『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

概要

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • 7 trin: Sådan konserverer forskerne en kaskelothval

    7 trin: Sådan konserverer forskerne en kaskelothval
    2026/02/03
    Følelsen af gåsehud er umiskendelig denne februar-morgen. Ikke fordi gummistøvlerne er placeret i Kattegat, og der blæser en hård vind fra øst i frostvejret. Men fordi synet af en strandet kaskelothval fremkalder respekt og ærbødighed.
    Det er en han. Dyret er tydeligvis ikke fuldt udvokset, for en fuldvoksen hankaskelot (Physeter macrocephalus) kan blive op imod 20 meter lang, og ham her er kun cirka 13 meter.
    Tankerne vandrer, for hvordan er hvalen endt her på stranden syd for Aalbæk i Vendsyssel? Ville det ikke give mere mening, hvis han var strandet på vestkysten? For de lever jo ude i det store hav og ikke i de indre danske farvande. Og hvordan konserverer man en hval, hvis den da ikke bare skal have lov at ligge og blive en del af naturens kredsløb?
    Hvaler er fredede dyr og tilhører derfor staten, når de strander langs de danske kyster. Hvis det bliver besluttet, at hele eller dele af hvalens skelet skal besvares, kommer Mikkel Høegh Post, konservator på Statens Naturhistoriske Museum i København, til at deltage i konserveringen. Han forklarer, hvordan arbejdet foregår:
    1. Hvalen bringes op på land
    Det er ikke så rart for dissektionsholdet at stå ude i vandet at arbejde med en strandet hval.
    Derfor vil den normalt blive trukket op på land, for eksempel af en stor gummiged. Eller også kan den blive trukket til havs af et skib, som slæber hvalen hen til en strand eller til en havn, hvor dyret kan komme på land med hjælp fra en kran.
    2. Forundersøgelser foretages, og knivene findes frem
    Som det første undersøger dyrlæger, om dyret bærer en farlig sygdom, så de kigger efter parasitter eller sår. Nogle gange tager de eller tilstedeværende biologer også forskellige prøver af dyret til forskningsbrug.
    Imens står konservatorerne og venter på at få signal til, at de kan begynde at skære hud og kød væk.
    "Når det er større hvaler, er det rart at have en gaffeltruck eller en gummiged til at trække i de store hudstykker, mens vi skærer. Det kommer også an på hvalens spæklag, for hvaler har en ganske tynd hud, men den går over i et spæklag, som hos store hvaler kan det være virkelig tykt. Det gør, at det er tunge ting at stå med og skære fri," fortæller Mikkel Høegh Post.
    "Og knivene bliver ikke bedre i løbet af dagen. Den første time er de fremragende, og så bliver de mere og mere sløve. Du kommer også til at stinke, og du stinker stadig to dage efter arbejdet," supplerer Annika Thomsen, biolog på Nordsøen Oceanarium, som normalt også deltager i arbejdet, når der strander hvaler i det nordjyske.
    3. Forsøger at undgå, at hvalen eksploderer
    Selvom hvalen ved Aalbæk har ligget i frostvejr, siden den drev ind på kysten, er den alligevel gået i forrådnelse. For kropstemperaturen bliver efter døden ved med at være høj nok til, at dyret rådner.
    Det gør, at der opstår gasser inde i dyret, så dissektionsholdet skal passe på, at dyret ikke eksploderer, når de skærer i det. Ellers kan de ende med at så midt i en eksplosion af råddenskab.
    Derfor lægger man forsigtigt forskellige snit gennem huden, så gasserne kan sive ud.
    4. Nogle gange bevarer man de indre organer
    Hvis dyrlæger, biologer eller forskere ønsker at bevare de indre organer for at foretage yderligere undersøgelser, kræver det ekstra tid.
    For hvis skelettet skal bevares, er man så nødt til at bevæge sig ind gennem maven på hvalen for ikke at beskadige ribbenene.
    5. De sidste kødrester skal væk
    Når mest muligt kød og muskler er fjernet fra hvalens skelet, skal knoglerne gøres helt rene.
    Det kan ske ved at sænke knoglerne ned i en beholder med vand. Når der er tale om så stort et dyr som en kaskelothval, vil der ofte blive brugt en container. Her får de sidste kødrester lov at rådne, og vandet bliver skiftet et par gange undervejs.
    "Når det er unge dyr, bliver de dejligt fine og rene, fordi der er mange fine åbninger og porer i de unge dyrs knogler. Derfor er der meget gennemstrømning af vand, så man kan rense knoglerne rigtig godt," forklarer Mikkel Høegh Post.
    En anden mulighed er ...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Forsvarsløse babydinoer var en vigtig fødekilde for kødædende dinosaurer, viser ny forskning

    Forsvarsløse babydinoer var en vigtig fødekilde for kødædende dinosaurer, viser ny forskning
    2026/02/03
    Menuen stod på tartare de baby-langhals for mange af den sene juratids kødædende dinosaurer for cirka 156-147 millioner år siden.
    Det skriver University College London i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet New Mexico Museum of Natural History and Science Bulletin.
    Her fremgår det nemlig, at det var de meget unge sauropoder – altså de langhalsede, langhalede planteædere – der var en vigtig fødekilde for mange kødædende dinosaurer.
    Ungerne til de store dinosaurer var nemlig relativt forsvarsløse og overladt til dem selv af deres dino-forældre.
    "Voksne sauropoder som Diplodocus og Brachiosaurus var længere end en blåhval. Når de gik, rystede jorden. Deres æg var dog kun 30 centimeter brede, og når de var klækket, ville det tage deres afkom mange år at vokse," fortæller studiets hovedforfatter Cassius Morrison i pressemeddelelsen.
    Han tilføjer også, at den store størrelse på dinosaurerne og den lille størrelse på æggene ville gøre det vanskeligt for sauropoderne at passe på deres egne æg uden selv at ødelægge dem.
    For at bestemme, hvem der spiste hvad, brugte forskerholdet fossile optegnelser fra et enkelt stenbrud, Dry Mesa Sinosaur Quarry, som ligger i staten Colorado i USA, der er rig på dinosaurfossiler.
    Her undersøgte de data såsom dinosaurernes størrelser, slitage på deres tænder og mængden af særlige isotoper i deres jordiske rester, hvilket fortæller noget om, hvad de har indtaget.
    I nogle tilfælde kunne forskerne også undersøge det fossile indhold af dinosaurernes maver, der afslørede deres sidste måltid.
    Derefter kortlagde de datidens fødenet – altså alle de mulige forbindelser mellem dinosaurer, andre dyr og planter - ved hjælp af software, der typisk bruges til moderne økosystemer.
    "Sauropoder havde en dramatisk indflydelse på deres økosystem. Vores undersøgelse giver os for første gang mulighed for at måle og kvantificere den rolle, de spillede. Rekonstruktion af fødenet betyder, at vi lettere kan sammenligne dinosaur-økosystemer på tværs af forskellige perioder. Det hjælper os med at forstå evolutionære pres, og hvorfor dinosaurer muligvis har udviklet sig, som de gjorde," siger Cassius Morrison i pressemeddelelsen.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • 5 gode grunde til at smide sig i sofaen med en tegneserie

    5 gode grunde til at smide sig i sofaen med en tegneserie
    2026/02/03
    Den anses ofte som mindre fin end 'rigtige' bøger og romaner, hvis den da ikke ligefrem negligeres som børnelitteratur.
    Men nu får tegneserien både et skulderklap og en blåstempling.
    "Historisk" er et ord, der går igen fra flere forskere som reaktion på en ny handlingsplan for litteratur, der giver kunstformen en stor pose penge og et helt nyt videnscenter kaldet Tegneseriens Hus.
    "Det er det største løft til tegneserier nogensinde. Så det er helt bestemt historisk," siger Marianne Eskebæk Larsen fra Nationalt Videncenter for Læsning.
    "Det er virkelig historisk," istemmer læseforsker Sarah Bro Trasmundi.
    "Det er første gang, at man eksplicit tager tegneserier alvorligt."
    Med krog i forskningen får du her 5 gode grunde til at læse flere tegneserier:
    1. En let vej til svær viden
    Hvordan lærer du bedst om kvantemekanik, elektromagnetisme eller en svær og usynlig sygdom som depression?
    Det er i sidste ende nok op til den enkelte. Men forskning peger på, at tegneserien kan være en lettere vej ind til viden om svære og abstrakte emner, siger Rikke Cortsen, lektor på Københavns Professionshøjskole og forsker i brugen af tegneserier i skolen og i børns verden.
    "Kombinationen af billede og ord hjælper med at formidle svære emner som fysik, og tegneserier har en unik mulighed for at visualisere abstrakte begreber som, hvordan det føles at have en spiseforstyrrelse."
    "Tegneserier gør det usynlige og usigelige synligt og forståeligt."
    Studier har vist, at tegneserien kan tilbyde en lettere måde at lære om alt fra evolution til sundere spisevaner og miljøet.
    2. Sætter gang i kroppen
    Tegneserie er ikke 'bare' ord med billeder eller billeder med ord. Det er en helt anden måde at læse på, lyder en pointe, der går igen blandt forskerne.
    "Når du læser en tegneserie, oplever du det faktisk på en anden måde i kroppen, end hvis du kun læser ord i en bog," siger Sarah Bro Trasmundi, der er lektor på Syddansk Universitet.
    Forskellige studier viser, at vores måder at læse på - om det er scrollende på skærmen eller i en fysisk bog - gør en forskel for, hvordan vi oplever og husker information.
    Når du læser tegneserier, tænder det en særlig mental proces, som forskere kalder for 'embodied cognition'. I korte træk handler det om, at hele kroppen - og ikke kun hovedet - bruges som redskab til at tilegne os viden og erfaring.
    Sarah Bro Trasmundi peger på forskning, der viser, at billeder ikke blot illustrerer viden, men fungerer som direkte information for kroppen.
    "Når du ser nogen glide i en bananskræl fremfor blot at læse om det, engageres du i situationen på en anden måde," siger hun.
    Om oplevelsen eller lagringen af information er bedre end i en bog eller en YouTube-video, afhænger ifølge Sarah Bro Trasmundi både af læser, materiale og den konkrete læsesituation.
    3. Kan være genvej til mere læsning
    Da kulturminister Jakob Engel-Schmidt præsenterede den nye støtte til tegneserier var det med pointen om, at tegneserier for mange børn er "en vej ind i litteraturen og bogstavernes verden."
    Kommentaren falder forskerne for brystet, fordi det holder fast i tegneserien som en ting for børn og en vej ind til at den 'finere' litteratur. Men tegneserien er litteratur i sin egen ret, fastslår de.
    Ser vi bort fra de sårede følelser, er pointen dog endnu en god grund til, at vi bør omfavne tegneserien, mener Marianne Eskebæk Larsen, der er lektor og forsker i læsning på Københavns Professionshøjskole, KP.
    For tegneserien kan være en genvej for børn til at læse mere, siger hun og peger på en række studier:
    Dansk forskning finder, at det øger børns læselyst, når de selv er med til at bestemme, hvad de læser. Og undersøgelser af danske børn og unges læsevaner viser, at flere billeder i bøgerne vækker deres lyst til at læse mere.
    Et europæisk forskningsprojekt peger på, at tegneserier har en helt række gevinster for børn: De bliver bedre til at læse, nyder det mere, ser sig selv som læsere og får mod på at deltage i samtaler om bøger.
    Derudover viser en stor briti...
    続きを読む 一部表示
    7 分
まだレビューはありません