『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

このコンテンツについて

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Danske forskere finder ny måde at opdage prostatakræft tidligt

    Danske forskere finder ny måde at opdage prostatakræft tidligt
    2025/07/08
    Prostatakræft er den mest almindelige kræftform blandt mænd. Omkring hver 11. mand i Danmark vil blive diagnosticeret med kræftformen på et tidspunkt i deres liv.
    Globalt var der 1,4 millioner estimerede tilfælde af prostatakræft i 2023
    Den gode nyhed er, at prostatakræft kan behandles, hvis den opdages før sygdommen spreder sig uden for selve prostatakirtlen. Og selv når kræften har spredt sig til andre dele af kroppen er den mulig at behandle, hvis den diagnosticeres hurtigt.
    Det kræver bare, at vi kan opdage sygdommen tidligt. Og det er vi desværre ikke endnu.
    Omkring 2.900 mennesker døde af prostatakræft i Danmark i 2023, hvilket er det højeste antal i over ti år. Det tal kan vi nedbringe ved at forbedre vores screening for sygdommen. Vores forskergruppe ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har derfor arbejdet på en ny metode til at teste for prostatakræft.
    Vi har forsøgt at måle på sukkerbelægningen på proteiner produceret i prostata, fordi det med stor sikkerhed kan afsløre kræft. Og nu ser det ud til, at vi er lykkedes. Resultaterne, som må anses for trædestenen til et gennembrud, er for nyligt offentliggjort i 'Analytical Chemistry'.
    Som mange andre kræftformer er prostatakræft svær at opdage tidligt, for den ofte udvikler sig uden symptomer i de tidlige stadier.
    Den mest udbredte screenings-metode i dag er en blodprøve, der måler niveauet af et protein kaldet PSA (prostata-specifikt antigen). PSA dannes af prostata-celler, og spiller en rolle i produktionen af sæd.
    Dele af PSA ender naturligt i blodbanen, og hos raske mænd ligger PSA-niveauet typisk under 4,9 ng/mL. Men hos mænd med prostatakræft kan niveauet stige dramatisk - nogle gange over 20 ng/mL.
    Den amerikanske myndighed for fødevarer og lægemidler (FDA) godkendte PSA-testen som screeningsværktøj tilbage i 1996.
    Siden da har forskere dog påvist betydelige mangler ved testen: Den er ikke altid pålidelig og kan føre til både falske alarmer og oversete diagnoser (læs mere i faktaboksen nedenfor).
    Hvis PSA-testen er positiv, skal der følges op med MR-scanning eller vævsbiopsi, men disse metoder er enten smertefulde (og kan stadig overse tumoren) eller dyre og tidskrævende - og derfor upraktiske til hyppig screening.
    På grund af manglerne ved PSA-testen stoppede et uafhængigt, frivillig panel af eksperter (US Preventive Services Task Force) i 2012 med at anbefale rutinemæssig screening.
    Alligevel bruges testen stadig i vid udstrækning, også i Danmark, mens forskere leder efter bedre og mere præcise metoder til tidlig påvisning af prostatakræft.
    Vores forskergruppe har fokuseret på en overset egenskab ved PSA-proteinet: dets overflade er beklædt med sukker.
    Den særlige sukkerstruktur, kaldet glykosylering, bliver påvirket af celleforandringer. Hos raske mænd følger sukkerstrukturen et bestemt mønster, mest bestående af forgrenede kæder. Men når kræft opstår, forvanskes dette mønster.
    I stedet for sin normale struktur får PSA-proteinet mere komplekse og uregelmæssige sukkerformer og en ændret sukkerkomposition. PSA-proteinets overflade ændrer sig simpelthen, hvis man har kræft.
    Den viden gav os en tanke: Kunne de ændrede sukkerstrukturer være en indikator for prostatakræft, som ville være mere præcis?
    For at teste idéen udviklede vi en ny blodprøve baseret på 'DNA-aptamere'. Det er små syntetiske molekyler, som kan binde specifikt til både PSA-proteinet og dets sukkerstruktur.
    Ved hjælp af disse aptamere og en særlig bioelektronisk test kunne vi måle, hvor meget PSA i en patients blod, der havde unormalt sukkerlag og altså var glykosyleret.
    Vi kalder denne nye måde at vurdere prostatakræft på for 'Glykan-Skalaen'.
    Skalaen inddeler patienter i tre kategorier baseret på mængden af unormal sukkerbelægning på PSA-proteinerne:
    Raske personer: Glykan-score under 30 % sandsynligvis kræftfri
    Lokaliseret prostatakræft: Glykan-score mellem 39 % og 64 %
    Metastatisk prostatakræft: Glykan-score over 72 %
    Jo højere glykan-score, desto mere aggressiv kræft. Det ...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Nye danske kartofler med en smag af PFAS

    Nye danske kartofler med en smag af PFAS
    2025/07/08
    Jeg har et sommerhus på Samsø. I det sommerhus er jeg kommet, siden jeg var barn, og min mor er kommet der, siden hun var barn, og hendes mor er kommet der, siden hun var barn.
    Fra haven kigger vi lige ud på en kartoffelmark, og vi køber kartofler i boderne ved vejene og spiser dem med koldt smør. Nye Samsø-kartofler!
    Min mor fortæller, at hun som barn blev sendt op for at hente kartofler til aftensmaden hos naboen, der var kartoffelbonde.
    Men da hun tog kartoflerne, blev hun irettesat af bonden: "Nej, dem der skal du ikke tage - de er fra i morges." Man spiser ikke gamle kartofler.
    Sådan er det på Samsø, kartoflerne er ny-opgravede, og de smager af dansk sommer.
    Men de har fået en bismag.
    De danske kartofler bliver nemlig sprøjtet med PFAS. Og mængden, der er blevet brugt, er bare steget og steget. I går meldte Miljøstyrelsen ud, at 23 ud af 33 sprøjtemidler med PFAS vil blive forbudt, og at de resterende ti bliver vurderet.
    Skulle du have glemt, hvad PFAS er - eller bare undgået at have hørt om det indtil nu - kommer her en kort opsummering.
    PFAS er en gruppe af kunstigt fremstillede kemikalier, der bruges i industrien, i forbrugerprodukter og i landbruget (se mere i faktaboksen om lidt).
    På grund af den udbredte anvendelse er de nu overalt; i jorden, i havet, i regnen og i vores blod.
    De er i moderkagen hos gravide og i den modermælk, kvinderne efterfølgende giver til deres børn, fordi PFAS er stabile og ikke nedbrydes, ophobes de i både miljø, dyr og mennesker.
    Dét er ikke godt for os. PFAS er blandt andet hormonforstyrrende. De påvirker brystudviklingen og kvinders evne til at amme, som jeg tidligere har beskrevet her på Videnskab.dk:
    Og så er de skadelige for immunsystemet, hvilket er vist både i forsøg uden for levende organismer (in vitro forsøg), i dyremodeller og hos mennesker.
    Hos børn ser vi, at jo mere PFAS, de har i blodet, des mindre effektivt reagerer deres immunsystem, når de bliver vaccineret - og des flere infektioner får de.
    Som det ser ud lige nu, er det disse immun-toksiske effekter, vi er mest bekymrede for, fordi effekterne opstår, selv når man er udsat for meget lave koncentrationer af PFAS.
    De typer af PFAS, der bruges i pesticiderne, kender vi ikke ret godt endnu, men vi ved, at de har det til fælles, at de bliver nedbrudt til trifluoreddikesyre (TFA).
    TFA er en kortkædet PFAS, som både er meget mobil og meget stabil.
    Det betyder, at den nemt kommer ned i vores grundvand og er meget svær at komme af med igen. Og på baggrund af dyrestudier har de tyske myndigheder vurderet, at TFA skader både fertilitet og fostre.
    Selvom vi stadig mangler viden om TFA i mennesker, gælder efter min bedste vurdering det samme som for de øvrige PFAS:
    Der findes ikke et 'sikkert niveau'. Det er ikke meningen, at vi skal have de her kemikalier i vores kroppe. Det er ikke dét, de er beregnet til.
    Tilbage til bismagen: Nej, jeg kan ikke ægte smage PFAS på kartoflerne. Men jeg kan ikke slippe tanken om, at de kartofler, jeg elsker så højt, er blevet produceret med de kemikalier, som min og andres forskning viser er sundhedsskadelige.
    Og at den traktor, der kører rundt på marken, sprøjter med PFAS - lige ved siden af den have, hvor mine børn leger.
    PFAS forsvinder nemlig ikke, når de er sprøjtet ud over markerne. Kemikalierne siver langsomt ned, og på et tidspunkt ender de i vores drikkevand.
    I Danmark har vi siden 2020 forbudt PFAS i fødevareemballage, fra 2023 måtte det ikke længere bruges i skum til brandslukningsøvelser, og fra i år må det ikke bruges i tøj og sko.
    Danmark har desuden, sammen med andre medlemslande, foreslået en kraftig regulering af PFAS i EU.
    Sideløbende arbejder forskere, rensningsanlæg og vandværker på højtryk for at finde ud af, hvordan vi bedst muligt håndterer alt det PFAS, der allerede er kommet ud i miljøet, så mindst muligt ender i vores drikkevand, vores mad og vores kroppe.
    I det lys virker det skørt, at der samtidig er landmænd - i hele Danmark - der sprøjter nye mængder af PFAS ud over mar...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Din hund eller kat kan muligvis gøre din hjerne skarpere, viser studie

    Din hund eller kat kan muligvis gøre din hjerne skarpere, viser studie
    2025/07/08
    Mens forskere undersøger behandlinger for demens, er der dukket en hidtil ukendt ven op. En firbenet ven endda.
    Forskere har nemlig fundet en sammenhæng mellem at have en hund eller kat og at bremse kognitiv tilbagegang, fordi man potentielt bevarer visse hjernefunktioner.
    Det skriver The Guardian.
    I et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports, brugte forskerne data fra den store spørgeundersøgelse 'Health and Retirement in Europe'.
    Blandt voksne over 50 år undersøgte forskerne forholdet mellem at have kæledyr og kognitiv tilbagegang over en 18-årig periode.
    Det viste sig, at hundeejere havde en skarpere hukommelse. Hos katteejere var der et langsommere fald i deres evne til at huske og formulere ord.
    Det var dog ikke hos alle kæledyr, at man så den tendens. Hos fiske- og fugleejere fandt forskerne ikke nogen særlige kognitive fordele.
    Det kan skyldes, at pasning af hunde og katte stimulerer ejeren kognitivt, hvilket man ikke nødvendigvis ser hos mindre krævende dyr.
    Ligeledes kan der være andre faktorer som den korte levetid hos fugle og fisk. Det kan forhindre det følelsesmæssige bånd, man kan knytte til en fisk eller fugl, mener forskerne.
    Forskerne understreger, at studiet viser en korrelation og ikke en kausal sammenhæng - det er med andre ord ikke sikkert, at det er hunden eller katten i sig selv, der gør forskellen.
    Det skyldes, at karaktertræk blandt folk, som vælger at anskaffe sig en hund eller kat, adskiller sig på mange måder fra folk, som ikke har kæledyr, og det kan derfor også være nogle af de andre forskelle, der påvirker det kognitive forfald.
    Men forskere mener, at studiet kan nuancere spørgsmålet om aldring - og om de kæledyr, vi vælger at dele livet med.
    続きを読む 一部表示
    2 分

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。