『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

概要

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • 'Fibermaxxing': Skal vi virkelig spise mere fiber?

    'Fibermaxxing': Skal vi virkelig spise mere fiber?
    2026/03/22
    En TikTok-video af en skål chiagrød med jordbær og gojibær under hashtagget #fibermaxxing har fået mere end 1,8 millioner visninger.
    I videoen skriver kvinden bag, at hendes oppustethed forsvandt efter at have spist det hver morgen:
    "Jeg fibermaxxer," siger en læge og forfatter ligeledes i en Instagram-video, hvor hun fortæller om, hvordan hun forsøger at indtage mere end den daglige anbefalede mængde kostfibre.
    Kigger man på det sociale medie, har fiber nærmest erstattet protein som sundhedstrend, og nu tales der overalt om såkaldt 'fibermaxxing'.
    Det er en trend, som handler om at få eller endda overskride de anbefalede mængder for kostfibre. Lige nu findes 5.010 opslag under hashtagget 'fibermaxxing' på TikTok.
    Men er det sådan, at vi mangler fibre og derfor skal maksimere vores indtag?

    Ja, der er faktisk god grund til at fokusere på ens fiberindtag, lyder det korte svar fra en forsker. Det er der to årsager til:
    1. Fiber har en lang række sundhedsfordele
    2. Vores fiberindtag i Danmark halter, viser en ny undersøgelse
    9 ud af 10 danskere får ikke nok fiber, ifølge den nye nationale kostundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet:
    Kun 10-15 procent af 11-17-årige og voksne mellem 18-50 år når den daglige anbefaling på 30 gram kostfibre.

    Vi har talt med følgende forsker:
    Marie-Luise Puhlmann, postdoc ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Hun forsker i kostfibre og tarmbakterier.

    I et systematisk review og metaanalyse udgivet i The Lancet samt et review i Clinical Nutrition har forskere undersøgt de forskellige sundhedsfordele ved kostfibre. De viser, at kostfibre kan give:
    Lavere blodtryk
    Lavere kolesterol
    Øget levetid
    Lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme
    Lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes
    Derudover er fibre med til at stabilisere blodsukkeret og øge mætheden. Samtidig gør en fiberrig kost, at man nemmere kan komme på toilettet, siger Marie-Luise Puhlmann.
    Forskning har også vist, at fibre er med til at "gøre vores tarmbakterier glade".
    Vi kan ikke selv nedbryde kostfibre i vores tarme. Men det kan bakterierne i tarmene. Når tarmbakterierne nedbryder fibrene, producerer de små forskellige molekyler, som er gode for både tarmen og resten kroppen, forklarer hun.
    "Vi er stadig i gang med at forstå, hvordan det her fungerer. Men vi ved, at hvis du spiser nok fibre, sænker du risikoen for mange forskellige sygdomme," siger Marie-Luise Puhlmann.
    Med andre ord er der mange sundhedsfordele ved at spise mere fiber.
    "Det her er rent faktisk en relevant trend at fokusere på, fordi de fleste danskere får for lidt fiber," siger Marie-Luise Puhlmann om fibermaxxing.
    Kan man 'maxxe' ud?
    De officielle kostråd anbefaler, at voksne får mellem 25 gram (kvinder) og 35 gram (mænd) kostfibre om dagen.
    Men de 25-35 gram er faktisk den anbefalede minimumsmængde. Derfor vil man godt kunne spise flere kostfibre end anbefalingerne, så længe man har en balanceret kost med tilstrækkelig protein, sundt, umættet fedt og drikker nok vand.
    "Der sker ingen direkte skade ved at øge dit fiberindtag over 30 gram dagligt," siger hun.

