エピソード

  • Godt nyt: Landes indsats mod antibiotikaresistens virker faktisk - og Danmark er i førertrøjen

    Godt nyt: Landes indsats mod antibiotikaresistens virker faktisk - og Danmark er i førertrøjen
    2025/05/22
    Omkring 1,7 millioner.
    Så mange mennesker dør hvert år på grund af antibiotikaresistens.
    Det bliver betragtet som en trussel for den globale sundhed, for antibiotika bruges til at behandle en lang række infektioner, der kommer fra bakterier. Det kan være lungebetændelser, urinvejsinfektioner og blodforgiftning.
    Antibiotika er også en forudsætning for, at vi kan operere og skifte nedslidte dele ud i vores kroppe, efterhånden som vi bliver ældre.
    "Antibiotika er jo den søjle, hele sundhedssystemet er bygget op på," siger Peter Søgaard Jørgensen, forsker ved Stockholm Resilience Center ved Stockholm Universitet.
    "Vi bruger antibiotika overalt. Så hvis det stopper med at virke, er det et ganske stort problem."
    Derfor er det også godt nyt, at et nyt studie peger på, at der faktisk er indsatser, der virker for at gøre bakterierne mindre resistente over for antibiotika.
    "Vores undersøgelse fortæller en historie om håb og handlekraft. Hvis lande handler beslutsomt, kan de faktisk gøre en forskel," siger Peter Søgaard Jørgensen, der er førsteforfatter på studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Global Public Health.
    "Det kan godt være, det tager tid, og at der skal meget til, men det kan faktisk lade sig gøre," siger han og tilføjer:
    "Og det er et positivt resultat."
    Det er Frank Møller Aarestrup, professor og forskningsgruppeleder ved DTU Fødevareinstituttet, der også selv forsker i - og har vundet priser for - at bekæmpe antibiotikaresistens, enig i.
    "For mig ser det ud til at være et rigtig fornuftigt studie. Og det tyder jo på, at det, at man gør noget, faktisk har en effekt, selv om det kan være vanskeligt at se det, mens man er i det," siger han.
    Det er Patrick Munk, der også forsker i antibiotikaresistens ved DTU, enig i.
    "Det viser, at vi kan stole på landene, når de siger, at de gør noget for at bekæmpe antibiotikaresistens - og at det giver så stort et udslag, det havde jeg ikke regnet med," siger han.
    Ifølge studiet kræver det følgende for at bremse antibiotikaresistens på nationalt plan:
    overvågning af antibiotikabrug
    regulering af antibiotika (hvilke man må bruge og ikke bruge - og til hvad)
    forebyggelse af resistens ved at forebygge sygdom (for at mindske bruget af antibiotika)
    forbedring af hospitalshygiejne
    koordinering af indsats på tværs af menneskers sundhed og husdyrproduktion (indsatser, der går på tværs af sektorer)
    investering i nye behandlingsstrategier
    Det kræver altså, at lande arbejder systematisk med problemet.
    "Der findes ingen enkelt handling, som er en 'silver bullit'-løsning (en simpel løsning, red.)," siger Peter Søgaard Jørgensen.
    Studiet viser, at en håndfuld lande er førende og tager det nødvendige handlingsniveau for at have en bedre chance for at se reduktioner i antibiotikaresistensen.
    I 2016 var disse lande Holland, Norge, Sverige og Storbritannien.
    I 2023, seks år senere, ligger Danmark helt i top blandt Japan, Frankrig og Malaysia.
    "Generelt ser vi, at to tredjedele af landene har øget deres indsatser på området fra 2016-2023. Vi ved dog ikke, hvad det kommer til at medføre i forhold til mindskning af antibiotikaresistens i fremtiden," siger Peter Søgaard Jørgensen.
    Det kræver yderligere forskning at vurdere effekterne af indsatsniveauer i 2023.
    Derudover peger studiet på, at selvom det globale samarbejde fortsat er essentielt, har lande mere magt end tidligere antaget til at reducere antibiotikaresistens gennem nationale indsatser, mener Peter Søgaard Jørgensen.
