『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 毎時 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Mysteriet om havets enhjørning er løst af danske forskere Derfor gror tanden lige "Imponerende studie" Kampsværd, statusmarkør eller saltdetektor?

    Mysteriet om havets enhjørning er løst af danske forskere Derfor gror tanden lige "Imponerende studie" Kampsværd, statusmarkør eller saltdetektor?
    2026/08/18
    Hvis du har set naturprogrammer om narhvaler, er du sikkert blevet imponeret over deres lange lige tand.
    Tanden er flere meter lang og vejer op til 14 kilo. Den snor sig om sig selv og ligner nærmest et horn fra en enhjørning.
    Men hvorfor ser tanden ud, som den gør?
    Det spørgsmål har ingen videnskabsfolk hidtil kunne opklare. Men nu er et danskledet internationalt forskerhold kommet med en mulig løsning på mysteriet.
    "Vi var nysgerrige, for narhvalstænder er så anderledes end andre pattedyrs. Tænk bare på elefanten eller hvalrossens stødtænder; de buer, mens narhvaltanden peger lige ud," siger Henrik Birkedal,
    professor på Institut for Kemi på Aarhus Universitet.
    Han står bag det nye studie, som er offentliggjort i Nature. der har undersøgt tanden på havets enhjørning.
    "Vi ville gerne finde ud af hvorfor."

    Efter seks år med intense 3D-analyser af en narhvaltand fra Grønland er han og de øvrige forskere fra blandt andet Grønland og Sverige nu klar med et svar.
    Ifølge Henrik Birkedal består narhvaltanden af collagenfibre, som er orienteret i bestemte retninger.
    Det afgør formen på tanden.
    "Vores første analyse i 2D viste, at collagenfibrene ligger parallelt og peger i samme retning – lidt som en pakke tørret spaghetti," forklarer han.
    "Men det forklarer ikke, hvorfor tanden snor sig om sig selv."
    Derfor har Henrik Birkedal og forskerholdet rejst rundt i verden og brugt særligt 3D-røntgenudstyr, der gjorde forskerne i stand til at se endnu tættere på narhvaltændernes hemmelige byggesten.
    "Vi opdagede, at tanden består af et ydre og indre lag af tandvæv. Og molekylerne i de to typer væv er formet i et spiralmønster, der løber i hver sin retning," siger Henrik Birkedal.
    "Vi mener, at det er den her spiralstruktur i tanden, der gør, at den gror lige og snor sig om sin egen
    akse".
    Det er altså helt molekylære årsager til, at narhvaltanden vokser lige og ser ud, som den gør.
    "Det et imponerende studie, der dissekerer et af naturens mytiske fænomener på fornemste vis," lyder det begejstret fra Jonas Teilmann, der er professor og hvalforsker på Aarhus Universitet og ikke har været involveret i studiet.
    Han peger på det vilde i, at narhvalerne 'er de eneste dyr, der har en sådan sær tand', og at tænderne ikke bøjer eller knækker, trods havets stærke kræfter.
    "Det er fedt, at vi nu er blevet klogere på det her fascinerende dyr," siger Jonas Teilmann.
    Men den evolutionære grund til, at hvalerne har brug for en enkelt lang tand, er stadig til debat.
    Der har været mange teorier om, hvorfor narhvalerne har en enkelt lang stødtand, forklarer Henrik Birkedal.
    "Alt fra, at det skulle være en slags saltdetektor til, at det var en kampsværd, som hvalerne bruger mod hinanden eller deres bytte".
    For eksempel har et studie fra 2025 kædet tanden sammen med hvalernes jagt på fisk i havet.
    Ifølge Henrik Birkedal kan en mulig årsag til, at narhvalens tand ikke buer også være, at det vil gøre det svært at finde føde.
    "En elefant bruger sine buede stødtænder til at skrabe i jorden og finde mad, men narhvaler jager fisk og blæksprutter og suger dem ind i munden. Hvis de har en tre meter lang tand, der buer foran munden, er det måske svært at få suget dyrene ind," siger han.
    "Men den mest udbredte teori er, at deres lange tand eller horn får dem til at se godt ud for damerne".
    Uanset hvad årsagen er, er det vigtigt at bringe ny viden om narhvaler, mener Jonas Teilmann fra Aarhus Universitet.
    "Jo mere, vi ved om de her hvaler, des bedre kan vi beskytte dem mod jagt, støj fra skibe og klimaændringer".
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • "Jeg magter det ikke": Skolebørn er udmattede på flere måder "Man får energi af ordet fri" Træthed er en udbredt udfordring Forskellige former for udmattelse "Kan vi ikke snart få bevægelse?" Skolebørns udmattelse skal tages alvorligt

