『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

このコンテンツについて

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Forskere gør særligt fund: 130 år gamle bakterier fra dansk smørproduktion fundet i kælder

    Forskere gør særligt fund: 130 år gamle bakterier fra dansk smørproduktion fundet i kælder
    2025/09/14
    I en støvet kælder under væksthusene ved den gamle Landbohøjskole på Frederiksberg fik forskere fra Københavns Universitet sig en overraskelse sidste år.
    Gemt væk i en gammel kasse fandt de to flasker med hvidt pulver, der kunne dateres tilbage til slutningen af 1800-tallet. Mærkater på flaskerne viste, at de indeholdt kulturer bestående af mælkesyrebakterier.
    Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
    Noget, der undrede forskerne, fordi organisk materiale normalt nedbrydes over tid.
    DNA-analyser viste, at flaskerne havde spor af mælkesyrebakterier, som danske mejerier dengang tilsatte i ost, mælk og smør, efter produkterne var blevet varmebehandlet for at slippe af med uønskede bakterier.
    "Det var som at åbne en slags mikrobiologisk levn. At vi kunne trække genetisk information ud af bakterier, der blev brugt i den danske smørproduktion for 130 år siden, var langt mere, end vi havde turdet håbe på," fortæller mikrobiolog Jørgen Leisner fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab.
    Flaskerne gemte dog også på andre spændende overraskelser. De var stærkt forurenede med bakterien Cutibacterium acnes - en hudbakterie kendt for at give bumser.
    Derudover var der DNA-spor af sygdomsfremkaldende bakterier, heriblandt stafylokok-bakterien Staphylococcus aureus samt Vibrio furnissii, som er kendt for at kunne give maveinfektioner, når man har spist skaldyr, der ikke er tilberedt korrekt.
    Fundet viser, at datidens hygiejnestandarder var en hel del anderledes end i dag. Men samtidig giver det et unikt indblik i en tid, hvor samarbejde mellem forskere, industri og landbrug dannede grobund for den danske fødevareeksport.
    "Man glemmer let det kolossale videnskabelige arbejde, det kræver - og krævede - at producere standardiserede, fødevaresikre og efterspurgte mejeriprodukter til eksport. Det er ikke bare noget, der kommer af sig selv, men er resultatet af teknologiske fremskridt og innovation langt tilbage i tiden," forklarer antropolog Nathalia Brichet fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, som er medforfatter på studiet.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • På flugt fra helvede: Massakrer tvang bønder mod Danmark for over 6.000 år siden

    På flugt fra helvede: Massakrer tvang bønder mod Danmark for over 6.000 år siden
    2025/09/14
    Afhuggede arme som trofæer og brutale lemlæstelser. Det var den rå hverdag for mennesker i bondestenalderens nordøstlige Frankrig.
    Det viser 82 skeletter fundet i en række gruber i Alsace-regionen.
    Skeletterne er dateret til perioden mellem 4300 og 4150 før vor tidsregning. Denne periode kaldes i europæisk sammenhæng neolitikum, også kendt som bondestenalderen.
    Ved hjælp af isotopanalyser af skeletterne viser et nyt studie, at voldsofrene ikke var lokale indbyggere, og at de formodes at være mishandlede krigsfanger.
    Isotopanalyse er en videnskabelig metode, som bruges til at undersøge de kemiske spor i skeletterne, hvilket kan benyttes til blandt andet at se på skeletternes geografiske oprindelse.
    Studiet konkluderer, at krigsfangerne blev udsat for 'overdreven' vold, baseret på de skader, der er observeret på skeletterne.
    'Overdreven vold' defineres i studiet som unødvendig brutalitet i en større grad, end hvad der har været nødvendigt for at slå ihjel.
    Det handlede altså ikke blot om at dræbe sine fjender, men om at torturere dem og fejre deres død, ifølge studiet.
    Studiets resultater peger på, at blodige konflikter hærgede det nordøstlige Frankrig i bondestenalderen.
    Det er kendt, at bønder migrerede i store flokke fra netop disse områder til blandt andet Sydskandinavien i århundredet op til år 4100 før vor tidsregning, og det kan altså have en sammenhæng med volden, der foregik.
    "Det er cirka samme periode. Så studiet er med til at bidrage til det narrativ, at bønderne blandt andet kom til Danmark, fordi de ville væk fra volden, hvilket er en tydelig push-faktor," siger arkæolog og seniorforsker ved Nationalmuseet Lasse Vilien Sørensen.
    En push-faktor er en årsag, der giver større grupper mennesker lyst til at forlade et område. Det er dog ikke hele historien.
    Der skal nemlig ofte også være en pull-faktor, som giver den samme gruppe mennesker lyst til at tage til et nyt område.
    "Pull-faktoren for bønderne i Vest- og Centraleuropa var, at de fandt ud af, at der fandtes en ny form for landbrug, som de kunne dyrke nordpå," forklarer Lasse Vilien Sørensen.
    Der var altså flere grunde til, at bønderne drog nordpå, men forholdene i det nordøstlige Frankrig kan have motiveret bønderne til at finde nye muligheder, mener arkæologen.
    "Hvis de vest- og centraleuropæiske bønder har oplevet den her vold og konflikt gennem generationer, kan de have sendt spejdere af sted for at finde ud af, om man kunne bo andre steder," forklarer han.
    Sydskandinavien var et sted, hvor der både var masser af flint, ikke så mange lokale, og hvor der virkede trygt. Derfor var det et oplagt valg.
    Bønderne benyttede flint til at producere værktøjer som økser og pile, der hjalp dem med tømrerarbejde og jagt.
    Ifølge Lasse Vilien Sørensen kan studiet også vise os, at der er flere paralleller mellem stenalderen og nutiden, end vi måske altid tænker.
    "Det er jo ikke anderledes i dag. Hvis der er steder, hvor der er krig og konflikt, så vil folk væk derfra. Det er meget naturligt," siger han.
    Arkæologen forklarer, at krig og utryghed historisk set ofte har været en push-faktor, og at der findes ligheder mellem migrationen i stenalderen og for eksempel flygtningekriser, vi har oplevet i nyere tid.
    "Under den ekstreme vold og konflikt i Syrien flygtede mange derfra. Men flere sprang Danmark over, fordi de ikke havde kontakter der, eller synes, det var for svært," forklarer Lasse Vilien Sørensen og fortsætter:
    "De tog for eksempel til Sverige i stedet, hvor de måske kendte nogen i forvejen. Folk tager til lande, hvor de føler, der er de bedste ressourcer, når de bliver drevet væk af stress og konflikt. Sådan var det også i stenalderen."
    Studiet viser en række fascinerende detaljer om brutaliteten i bondestenalderen, men Lasse Vilien Sørensen savner dog lidt flere detaljer om, hvorfor konflikterne opstod.
    "De kunne godt dykke mere ned i konflikternes grundlag. Er det kamp om jord og råstoffer, eller handler det om kontrol af floderne, som var stenalderens motorveje...
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • "Bizar" opdagelse: Myredronning kan blive mor til to forskellige arter

    "Bizar" opdagelse: Myredronning kan blive mor til to forskellige arter
    2025/09/13
    En europæisk myreart har udviklet en helt usædvanlig strategi for at holde sin koloni i live.
    Forskere fra blandt andet University of Montpellier i Frankrig har nemlig opdaget, at dronninger af den særlige myreart kan blive mor til to forskellige arter, skriver Nature.
    Det drejer sig om dronningen af myrearten Messor ibericus - på engelsk 'Iberian harvester ant' og direkte oversat til dansk 'iberisk høstmyre' - der kan producere hanner af en helt anden art, nemlig Messor structor.
    "Det er en helt fantastisk, bizar historie om et system, der gør det muligt for ting at ske, som virker næsten utænkelige," siger Jacobus Boomsma, evolutionsbiolog ved Københavns Universitet, om den nye opdagelse, som han ikke selv har været involveret i.
    Normalt er dronningerne Messor ibericus afhængige af at parre sig med hanner af arten Messor structor. Kun sådan kan de producere de krydsede arbejdere, som samler føde, bygger rede og passer kolonien.
    Men på den italienske ø Sicilien, hvor forskerne ikke fandt en eneste M. structor-koloni, dukkede M. structor-myrer alligevel op.
    Genetiske analyser afslørede den overraskende forklaring. Når der ikke er nogen M. struktur-myrer i nærheden, kloner dronningene kloner simpelthen M. structor-hanner ved at lægge æg, der rummer deres DNA. Dronningerne parrer sig derefter med de klonede myrer.
    Forskernes undersøgelse afslører også, at klonerne aldrig bliver helt 'ægte' M. structor-hanner, selvom de ligner. Da forskerne placerede dem i en fremmed M. structor koloni, blev de straks genkendt som fremmede og dræbt. For selvom de lignede de andre myrer i M. structor-kolonien, udskilte de duftstoffer fra den iberiske høstmyre.
    De to myrearter har udviklet sig hver for sig i mere end fem millioner år, omtrent lige så længe som mennesker og chimpanser har været adskilt. Alligevel har den ene art nu formået at bruge den andens gener i praksis. Et lille, men spektakulært eksempel på hvor utrolig evolutionens veje kan være.
    続きを読む 一部表示
    2 分
まだレビューはありません