    "Resultaterne sender et klart budskab til politikerne: Tiden til at handle er nu," siger han og uddyber:
    "Ved at tage evidensbaserede skridt kan regeringer beskytte deres borgere og samtidig bidrage til den globale kamp mod resistente infektioner."
    Patrick Munk påpeger dog, at netop fordi antibiotikaresistens er et globalt problem - ligesom klimaforandringerne - er det ikke nok, at vi gør så meget her i Danmark. Vi er stadig afhængige af, at andre lande også gør en indsats.
    "Bakterierne er så irriterende, for ...
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Danskere fik øje på tusindvis af marsvin og gav forskerne nye indsigter om den lille hval

    Danskere fik øje på tusindvis af marsvin og gav forskerne nye indsigter om den lille hval
    2025/05/21
    Marsvinet er Danmarks mest almindelige hval. Men den lille tandhval kan være svær at få øje på.
    Den kan blive op til 1,8 cm lang og vejer 50-70 kg - så den er nogenlunde på størrelse med et voksent menneske. Dens grå farve giver til gengæld rigtig god camouflage, så den falder i ét med vandoverfladen.
    Vi bad derfor danskerne om hjælp til at finde den.
    I en periode på fire år undersøgte vi, om vi kunne kortlægge marsvinets udbredelse i farvandene omkring Fyn gennem 'borgervidenskab' (citizen science) - altså ved at få helt almindelige mennesker til at indsamle videnskabelige data.
    Projektet er udført i samarbejde med SDU Citizen Science, Fjord&Bælt, Miljøstyrelsen, Aarhus Universitet, DR P4 Fyn, Nationalpark Vadehavet og ikke mindst klubben Kerteminde Vinterbadere - hvor det hele startede.
    I denne artikel ser vi tilbage på vores forskningsprojekt, som nu er rundet af efter fire år i bølgerne - og på den store forskel det gjorde, at danskerne var med.
    Vi begynder i Kerteminde Fjord.
    I takt med, at teknologien udvikler sig, gør hvalforskningen det også. Her har droner vist sig at være en uvurderlig hjælp, fordi de giver os mulighed for at optage videoer af vilde marsvin uden at forstyrre dem.
    Men havet er stort, og for at vide, hvornår marsvinene befandt sig i netop Kerteminde Fjord, havde vi brug for mere hjælp.
    Det er her, vinterbadeklubben i Kerteminde kommer ind i billedet. Klubben har et perfekt udsyn til fjorden, så i april 2018 bad vi vinterbaderne om at holde øje med marsvin.
    De engagerede medlemmer blev hurtigt en vigtig del af projektet.
    Når de observerede marsvin i vandet under deres daglige dyp, meldte de det straks via appen Marine Tracker, som var specielt udviklet til projektet.
    På den måde fik vi forskere værdifuld viden om, hvor og hvornår vi havde størst chance for at opsnappe marsvin med droner - alt sammen takket være vinterbadernes deltagelse.
    Siden gjorde vi appen tilgængelig for alle, og mellem 2019 og 2022 blev der med danskernes hjælp indsamlet i alt 7.755 troværdige observationer (blandt andet kontrolleret for dobbeltgængere) af marsvin omkring Fyn.
    Observationerne blev indrapporteret af vinterbaderne, lystfiskere, sejlere - og andre helt almindelige borgere. Brugerne kunne vælge mellem tre typer observationer:
    'Enkelt marsvin'
    'Flere marsvin'
    'Mor & kalv'
    Størstedelen af observationerne var omkring større havnebyer. Men der blev også rapporteret om mange i mindre befolkede områder, især i det sydlige Fyn - områder, der tidligere ikke var kendt som væsentlige habitater for marsvin.
    De indsamlede data har givet os ny og værdifuld indsigt i, hvor i de fynske farvande marsvinene konkret lever deres liv - og hvornår de er i bestemte områder.