    "Jeg magter det ikke": Skolebørn er udmattede på flere måder "Man får energi af ordet fri" Træthed er en udbredt udfordring Forskellige former for udmattelse "Kan vi ikke snart få bevægelse?" Skolebørns udmattelse skal tages alvorligt
    2026/08/18
    "Har vi ikke fri?"
    Flere elever i 7. klasse sukker opgivende, da deres lærer kommer ind efter 12-frikvarteret og annoncerer to timers madkundskabsteori.
    40 minutter senere ligger to tredjedele af klassen ind over deres borde, nogle med lukkede øjne, mens en video om mælkeprodukter kører på tavlen.
    Der er varmt og halvmørkt i lokalet, og luften er tung. Da klassen får pause, styrter de fleste drenge mod gymnastiksalen, mens pigerne går i retning mod et sofaområde for at slappe af.
    Madkundskabstimen er én af flere hverdagssituationer, jeg har observeret på en jysk forstadsskole.
    I 2025 fulgte jeg undervisning og frikvarterer i en 2., 4. og 7. klasse og interviewede elever, lærere, pædagoger og sundhedsplejerske om krop og trivsel. Resultaterne er netop blevet publiceret.
    Her viste det sig, at børnene forbandt trivsel med skiftende energiniveauer og udmattelse, og at denne udmattelse handlede lige så meget om skolens rammer, rytmer og krav som om søvnmangel.
    Som Agnes fra 4. klasse siger:
    "Jeg føler egentlig, at jeg passer ret godt ind på den her skole. Jeg har det ret godt. Der er ikke rigtigt noget, jeg er bange for eller ikke har det godt med."
    Veninden Asta indskyder: "Kun lige om morgenen, der er jeg meget træt."
    Pigerne forklarer, at de også er meget trætte i sidste time, men at det hurtigt ændrer sig, når skoleklokken ringer.
    "Lige når vi har fri, så får man bare megameget energi," siger Asta.
    "Man får energi af ordet fri," konkluderer Emma.
    Pigernes samtale peger på, at udmattelse er en del af skolehverdagen, og at energiniveauer skifter alt efter situationen.
    Et nyt studie peger på, at træthed er en udbredt og voksende udfordring i nordiske skoler, og at det er forbundet med dårligere læring og uroskabende adfærd i timerne.
    Studiet er baseret på 4.-klasseelevers egne angivelser af, hvor ofte de føler sig trætte ved skolestart.
    Ifølge Skolebørnsundersøgelsen giver hvert fjerde danske barn udtryk for at være træt hver morgen, og halvdelen mindst én morgen om ugen. Tallene har været stigende siden 1980'erne.
    Særligt siden årtusindeskiftet har der med udbredelsen af smartphones været øget opmærksomhed på børn og unges søvn.
    Få studier har imidlertid undersøgt, hvordan skolebørns niveauer af energi og udmattelse skifter i løbet af dagen.
    Et dansk studie viser, at elevers faglige præstationer gradvist forringes i takt med, at skoledagen skrider frem, men at præstationerne forbedres efter pauser, hvilket kan indikere, at der her sker en form for 'opladning' af energi.
    Det er dog stadig uklart, hvordan sociale og strukturelle forhold i skolehverdagen spiller ind på skiftene mellem energi og udmattelse.
    Udmattelse viste sig forskelligt blandt de skoleelever, jeg mødte.
    Især de ældre elever lå hen over bordene, pakkede sig ind i tæpper og gabte højlydt.
    Blandt de yngre elever viste udmattelse sig oftere gennem uro: snakke på tværs af lokalet, banken i bordet eller bevægelse ind og ud ad døren.
    Hermed var udmattelse og høj energi ikke altid modsætninger, som to 7.-klassespiger forklarer:
    "Sidste time er sådan lidt hulter til bulter, fordi alle har så lidt energi, at det føles, som om de har mere energi. Så folk råber og alt muligt," siger Ester, og Sofie tilføjer:
    "De har ikke energi nok til at tie stille."
    I vores undersøgelse fik mine kolleger og jeg øje på tre overlappende former for udmattelse:
    Fysisk udmattelse: når eleverne er trætte efter idræt, frikvarter eller utilstrækkelig nattesøvn.
    Mental udmattelse: ofte udtrykt gennem vendinger som "jeg magter det ikke" og "jeg orker det ikke" – som når eleverne ikke 'magter' madkundskab, eller at det kun er mandag.
    Social udmattelse: når træthed smitter som en stemning i klassen, som i scenen fra 7. klasse, hvor den kommer til at udtrykke en kollektiv modstand mod lærerens program.
    Gennem både observationer og interviews blev det tydeligt, at elever og lærere abonnerede på en fælles fortælling om bevægelse som modvægt til udmattelse.
    Agnes fra 4. forklarer:
    "Jeg synes, det er ret...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Alle elsker internettets mange kattevideoer - bortset fra kattene selv

    Alle elsker internettets mange kattevideoer - bortset fra kattene selv
    2026/08/18
    Miav-av-av...?
    Selvom internettet elsker videoer af katte, der interagerer med mennesker gennem leg, er det ikke ensbetydende med, at kattene selv er så vilde med legen. Det skriver University of Adelaide i en pressemeddelelse.
    Ifølge et nyt studie publiceret i tidsskriftet Anthrozoös kan kattene i videoerne, hvor de ofte hvæser, bider, kradser eller forsøge at komme væk gennem leg, faktisk lide under opførslen fra deres menneskelige ejere – noget, som mennesker ofte overser.
    I studiet tog forskere og analyserede 1.100 kommentarer til 11 videoer af katte, der viste skadelige legende interaktioner. Videoerne blev markeret som 'leg' af dem, der uploadede videoerne.
    I nogle tilfælde viste videoerne dog faktisk, hvordan kattene blev fysisk skadet under interaktionen.
    Selvom kattene led overlast i legen, var 75 til 93 procent af kommentarerne på alle videoerne positive over for interaktionen. Sagt med andre ord misforstod seerne ofte grundlæggende tegn på kattens kropssprog.
    Undersøgelsen viste også paralleller mellem mønstre i seernes kommentarer og bredere samfundsmæssige fortællinger, herunder kvindefjendske og nedladende kommentarer.
    Leg er i stigende grad blevet promoveret af fortalere og praktikere som et redskab til at skabe tilknytning.
    Men studiets forfattere siger dog, at disse resultater fremhæver et kritisk behov for at uddanne offentligheden i at genkende tegn hos katte og respektere kattene under legeinteraktioner.
    続きを読む 一部表示
    2 分
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません