『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 毎時 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • "Jeg magter det ikke": Skolebørn er udmattede på flere måder "Man får energi af ordet fri" Træthed er en udbredt udfordring Forskellige former for udmattelse "Kan vi ikke snart få bevægelse?" Skolebørns udmattelse skal tages alvorligt

    "Jeg magter det ikke": Skolebørn er udmattede på flere måder "Man får energi af ordet fri" Træthed er en udbredt udfordring Forskellige former for udmattelse "Kan vi ikke snart få bevægelse?" Skolebørns udmattelse skal tages alvorligt
    2026/08/18
    "Har vi ikke fri?"
    Flere elever i 7. klasse sukker opgivende, da deres lærer kommer ind efter 12-frikvarteret og annoncerer to timers madkundskabsteori.
    40 minutter senere ligger to tredjedele af klassen ind over deres borde, nogle med lukkede øjne, mens en video om mælkeprodukter kører på tavlen.
    Der er varmt og halvmørkt i lokalet, og luften er tung. Da klassen får pause, styrter de fleste drenge mod gymnastiksalen, mens pigerne går i retning mod et sofaområde for at slappe af.
    Madkundskabstimen er én af flere hverdagssituationer, jeg har observeret på en jysk forstadsskole.
    I 2025 fulgte jeg undervisning og frikvarterer i en 2., 4. og 7. klasse og interviewede elever, lærere, pædagoger og sundhedsplejerske om krop og trivsel. Resultaterne er netop blevet publiceret.
    Her viste det sig, at børnene forbandt trivsel med skiftende energiniveauer og udmattelse, og at denne udmattelse handlede lige så meget om skolens rammer, rytmer og krav som om søvnmangel.
    Som Agnes fra 4. klasse siger:
    "Jeg føler egentlig, at jeg passer ret godt ind på den her skole. Jeg har det ret godt. Der er ikke rigtigt noget, jeg er bange for eller ikke har det godt med."
    Veninden Asta indskyder: "Kun lige om morgenen, der er jeg meget træt."
    Pigerne forklarer, at de også er meget trætte i sidste time, men at det hurtigt ændrer sig, når skoleklokken ringer.
    "Lige når vi har fri, så får man bare megameget energi," siger Asta.
    "Man får energi af ordet fri," konkluderer Emma.
    Pigernes samtale peger på, at udmattelse er en del af skolehverdagen, og at energiniveauer skifter alt efter situationen.
    Et nyt studie peger på, at træthed er en udbredt og voksende udfordring i nordiske skoler, og at det er forbundet med dårligere læring og uroskabende adfærd i timerne.
    Studiet er baseret på 4.-klasseelevers egne angivelser af, hvor ofte de føler sig trætte ved skolestart.
    Ifølge Skolebørnsundersøgelsen giver hvert fjerde danske barn udtryk for at være træt hver morgen, og halvdelen mindst én morgen om ugen. Tallene har været stigende siden 1980'erne.
    Særligt siden årtusindeskiftet har der med udbredelsen af smartphones været øget opmærksomhed på børn og unges søvn.
    Få studier har imidlertid undersøgt, hvordan skolebørns niveauer af energi og udmattelse skifter i løbet af dagen.
    Et dansk studie viser, at elevers faglige præstationer gradvist forringes i takt med, at skoledagen skrider frem, men at præstationerne forbedres efter pauser, hvilket kan indikere, at der her sker en form for 'opladning' af energi.
    Det er dog stadig uklart, hvordan sociale og strukturelle forhold i skolehverdagen spiller ind på skiftene mellem energi og udmattelse.
    Udmattelse viste sig forskelligt blandt de skoleelever, jeg mødte.
    Især de ældre elever lå hen over bordene, pakkede sig ind i tæpper og gabte højlydt.
    Blandt de yngre elever viste udmattelse sig oftere gennem uro: snakke på tværs af lokalet, banken i bordet eller bevægelse ind og ud ad døren.