    Særligt observationerne af mor-kalve-par om sommeren antyder, at det sydlige Fyn kan være et vigtigt yngleområde. Det peger på, at netop dette område er særligt vigtigt at have fokus på i bevaringsindsatser, som vi også har fortalt om i en tidligere artikel her på Videnskab.dk.
    Vores studie viser, at borgervidenskab ikke bare er en hjælp til forskere - det er et effektivt og værdifuldt supplement til de traditionelle forskningsmetoder (som du kan læse mere om i faktaboksen længere nede i artiklen).
    Når vi forskere inddrager engagerede borgere, kan vi indsamle langt flere data over længere tid og fra steder, vi ellers sjældent når ud til.
    Det åbner for en mere nuanceret forståelse af for eksempel adfærd og udbredelse. Og det kan inspirere både forskere og naturinteresserede borgere til at samarbejde om at skabe ny viden.
    Data fra vores projekt har ikke kun kortlagt marsvin omkring Fyn. Den har også allerede bidraget til videre forskning. Blandt andet i et studie, der undersøger, hvordan delfiners tilstedeværelse påvirker marsvins adfærd i Svendborg Sund, og i studier omkring interaktionen mellem mor og kalve samt andre adfærdsstudier (for eksempel dette og dette).
    Det viser, hvordan citizen science ikke blot producerer data - men skaber en platform for videre forskning...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • 'Knust hjerte'-syndrom er i vækst, især hos mænd - nu har forskere et bud på hvorfor

    'Knust hjerte'-syndrom er i vækst, især hos mænd - nu har forskere et bud på hvorfor
    2025/05/21
    Kærestesorg river ikke kun i sjælen - den sætter sig i hele kroppen.
    Som om den følelsesmæssige smerte ikke var nok, viser videnskabelige studier, at et 'knust hjerte' faktisk kan være direkte farligt for helbredet.
    Tidligere forskning fra USA har indikeret, at mænd dør over dobbelt så ofte af 'knust hjerte'-syndrom. Det har derfor været et åbent spørgsmål, om følelsesmæssig stress simpelthen er farligere for mænd.
    Men nu fremsætter et amerikansk forskerhold fra University of Arizona en ny forklaring på, hvorfor 'knust hjerte'-syndromet fører til flere dødsfald blandt mænd end kvinder. Det skriver mediet ScienceAlert.
    De amerikanske forskere har analyseret tal fra intet mindre end 199.890 patienter fra USA i årene 2016-2020.
    Resultaterne viste, at selvom tilstanden faktisk er mere hyppig blandt kvinder, døde flere mænd med tilstanden, nærmere bestemt 11,2 procent af mænd med tilstanden, sammenlignet med 6,5 procent af kvinder.
    Men forskerne udfordrer nu, at forskellen handler om, at mænd mænds hjerter skulle være mere sårbare overfor psykisk stress end kvinders.
    I stedet peger studiet på, at mænd oftere får hjertesyndromet på grund af fysisk stress - for eksempel efter kirurgiske indgreb eller på grund af infektion - og altså ikke i forbindelse med kærestesorg.
    Forskerne spekulerer samtidig i, at mænds hormonelle sammensætning kan gøre dem mere sårbare overfor tilstanden.
    Uanset om forskernes nye hypotese er korrekt, håber de med det nye studie på at udbrede kendskabet til tilstanden, så den i fremtiden kan diagnosticeres og behandles bedre.
    "Den fortsatte høje dødsrate er alarmerende, hvilket indikerer, at der bør laves mere forskning for at finde nye og bedre behandlingstilgange til lidelsen," siger hjertelæge M. Reza Movahed fra University of Arizona til interesseorganisationen American Heart Association.
    Den nye forskning er udgivet i tidsskriftet Journal of the American Heart Association.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Gravide vikingekvinder har været barske og handlekraftige, vidner sagaerne om

    Gravide vikingekvinder har været barske og handlekraftige, vidner sagaerne om
    2025/05/21
    Gravide kvinder med sværd i hånden og krigshjelme på hovedet. Fostre der skulle hævne deres fædre - og en barsk verden, hvor ikke alle nyfødte blev født frie eller endda begravet.