    Der findes imidlertid ikke meget forskning, der viser, hvad der sker, hvis man overskrider de daglige fiberanbefalinger. Men de få studier, der er, tyder på, at vi kun har gavn af at ligge højere.
    Hvis man øger fiberindtaget for hurtigt, især langt over grænserne, kan man dog opleve mave-tarm-problemer, diarré eller oppustethed. Da fibertilskud hurtigt kan øge indtaget markant, anbefales det som udgangspunkt at fokusere på at spise hele fødevarer, siger Marie-Luise Puhlmann.
    De anbefalede grænser har også set anderledes ud i fortiden:
    "I 1960'erne anbefalede Denis Burkitt, en irsk kirurg med indsigter i kostfibre, at man spiste så meget som 50 gram fibre om dagen," siger Marie-Luise Puhlmann og henviser til et studie, der undersøgte det.
    Forskere har også haft teorier om, at vores forfædre kan have spist op til 100 gram fibre om dagen.
    Hvordan øger man sit fiberindtag på en sikker måde?
    Men har ...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Forskernes ønskeliste til politikerne: Sådan løser vi unges mistrivsel

    Forskernes ønskeliste til politikerne: Sådan løser vi unges mistrivsel
    2026/03/21
    Trivslen blandt unge i Danmark er faldet gennem de seneste år.
    Stadigt flere unge fortæller, at de ofte føler sig stressede, pressede eller ensomme, og andelen med symptomer på mistrivsel er steget.
    Værst står det til blandt de ældste elever i grundskolen. I 8. klasse er det for eksempel næsten hver tredje pige og hver ottende dreng, der har lav livstilfredshed.
    Landets politikere har flere bud på, hvad der skal til for at vende udviklingen.
    Venstre vil afsætte fem milliarder kroner om året til skolerne - blandt andet til flere lærere og pædagoger, som kan styrke elevernes trivsel. Den nuværende regering vil forbyde sociale medier for børn under 15 år i forsøget på at bremse den faldende trivsel.
    Men hvad peger forskningen på? Her er tre forskeres ønskeliste til den kommende regering.

    Skolerne mangler viden om køn og identitet
    Hvis det står til Niels Ulrik Sørensen,professor ved Center for Ungdomsforskning (CeFU) på Aalborg Universitet, skal den kommende regering rette et fokus mod LGBTQ+-eleverne.
    Deres trivsel i særligt folkeskolens ældste klasser er nemlig væsentligt dårligere end deres klassekammeraters. Og da gruppen af unge, der identificerer sig som LGBTQ+ udgør 12 procent på landsplan, er det et problem, der fylder meget, fortæller professoren.
    Hans hovedbudskab til politikerne er derfor klart: Vi skal have opgraderet lærernes og de andre voksnes viden om køn, identitet og seksualitet ude på skolerne, blandt andet gennem en bedre seksualundervisning.
    Anbefalingen udspringer blandt andet af de erfaringer, Niels Ulrik Sørensen sammen med danske og svenske kollegaer har gjort sig i sit arbejde med et igangværende forskningsprojekt, ledet af Göteborgs Universitet, der undersøger årsagerne til LGBTQ+-unges mistrivsel.
    "Samfundet har rykket sig lynhurtigt på det her område, og det kan især være svært for os, der ikke længere er unge at følge med. Det gælder også ude på skolerne, hvor de voksne ofte halter bagefter. De ved simpelthen ofte for lidt om hele det her område," slår professoren fast.
    "På nogle måder så ser vi faktisk, at de unge på nogle måder ved mere end de voksne," tilføjer han.
    Konsekvensen er, at de unge pludselig selv indimellem står overfor at skulle forklare deres klasse komplekse begreber som for eksempel hvad det vil sige at være non-binær eller transkønnet.
    Det betyder, at de unge "ofte bliver gjort til eksperter på deres eget felt," som forskeren formulerer det.
    Men det er en uholdbar situation.
    "Når en elev i forvejen kæmper med at finde sin plads i livet, og måske befinder sig på kanten af klassefællesskabet, kan det være voldsomt at skulle bære ansvaret for at oplyse sine omgivelser om noget, der både kan være sårbart og personligt."
    Derfor efterspørger forskeren et vidensløft, så lærerne fremover står stærkere fagligt.
    Samtidig peger han på, at skolerne helt generelt skal arbejde med brede indsatser, der har fokus på, hvordan sociale fællesskaber samt eksklusion og inklusion fungerer.

    En forståelseskrise - ikke en trivselskrise
    Mange taler i dag om en trivselskrise blandt unge. Men ifølge Joachim Meier, der er ph.d. og ekstern lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet, rammer den beskrivelse ved siden af. Vi står snarere i en forståelseskrise.
    "Vi mangler andre måder at forstå det svære i ungdomslivet på,, som ikke fortrinvist er psykiatriske. Når vi ikke har det, risikerer vi at tolke almindelige menneskelige udfordringer som psykisk sygdom."
    Joachim Meier beskæftiger sig blandt andet med det, han kalder patologisering - altså sygeliggørelse - af ungelivet. Ifølge ham bliver unges modgang i stigende grad forklaret med psykiatriske diagnoser.
    "I dag fungerer systemet ofte sådan, at at der skal en diagnose til for at få hjælp og støtte. Det skaber en uhensigtsmæssig kultur, hvor unge eller deres familier søger en diagnose, fordi det er vejen til at få hjælp."
    I stedet bør en ny regering gøre det muligt for unge at få støtte uden først at skulle have en psykiatrisk diagnose. Det kræver...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Særlig sprogbrug kan skræmme nogle ansøgere væk

    Særlig sprogbrug kan skræmme nogle ansøgere væk
    2026/03/21
    'Vi søger en hurtig, energisk person, der skiller sig ud fra mængden.' Sådan beskriver nogle jobopslag den medarbejder, de leder efter. Men den slags ord kan få færre til at søge jobbet, viser ny forskning.
    Det skriver University of Guelph i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie.
    I studiet gennemgik forskerne mere end 1.800 jobopslag fra USA og Canada på platforme som Indeed og LinkedIn.
    For at analysere opslagene på disse platforme udviklede forskere en ordbog over diskriminerende udtryk om handicap, med vendinger som 'blinde vinkler', 'give et ben op' (give et forspring, red.) eller 'springe ud i det med begge ben', som kan være afskrækkende for mennesker med handicap eller antyde et fitness- og færdighedsniveau, der udelukker mange mennesker.
    Overraskende nok foretrak personer uden handicap også de mere neutrale opslag.
    Forskerne forklarer det med, at jobopslag sender signaler om arbejdspladsens kultur. En deltager beskriver for eksempel, at krav som 'hurtigt tempo og fleksibel' fik personen til at lade være med at søge, fordi vedkommende er 'langsom og metodisk'.
    Ifølge studiet fandt forskerne, at:
    84 procent af jobopslagene indeholdt' ord og vendinger, der indirekte signalerer bestemte evner eller 'normal funktionsevne' og derfor kan virke marginaliserende og ekskluderende for personer med handicap eller funktionsnedsættelser.
    Kun 19 procent indeholdt udsagn om lige jobmuligheder
    Mindre end 10 procent nævnte muligheden for tilpasninger for personer med handicap.
    Forskerne lavede også fiktive jobopslag, hvor de enten indsatte eller fjernede de problematiske formuleringer - et 'hurtigt tempo' kunne for eksempel ændres til 'et skiftende' miljø. Deltagere skulle derefter vurdere, hvor sandsynligt det var, at de ville søge jobbet.
    Ifølge resultaterne var personer med handicap markant mindre tilbøjelige til at søge job med afskrækkende sprogbrug og mere tilbøjelige til at søge, hvis opslaget havde en tydelig tekst om lige jobmuligheder og mulighed for tilpasninger på arbejdspladsen.
    Ifølge forskerne sender ordene signaler om, hvordan arbejdspladsen er. Derfor anbefaler de arbejdsgivere at skære 'buzzwords' og smarte vendinger væk og i stedet bruge klart og enkelt sprog, som kan gøre opslagene mere inkluderende for flere.
    Studiet er udgivet i the Journal of Applied Psychology
    続きを読む 一部表示
    2 分
まだレビューはありません