『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者: Videnskab.dk
無料で聴く

このコンテンツについて

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Nu skal du ud: En af årets bedste chancer for stjerneskud
    2025/12/15
    Hvert år i midten af december bevæger Jorden sig gennem støvsporet fra en asteroide.
    Når de små partikler rammer Jordens atmosfære, brænder de op og danner de lysende streger.
    Vi kender dem som stjerneskud.
    Så er der noget særligt, du drømmer om at få i julegave, er det altså i aften, du skal ud og kigge efter stjerneskud.
    "Det er en af årets bedste meteorsværme," siger Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør ved Science Museerne i Aarhus, om fænomenet Geminiderne.
    December er årets mørkeste måned, hvor stjerneskuddene er klarest. Derfor er det et særligt godt tidspunkt at kigge op på himlen, hvis du gerne vil sende et ønske om en julegave ud i universet.
    "Luften er ofte klarere, især når det er koldt, og det gør, at stjerner og planeter blinker mindre," forklarer han og tilføjer:
    "Det gør det nemmere at se også de svagere stjerneskud - ikke kun de store, meget tydelige."
    Meteorsværmen Geminiderne toppede natten mellem den 13. og 14. december, men i flere dele af landet var vejrforholdene ikke optimale for stjernekiggeri.
    De næste dage kan du stadig se stjerneskud, og vejret er mere lovende.
    Stjerneskuddene kan ses over hele himlen, men de ser ud til at komme fra stjernebilledet Tvillingerne - Gemini - som meteorregnen også har sit navn fra, forklarer Ole Eggers Bjælde.
    De bedste chancer får du sent på aftenen og især efter midnat, hvor det er mørkt.
    I byområder kan lysforurening være et problem, men det hjælper at finde et sted med ryggen til lyskilder, eller hvor bygninger skærmer for lys.
    "Hvis man er et meget mørkt sted, kan man være heldig at se rigtig mange stjerneskud. Måske omkring ét i minuttet," siger Ole Eggers Bjælde.
    Vejrforhold har en rolle at spille, når det kommer til en vellykket stjerneskudsjagt.
    Ifølge den vagthavende meteorolog ved DMI, Jonas Paludan, kan det klare lidt op i de sydlige og sydøstlige dele.
    Lige nu er der skyet over det meste af landet, og mange steder må man kigge langt efter en klar nattehimmel.
    "Hvis man skal have stjerneklar himmel, er det nok mest på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og Bornholm."
    Selv dér er det lidt usikkert: Man kan være heldig at få det stjerneklare vejr alle stederne, men i det nord- og vestlige kan det godt blive mere skyet.
    Man bør dog ikke lade sig afskrække af lidt skyer.
    Ole Eggers Bjælde fortæller, at han selv spottede seks stjerneskud på 20 minutter, da han var på stjerneskudsjagt lørdag aften, selvom det var skiftevis skyet og klart:
    "Jeg tog selv varmt tøj på, en kop kaffe med og satte mig i en havestol," siger han.
    Det gav pote.
    "To af stjerneskuddene var meget kraftige og lyste med et krystalklart, hvidt lys i flere sekunder. Det ene så ud, som om det faldt lodret ned og direkte i havet, hvor det pludseligt forsvandt."
    Hvis du går glip af Geminidernes meteorsværm, er der håb forude. Senere på måneden bliver meteorsværmen Ursiderne synlig, hvor den topper natten mellem den 21. og 22. december.
    "Der er færre stjerneskud, men måske er vi heldigere med vejret," siger Ole Eggers Bjælde.
    Han minder desuden om, at man sagtens kan se stjerneskud uden en meteorsværm:
    "På Ole Rømer Observatoriet har vi kameraer, der kigger hver nat, og der er næsten altid noget at se - der er bare længere imellem dem."
    続きを読む 一部表示
    3 分
  • Nu bliver du nok overrasket: Sandheden om vikinger og mjød
    2025/12/15
    En gruppe venner sidder omkring et bord. De fortæller historier og drikker mjød. Mændene har fuldskæg, og kvinderne drikker af drikkehorn.
    Men de er ikke vikinger; de er moderne hipstere.
    Mjød, som er en sød alkoholisk drik fremstillet ved gæring af honning i vand, har oplevet en genopblomstring i et 21. århundrede. I løbet af de seneste 20 år er der dukket hundredevis af nye mjødbryggerier op verden over, som ofte trækker på vikingerne i deres brandings billedverden.
    Produkterne har navne som 'Odin's Mead' eller 'Viking Blod', og logoerne prydes af langskibe, økser, ravne og drikkehorn.
    En del bryggerier har endda deres egne 'vikinge'-drikkehaller.
    Det er en del af den fornyede popkulturelle fascination af vikingerne de seneste 20 år, som har gjort dem til stjerner i en sand strøm af film, tv-serier, videospil og memes.
    Siden den vilde festscene i filmen The Vikings fra 1958 har alkoholfyldte gilder været en fast bestanddel af den hypermaskuline popkultur-viking. Temaet fortsætter i det 21. århundrede - fra History Channels tv-serie Vikings (2013-nu) til spil som Skyrim (2011) og Assassin's Creed: Valhalla (2020).
    Men selvom moderne medierepræsentationer peger på, at vikingerne drak mjød og vand i lige store mængder, fortæller historien en lidt anden historie.
    Tre fortællinger er grundlæggende for forbindelsen mellem vikinger og mjød.
    Den første er det angelsaksiske heltedigt Beowulf, som kun findes i ét manuskript skrevet på oldengelsk, og som i dag er opbevaret i British Library.
    Historien foregår i det sydlige Sverige og Danmark i det tidlige 500-tal, så den krigerkultur og livsstil, som Beowulf idealiserer, ligger faktisk betydeligt tidligere end vikingetiden - som normalt dateres fra slutningen af 700-tallet og frem.
    Digtet deler dog mange træk med senere forestillinger om det gode vikinge-liv, og derfor er de ofte blevet blandet sammen.
    Størstedelen af handlingen i Beowulf udspiller sig i mjødhaller - magtcentre for fyrster som den danske konge Hrothgar, hvor lederen underholdt sine tilhængere med festmåltider og drikkevarer som gengæld for deres støtte og militærtjeneste.
    Dette forhold, baseret på mad og drikke, men uløseligt knyttet til ære og loyalitet, er fundamentet for det heroiske krigersamfund, som digteren hylder.
    Ikke så overraskende er episoder, hvor der drikkes mjød, hyppige og følelsesmæssigt ladede.
    En anden fremtrædende optræden af mjød findes i den nordiske mytologi.
    I guden Odins store hal, Valhal, fester og drikker Einherjerne, som er de mest heroiske og hædrede krigere, der er faldet i kamp.
    Hos Odin i Valhal fortsætter de deres krigerliv: Om dagen kæmper de, og hver aften vender de tilbage til hallen - selv de krigere, der er blevet dræbt.
    Her bliver de vartet op af valkyrierne, som skænker gudernes drik, mjød, i rigelige mængder.
    Mjøden strømmer fra yveret på en ged ved navn Heiðrún, som bor på taget. Ja, nordisk mytologi kan til tider være temmelig mærkværdig.
    Endelig fortæller en anden vigtig myte om Odins tyveri af 'skjaldemjøden'.
    Denne substans blev skabt af to onde dværge af honning og blodet fra et væsen ved navn Kvaser, som de havde myrdet. Mjøden er i nordisk mytologi en magisk mjød, der gav digteriske evner og visdom.
    Hele myten er lang og kompliceret, men den kulminerer med, at Odin tømmer de tre beholdere til bunden, hvorefter han flyver bort i ørneham, skarpt forfulgt af Suttung.
    En mindre portion af skjaldemjøden, som Odin sendte bagud som afføring, da han var ved at blive indhentet af sin forfølger, er til fri afbenyttelse for dårlige skjalde.
    Det er slående og imponerende episoder, der tydeligt viser mjødens symbolske og kulturelle betydning i mytologien og i fortællingerne om vikingetidens helte.
    Men det er langt fra et bevis på, at mjød faktisk blev drukket i stor stil i England eller Skandinavien.
    Allerede i 1970'erne bemærkede filologen Christine Fell, at det oldengelske ord 'medu' (mjød) og sammensatte ord afledt heraf optræder langt hyppigere i stærkt følelsesladede og poeti...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Berygtet ulv skudt og dræbt
    2025/12/15
    Den mest eftersøgte ulv i Holland er død. Det skriver mediet Euronews.
    Ulven, der gik under navnet Bram, blev skudt og dræbt i sidste uge, bekræfter myndighederne i den hollandske provins Utrecht, hvor ulven levede.
    Bram - også kendt som GW3237m - var kendt og berygtet som en 'problemulv', da den ved flere lejligheder var særdeles nærgående og aggressiv over for mennesker.
    I juni bed ulven en kvinde to gange i benet, og efterfølgende gav myndighederne tilladelse til, at ulven måtte skydes og dræbes af vildtforvaltere.
    Få uger senere angreb Bram en seksårig dreng, mens han legede i en sandkasse i nationalparken Utrechtse Heuvelrug. Drengen måtte siden på hospitalet og behandles for bidemærker og hudafskrabninger.
    Herunder kan du se videooptagelser af Bram, som Animal Rights i Holland har lagt online:
    Videnskab.dk har tidligere skrevet om jagten på Bram.
    Her udtalte den hollandske økolog og ulveekspert ved Wageningen University & Research blandt andet:
    "Den her ulv er usædvanligt problematisk og skulle for længst være aflivet."
    Et lignende budskab lød fra Luigi Boitani, professor emeritus ved Sapienza-universitetet i Rom og en af verdens førende ulveeksperter:
    "Hver dag, der går, hvor ulven ikke fjernes, er en dag for meget."
    Med aflivningen af Bram fraråder myndighederne i Utrecht-provinsen nu ikke længere folk til at undgå et større skovområde, hvor ulven færdedes.
    Andetsteds i Holland, i provinsen Gelderland, har myndighederne netop forlænget tilladelsen til at jage og skyde ulven Hubertus - eller GW4655m. Ulven bed i april en kvinde i hoften, mens hun var ude at løbe.
    続きを読む 一部表示
    2 分
まだレビューはありません