    Det er en del af den virkelighed, som det første tværfaglige studie med fokus på graviditet i vikingetiden har afdækket.
    Jeg har udført studiet sammen med Kate Olley, Brad Marshall og Emma Tollefsen som en del af et projekt kaldet BODY-POLITICS.
    Selvom graviditet spiller en helt central rolle i menneskehedens historie, er den ofte overset i arkæologien - mest fordi den sjældent efterlader sig håndgribelige spor.
    Graviditet er måske især blevet overset i perioder, som vi primært forbinder med krigere, konger, fejder, kamp og slag. For eksempel under den stærkt romantiserede vikingetid (cirka år 800 til 1050 efter vor tidsregning).
    Spørgsmål som graviditet og fødsel er traditionelt blevet set som 'kvindeanliggender', der hører til i den 'naturlige' eller 'private' sfære, men vi mener, at spørgsmål som: 'hvor er grænsen for livets begyndelse?' hverken er naturlige eller private, men dybt politiske - i dag som dengang.
    I vores nye studie forsøger mine medforfattere og jeg at samle forskellige former for vidnesbyrd og spor, for at forstå hvordan man opfattede graviditet og den gravide krop i vikingetiden.
    Ved at undersøge for eksempel 'livmoder-politik' kan vi få ny og vigtig viden om køn, krop og seksualpolitik i vikingetiden og længere frem i historien.
    Først undersøgte vi ord og fortællinger om graviditet i oldnordiske kilder.
    Selvom de stammer fra tiden efter vikingetiden, indeholder sagaer og lovtekster beskrivelser og fortællinger om graviditet og fødsel, som vikingernes efterkommere brugte og delte med hinanden.
    Vi fandt, at graviditet blandt andet blev beskrevet som 'mavefuld', 'uden lys' og 'ikke hel'.
    Vi fik også indblik i en mulig tro på fostrets personlighed: "En kvinde, der ikke går alene"
    En beretning i én af de sagaer, vi har undersøgt, støtter idéen om, at ufødte børn - i hvert fald børn af høj status - muligvis allerede var en del af et komplekst netværk af slægtskab, alliancer, fejder og forpligtelser.
    Beretningen fortæller historien om en anspændt konfrontation mellem den gravide Guðrún Ósvífrsdóttir, som er én af hovedpersonerne i Laxdæla saga, og hendes mands drabsmand, Helgi Harðbeinsson.
    Som en provokation tørrer Helgi sit blodige spyd af i Guðrúns tøj og hen over hendes mave. Han siger: "Jeg tror, at min egen død bor under et hjørne af sjalet".
    Helgis forudsigelse viser sig at holde stik - fostret vokser op og hævner sin far.
    Et andet eksempel fra Erik den Rødes saga fokuserer mere på moderens handlekraft.
    Den højgravide Freydís Eiríksdóttir bliver fanget i et angreb af skrællingerne, som var nordboernes navn for de oprindelige folk i Grønland og Canada.
    Da hun ikke kan flygte på grund af sin graviditet, griber Freydís ifølge sagaen et sværd, blotter sit bryst og slår sværdets æg mod det. På denne måde skræmmer hun angriberne væk.
    Selvom videnskabsfolk nogle gange betragter denne beretning som en lidt obskur litterær episode, har den måske en parallel i det andet spor af evidens, vi undersøgte i vores studie: en lille figur af en gravid kvinde.
    Vedhænget, som blev fundet i en kvindegrav fra 900-tallet i Aska i Sverige, er den eneste kendte, overbevisende afbildning af graviditet fra vikingetiden.
    Figuren bærer kvindedragt og holder armene om en tydeligt svulmende mave - måske som et tegn på tilknytning til det barn, der er på vej.
    Men det er krigshjelmen, som den gravide kvinde har på, der især gør figuren interessant.
    Tilsammen viser det, at gravide kvinder - i hvert fald i kunst og fortællinger - kunne være indblandet i vold og våben og ikke bare var passive kroppe.
