『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 毎時 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Vi kan hjælpe koraller med at tilpasse sig et opvarmet hav Fulgte koralbestand i otte år Sjælden mulighed Genetisk kobling Tilpasning til fremtiden

    Vi kan hjælpe koraller med at tilpasse sig et opvarmet hav Fulgte koralbestand i otte år Sjælden mulighed Genetisk kobling Tilpasning til fremtiden
    2026/06/27
    I takt med at den globale opvarmning tager til, fører ekstreme hedebølger til omfattende tab af tropiske koralrev.
    De fleste koraller er afhængige af bittesmå algeceller, som lever i deres væv, hvor de udfører fotosyntese og producerer energi.
    Korallerne bruger denne energi til at opbygge deres skeletter, som danner selve revets struktur.
    I en verden, der bliver varmere og varmere, er udviklingen af tolerance over for hedebølger afgørende, hvis koralbestandene skal overleve. Naturlig tilpasning sker over mange generationer og er sandsynligvis allerede i gang.
    Men tempoet i denne tilpasning kan blive overhalet af opvarmningen af havet.
    Derfor opfordrer forskere og forvaltere af koralrev nu til såkaldt 'styret evolution' for at fremskynde tilpasningen.
    En lovende metode er selektiv avl, hvor man forsøger at fremme egenskaber, der giver bedre tolerance over for hedebølger. Vores nye studie undersøger, hvordan sådanne tiltag kan hjælpe korallerne med at modstå fremtidige hedebølger.
    Ved at se nærmere på det genetiske grundlag for varmetolerance og andre vigtige egenskaber som vækst, energireserver og reproduktion, viser vi både mulighederne for og begrænsningerne ved evolutionær tilpasning til ekstrem varmestress.
    Studiet tager udgangspunkt i en opdrættet koralbestand, som vi har fulgt gennem otte år i Palau, som er en øgruppe i det vestlige Stillehav.
    Kvantitativ genetik kan kaste lys over komplekse egenskaber som vækst og varmetolerance, som typisk er styret af hundredevis til tusindvis af gener.

    Det er værktøjer, som kan hjælpe os med at maksimere evolutionære fremskridt gennem selektion, og de har længe været brugt i landbrug og dyreavl – fra de afgrøder, vi spiser, til de hunde, vi har i vores hjem.
    To centrale begreber er vigtige her:
    'Genetisk værdi' beskriver, hvor egnet et individ er til avl.
    'Genetiske korrelationer' beskriver, hvordan forskellige egenskaber har et fælles genetisk udgangspunkt.
    Til beregning af dette skal man måle bestemte egenskaber som varmetolerance og samtidig vide noget om slægtskab mellem individer, for eksempel om de er hel- eller halvsøskende. Det er dog svært hos vilde koraller, som spreder sig vidt og ofte ikke er beslægtede med deres nærmeste naboer på revet.
    Vores opdrættede bestand, som rummer både beslægtede og ubeslægtede individer, giver en sjælden mulighed for at anvende kvantitativ genetik på voksne koraller.
    Forestil dig, at en voldsom hedebølge har ført til omfattende koraldød.
    Hvilke koraller bør vi vælge til formering eller avl?
    Det kan virke oplagt at vælge de overlevende, men overlevelse alene er ikke nødvendigvis tegn på genetisk robusthed over for varme.
    En koral kan have overlevet tilfældigt.
    Måske stod den i skygge eller havde større energireserver, mens alle dens slægtninge døde. Hvis man vælger sådanne individer til avl, vil det ikke nødvendigvis gøre fremtidige generationer mere modstandsdygtige.
    Hvis hele familier derimod enten overlever eller dør, tyder det på, at der er et genetisk grundlag for varmetolerance. Her kan kvantitativ genetik hjælpe med at træffe mere kvalificerede valg.
    Men uden naturligt forekommende hedebølger, hvordan finder vi så på forhånd de mest robuste koraller?
    Her har vi brug for en såkaldt proxy, en egenskab, der er let at måle, og som genetisk hænger sammen med (og derfor kan forudsige) et individs evne til at overleve en hedebølge.
    Vi testede korallernes varmetolerance under fire forskellige temperaturpåvirkninger: fra en måneds eksponering ved 32,5 °C til et hurtigt varmechok på op til 38,5 °C.
    Disse temperaturer ligger over det, man normalt ser i naturen.
    I takt med at de eksperimentelle forhold blev mere ekstreme, fandt vi, at koblingen til overlevelse under marine hedebølger blev svagere.
    De forskellige former for varmetolerance bygger nemlig på lidt forskellige biologiske mekanismer, så det er afgørende at vælge de rigtige egenskaber at teste.
    Hvis vi vælger de forkerte indikatorer, vil det ikke forbedre korallernes evne til at overleve...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Hvad er historien bag studenternes vogntur? Studenter dansede om monumenter Vognturen har altid været vild Overgangsritualer er universelle Dans i kreds er et stærkt symbol

    Hvad er historien bag studenternes vogntur? Studenter dansede om monumenter Vognturen har altid været vild Overgangsritualer er universelle Dans i kreds er et stærkt symbol
    2026/06/27
    Det er den tid på året: Musik, woooooo-råb, dytten og dansende studenter brager gennem gaderne.
    De festlige vogne bringer glæde, forventning og nostalgi, men de har også fået en af Videnskab.dk's læsere, Kasper, til at undre sig:
    "Hvordan startede traditionen med studenterkørsler, og hvordan har den udviklet sig?" skriver han til Spørg Videnskaben.
    Caroline Nyvang, der er kulturhistoriker og forsker i arkiver på Det Kongelige Bibliotek, kender nogle af de første kilder, der dokumenterer studenternes festkørsel.
    "Det er svært entydigt at afklare, hvornår man begynder at køre i studentervogne, men vi ved, at traditionen har mere end 100 år på bagen. Vi har skriftlige kilder, der nævner studenterkørsler med hestevogne i 1910'erne og 1920'erne," fortæller hun.
    Oprindeligt blev vognturen rundt til klassekammeraternes familier akkompagneret af en anden tradition, der vist ikke længere er så udpræget.
    "Studenterne dansede rundt om offentligt kendte monumenter i byerne. Aviser bragte fotos af unge, der dansede rundt om Christian den V´s rytterstatue på Kongens Nytorv i København med hinanden i hænderne," fortæller Caroline Nyvang.
    Andre ritualer omkring studenterkørslen har også ændret sig i takt med tidsånden. For eksempel hvad de nyudklækkede studenter spiser og drikker, hvordan de går klædt, og hvilken musik de danser til.
    Og nye ritualer er kommet til: I dag er det for eksempel normalt at hænge bannere med interne citater fra klassen på vognene, at lave memes, fælles playlister og særlige 'førertrøjer', som går på skift mellem klassekammeraterne undervejs på turen.
    Én ting har dog ikke ændret sig, siden de første studenter kørte rundt i hestevogne i begyndelsen af det forrige århundrede: Det går vildt for sig i dag, og det gjorde det også dengang, fortæller Caroline Nyvang.
    "Aviserne rapporterede om vilde drukgilder og studenter, der faldt af vognen. Vildskaben er gennemgående i hele den hundrede år lange periode."
    Caroline Nyvang mener, at studenterkørslen markerer en overgang eller transformation, hvor de unge bevæger sig fra identiteten som gymnasieelev, eller elev på en anden ungdomsuddannelse, til en ny status i det omkringliggende samfund.
    "De hedonistiske (nydelsesfulde, red.) og vilde ritualer i forbindelse med vognturen står i voldsom kontrast til den sobre og isolerede periode med eksamenslæsning, de lige har været igennem. Køreturen kan ses som de unges behov for at markere overgangen," siger hun.
    Ritualer, der markerer unges transformation fra en status til en anden, findes overalt i verden på tværs af kulturer og tidsaldre, fortæller Caroline Nyvang.
    Hun henviser til tre grundlæggende faser, som i 1910 blev beskrevet af den franske etnolog Arnold van Gennep:
    1. Adskillelse: Den unge forlader sin gamle status fysisk, socialt eller symbolsk. De danske studenter befinder sig i denne fase, når de træder ud af klasseværelset for at isolere sig under eksamenslæsningen, mener Caroline Nyvang.
    1. Overgang: Studenternes vogntur finder sted i denne fase, der markerer overgangen fra det gamle og velkendte til noget nyt. I denne fase befinder den unge sig mellem to verdener. Det markeres typisk med ritualer, hvor normale regler ophæves.
    1. Reintegration: Den unge træder ind i en ny social status, der anerkendes af det omkringliggende samfund.
    "I overgangsfasen er det vigtigt, at der er vidner til ritualerne, så de unges nye status bliver anerkendt. Derfor kører studenterne ikke i lukkede partybusser, men i åbne vogne, så alle kan se dem. Familierne, de kører rundt til, får også syn for sagn," siger Caroline Nyvang.
    Studenternes oprindelige dans rundt om rytterstatuen på Kongens Nytorv og andre offentlige monumenter er også en helt klassisk del af et overgangsritual, fortæller hun:
    "Det har en stærk symbolsk betydning at danse i ring om noget. I antropologien siger man, at den fysiske bevægelse er en afspejling af den indre bevægelse, der sker for individet."
    Andre ritualer og ungdomsuddannelser er kommet til siden begyndelsen ...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Her i landet kan du opleve solformørkelsen 12. august Københavns bedste udsigt til solformørkelsen Formørkelse over Mols Bjerge med opstillede teleskoper Gratis events i hele landet Livestream og livechat på Videnskab.dk

