og landbrug dannede grobund for den danske fødevareeksport.
    "Man glemmer let det kolossale videnskabelige arbejde, det kræver - og krævede - at producere standardiserede, fødevaresikre og efterspurgte mejeriprodukter til eksport. Det er ikke bare noget, der kommer af sig selv, men er resultatet af teknologiske fremskridt og innovation langt tilbage i tiden," forklarer antropolog Nathalia Brichet fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, som er medforfatter på studiet.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • På flugt fra helvede: Massakrer tvang bønder mod Danmark for over 6.000 år siden

    På flugt fra helvede: Massakrer tvang bønder mod Danmark for over 6.000 år siden
    2025/09/14
    Afhuggede arme som trofæer og brutale lemlæstelser. Det var den rå hverdag for mennesker i bondestenalderens nordøstlige Frankrig.
    Det viser 82 skeletter fundet i en række gruber i Alsace-regionen.
    Skeletterne er dateret til perioden mellem 4300 og 4150 før vor tidsregning. Denne periode kaldes i europæisk sammenhæng neolitikum, også kendt som bondestenalderen.
    Ved hjælp af isotopanalyser af skeletterne viser et nyt studie, at voldsofrene ikke var lokale indbyggere, og at de formodes at være mishandlede krigsfanger.
    Isotopanalyse er en videnskabelig metode, som bruges til at undersøge de kemiske spor i skeletterne, hvilket kan benyttes til blandt andet at se på skeletternes geografiske oprindelse.
    Studiet konkluderer, at krigsfangerne blev udsat for 'overdreven' vold, baseret på de skader, der er observeret på skeletterne.
    'Overdreven vold' defineres i studiet som unødvendig brutalitet i en større grad, end hvad der har været nødvendigt for at slå ihjel.
    Det handlede altså ikke blot om at dræbe sine fjender, men om at torturere dem og fejre deres død, ifølge studiet.
    Studiets resultater peger på, at blodige konflikter hærgede det nordøstlige Frankrig i bondestenalderen.
    Det er kendt, at bønder migrerede i store flokke fra netop disse områder til blandt andet Sydskandinavien i århundredet op til år 4100 før vor tidsregning, og det kan altså have en sammenhæng med volden, der foregik.
    "Det er cirka samme periode. Så studiet er med til at bidrage til det narrativ, at bønderne blandt andet kom til Danmark, fordi de ville væk fra volden, hvilket er en tydelig push-faktor," siger arkæolog og seniorforsker ved Nationalmuseet Lasse Vilien Sørensen.
    En push-faktor er en årsag, der giver større grupper mennesker lyst til at forlade et område. Det er dog ikke hele historien.
    Der skal nemlig ofte også være en pull-faktor, som giver den samme gruppe mennesker lyst til at tage til et nyt område.
    "Pull-faktoren for bønderne i Vest- og Centraleuropa var, at de fandt ud af, at der fandtes en ny form for landbrug, som de kunne dyrke nordpå," forklarer Lasse Vilien Sørensen.
    Der var altså flere grunde til, at bønderne drog nordpå, men forholdene i det nordøstlige Frankrig kan have motiveret bønderne til at finde nye muligheder, mener arkæologen.
    "Hvis de vest- og centraleuropæiske bønder har oplevet den her vold og konflikt gennem generationer, kan de have sendt spejdere af sted for at finde ud af, om man kunne bo andre steder," forklarer han.
    Sydskandinavien var et sted, hvor der både var masser af flint, ikke så mange lokale, og hvor der virkede trygt. Derfor var det et oplagt valg.
    Bønderne benyttede flint til at producere værktøjer som økser og pile, der hjalp dem med tømrerarbejde og jagt.
    Ifølge Lasse Vilien Sørensen kan studiet også vise os, at der er flere paralleller mellem stenalderen og nutiden, end vi måske altid tænker.
    "Det er jo ikke anderledes i dag. Hvis der er steder, hvor der er krig og konflikt, så vil folk væk derfra. Det er meget naturligt," siger han.
    Arkæologen forklarer, at krig og utryghed historisk set ofte har været en push-faktor, og at der findes ligheder mellem migrationen i stenalderen og for eksempel flygtningekriser, vi har oplevet i nyere tid.
    "Under den ekstreme vold og konflikt i Syrien flygtede mange derfra. Men flere sprang Danmark over, fordi de ikke havde kontakter der, eller synes, det var for svært," forklarer Lasse Vilien Sørensen og fortsætter:
    "De tog for eksempel til Sverige i stedet, hvor de måske kendte nogen i forvejen. Folk tager til lande, hvor de føler, der er de bedste ressourcer, når de bliver drevet væk af stress og konflikt. Sådan var det også i stenalderen."
    Studiet viser en række fascinerende detaljer om brutaliteten i bondestenalderen, men Lasse Vilien Sørensen savner dog lidt flere detaljer om, hvorfor konflikterne opstod.
    "De kunne godt dykke mere ned i konflikternes grundlag. Er det kamp om jord og råstoffer, eller handler det om kontrol af floderne, som var stenalderens motorveje...
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • "Bizar" opdagelse: Myredronning kan blive mor til to forskellige arter

    "Bizar" opdagelse: Myredronning kan blive mor til to forskellige arter
    2025/09/13
    En europæisk myreart har udviklet en helt usædvanlig strategi for at holde sin koloni i live.
    Forskere fra blandt andet University of Montpellier i Frankrig har nemlig opdaget, at dronninger af den særlige myreart kan blive mor til to forskellige arter, skriver Nature.
    Det drejer sig om dronningen af myrearten Messor ibericus - på engelsk 'Iberian harvester ant' og direkte oversat til dansk 'iberisk høstmyre' - der kan producere hanner af en helt anden art, nemlig Messor structor.
    "Det er en helt fantastisk, bizar historie om et system, der gør det muligt for ting at ske, som virker næsten utænkelige," siger Jacobus Boomsma, evolutionsbiolog ved Københavns Universitet, om den nye opdagelse, som han ikke selv har været involveret i.
    Normalt er dronningerne Messor ibericus afhængige af at parre sig med hanner af arten Messor structor. Kun sådan kan de producere de krydsede arbejdere, som samler føde, bygger rede og passer kolonien.
    Men på den italienske ø Sicilien, hvor forskerne ikke fandt en eneste M. structor-koloni, dukkede M. structor-myrer alligevel op.
    Genetiske analyser afslørede den overraskende forklaring. Når der ikke er nogen M. struktur-myrer i nærheden, kloner dronningene kloner simpelthen M. structor-hanner ved at lægge æg, der rummer deres DNA. Dronningerne parrer sig derefter med de klonede myrer.
    Forskernes undersøgelse afslører også, at klonerne aldrig bliver helt 'ægte' M. structor-hanner, selvom de ligner. Da forskerne placerede dem i en fremmed M. structor koloni, blev de straks genkendt som fremmede og dræbt. For selvom de lignede de andre myrer i M. structor-kolonien, udskilte de duftstoffer fra den iberiske høstmyre.
    De to myrearter har udviklet sig hver for sig i mere end fem millioner år, omtrent lige så længe som mennesker og chimpanser har været adskilt. Alligevel har den ene art nu formået at bruge den andens gener i praksis. Et lille, men spektakulært eksempel på hvor utrolig evolutionens veje kan være.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Mysterie om Merkurs meteoritter er muligvis løst efter nye fund

    Mysterie om Merkurs meteoritter er muligvis løst efter nye fund
    2025/09/13
    De fleste meteoritter, der har fundet vej ned til Jorden, stammer fra asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Men vi har også fundet omkring 1.000 meteoritter, som menes at komme fra Månen eller Mars.
    Det skyldes sandsynligvis, at asteroider har ramt deres overflade og slynget materiale ud i rummet, som senere er havnet på Jorden.
    Det burde også være fysisk muligt, at fragmenter kan nå hertil fra Merkur - Solsystemets mindste planet, og det er den, der ligger tættest på Solen.