    Sammen med nyere fund af vikingekvinder begravet som krigere giver det stof til eftertanke om, hvordan vi forestiller os kønsrollerne i vikingetidens samfund, som vi ofte opfatter som meget maskuline.
    Det sidste spor, vi undersøgte, var tegn på dødsfald i forbindel...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Mænd forelsker sig hurtigere end kvinder

    Mænd forelsker sig hurtigere end kvinder
    2025/05/21
    Romantisk kærlighed og forelskelse er temaet i utallige sange, digte, film og romaner. I videnskabelige tidsskrifter er der derimod ikke ret meget fokus på forelskelse.
    Men nu har australske forskere for første gang nogensinde studeret, om der er statistiske forskelle på, hvordan kønnene oplever den første forelskelsesfase i et romantisk kærlighedsforhold.
    Forskerne har stillet en række spørgsmål til 808 forelskede par mellem 18 og 25 år. Alle havde været sammen i under to år, da de deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Mændene og kvinderne, der kommer fra USA, Sydafrika og 31 forskellige europæiske lande, blev spurgt om:
    Hvor investerede de er i forholdet
    Hvor mange gange de har været forelskede
    Hvornår de forelskede sig i hinanden
    Hvor intens deres forelskelse var
    Hvor meget de tænkte på deres partner
    Studiet, som er publiceret i tidsskriftet Biology of Sex Differences, viser, at der er en statistisk signifikant forskel på, hvor hurtigt kønnene forelskede sig, og hvor intenst de oplevede forelskelsen:
    Mændene forelskede sig i gennemsnit en måned tidligere end kvinderne. Til gengæld oplevede kvinderne forelskelsen mere intenst end mændene, og de tænkte mere på deres partner.
    Forskerne bag studiet mener, at resultaterne muligvis har en evolutionær forklaring:
    I et evolutionært perspektiv betaler det sig for kvinder at være mere kræsne, når de skal finde en partner, lyder hypotesen. Det skyldes, at de kun kan få et begrænset antal børn, som de investerer tid og energi i at bære, amme og give omsorg.
    Af den grund er det vigtigt for en kvinde at finde en mand, der ikke bare kan gøre hende gravid, men som også bliver og hjælper med at opfostre barnet.
    Intense følelser af romantisk kærlighed kan have været en evolutionær fordel for kvinder, fordi de binder hende til en partner og hjælper hende med at vælge med omhu, spekulerer forskerne fra det australske universitet The Australian National University (ANU).
    Mænd har derimod en evolutionær fordel af at sprede deres sæd så meget som muligt og få børn med mange partnere uden at investere meget i hver enkelt kvinde.
    Derfor kan det være gavnligt for mænd at forelske sig hurtigt, fordi de på den måde kan vinde en kvindes tillid og vise, at de er værd at satse på, lyder forskernes hypotese.
    Poul Poder, der er lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, har læst det australske studie for Videnskab.dk.
    Han er ikke afvisende over for, at der kan være en evolutionær forklaring på, at mænd forelsker sig hurtigere end kvinder - og at kvinderne til gengæld tænker mere på deres partnere end omvendt.
    Men han hæfter sig ved, at studiet først og fremmest peger på, at der er lighed mellem kønnenes oplevelse af forelskelsen.
    "Studiet viser jo, at vi i virkeligheden ligner hinanden mere, end vi er forskellige. På de fleste punkter er der ingen statistisk signifikant forskel på kønnenes svar. Og selv på de punkter, hvor forskerne finder en forskel, er den ikke særlig stor," påpeger Poul Poder.
    "At forskellen ikke er større, er jo interessant, set i forhold til at den evolutionære tilgang nogle gange søger at påpege nogle basale forskelle mellem kønnene," fortsætter sociologen, som blandt andet forsker i kærlighedsrelationer.
    Den største kønsforskel finder de australske forskere i svarene på spørgsmålet om, hvor meget deltagerne tænker på den person, de er forelskede i.
