『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

このコンテンツについて

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Danskere fik øje på tusindvis af marsvin og gav forskerne nye indsigter om den lille hval

    Danskere fik øje på tusindvis af marsvin og gav forskerne nye indsigter om den lille hval
    2025/05/21
    Marsvinet er Danmarks mest almindelige hval. Men den lille tandhval kan være svær at få øje på.
    Den kan blive op til 1,8 cm lang og vejer 50-70 kg - så den er nogenlunde på størrelse med et voksent menneske. Dens grå farve giver til gengæld rigtig god camouflage, så den falder i ét med vandoverfladen.
    Vi bad derfor danskerne om hjælp til at finde den.
    I en periode på fire år undersøgte vi, om vi kunne kortlægge marsvinets udbredelse i farvandene omkring Fyn gennem 'borgervidenskab' (citizen science) - altså ved at få helt almindelige mennesker til at indsamle videnskabelige data.
    Projektet er udført i samarbejde med SDU Citizen Science, Fjord&Bælt, Miljøstyrelsen, Aarhus Universitet, DR P4 Fyn, Nationalpark Vadehavet og ikke mindst klubben Kerteminde Vinterbadere - hvor det hele startede.
    I denne artikel ser vi tilbage på vores forskningsprojekt, som nu er rundet af efter fire år i bølgerne - og på den store forskel det gjorde, at danskerne var med.
    Vi begynder i Kerteminde Fjord.
    I takt med, at teknologien udvikler sig, gør hvalforskningen det også. Her har droner vist sig at være en uvurderlig hjælp, fordi de giver os mulighed for at optage videoer af vilde marsvin uden at forstyrre dem.
    Men havet er stort, og for at vide, hvornår marsvinene befandt sig i netop Kerteminde Fjord, havde vi brug for mere hjælp.
    Det er her, vinterbadeklubben i Kerteminde kommer ind i billedet. Klubben har et perfekt udsyn til fjorden, så i april 2018 bad vi vinterbaderne om at holde øje med marsvin.
    De engagerede medlemmer blev hurtigt en vigtig del af projektet.
    Når de observerede marsvin i vandet under deres daglige dyp, meldte de det straks via appen Marine Tracker, som var specielt udviklet til projektet.
    På den måde fik vi forskere værdifuld viden om, hvor og hvornår vi havde størst chance for at opsnappe marsvin med droner - alt sammen takket være vinterbadernes deltagelse.
    Siden gjorde vi appen tilgængelig for alle, og mellem 2019 og 2022 blev der med danskernes hjælp indsamlet i alt 7.755 troværdige observationer (blandt andet kontrolleret for dobbeltgængere) af marsvin omkring Fyn.
    Observationerne blev indrapporteret af vinterbaderne, lystfiskere, sejlere - og andre helt almindelige borgere. Brugerne kunne vælge mellem tre typer observationer:
    'Enkelt marsvin'
    'Flere marsvin'
    'Mor & kalv'
    Størstedelen af observationerne var omkring større havnebyer. Men der blev også rapporteret om mange i mindre befolkede områder, især i det sydlige Fyn - områder, der tidligere ikke var kendt som væsentlige habitater for marsvin.
    De indsamlede data har givet os ny og værdifuld indsigt i, hvor i de fynske farvande marsvinene konkret lever deres liv - og hvornår de er i bestemte områder.
    Særligt observationerne af mor-kalve-par om sommeren antyder, at det sydlige Fyn kan være et vigtigt yngleområde. Det peger på, at netop dette område er særligt vigtigt at have fokus på i bevaringsindsatser, som vi også har fortalt om i en tidligere artikel her på Videnskab.dk.
    Vores studie viser, at borgervidenskab ikke bare er en hjælp til forskere - det er et effektivt og værdifuldt supplement til de traditionelle forskningsmetoder (som du kan læse mere om i faktaboksen længere nede i artiklen).
    Når vi forskere inddrager engagerede borgere, kan vi indsamle langt flere data over længere tid og fra steder, vi ellers sjældent når ud til.
    Det åbner for en mere nuanceret forståelse af for eksempel adfærd og udbredelse. Og det kan inspirere både forskere og naturinteresserede borgere til at samarbejde om at skabe ny viden.
    Data fra vores projekt har ikke kun kortlagt marsvin omkring Fyn. Den har også allerede bidraget til videre forskning. Blandt andet i et studie, der undersøger, hvordan delfiners tilstedeværelse påvirker marsvins adfærd i Svendborg Sund, og i studier omkring interaktionen mellem mor og kalve samt andre adfærdsstudier (for eksempel dette og dette).
    Det viser, hvordan citizen science ikke blot producerer data - men skaber en platform for videre forskning...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • 'Knust hjerte'-syndrom er i vækst, især hos mænd - nu har forskere et bud på hvorfor

    'Knust hjerte'-syndrom er i vækst, især hos mænd - nu har forskere et bud på hvorfor
    2025/05/21
    Kærestesorg river ikke kun i sjælen - den sætter sig i hele kroppen.
    Som om den følelsesmæssige smerte ikke var nok, viser videnskabelige studier, at et 'knust hjerte' faktisk kan være direkte farligt for helbredet.
    Tidligere forskning fra USA har indikeret, at mænd dør over dobbelt så ofte af 'knust hjerte'-syndrom. Det har derfor været et åbent spørgsmål, om følelsesmæssig stress simpelthen er farligere for mænd.
    Men nu fremsætter et amerikansk forskerhold fra University of Arizona en ny forklaring på, hvorfor 'knust hjerte'-syndromet fører til flere dødsfald blandt mænd end kvinder. Det skriver mediet ScienceAlert.
    De amerikanske forskere har analyseret tal fra intet mindre end 199.890 patienter fra USA i årene 2016-2020.
    Resultaterne viste, at selvom tilstanden faktisk er mere hyppig blandt kvinder, døde flere mænd med tilstanden, nærmere bestemt 11,2 procent af mænd med tilstanden, sammenlignet med 6,5 procent af kvinder.
    Men forskerne udfordrer nu, at forskellen handler om, at mænd mænds hjerter skulle være mere sårbare overfor psykisk stress end kvinders.
    I stedet peger studiet på, at mænd oftere får hjertesyndromet på grund af fysisk stress - for eksempel efter kirurgiske indgreb eller på grund af infektion - og altså ikke i forbindelse med kærestesorg.
    Forskerne spekulerer samtidig i, at mænds hormonelle sammensætning kan gøre dem mere sårbare overfor tilstanden.
    Uanset om forskernes nye hypotese er korrekt, håber de med det nye studie på at udbrede kendskabet til tilstanden, så den i fremtiden kan diagnosticeres og behandles bedre.
    "Den fortsatte høje dødsrate er alarmerende, hvilket indikerer, at der bør laves mere forskning for at finde nye og bedre behandlingstilgange til lidelsen," siger hjertelæge M. Reza Movahed fra University of Arizona til interesseorganisationen American Heart Association.
    Den nye forskning er udgivet i tidsskriftet Journal of the American Heart Association.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Gravide vikingekvinder har været barske og handlekraftige, vidner sagaerne om

    Gravide vikingekvinder har været barske og handlekraftige, vidner sagaerne om
    2025/05/21
    Gravide kvinder med sværd i hånden og krigshjelme på hovedet. Fostre der skulle hævne deres fædre - og en barsk verden, hvor ikke alle nyfødte blev født frie eller endda begravet.
    Det er en del af den virkelighed, som det første tværfaglige studie med fokus på graviditet i vikingetiden har afdækket.
    Jeg har udført studiet sammen med Kate Olley, Brad Marshall og Emma Tollefsen som en del af et projekt kaldet BODY-POLITICS.
    Selvom graviditet spiller en helt central rolle i menneskehedens historie, er den ofte overset i arkæologien - mest fordi den sjældent efterlader sig håndgribelige spor.
    Graviditet er måske især blevet overset i perioder, som vi primært forbinder med krigere, konger, fejder, kamp og slag. For eksempel under den stærkt romantiserede vikingetid (cirka år 800 til 1050 efter vor tidsregning).
    Spørgsmål som graviditet og fødsel er traditionelt blevet set som 'kvindeanliggender', der hører til i den 'naturlige' eller 'private' sfære, men vi mener, at spørgsmål som: 'hvor er grænsen for livets begyndelse?' hverken er naturlige eller private, men dybt politiske - i dag som dengang.
    I vores nye studie forsøger mine medforfattere og jeg at samle forskellige former for vidnesbyrd og spor, for at forstå hvordan man opfattede graviditet og den gravide krop i vikingetiden.
    Ved at undersøge for eksempel 'livmoder-politik' kan vi få ny og vigtig viden om køn, krop og seksualpolitik i vikingetiden og længere frem i historien.
    Først undersøgte vi ord og fortællinger om graviditet i oldnordiske kilder.
    Selvom de stammer fra tiden efter vikingetiden, indeholder sagaer og lovtekster beskrivelser og fortællinger om graviditet og fødsel, som vikingernes efterkommere brugte og delte med hinanden.
    Vi fandt, at graviditet blandt andet blev beskrevet som 'mavefuld', 'uden lys' og 'ikke hel'.
    Vi fik også indblik i en mulig tro på fostrets personlighed: "En kvinde, der ikke går alene"
    En beretning i én af de sagaer, vi har undersøgt, støtter idéen om, at ufødte børn - i hvert fald børn af høj status - muligvis allerede var en del af et komplekst netværk af slægtskab, alliancer, fejder og forpligtelser.
    Beretningen fortæller historien om en anspændt konfrontation mellem den gravide Guðrún Ósvífrsdóttir, som er én af hovedpersonerne i Laxdæla saga, og hendes mands drabsmand, Helgi Harðbeinsson.
    Som en provokation tørrer Helgi sit blodige spyd af i Guðrúns tøj og hen over hendes mave. Han siger: "Jeg tror, at min egen død bor under et hjørne af sjalet".
    Helgis forudsigelse viser sig at holde stik - fostret vokser op og hævner sin far.
    Et andet eksempel fra Erik den Rødes saga fokuserer mere på moderens handlekraft.
    Den højgravide Freydís Eiríksdóttir bliver fanget i et angreb af skrællingerne, som var nordboernes navn for de oprindelige folk i Grønland og Canada.
    Da hun ikke kan flygte på grund af sin graviditet, griber Freydís ifølge sagaen et sværd, blotter sit bryst og slår sværdets æg mod det. På denne måde skræmmer hun angriberne væk.
    Selvom videnskabsfolk nogle gange betragter denne beretning som en lidt obskur litterær episode, har den måske en parallel i det andet spor af evidens, vi undersøgte i vores studie: en lille figur af en gravid kvinde.
    Vedhænget, som blev fundet i en kvindegrav fra 900-tallet i Aska i Sverige, er den eneste kendte, overbevisende afbildning af graviditet fra vikingetiden.
    Figuren bærer kvindedragt og holder armene om en tydeligt svulmende mave - måske som et tegn på tilknytning til det barn, der er på vej.
    Men det er krigshjelmen, som den gravide kvinde har på, der især gør figuren interessant.
    Tilsammen viser det, at gravide kvinder - i hvert fald i kunst og fortællinger - kunne være indblandet i vold og våben og ikke bare var passive kroppe.
    Sammen med nyere fund af vikingekvinder begravet som krigere giver det stof til eftertanke om, hvordan vi forestiller os kønsrollerne i vikingetidens samfund, som vi ofte opfatter som meget maskuline.
    Det sidste spor, vi undersøgte, var tegn på dødsfald i forbindel...
    続きを読む 一部表示
    6 分

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。