    Her i landet kan du opleve solformørkelsen 12. august Københavns bedste udsigt til solformørkelsen Formørkelse over Mols Bjerge med opstillede teleskoper Gratis events i hele landet Livestream og livechat på Videnskab.dk
    2026/06/26
    Den 12. august vil Månen bevæge sig ind foran Solen og skabe en solformørkelse i et omfang, der først vil ske igen i Danmark om 22 år.
    Formørkelsen, der vil komme til at dække 83-85 procent af Solen og sker ved aftenstid, markeres over hele landet.
    Her får du en guide til, hvor og hvordan du kan opleve den sjældne begivenhed.
    Videnskab.dk fejrer solformørkelsen ved at afholde to arrangementer på selve dagen.

    I hovedstaden er der flere muligheder for at se Solen gå i sort.
    Hos Videnskab.dk inviterer vi til et arrangement i naturskønne omgivelser ved Amager Naturcenter på Kalvebod Fælled, hvor udsigten til solformørkelsen er særligt god.
    Her vil astrofysiker Peter Laursen, rumforsker Jens Frydenvang og biolog Jes Aagaard svare på spørgsmål og guide dig gennem begivenheden sammen med journalist på Videnskab.dk Kristoffer Lottrup.
    Videnskab.dk uddeler gratis solformørkelsesbriller, så længe lager haves.
    Videnskab.dk er også tilstede på Djursland i Østjylland.
    Her indtager vi Ebeltoft Strandbar og følger Månen og Solens fine dans hen over Mols Bjerge og med udsigt til Ebeltoft Vig.

    Her vil astrofysiker Karsten Frank Brogaard svare på spørgsmål og guide dig gennem formørkelsen i selskab med journalist på Videnskab.dk Frederik Sonne.
    Du kan også følge med gennem opstillede teleskoper og træde ind i et kontrolrum og styre et teleskop i Australien.
    Videnskab.dk uddeler gratis solformørkelsesbriller, så længe lager haves.
    Solformørkelsen 2026 bliver en landsdækkende begivenhed.
    Så uanset hvor du befinder dig, vil der være mulighed for at opleve den, så længe du har god udsigt mod den vestlige horisont.
    I Jylland kan du blandt andet opleve formørkelsen hos Science Museerne i Århus, på Vadehavscentret i Ribe og Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro.
    På Fyn inviterer Syddansk Universitet, SDU, i Odense til et arrangement med begrænset plads. Skibhusgården i Odense og Naturdestination Skovsgaard ved Rudkøbing afholder events.
    I København kan du blandt andet se solformørkelsen på Amager Strand hen over Københavns tage, inden solen forsvinder bag benzinøen.
    Rundetaarn og Cinemateket åbner også dørene for en unik oplevelse, og du opleve solformørkelsen på Experimentariums tagterrasse i Hellerup.
    På Sjælland er kan du blandt andet se med på Observatoriet i Brorfelde tæt ved Holbæk, Akademigrunden i Sorø og Kroppedal Museum i Taastrup.
    På Bornholm skaber NaturBornholm i Aakirkeby nogle særlige rammer for formørkelsen.
    Få overblik over gratis events i hele på sol26.dk.
    Videnskab.dk's dækning af solformørkelsen 12. august foregår naturligvis også digitalt.
    På siden videnskab.dk/sol26 kan solformørkelsen også ses via video-livestream. På samme side bliver det muligt at chatte med eksperter og få svar på alverdens spørgsmål om Solen, Månen og selvfølgelig solformørkelsen, mens den foregår.
    Du kan allerede nu indsende spørgsmål til eksperterne via formularen herunder:
    続きを読む 一部表示
    3 分
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません