『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

【Amazonプライム会員限定】今ならプレミアムプランが4か月 月額99円。

10月19日まで。※適用条件あり
Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 毎時 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Hvorfor efterlader spioner afføring i toilettet? Et indbrud uden tyveri kan have andre formål Demonstrativ overvågning: 'Vi ved, hvor du bor' Stasi nedbrød folk psykisk Tvivlen er målet Toilettet er vores intime, private rum Afføring i toilettet er ikke kun fortid Intet er helligt

    Hvorfor efterlader spioner afføring i toilettet? Et indbrud uden tyveri kan have andre formål Demonstrativ overvågning: 'Vi ved, hvor du bor' Stasi nedbrød folk psykisk Tvivlen er målet Toilettet er vores intime, private rum Afføring i toilettet er ikke kun fortid Intet er helligt
    2026/10/07
    Adskillige finske parlamentsmedlemmer har det seneste år haft mistanke om, at nogen har været i deres hjem. Intet er tilsyneladende blevet stjålet, og der er ikke fundet synlige tegn på indbrud.
    I nogle tilfælde er døre blevet åbnet, lys blevet tændt, og der er pillet ved stikkontakter. Og i et tilfælde lå der afføring i toilettet.
    Sagerne ligger nu hos det finske politi, som undersøger dem. Men samtidig er der spekulationer om, at det muligvis er russerne, der står bag.
    Det ved vi dog ikke, og det finder vi muligvis aldrig ud af. Det er ekstremt svært at bevise, hvem der står bag denne type operationer.
    Og netop usikkerheden kan være en del af formålet.
    At der ikke bliver stjålet noget, betyder heller ikke, at der ikke er sket noget.
    Hemmelige indtrængninger har længe været brugt af efterretningstjenester til eksempelvis at fotografere dokumenter, kopiere nøgler eller installere aflytningsudstyr.
    I den klassiske operation er succeskriteriet, at beboeren aldrig bemærker det hemmelige besøg.
    Men i visse tilfælde er det derimod meningen, at offeret skal opdage indbruddet.
    Efterretningsmetoden er blevet beskrevet som 'demonstrativ overvågning'. Her skal ofrene få en fornemmelse af, at nogen holder øje med dem.
    Budskabet er, at 'vi ved, hvor du bor, ved, hvornår du er væk, og vi kan komme ind i dit private rum'. Ofrene kan derfor ikke føle sig sikre.
    Den russiske efterretningstjeneste, KGB, brugte og systematiserede denne metode under Den kolde krig.
    Stella Rimington, tidligere generaldirektør for den britiske efterretningstjeneste MI5, beskriver i sine erindringer den chikane, som britiske ambassadefolk og deres familier blev udsat for i Moskva.
    Deres lejligheder blev gennemgået, mens de var ude. Undertiden efterlod indtrængerne små spor: Frysere blev slukket, småting ødelagt, ejendele fjernet og senere bragt tilbage.
    Et yndet trick var ifølge Rimington at tage den ene sko fra et par og returnere den nogle uger senere.
    Da hun besøgte Moskva i 1991 for at etablere kontakt mellem MI5 og KGB, tog hun problemet direkte op med KGB-ledelsen.
    Metoden var også meget benyttet i Østtyskland af det hemmelige politi, Stasi.
    Den indgik i det, som Stasi kaldte 'Zersetzung', undergravende virksomhed, hvor målet var at påvirke folk psykisk og skabe frygt.
    Stasi brød blandt andet ind i private hjem og flyttede eller fjernede små genstande, så beboeren kunne begynde at tvivle på sin egen hukommelse og dømmekraft.
    Vi ved, at den undergravende virksomhed kunne få meget alvorlige konsekvenser. Der er eksempler fra DDR, hvor ofre bukkede under for den psykiske nedbrydning og tog deres eget liv.
    Et spørgsmål, der rejser sig, er, hvorfor efterretningstjenesterne så ikke efterlader sig tydeligere spor?
    Men i de her tilfælde er tvivlen en del af virkningen. Hvis nogen stjæler noget eller efterlader et brev på bordet, er der ingen tvivl. Så har man en klar trussel og noget, man kan anmelde og reagere på.
    Men hvis en dør står åben, en genstand ligger et andet sted, eller lyset er tændt, opstår en anden mekanisme.
    Så begynder man måske at spørge sig selv: Har jeg selv glemt det? Har nogen virkelig været her? Hvor længe? Hvad har de set? Kommer de igen?
    Formålet er blandt andet at skabe usikkerhed og svække ofrenes tillid til sig selv og deres omgivelser. Massiv spekulation og frygt kan i sig selv være en gevinst for gerningsmanden.
    Det er psykologisk krigsførelse.
    Samtidig har metoden den fordel for efterretningstjenesterne, at den er meget vanskelig at bevise. For hvordan beviser man, at det ikke er en selv, der har glemt at slukke lyset, låse døren eller trække ud i toilettet?
    Selv afføring i toilettet er faktisk skildret som en del af denne praksis. Det lyder måske komisk, men er samtidig ekstremt grænseoverskridende.
    Toilettet er noget af det mest intime. Historisk blev det ligefrem kaldt 'privaten'. Det gør det til et oplagt sted at demonstrere, at man kan trænge helt ind i et menneskes private sfære.
    Allerede i 1987 beskrev amerikanske diplomater i ...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Psykedeliske stoffers påvirkning af hjernen kan sammenlignes med et jazzorkester Trompet, bas og keyboard Rotter blev hjernescannet

    Psykedeliske stoffers påvirkning af hjernen kan sammenlignes med et jazzorkester Trompet, bas og keyboard Rotter blev hjernescannet
    2026/10/07
    Psykedeliske stoffer oplever i øjeblikket et stort fokus, når det gælder behandling af en række psykiatriske lidelser, som depression, angst og afhængighed.
    De store medicinalvirksomheder ser et stort potentiale. For eksempel købte den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly for nylig det lille firma AtaiBeckley, der har specialiseret sig i psykedeliske stoffer til behandling, for 18 milliarder kroner.
    Psykedeliske stoffer som DMT (ayahuasca), psilocybin (svampe), meskalin (kaktus) og LSD omtales ofte som én samlet gruppe, fordi de alle påvirker én af hjernens serotoninreceptorer, den, der hedder 2A, og derved giver en psykedelisk effekt.
    Stofferne deler altså denne grundlæggende virkningsmekanisme. Men på samme tid er de fleste, der har prøvet stofferne, ikke i tvivl om, at de også er forskellige.
    Den mest åbenlyse forskel er i virkningstiden. DMT virker i op til 20 minutter, mens LSD virker i op til 10 timer. Men der er også forskel på, hvor mange forskellige receptorer i hjernen disse stoffer binder sig til - ud over altså serotonin-2A-receptoren.
    I forhold til lægevidenskaben er det interessant, da forskellene i stoffernes effekter på hjernen måske siger noget om deres underliggende virkningsmekanisme. Og måske er der nogle psykedeliske stoffer, der er gode til at behandle én lidelse, mens andre er bedre til noget andet?
    Det spørgsmål ville vi undersøge nærmere i et nyt studie med rotter. Vi undersøgte tre stoffer, der lige nu er i kliniske forsøg. Psilocybin, LSD og et stof der hedder 2C-B, som ligner lidt meskalin fra kaktus.
    Og det lykkedes for første gang at påvise, at hjernen reagerer forskelligt på dem.
    For at forklare, hvordan de psykedeliske stoffer påvirker os forskelligt, kan vi anskue deres effekt i hjernen som et jazzorkester, med trommer, keyboard, bas og trompet. Forestil dig, at alle tre psykedeliske stoffer har stort set samme påvirkning af, hvordan trompeten spiller. Trompeten er en analogi på den psykedeliske effekt i hjernen.
    Men hvert af stofferne påvirker også andre instrumenter , det sker bare på hver sin måde. LSD påvirker bassen, psilocybin påvirker melodien fra keyboardet, og 2C-B (som minder om meskalin) påvirker måske kun trompeten uden de andre instrumenter mærker det.
    Så lidt forsimplet kan man sige, at alle de tre stoffer spiller psykedelisk jazz, men med hver sin stil.
    Og det er meget relevant i forhold til udviklingen af medicin, hvor psykedeliske stoffer indgår.
    For måske er det ikke så vigtigt at lægge mærke til, hvad trompeten (den psykedeliske effekt) laver, selv om det er den, vi nemmest bemærker. Det kan være, at det er påvirkningen af de andre instrumenter, der kan give den målbare effekt i en behandling.
    Eller sagt på en anden måde: Måske kan vi finde frem til de biologiske mekanismer, der kan påvirke de enkelte receptorer i hjernen udover 2A-serotonin-receptoren. Det bliver måske ikke til psykedelisk jazz, men måske kan det hjælpe patienter alligevel.
    I vores studie brugte vi hjernescanninger til at undersøge og sammenligne, hvordan psilocybin, LSD og 2C-B påvirker hjernens aktivitet og dens kommunikation mellem forskellige områder, både under det psykedeliske trip og på længere sigt.
    Da sådan et studie er svært at lave med mennesker, undersøgte vi det hos rotter. Et studie på rotter frem for mennesker har selvfølgelig nogle begrænsninger. Vi kan for eksempel ikke spørge rotten, om den har en psykedelisk oplevelse.
    Men vi kan hjernescanne og kortlægge 2A receptoren i både mennesker og rotter med et radioaktivt stof. Vi benyttede en såkaldt PET-skanning.
    Når både det psykedeliske stof og det radioaktive stof er til stede i hjernen, konkurrerer de om den samme plads på receptoren, og man kan derved måle, hvor meget psykedelisk stof der binder til den psykedeliske serotonin-2A-receptor.
    Ved hjælp af disse scanninger ved vi, at rotterne har fået en mængde af stoffet, der kan sammenlignes med det, mennesker får.
    Et scanningsbillede med en upåvirket rottehjerne og tre hjerner, der er påv...
    続きを読む 一部表示
    8 分
  • Efter russers død af pest: Det ved vi nu Pest er en bakterie Pest er ikke fra middelalderen Kan pest behandles? Hvor bekymrede bør vi være?

