『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

今ならプレミアムプランが3カ月 月額99円

2026年5月12日まで。4か月目以降は月額1,500円で自動更新します。

概要

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Undlad særligt én type emojis i arbejdsmails ifølge ny forskning

    Undlad særligt én type emojis i arbejdsmails ifølge ny forskning
    2026/05/06
    Normalt, når mennesker interagerer med hinanden i den virkelige verden, så spiller de subtile signaler som ansigtsudtryk, kropssprog og tonefald ind, når vi forsøger at kommunikere intention og mening.
    På skrift er det dog en anden sag: Her er der ingen nonverbale signaler, og det kan føre til misforståelser eller forkerte antagelser.
    I den forbindelse kan brugen af emojier give den skriftlige kommunikation en kontekst. Men hvordan opfattes brugen af emojis i arbejdssammenhænge?
    Det har forskere i et mindre studie, publiceret i tidsskriftet Collabra: Psychology, undersøgt, skriver University of Ottawa i en pressemeddelelse.
    I studiet testede forskerne kun to emojis:
    (grinende emoji)
    (sur emoji)
    De to blev valgt, fordi de i tidligere forskning er vurderet som klare og utvetydige udtryk for henholdsvis positive og negative følelser.
    Deltagerne læste korte, simulerede arbejdsbeskeder med positiv, neutral eller negativ tone, som enten blev vist med en af de to emojier: , - eller uden emoji.
    Herefter vurderede de afsenderens kompetence, og hvor passende beskeden var.
    Resultatet viste, at:
    Negative emojis skader generelt indtrykket af både afsenderens kompetence, og hvor passende beskeden var i en arbejdskontekst.
    Positive emojis kan fungere i neutrale eller positive beskeder, men de hjælper ikke ved negative beskeder.
    Beskeder uden emoji blev samlet set vurderet som de mest passende.
    Kvinder vurderede samtidig, at negative beskeder fra andre kvinder som værende hårdere, end hvis de negative beskeder kom fra mænd.
    Positive emojis løsner altså ikke op, når der er tale om dårlige nyheder eller kritisk feedback i arbejdschatten, men kan i stedet skabe følelser af, at afsenderen ikke er troværdig eller oprigtig.
    Negative emojis bør derfor undgås, vurderer forskerne.
    Samtidig vurderede forskerne, at brugen af emojis ikke bør ske for ofte, eftersom det ikke påvirker opfattelsen af personen bag beskeden i en positiv retning.
    Det afgørende er dog ikke, om man bruger emojis på arbejdet, men om emojiens følelsesmæssige signal passer til beskedens tone.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • 30.000 elever har taget prøver af byjord: Ikke en eneste er ren

    30.000 elever har taget prøver af byjord: Ikke en eneste er ren
    2026/05/06
    Det kan føles som natur midt i byen. Grønt, hjemmedyrket og sundt.
    Men uanset om du plukker spiselige planter i parken, dyrker grøntsager i en køkkenhave eller er med i et urban gardening-projekt, sker det med sikkerhed i jord, der indeholder menneskeskabte kemikalier.
    Så klart er resultatet, efter 30.000 elever fra 500 skoler har samlet jordprøver i bynære områder i hele landet.
    På tværs af over 1.000 jordprøver har forskerne fundet mere end 100 forskellige kemikalier.
    Og i omkring 80 procent af prøverne dukkede evighedskemikaliet PFAS op.
    "Jeg synes, det er sindssygt alvorligt," siger Mogens Humlekrog Greve, der er professor ved Aarhus Universitet og har ledet forskningsdelen af projektet Masseeksperimentet 2025, til Videnskab.dk.
    "Det er vanvittigt, at ikke én eneste prøve går fri."
    Prøverne kommer fra bynære områder som skovbryn, fodboldbaner, landbrugsjord, parker, legepladser og alle andre steder, der er i gåafstand fra en folkeskole.
    Alle prøver indeholdt mindst én type kemikalie som PFAS, pesticider, flammehæmmere, lægemiddelrester og industrikemikalier.
    "Hvis man bor i byen og producerer afgrøder i nærområdet, bør man være opmærksom på, at jorden med stor sandsynlighed kan indeholde menneskeskabte kemikalier," siger Mogens Humlekrog Greve.

    Skolebørn opdager mange årtiers forurening
    Masseeksperimentet, hvor elever tager ud i felten, giver forskerne det første store videnskabelige indblik i, hvordan jordkvaliteten er i vores land.
    "Vi vidste, at jorden har lidt et tab af sundhed. Men det er ikke noget, der har været stor interesse for eller viden om," siger han.
    Derfor er Mogens Humlekrog Greve begejstret over, at skolebørnene har bidraget med så meget viden og data fra over 1.000 jordprøver taget over hele landet i 97 ud af landets 98 kommuner.
    Nu har forskerne et overblik og kan se den store forurening af de kemikalier, vi bruger i dag som PFAS, pesticider og medicinrester.
    Eksperimentet viser også, at fortidens forureninger stadig spøger.
    I prøverne finder forskerne for eksempel rester af pesticider, som har været forbudt i årtier.
    "Det er så nu, vi betaler prisen for mange årtiers forurening. Nu begynder vi at se konsekvenserne," siger Mogens Humlekrog Greve.

    Om det er sundhedsskadeligt for os mennesker eller livet i den bynære natur, at kemikalierne er at finde overalt i jorden, er uklart.
    Noget tyder på, at livet i jorden trives trods forureningen, for forskerne fandt op til 150–250 regnorme pr. kvadratmeter.
    Der ser heller ikke ud til, at grænseværdierne for eksempelvis PFAS var over det niveau, der er sat fra Miljøstyrelsen.
    Professor Mogens Humlekrog Greve mener dog alligevel, at prøverne er stærkt alarmerende og kræver handling. For det må ikke blive normalen, at der er forurening.
    Forskere kender ikke cocktaileffekten
    For Mogens Humlekrog Greve er der to bekymrende ting ved fundene fra eksperimentet, der bør få alarmklokkerne til at ringe hos os alle sammen.
    Det første er vores hovedløse opførsel og manglende fokus på jordkvalitet:
    Vi tænker ikke over, at jorden ødelægges af vores forbrug og forurening. Vi tager heller ikke jorden med i vigtige politiske beslutninger som for eksempel den grønne trepart - der ikke nævner noget om jordkvalitet.
    Det andet er cocktaileffekten.
    "Hvis der kun er lidt pesticider eller kun lidt hormonforstyrrende kemikalier, er det måske ikke et problem," siger han.
    "Men hvis der er en lille smule af 100 forskellige kemikalier, kan det være et større problem. For vi kender ikke konsekvenserne af de her blandinger."
    De cocktails af forskellige kemikalier har forskerne svært ved at gennemskue effekterne af.
    Derudover er der dukket mange kemikalier op, som ikke er endeligt identificeret. Derfor kan forskerne ikke udtale sig om faren ved dem.
    Professor: Det er for alarmistisk
    Per Gundersen forsker i miljøforurening og kalder det både bekymrende og overraskende, at ikke en eneste prøve er ren for menneskeskabt kemi.
    Han mener dog, at en alarmistisk tone kan være mere til at skræmme b...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Kig op i maj: Lyse nætter og myten om Månens bagside

    Kig op i maj: Lyse nætter og myten om Månens bagside
    2026/05/05
    Maj er måneden, hvor foråret for alvor tager over: "Kom maj, du søde milde", som det hedder i den gamle sang.
    Det gælder også stjernehimlen. Nætterne bliver milde, korte, tusmørket trækker ud, og eallerede omkring månedens begyndelse oplever vi de såkaldte lyse nætter i Danmark.
    Det betyder, at natten ændrer karakter: De helt svage objekter bliver svære at se, men til gengæld byder maj, når vejret tillader det, på klare stjerner, planeter – og selvfølgelig på Jordens trofaste følgesvend, Månen.
    Og netop dét at Månen fylder en god del, både på himlen og lige nu også i medierne, er en god anledning til at rydde op i nogle sejlivede misforståelser om vores nærmeste nabo i rummet – ligesom vi også lige runder en forvirring der ofte opstår om stjernetegn.
    Lyse nætter og lange aftener
    Fra omkring den 5. maj kommer Solen ikke længere ned under horisonten end cirka 18 grader i løbet af de danske nætter.
    Det skyldes, at lidt af sollyset reflekteres i partikler i atmosfæren, så vi ikke længere opnår fuldt astronomisk mørke. Det sker først, når vi kommer et stykke hen i august.
    For astronomer er de lyse nætter en praktisk udfordring, fordi svage stjerner, galakser og tåger drukner i den lyse baggrund.
    Men maj-himlen har sine egne kvaliteter: Ud over en behageligere temperatur, varer skumringen længe, farverne i horisonten er mere afdæmpede, og vi, der observerer stjernehimlen, flytter fokus til planeterne, Månen og de klareste stjerner.
    Den 5. maj er det Danmarks befrielsesdag, hvor mange mennesker stadig tænder levende lys i vinduerne – og netop samme nat er Månen længst fra Jorden i sin bane.
    Det elektriske lys konkurrerer ganske vist ikke direkte med stjernerne, men symbolikken er slående: Lys i mørket, både historisk og astronomisk.
    Stjernebilleder og dyrekredsen
    Selvom maj ikke er kendt for sin spektakulære stjernehimmel, rummer den flere markante stjerner, hvis man altså lige ved, hvor man skal kigge hen.
    Højt på himlen finder vi blandt andet stjernebillederne Store Bjørn, Lille Bjørn og Dragen, men vinterens dominerende stjernebilleder er ved at forsvinde.
    Orion står kun kort tid over horisonten efter solnedgang. Tyren og Tvillingerne følger efter. Det årlige farvel til vinterhimlen er et tydeligt tegn på, at Jorden har bevæget sig videre i sin 1 milliard kilometer lange bane om Solen.
    I begyndelsen af maj står Solen mellem Vædderen og stjernebilledet Cetus (Hvalfisken). Den bevæger sig gradvist ind i stjernebilledet Tyren og passerer Plejaderne mellem den 20. og 24. maj. Solen bliver i Tyren et godt stykke ind i juni.
    Det giver ofte anledning til forvirring, da de astrologiske horoskoper siger, at Solen går ind i Tvillingerne den 22. Maj. Det skyldes, at astrologiens stjernetegn ikke længere svarer til de astronomiske stjernebilleder.
    Årsagen er Jordens præcession, altså vores planets langsomme akseforskydning, der over årtusinderne forskubber himlen i forhold til stjernerne. Det er derfor, at man i horoskoper i blade og aviser giver oplysning om, at månedens stjernetegn er Tvillingerne, og altså ikke Tyren, som jo reelt set er majs soltegn.

    Derudover bevæger Solen sig faktisk gennem 13 stjernebilleder i løbet af året og ikke 12. Det ekstra stjernebillede er Slangebæreren (Ophiuchus), der befinder sig mellem Skorpionen og Skytten.
    Dette stjernebillede indgår ikke i astrologien – og kaldes derfor ikke for et stjernetegn, og den optræder ikke i horoskoper.
    Men den er et officielt stjernebillede inden for astronomien, hvor de 88 moderne stjernebilleder blev fastlagt af Den Internationale Astronomiske Union i 1928.
    Stjernerne er selvfølgelig ligeglade og mod nord er Cassiopeia fortsat synlig hele natten. Tycho Brahe opdagede her i det W-formede stjernebillede sin nye stjerne i 1572, der rettelig viste sig at være en supernova-eksplosion.
    Som stjernebillede går Cassiopeia aldrig ned set fra Danmark og fungerer året rundt som et nyttigt pejlemærke på himlen.

    Månebegivenheder og Artemis-missionen
    Maj byder på adskillige markante Må...
    続きを読む 一部表示
    9 分
まだレビューはありません