    Kvinderne svarede, at de i gennemsnit tænker på deres elskede cirka 54 procent af deres vågne timer, mens mændene tænker på deres partner 44 procent af tiden.
    Men ifølge Poul Poder er forskellen dog relativt lille.
    "Det ville være en massiv forskel, hvis kvinderne havde svaret, at de tænker på deres mænd 80 procent af tiden og mændene kun 20 procent. Men her finder de kun en moderat forskel, og jeg tvivler på, om moderne mennesker i praksis mærker denne forskel," siger han.
    Det australske studie bygger på data fra den internationale spørgeskemaundersøgelse Romantic Love Survey 2022, der i alt involverer 1.556 unge voksne, s...
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Et massivt flertal vil gerne gøre en indsats for klimaet, men tror ikke, at andre vil

    Et massivt flertal vil gerne gøre en indsats for klimaet, men tror ikke, at andre vil
    2025/05/20
    Hvis du havde en pulje på 450 dollars (cirka 3.000 kr.), hvor meget af den ville du så give til en velgørenhedsorganisation, der reducerer CO2-udledningen ved at investere i vedvarende energi - og hvor meget ville du beholde selv?
    Nogenlunde sådan lød spørgsmålet, der blev stillet for nylig i et videnskabeligt eksperiment.
    Og det var ikke ligegyldigt, hvad deltagerne svarede: Rigtige penge blev efterfølgende uddelt til en række tilfældigt udvalgte deltagere.
    I gennemsnit valgte de adspurgte at give omkring halvdelen af pengene væk og beholde resten.
    Men hvad nu hvis du på forhånd havde fået at vide, at langt de fleste af os mener, klimaindsatsen er rigtig vigtig? Ville du så have givet mere til den velgørende organisation?
    Netop det testede det næste eksperiment.
    Før de valgte, hvor meget de henholdsvis ville give væk og beholde selv, fik deltagerne i denne del af eksperimentet at vide, at 79 procent generelt mente, at borgerne bør forsøge at bekæmpe klimakrisen. Det betød noget, fordi deltagerne, da de tidligere var blevet spurgt, undervurderede andelen markant - nemlig kun 61 procent.
    Når deltagerne blev informeret om den reelle opbakning til tacklingen af klimakrisen, steg donationerne med 16 dollars per person.
    Eksperimentet blev udført i USA, men illusionen om, at klimaindsatsen ikke har stor opbakning, er global.
    Tænk, hvis vi kunne aflive denne myte. Det ville ikke alene være banebrydende, men også skubbe verden ud over et socialt vippepunkt mod ustoppelige fremskridt på klimafronten.
    En sådan kommunikationskampagne, som er billig og skalerbar, har potentiale til at ende som ét af de mest virkningsfulde værktøjer til at bekæmpe klimakrisen, siger forskerne.
    Flere årtiers psykologisk forskning peger på, at korrektion af misforståelser kan ændre folks synspunkter på tværs af en række emner, lige fra at deltage i demonstrationer til at stemme på Donald Trump.
    "Vi sidder på en enorm potentiel klimabevægelse," siger professor Anthony Leiserowitz fra Yale University i USA.
    "Den er latent. Den er ikke blevet aktiveret eller katalyseret. Men når vi overvinder dette 'perception gap' (et perception gap er, når det, der bliver kommunikeret, bliver misforstået eller rammer ved siden af, red.) hjælper vi folk med at forstå, at de ikke er alene, og at der faktisk er en global bevægelse."
    Forskningen havde oprindeligt et ganske simpelt mål, forklarer professor Teodora Boneva fra Universitetet i Bonn i Tyskland, som sammen med kolleger udførte eksperimenterne:
    "Vi ville gøre en forskel for verden. Så vi spurgte os selv som samfundsforskere og økonomer: 'Hvilken slags forskning skal vi lave?'"
    Svaret var en enorm, verdensomspændende undersøgelse, der afslørede det bemærkelsesværdige faktum, at folk over hele verden står sammen om et ønske om handling for at bekæmpe klimakrisen, men at de forbliver et tavst flertal, fordi de fejlagtigt tror, at kun et mindretal deler deres holdning og synspunkter.