    Efter russers død af pest: Det ved vi nu Pest er en bakterie Pest er ikke fra middelalderen Kan pest behandles? Hvor bekymrede bør vi være?
    2026/10/07
    Modstridende oplysninger om en russisk laboratoriemedarbejders død ved et forskningsinstitut for bekæmpelse af pest har skabt frygt for, at lungepest kan sprede sig.
    Næsten 200 mennesker er sat i karantæne i Sibirien, efter at 28-årige Darya Shipilova blev syg på sit arbejde og senere døde 2. oktober.
    De præcise omstændigheder omkring hendes død er ukendte.
    En højtstående russisk embedsmand skrev i sidste uge på de sociale medier, at Darya Shipilova "var død af pest". Senere blev opslaget redigeret, og "muligvis" tilføjet.
    Ruslands sundhedsmyndigheder har siden oplyst, at hun døde af "lungebetændelse af ukendt årsag".
    Ifølge lokale medier blev hun smittet efter en ulykke på det laboratorium, hvor hun arbejdede, i den russiske Irkutsk-region, men oplysningerne er ikke blevet bekræftet.
    Så hvad er pest egentlig, og hvordan smitter sygdommen?
    Og er der grund til bekymring?
    Pest skyldes bakterien Yersinia pestis.
    Bakterien lever typisk i gnavere, der holder til på eller under jorden, for eksempel rotter og præriehunde, men den kan også smitte mennesker.
    Den samme bakterie, Y. pestis, kan forårsage tre forskellige former for pest:
    Byldepest smitter fra dyr til mennesker via lopper og får lymfeknuderne til at hæve op og danne såkaldte pestbylder. Andre symptomer er blandt andet feber, hovedpine, kulderystelser og svaghed. Byldepest kan slå et menneske ihjel på få dage, hvis sygdommen ikke behandles med antibiotika. Dødeligheden ligger på mellem 30 og 60 procent.
    Blodpest kan opstå, hvis byldepest ikke bliver behandlet, men sygdommen kan også opstå direkte, hvis bakterien trænger ind i blodbanen. Blodpest kan medføre blødninger i organerne. Betegnelsen blodpest skyldes, at bakterierne spreder sig i blodbanen og kan udløse sepsis, en livstruende reaktion på infektion.
    Lungepest, som muligvis var årsag til Darya Shipilovas død i Sibirien, kan opstå, hvis en infektion med byldepest spreder sig til lungerne. Lungepest kan også smitte fra menneske til menneske via små dråber fra luftvejene. Lungepest er den sjældneste, men også den mest alvorlige form for pest. Uden behandling kan dødeligheden være op mod 100 procent.
    Lungepest kan desuden føre til alvorlig lungebetændelse, hvor lungevævet bliver inficeret med bakterier.
    Byldepest har gennem historien kostet millioner af menneskeliv.
    Under Den justinianske pest mellem år 541 og 750 døde titusindvis af millioner i det vestlige Middelhavsområde, og under Den Sorte Død i middelalderen mistede op mod halvdelen af Europas befolkning livet.
    Men pesten forsvandt ikke med middelalderen, og sygdommen er flere gange blusset op igen.
    En tredje pandemi, som strakte sig over slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, kostede op mod 12 millioner mennesker livet.
    Pest er stadig endemisk i Centralasien, Afrika, Nord- og Sydamerika samt Sibirien, hvor den russiske laboratoriemedarbejder døde i sidste uge.
    Når en sygdom er endemisk, betyder det, at den hele tiden findes på et stabilt niveau i et bestemt område.
    Pesttilfælde opstår typisk i tyndtbefolkede egne og landområder.
    Derfor vil et muligt laboratorieudslip i en by være usædvanligt.
    Ja. En antibiotikakur på 10-14 dage – enten som tabletter eller direkte i en blodåre – kan behandle pest, så længe behandlingen bliver sat i gang kort tid efter smitten.
    Siden 1995 er der dog fundet flere antibiotikaresistente bakteriestammer i naturen.
    I 1980'erne udviklede forskere i Sovjetunionen desuden resistente bakteriestammer, hvilket danner grundlag for hypotetiske scenarier om biologisk krigsførelse.
    Der er imidlertid ingen dokumentation for, at den bakteriestamme, som angiveligt slog Darya Shipilova ihjel, ikke skulle kunne behandles med antibiotika, eller for, at laboratoriet forsker i biologiske våben.
    Her ligger Anti-Plaque Research Institute i Irkutsk:

    Der er kun dokumenteret ét større udbrud af lungepest.
    Det fandt sted i Kina i 1910'erne.
    Vi ved stadig ikke meget om tilfældet i Sibirien, men på nuværende tidspunkt er der kun få tegn på, ...
    続きを読む 一部表示
    6 分
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません