『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

このコンテンツについて

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Nej, Mette F. - det er ikke korrekt, at "60 procent" af drengene ikke ses fysisk i fritiden

    Nej, Mette F. - det er ikke korrekt, at "60 procent" af drengene ikke ses fysisk i fritiden
    2025/10/30
    "På skærmen ser de ting, de ikke skal se. Og hele 60 procent af de 11-19-årige drenge ses i fritiden ikke med en eneste ven fysisk i løbet af en uge."
    Sådan faldt ordene fra statsminister Mette Frederiksens (S) tale ved Folketingets åbning den 7. oktober.
    "60 procent," gentog Mette Frederiksen og cementerede sin pointe.
    Unge danske drenge ses rigtignok mere online og mindre fysisk under frie rammer i deres fritid - det er der meget forskning, der tyder på.
    Men passer det, at 60 procent af de unge drenge ikke ses fysisk med en ven i løbet af en uge?
    Næppe.
    For tallet optræder ikke i nogen danske studier eller undersøgelser, påpeger flere forskere.
    "Det der med, at 60 procent af de unge drenge ikke ser en eneste ven fysisk i fritiden - det er ikke helt korrekt," siger Karen Margrethe Dahl, medforfatter til en rapport om emnet, til Videnskab.dk.
    En rapport, der måske har ledt til det fejlagtige tal.
    Stine Liv Johansen, lektor kommunikation ved Aarhus Universitet, fremhævede statsministerens talfejl i en kommentar til Politiken.
    Men hvordan er påstanden opstået? Og hvad kan man egentlig konkludere om unge drenges samvær med hinanden?
    For at svare på spørgsmålene har vi talt med følgende forskere:
    Karen Margrethe Dahl, chefanalytiker og socialforsker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
    Claus Ekstrøm, biostatistiker og professor ved Københavns Universitet
    Det vides ikke med sikkerhed, hvad statsministeren baserer sin påstand på. Videnskab.dk har spurgt i Statsministeriet, men her henviser man i stedet til Børne- og Undervisningsministeriet.
    Det er dog "muligvis" en pressemeddelelse fra VIVE, som Mette Frederiksen refererer til. Det anerkender socialforskeren Karen Margrethe Dahl.
    I VIVEs egen omtale af rapporten 'Børn og Unge i Danmark 2022' har man siden december 2022 kunne læse en sætning, som heller ikke er korrekt:
    "Over halvdelen af de 11-19-årige drenge mødes ikke med deres venner i løbet af ugen," lyder påstanden, som har spredt sig til en lang række danske medier, herunder til en note på Videnskab.dk:
    Men "der skulle i stedet have stået 'mødes ikke med deres venner flere gange om ugen'," understreger Karen Margrethe Dahl.
    Efter en henvendelse fra Videnskab.dk har VIVE nu "justeret" pressemeddelelsen, oplyser forskningsinstituttet.
    Men hvad man kan man så konkludere ud fra VIVEs forskning?
    På side 113 i rapporten 'Børn og Unge i Danmark 2022' kan man se en graf over fysisk samvær mellem danske unge.
    Grafen handler om danske unges 'uformelle fysiske samvær' og hvordan de er i kontakt med hinanden 'uden for skole og uden for fritidsaktiviteter', fremhæver Karen Margrethe Dahl.
    Stregerne viser et tydeligt fald, især for drengene i alderen 11-19 år, hvor under halvdelen ser hinanden fysisk. Men det er en vigtig detalje, at spørgsmålet bag grafen går på, om de unge ser hinanden 'flere gange om ugen'.
    "Hvis statsministerens påstand og påstanden VIVEs egen pressemeddelelse er baseret på den her graf, så er de begge forkerte," siger Claus Ekstrøm, professor i statistisk ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
    "Grafen handler jo om unge, som ser hinanden 'flere gange om ugen', og derfor er der en gruppe, som påstandene slet ikke tæller med: Dem, som i hvert fald har fysisk kontakt med hinanden én gang om ugen."
    Spørgsmålet er så:
    Hvor stor en andel af de unge drenge ser slet ikke deres venner fysisk i fritiden?
    "Det kan jeg ikke svare dig på, for det tal har jeg ikke," lyder det fra Karen Margrethe Dahl fra VIVE.
    "Vi kan sige, at over halvdelen af drengene i alderen 11-19 år ikke ser deres venner fysisk og 'uformelt' i fritiden 'flere gange om ugen'. Det er det tal, vi har med i rapporten."
    Man kan dog konstatere et fald i det fysiske samvær i perioden 2009-2021, tilføjer Karen Margrethe Dahl.
    Mest dramatisk er faldet for de 11-årige drenge: Fra 72 procent, som havde fysisk samvær med venner flere gange om ugen i 2009, til 40 procent i 2021.
    "Så statsministeren har jo ret i, at især unge drenges ...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • 3 forklaringer: Derfor ser vi spøgelser, ånder og gespenster

    3 forklaringer: Derfor ser vi spøgelser, ånder og gespenster
    2025/10/30
    Fra spøgelser til gespenster, hekse til troldmænd: Halloween er den tid på året, hvor vi samles for at fejre alt det overnaturlige.
    Men det handler om mere end udklædninger og rasleture. Troen på spøgelser er nemlig temmelig udbredt:
    38 procent af adspurgte briter tror på genfærd og spøgelser, og et tilsvarende antal rapporterer, at de endda har set et spøgelse.
    Ordet 'spøgelse' dækker et overnaturligt, menneskelignende og skræmmende væsen samt forestillingen om, at ånder fra afdøde - både mennesker og dyr - kan påvirke den fysiske verden.
    Idéen om, at gespenster kan opsøge en person eller et sted med den hensigt at plage, straffe eller hævne sig, dækker alt fra en følt tilstedeværelse eller genstande, som bevæger sig, til decideret åndeaktivitet.
    Men i vores verden fyldt med videnskab, fornuft og logik gemmer der sig ofte en ganske enkel forklaring bag de skræmmende, uhyggeligelige oplevelser.
    Så med Halloween lige om hjørnet får du her de tre mest udbredte videnskabelige og psykologiske forklaringer på hjemsøgelse, ånder, uhygge og alt det overnaturlige - selvom det lige skal nævnes, at mange vigtige spørgsmål stadig mangler svar.…
    Forklaringer på hjemsøgelse trækker ofte på psykologiske faktorer som for eksempel såkaldt suggestion - psykisk påvirkning:
    Vi er ganske enkelt mere tilbøjelige til at opleve et sted som spøgelsesagtigt og overnaturligt, hvis vi får at vide, at stedet er hjemsøgt.
    Et klassisk studie lod deltagerne besøge fem områder i et teater og derefter udfylde et spørgeskema om deres oplevelser og følelser.
    Før turen fik én gruppe deltagere at vide, at stedet var hjemsøgt, mens den anden gruppe fik at vide, at bygningen var under renovering.
    Ikke så overraskende rapporterede gruppen, der fik at vide, at stedet var hjemsøgt, langt mere intense oplevelser, som lignene noget, man forbinder med paranormale hændelser.
    Verbal suggestion har også vist sig at øge opfattelsen af det paranormale. Det har forskning i spiritistiske seancer, paranormal bøjning af metal og clairvoyance vist - især når suggestionen stemmer overens med personens eksisterende tro på det overnaturlige.
    Men forskning i virkelige omgivelser har givet blandede resultater. Et studie i det angiveligt hjemsøgte Hampton Court (kongeligt palads sydvest for London, red.) viste, at suggestion ikke havde effekt på deltagernes forventninger om at opleve noget usædvanligt - eller på deres tendens til at tilskrive forskellige fænomener til spøgelser.
    Så vi kan med rette sige, at effekten af suggestion afhænger af den enkeltes tro, og selvfølgelig er personer, der tror på det paranormale, mere tilbøjelige til at acceptere sådanne fænomener, mens skeptikere vil afvise dem.
    Andre forklaringer bygger på miljømæssige faktorer, som for eksempel elektromagnetiske felter.
    Den canadiske neuroforsker Michael Persinger har vist, at påvirkning af hjernens tindingelapper med varierende elektromagnetiske felter kan fremkalde oplevelser, der minder om hjemsøgelse - som for eksempel følelsen af en tilstedeværelse, en fornemmelse af Gud eller oplevelsen af at blive rørt.
    Det er blevet bemærket, at steder, der ofte forbindes med hjemsøgelse - som for eksempel Hampton Court - har ustabile magnetfelter.
    På samme måde menes infralyd (som er lyd med så lavt svingningstal - under 20 Hz - at den normalt ikke kan opfattes af menneskets øre) også at kunne forklare sådanne fænomener.
    Flere studier har koblet infralyd til mærkværdige sanseoplevelser.
    I ét eksempel blev moderne musikstykker spillet live med infralyd indlejret, og publikum blev derefter bedt om at beskrive deres reaktion. Her blev der rapporteret om flere usædvanlige oplevelser, når infralyd var til stede - kuldegysninger, nervøsitet, bølger af frygt og ubehagelige eller sørgmodige følelser.
    'Overnaturlige' oplevelser kan også skyldes reaktioner på giftige stoffer - som eksempelvis kulilte, formaldehyd og pesticider.
    Det er desuden blevet foreslået, at hallucinationer forårsaget af giftig skimmelsvamp kan fremkalde op...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • KOL kan spores i generne. Derfor bør vi starte behandlingen langt tidligere

    KOL kan spores i generne. Derfor bør vi starte behandlingen langt tidligere
    2025/10/30
    I Danmark er der 400.000 mennesker, der lever med sygdommen KOL. Det er en lidelsesfuld sygdom, der gør det svært at trække vejret, og som nedsætter livskvaliteten.
    Vi er længe blevet fortalt, at KOL opstår som en følge af rygning eller indånding skadelige kemikalier.
    Det er sandt, men der er mere til historien. Nyere forskning viser nemlig, at bestemte gener giver større risiko for at udvikle KOL.
    Jeg har netop udgivet en videnskabelig artikel i tidsskriftet Journal of Allergy and Clinical Immunology, som belyser hvordan genetik og lungefunktion hænger sammen, og som viser konsekvenserne af en dårlig lungefunktion i den tidlige barndom.
    Hvis vi ønsker at skabe bedre livsudsigter for KOL-patienter, skal vi udnytte denne viden til at lave tidligere og mere målrettet behandling.
    KOL, eller kronisk obstruktiv lungesygdom, er en alvorlig sygdom, hvor luftvejene er kronisk betændte og forsnævrede. Det gør det svært for luften at passere frit, når man trækker vejret.
    Samtidigt nedbrydes de små, ballonformede lungeblærer (alveoler), så der bliver mindre overflade til at optage ilt. Resultatet er, at man oplever åndenød, hoste og nedsat lungekapacitet. Dette bliver gradvist værre over tid.
    KOL er i dag årsag til 5 procent af alle dødsfald i verden ifølge WHO. Mange kalder sygdommen for "rygerlunger", fordi rygning er den største risikofaktor.
    Vores forskning viser dog, at en del af risikoen for at udvikle KOL i nogle tilfælde kan spores helt til fødslen.
    I vores studie fandt vi frem til, at 20 procent af børn fødes med en høj genetisk risiko for dårlig lungefunktion, og problemerne tiltager gennem barndommen og ungdommen.
    Børnene fødes med dårligere lungefunktion, der minder om det, der sker med lunger hos KOL-patienter i alderdommen.
    Niveauet i barndommen er bare ikke så problematisk, at man kan kalde det KOL. Men risikoen for, at det udvikler sig til KOL er høj.
    Samtidig har disse børn øget risiko for alvorlige astmaanfald og luftvejsinfektioner, der kan kræve indlæggelse, ofte inden for de første leveår.
    Resultaterne peger på, at KOL ikke kun er en sygdom, der opstår sent i livet på grund af alderdom eller miljømæssige påvirkninger såsom rygning, men en sygdom der begynder inden man er født.
    For at finde ud af, hvordan generne spiller ind på børns lungefunktion, fulgte vi 400 børn helt fra de var nyfødte til de var 18 år gamle.
    Allerede få uger efter fødslen målte vi deres lungefunktion med specialudstyr. Op gennem barndommen og ungdommen kom børnene jævnligt til kliniske undersøgelser.
    Her blev der målt spirometri - altså hvordan deres lunger fungerer, samt hvor nemt luften kan passere gennem luftvejene - og taget blodprøver.
    Samtidig brugte vi polygeniske risikoscorer til at udregne hvert barns genetiske risiko for KOL (læs mere i faktaboksen nedenfor).
    Derudover koblede vi vores resultater sammen med store danske registre, som rummer information om børns indlæggelser med astma og luftvejsinfektioner.
    På den måde kunne vi både følge børnene gennem løbende undersøgelser og samtidig se, om vores resultater afspejlede virkeligheden. Altså om resultaterne kunne sige noget generelt om danske børn.
    Som det er tilfældet med al forskning, er der også forbehold ved dette studie. Vores studie omfattede primært børn med europæisk baggrund, så konklusionerne kan ikke nødvendigvis drages for alle befolkningsgrupper.
    KOL er en sygdom, der udvikler sig over mange år, og vi kan endnu ikke forudsige præcist, hvem der senere får diagnosen.
    Vi kan dog se, at nogle børn allerede tidligt har en mere obstruktiv lungefunktion. Det vil sige, at deres lunger har sværere ved at puste luften ud, end raske lunger har, fordi luftvejene er forsnævrede - og det er den vigtigste markør for KOL.
    Det betyder, at disse børn formentlig har højere risiko for KOL senere I livet.
    Vores resultater viser desuden, at hvis man starter livet med nedsat lungefunktion, bliver problemet kun mere udtalt gennem barndommen og ungdommen.
    Altså hvis børnene starter med 10 proce...
    続きを読む 一部表示
    6 分
まだレビューはありません