    "Tidligere ville vi nok have undervurderet støtten - ligesom alle andre," siger hun.
    "Så da vi så tallene komme ind, tænkte vi: 'Wow!' Vi havde ingen anelse om, at vi ville finde så ensartede mønstre i så mange lande."
    Forskerholdet fandt, at 89 procent af verdensbefolkningen ønsker, at deres respektive, nationale regeringer vil gøre mere for at bekæmpe den globale opvarmning. Mere end 2 ud af 3 sagde, at de var villige til at give 1 procent af deres indkomst til at bekæmpe klimakrisen.
    Men det er helt afgørende, at de troede, at kun et mindretal - 43 procent - ville være villige til at gøre det samme.
    Undersøgelsen, som havde 130.000 deltagere fra 125 lande, som tegner sig for 96 procent af verdens CO2-udledning, er publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change.
    Deltagerne fra Kina, som i dag er den største udleder af CO2 og drivhusgasser, var blandt de mest bekymrede. 97 procent sagde, at regeringen burde gøre mere for at bekæmpe klimakrisen, og 4 ud af 5 var villige til at give 1 procent af deres indkomst.
    Verdens næststørste forurener,...
    続きを読む 一部表示
    17 分
  • Dansk teleskop på toppen af Tenerife måler stjernernes sang

    Dansk teleskop på toppen af Tenerife måler stjernernes sang
    2025/05/20
    Stjernen Beta Aquilae i stjernebilledet Ørnen har en masse på 1,24 gange Solens masse, og den er knap fem milliarder år gammel.
    Det ved vi nu, fordi danske forskere har analyseret lyset fra den og målt, hvordan den svinger taktfast med bestemte frekvenser.
    Stjerner er ellers notorisk svære at blive kloge på. Hvis vi ser bort fra vores lokale stjerne, Solen, er alle stjerner mange billioner kilometer væk. De kan kun ses som små, lysende prikker på himlen, og det gør dem svære at studere.
    Alligevel kan astrofysikerne på Aarhus Universitet fortælle en masse om en stjerne, blot ved at se på, hvordan den skælver, svinger eller vibrerer. Ved at detektere, hvordan stjernens yderste lag pulserer frem og tilbage, kan de finde ud af, hvordan lydbølger udbreder sig inde i stjernen. Denne stjernesang giver et væld af informationer.
    "Astero-seismologi er en helt speciel måde at måle på stjernerne. Blot ved at måle stjerners vibrationer kan vi afgøre deres radius, masse og alder meget mere præcist, end det er muligt med andre metoder," forklarer Mads Fredslund Andersen, der er astrofysiker på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.
    Han holder styr på de teleskoper og satellitter, universitetet har med at gøre, ikke mindst det danske teleskop, der er opstillet tæt på toppen af vulkanen Teide midt på den kanariske ø Tenerife. Det er et teleskop, de aarhusianske stjerneforskere har haft stor glæde af lige siden 2014.
    Forskerne forsøger at udvikle modeller af stjernerne, så de kan sige en masse om deres egenskaber blot ved at analysere lyset fra dem, fortæller Mads Fredslund Andersen:
    "Vores modeller skal kunne forklare hvilken som helst stjerne, vi kigger på. Det skal være sådan, at vi fodrer modellen med vores måledata, og så fortæller den os, hvor gammel stjernen er, hvor stor den er, hvad dens masse er, og hvor langt den er nået i sin udvikling."
    "Hvis vi for eksempel gerne vil finde liv i universet, er det mest oplagt at lede efter exoplaneter, der ligner Jorden og kredser om en stjerne som Solen. Men så skal vi først finde de stjerner, der ligner Solen, med omtrent samme størrelse, masse og alder. Det er også nødvendigt at måle stjernens masse, hvis vi vil bestemme planetens masse. Og det kan vi bruge astero-seismologi til," fortsætter han.
    Teleskopet på Tenerife er blandt andet blevet brugt til at studere stjernen My Herkules (μ Herculis) i flere måneder hvert år lige siden 2014. Ved at kigge på de samme stjerner igen og igen over lang tid, får astronomerne så gode målinger, at de kan forfine deres teoretiske modeller og gøre dem endnu bedre.
    Det danske teleskop er smukt placeret i en højde af 2.400 meter, tæt på toppen af Tenerifes enorme vulkan. Her er næsten altid tørt og skyfrit, luften er rolig, og lyset fra stjernerne skal ikke igennem så meget atmosfære som nede ved kysten.
    Med et hovedspejl, der er en meter i diameter, er teleskopet ikke blandt de største i verden, men dog større end noget teleskop i Danmark. Og vigtigst er, at det er stort nok til at udføre sin opgave: At indfange lyset fra nogle af stjernerne på himlen og analysere det med et instrument kaldet en spektrograf.
    Med data fra spektrografen kan forskerne måle, hvordan stjernens overflade skiftevis bevæger sig imod os og væk fra os, i takt med at den pulserer.
    Stjernen svinger på omtrent samme måde som en guitarstreng, med en grundtone og en række overtoner. Ved at analysere frekvenserne kan forskerne beregne stjernens størrelse, masse og indre struktur meget præcist. Stjernens sammensætning røber, hvor langt den er kommet i sin udvikling og dermed også, hvor mange år den har på bagen.
    Teleskopet på Tenerife er kun ét af flere, der indgår i et netværk kaldet SONG (Stellar Observations Network Group). De bedste målinger af stjernernes svingningerne får man nemlig, hvis man observerer dem uafbrudt uden pauser.
    Men eftersom det er umuligt at observere stjernerne om dagen, kræver kontinuerlige observationer, at man enten har et rumteleskop eller råder ...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Lille dreng får verdens første personlige gen-terapi med CRISPR

    Lille dreng får verdens første personlige gen-terapi med CRISPR
    2025/05/20
    En lille dreng er nu blevet den første i verden, der har modtaget personlig gen-terapi med teknikken CRISPR. Det skriver New Scientist.
    "Han viser nogle tidlige tegn på forbedring," siger Rebecca Ahrens-Nicklas fra Children's Hospital of Philadelphia, Pennsylvania ifølge New Scientist.
    Forskerne har udgivet detaljerne om behandlingen så hurtigt som muligt for at inspirere andre, fortæller en anden af forskerne bag behandlingen, Kiran Musunuru.
    "Jeg tror ikke, jeg overdriver, når jeg siger, at det her er fremtiden for medicin," siger han til New Scientist.
    Forskerne vil dog endnu ikke fælde en endelig dom over, hvor godt behandlingen har virket.
    Den lille dreng blev født med en sjælden gensygdom.
    Drengen havde desværre arvet mutationer i begge kopier af et gen, der er vigtigt for leverfunktionen.
    På grund af mutationerne var hans krop ude af stand til at producere et særligt enzym. Det fik ammoniak til at ophobe sig i hans blod, når hans krop nedbrød bestemte proteiner.
    Tilstanden skader hjernen, og mere end halvdelen af børn med tilstanden dør af den, fortæller Rebecca Ahrens-Nicklas til New Scientist.
    Da forskerne startede behandlingen, kæmpede de mod uret.
    En speciel tilladelse skulle indhentes hos de amerikanske myndigheder, før forskerne kunne redigere i drengens gener. Tilladelsen kom efter en uge.
    "De (myndighederne, red.) forstod, at dette var et særtilfælde," siger Kiran Musunuru til New Scientist.
    Drengen fik en lav dosis af behandlingen i februar 2025, da han var seks måneder gammel. Han fik større, efterfølgende doser i marts og april.
    Han er på nuværende tidspunkt i stand til at spise mere protein end tidligere, på trods af at han tager mindre symptomdæmpende medicin.
    Forskerne har udgivet en videnskabelig artikel om behandlingen i tidsskriftet New England Journal of Medicine.
    続きを読む 一部表示
    2 分