    Men det er noget af et mysterie, at der indtil videre ikke er bekræftet meteoritter fra Merkur.
    I et nyt studie, som jeg har skrevet sammen med mine kolleger, har vi opdaget to meteoritter, der muligvis stammer fra Merkur.
    Hvis det bliver bekræftet, kan de give os et sjældent indblik i Merkurs skabelse og udvikling - og potentielt ændre vores forståelse af den inderste og mindste planet i Solsystemet.
    Merkur er så tæt på Solen, at rumrejser for at hente prøver vil være både komplekse og meget bekostelige.
    Et naturligt leveret fragment kan derfor være den eneste praktiske måde at studere planetens overflade direkte på, og det gør en sådan opdagelse videnskabeligt uvurderlig.
    Observationer fra NASA's Messenger-mission har givet os information om sammensætningen af Merkurs overflade.
    Datamængden peger på tilstedeværelsen af mineraler som natriumrig plagioklas (for eksempel albit), jernfattig pyroxen (for eksempel enstatit), jernfattig olivin (som forsterit) og sulfidmineraler (som oldhamit).
    Det blev oprindeligt foreslået, at en meteorit kaldet Northwest Africa (NWA) 7325 muligvis var et fragment fra Merkur. Meteorittens mineralogi inkluderer dog kromrig pyroxen med cirka 1 procent jern - en sammensætning, der stemmer dårligt overens med den estimerede overflade på Merkur.
    På grund af dette og andre faktorer er der dog tvivl om, hvorvidt meteoritten stammer fra Merkur.
    Meteoritter af typen aubrit-meteoritter er også blevet foreslået som mulige fragmenter fra Merkur. Nyere modellering af deres dannelse peger på en oprindelse fra et stort planetarisk himmellegeme med en diameter på omkring 5.000 km - svarende til Merkurs størrelse - hvilket potentielt understøtter hypotesen.
    Selvom aubritter hverken udviser de samme kemiske eller spektrale (som er stoffets karakteristiske bølgelængder for absorption eller emission af elektromagnetisk stråling) egenskaber med Merkurs overflade, er der fremsat en hypotese om, at de kan stamme fra planetens øvre kappe, som er laget lige under overfladen.
    På trods af løbende forskning er eksistensen af en definitivt identificeret meteorit fra Merkur dog stadig ikke bevist.
    I vores nyeste studie undersøgte vi egenskaberne ved to usædvanlige meteoritter: Ksar Ghilane 022 og Northwest Africa 15915.
    Vi fandt, at de to prøver ser ud til at være beslægtede og sandsynligvis stammer fra det samme moderlegeme.
    Deres mineralogi og overfladesammensætning udviser desuden interessante ligheder med Merkurs skorpe. Det har fået os til at spekulere på, om de stammer fra Merkur.
    Begge meteoritter indeholder olivin og pyroxen, mindre mængder albitisk plagioklas samt oldhamit. Det stemmer overens med de forventninger, der findes til Merkurs overfladesammensætning. Derudover matcher oxygenkompositionen den, man finder i aubritter.
    Disse fælles karakteristika gør prøverne til overbevisende kandidater til at være materiale fra Merkur.
    Der er dog også markante forskelle. Begge meteoritter indeholder kun spor af plagioklas, mens Merkurs overflade anslås at indeholde over 37 procent.
    Derudover viser vores studie, at prøverne er cirka 4.528 millioner år gamle. Det er væsentligt ældre end Merkurs ældste kendte overfladeprøver, som - baseret på krateroptælling - anslås til at være omkring 4.000 millioner år gamle.
    Hvis disse meteoritter rent faktisk stammer fra Merkur, kan de repræsentere meget tidligt materiale, som ikke længere er bevaret i planetens nuværende overfladegeologi.
    At koble en meteorit til en specifik type asteroide, måne eller planet er e...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Forskernes nye anbefalinger: Sådan skal du håndtere ulven

    Forskernes nye anbefalinger: Sådan skal du håndtere ulven
    2025/09/12
    Hvis du mod forventning møder en ulv, skal du først og fremmest stå stille og lade ulven være i fred. Du må til gengæld meget gerne filme ulven med din mobiltelefon og dele optagelserne med den nationale ulveovervågning.
    Sådan lyder ét af en længere række nye forslag til konkrete råd om ulvehåndteringen herhjemme. Rådene er netop præsenteret i et nyt notat, der er udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet på bestilling af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
    "De seneste officielle råd om, hvordan man skal opføre sig, hvis man møder ulve i Danmark, er fra 2013. Dengang havde vi et par enkelte strejfere, nu har vi syv kobler, det højeste antal i nyere tid. Af samme årsag er der i dag borgere, der er usikre ved situationen og gerne vil klædes bedre på til, hvordan de skal forholde sig til ulven," siger Peter Sunde, professor i faunaøkologi ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og en af forfatterne til det nye notat.
    De nye forslag bygger på forskning i ulves adfærd over for mennesker og hunde og råd til borgere i en række andre lande som Norge, Tyskland, Holland og USA.
    "De nye råd er mere detaljerede og tager højde for flere forskellige situationer og scenarier end tidligere. Budskabet er først og fremmest, at borgere, der lever i nærheden af ulve, med få simple tiltag kan undgå problemer og opnå tryghed," siger Peter Sunde.
    En centralt budskab i det nye notat lyder, at borgerne kan hjælpe myndighederne ved at håndtere ulve korrekt og ved at dele observationer af dyrene med den nationale ulveovervågning, ulveatlas.dk.
    "Det vil i langt de fleste tilfælde være almindelige borgere, der møder ulve. Ved at filme og iagttage dyrene og dele observationerne med os får vi lettere ved at følge de enkelte ulve og afgøre, om deres opførsel er normal eller afvigende, og om der er et bekymrende mønster, vi skal holde øje med," siger Peter Sunde, der deltager i den nationale ulveovervågning, som er forankret på Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus.
    Professoren understreger, at man absolut ikke skal opsøge ulve for at fotografere dem.
    "Det er ikke en god ide, da det øger risikoen for, at ulve vænner sig til mennesker. Vores opfordring gælder situationer, hvor man støder på ulven tilfældigt og i øvrigt forholder sig i ro."
    Her kan videooptagelser i høj grad hjælpe både eksperter og lokalsamfund, siger Peter Sunde.
    "I foråret gik billederne af en ulv, der vandrede rundt i byen Tistrup i Sydvestjylland, landet rundt. Sagen trak overskrifter og vakte bekymring, men i virkeligheden viste optagelserne, at ulven tydeligvis var kommet på afveje og efter omstændighederne opførte sig helt normalt og ufarligt."
    Selvom det overordnede mål med de nye ulveråd er en afdramatisering af situationen, siger Peter Sunde, at angreb fra ulve med stærkt afvigende adfærd kan ske, også selvom risikoen er ekstremt lille.
    I Holland blev en seksårig dreng for nylig angrebet af en ulv i nationalparken Utrechtse Heuvelrug og slæbt adskillige meter ind i et krat, inden flere voksne kom ham til undsætning og slog på ulven, til den flygtede.
    Ulven, der kendes under navnet Bram, har gennem lang tid optrådt aggressivt over for mennesker og jages nu af myndighederne, der har fået tilladelse til at skyde den.
    "Eksempler som Bram er yderst sjældne, og vi har på intet tidspunkt set ulve i Danmark, der udviser bekymrende adfærd. Når det er sagt, er der en teoretisk risiko for, at ulveangreb sker i Danmark. Derfor har vi også et konkret råd til borgere, der mod mod forventning angribes af en ulv."
    Her "gælder det om at yde maksimal modstand for at få ulven til at opgive sit forehavende", lyder det, inden det tilføjes:
    "Angriber ulven et andet menneske eller din hund, så angrib ulven direkte mod bagkroppen i stedet for at gå imellem ulv og offer."
    De nye råd er seneste led i den ulvehandlingsplan, som Ministeriet for Grøn Trepart præsenterede i april. Her lyder et af seks indsatsområder, at information til borgere i...
    続きを読む 一部表示
    5 分