    Hermed var udmattelse og høj energi ikke altid modsætninger, som to 7.-klassespiger forklarer:
    "Sidste time er sådan lidt hulter til bulter, fordi alle har så lidt energi, at det føles, som om de har mere energi. Så folk råber og alt muligt," siger Ester, og Sofie tilføjer:
    "De har ikke energi nok til at tie stille."
    I vores undersøgelse fik mine kolleger og jeg øje på tre overlappende former for udmattelse:
    Fysisk udmattelse: når eleverne er trætte efter idræt, frikvarter eller utilstrækkelig nattesøvn.
    Mental udmattelse: ofte udtrykt gennem vendinger som "jeg magter det ikke" og "jeg orker det ikke" – som når eleverne ikke 'magter' madkundskab, eller at det kun er mandag.
    Social udmattelse: når træthed smitter som en stemning i klassen, som i scenen fra 7. klasse, hvor den kommer til at udtrykke en kollektiv modstand mod lærerens program.
    Gennem både observationer og interviews blev det tydeligt, at elever og lærere abonnerede på en fælles fortælling om bevægelse som modvægt til udmattelse.
    Agnes fra 4. forklarer:
    "Jeg synes, det er ret...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Alle elsker internettets mange kattevideoer - bortset fra kattene selv

    Alle elsker internettets mange kattevideoer - bortset fra kattene selv
    2026/08/18
    Miav-av-av...?
    Selvom internettet elsker videoer af katte, der interagerer med mennesker gennem leg, er det ikke ensbetydende med, at kattene selv er så vilde med legen. Det skriver University of Adelaide i en pressemeddelelse.
    Ifølge et nyt studie publiceret i tidsskriftet Anthrozoös kan kattene i videoerne, hvor de ofte hvæser, bider, kradser eller forsøge at komme væk gennem leg, faktisk lide under opførslen fra deres menneskelige ejere – noget, som mennesker ofte overser.
    I studiet tog forskere og analyserede 1.100 kommentarer til 11 videoer af katte, der viste skadelige legende interaktioner. Videoerne blev markeret som 'leg' af dem, der uploadede videoerne.
    I nogle tilfælde viste videoerne dog faktisk, hvordan kattene blev fysisk skadet under interaktionen.
    Selvom kattene led overlast i legen, var 75 til 93 procent af kommentarerne på alle videoerne positive over for interaktionen. Sagt med andre ord misforstod seerne ofte grundlæggende tegn på kattens kropssprog.
    Undersøgelsen viste også paralleller mellem mønstre i seernes kommentarer og bredere samfundsmæssige fortællinger, herunder kvindefjendske og nedladende kommentarer.
    Leg er i stigende grad blevet promoveret af fortalere og praktikere som et redskab til at skabe tilknytning.
    Men studiets forfattere siger dog, at disse resultater fremhæver et kritisk behov for at uddanne offentligheden i at genkende tegn hos katte og respektere kattene under legeinteraktioner.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Forskernes 3 bedste råd til at opdrage dit lille barn Opdragelsesråd #1: Rutiner er guld værd Opdragelsesråd #2: Læs bøger og ta' på museum Opdragelsesråd #3: Sænk skuldrene lidt, mor og far

    Forskernes 3 bedste råd til at opdrage dit lille barn Opdragelsesråd #1: Rutiner er guld værd Opdragelsesråd #2: Læs bøger og ta' på museum Opdragelsesråd #3: Sænk skuldrene lidt, mor og far
    2026/08/18
    Opdragelse er… svært!
    I en artikel på Videnskab.dk har vi for nylig beskrevet, hvad moderne opdragelse egentlig er for en størrelse, og hvad forskningen bakker op om anno 2026.
    Nu er det tid til at dykke lidt ned i, hvordan man så rent faktisk tackler nogle kendte hverdagssituationer, hvor opdragelse og værdier er i spil.
    For udover at man skal give sit barn omsorg, kærlighed, mad og tøj på kroppen, er der nogle konkrete forskerråd, der kan lette hverdagen hos børnefamilier.
    Hvordan håndterer man for eksempel nedsmeltninger, når man siger nej til is? Og kan man egentlig forebygge vredesudbrud?
    Alt det og mere til får du svar på i denne artikel, hvor vi har bedt en psykologiprofessor, en sociolog og lektor i pædagogisk udvikling om at give deres bedste råd til at opdrage små børn.
    "Mor, må jeg få en is?"
    Sætningen kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på forældre, der nu skal vægte mellem idealer for sundhed og så de voldsomme vredesudbrud, der kan komme, når man siger nej til viljestærke børn i alderen to til fem år.
    Man kan selvfølgelig stå fast og vise, at man er den frygtløse leder. Men hvis man virkelig vil knække nødden til, hvordan man tackler hverdagens dilemmaer om is, slik og kage, er der en anden tilgang, man kan forsøge sig med:
    "Rutiner er virkelig guld værd," siger Mads Thomsen, der er lektor i pædagogisk psykologi på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
    Den genkendelige gentagelse er genial, hvis barnet har mange nedsmeltninger over ikke at få is og slik, når det har lyst, uddyber han.
    "Fredagsslik som koncept jo ret hjælpsomt. Barnet kender måske ugedagene nogenlunde og ved, at på fredag, så får jeg det, jeg virkelig gerne vil have," siger Mads Thomsen.
    Dog er det vigtigt at forstå, at barnets reaktion på eksempelvis ikke at måtte få is eller slik ikke sker i bevidst trods eller "for at provokere", som han formulerer det.
    "Børn er meget impulsstyrede. Og de må gerne opleve, at de også har indflydelse på deres hverdag," siger Mads Thomsen.
    Rutinerne kan gøre det lettere for forældre at undgå skældud og for barnet at vide, hvornår det har udsigt til søde sager.
    "Det er vigtigt at øve sig på rutinerne i et roligt tempo med masser af ros og leg. Og tilpas, hvis der er for langt imellem den søde gevinst. Øv jer sammen, og husk, I er et team," lyder opfordringen fra Mads Thomsen.
    "Jeg vil se fjernsyn. JEG VIL SE FJERNSYYYYN!!"
    Børn kan hurtigt blive vrede og kede af det, hvis forældre sætter grænser for eksempelvis skærmforbrug. Men er der en måde at forebygge nedsmeltninger helt generelt?
    Ja, lyder svaret fra Lene Tanggaard, der er professor, og som blandt andet arbejder med pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet.
    I sin nye bog 'Når følelserne tager magten' fra 2025 beskriver hun, hvordan man kan lære børn at håndtere deres følelser.
    "I dag er der rigtig meget fokus på, at man skal tale børn ned – altså bruge ord, når man prøver at berolige. Men faktisk er der et andet trick til at forebygge nedsmeltninger," siger Lene Tanggaard.
    I legen kan børn enten alene, sammen med andre børn eller med forældre, udforske deres egne grænser og følelser, forklarer hun.
    "Derfor er det helt vildt vigtigt, at børn får lov at lege. Og også uden forældrene," siger hun med et smil og fortæller, at mange forældre i dag er så ivrige efter at lege med deres børn og beskytte dem, at børnene ikke altid opnår de gode effekter af legen.
    "Børnene skal selv klatre op på den høje gren og mærke, at: 'Hov, det her er højt oppe'," lyder det fra Lene Tanggaard.
    Hun peger også på, at litteratur og kunst kan lære børn at håndtere svære følelser.
    "Eksempelvis bøger om børn, der 'går agurk'. At læse om følelserne kan gøre, at børnene forstår sig selv på en ny måde, og måske ikke selv behøver at gå agurk," siger Lene Tanggaard.
    "Når vi leger, oplever kunst på et museum eller læser, er det en kæmpe pulje af levede erfaringer, vi får serveret. Vi kan mærke det i kroppen på en anden måde, end når nogen fortæller os noget".
    Derudover er det...
    続きを読む 一部表示
    6 分
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません