『Er kvinder vildere med true crime end mænd?』のカバーアート

Er kvinder vildere med true crime end mænd?

Er kvinder vildere med true crime end mænd?

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

このコンテンツについて

Vi mennesker har altid været tiltrukket af frygt og opsøgt gys for fornøjelsens skyld. Måske kan du genkende den kildrende fornemmelse i maven, når man prøver en vild forlystelse, eller følelsen af spænding, når du i virkeligheden er dødsensræd.
Det kan vores læser Elias i hvert fald. Men mens han selv godt kan lide en uhyggelig horrorfilm sent om aften, så kan hans kæreste ikke holde gyset ud.
"Jeg elsker horror, men aldrig i livet, om min kæreste gad se det med mig. Hun synes det er for uhyggeligt, og det forstår jeg ikke, for hun hører altid true crime podcasts. Er det en generel ting, at kvinder bedst kan lide true crime, mens mænd kan lide rigtig horror? Og hvorfor kan vi overhovedet lide de her skræmmende ting?" spørger han.
For at finde svar på Elias' spørgsmål skal vi helt ind i forskningens mørke afkrog. Vi skal nemlig dykke ned i den såkaldte frygtforskning.
Og det viser sig, at Elias faktisk ikke er helt galt på den - det vender vi tilbage til.
Marc Malmdorf Andersen forklarer, at vi mennesker naturligt opsøger frygtindgydende oplevelser, fordi vi samtidig med gyset også kan opleve en følelse af nydelse. Han er lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, hvor han forsker i frygt.
"Når frygten er moderat og overskuelig, kan man faktisk opleve fornøjelse oven på ubehaget. Det er den følelse, vi kalder rekreativ frygt," siger frygtforskeren til Videnskab.dk.
Gennem en undersøgelse af deltagerne i et interaktivt horrorhus, fandt Marc Malmdorf Andersen og hans kolleger ud af, at der findes et 'sweet spot of fear'.
"Hvis der er for lidt frygt, falder fornøjelsen, men hvis der er for meget frygt, falder fornøjelsen også. Midt imellem ligger 'sweet spottet', hvor folk får mest fornøjelse," siger han og tilføjer:
"Vores hovedhypotese er, at den fornøjelse, man får ud af frygt, faktisk handler om, at man lærer noget nyt."
Der er mange måder, at dyrke følelsen af rekreativ frygt, blandt andet gennem horror, som vores læser Elias. Og han er langtfra den eneste. Et studie fra 2018 har vist, at mere end halvdelen af den amerikanske befolkning nyder horror medier som gyserfilm og uhyggelige computerspil.
Selvom studiet beskæftigede sig med mænd og kvinder over 18 år, så er denne fascination af det skræmmende ikke unik for voksne.
"Hele 93 procent af alle børn leger lege eller indgår i aktiviteter, hvor de bliver bange for sjov. Når de er små, indarbejdes frygten oftest i klassiske legeformer, og når de bliver ældre, søger de især frygten gennem medier i stedet. For eksempel gyserfilm og computerspil," siger Marc Malmdorf Andersen og tilføjer:
"Men allerede fra omkring etårsalderen søger tre ud af fire børn aktiviteter, hvor de bliver lidt bange."
Det er en tendens, som ifølge Marc Malmdorf Andersen går igen over hele verden. På tværs af kulturer samles folk om spøgelseshistorier eller uhyggelige lege.
"Så jeg vil sige, det er et universelt menneskeligt fænomen."
Der er altså forskel på, hvordan vi dyrker følelsen af rekreativ frygt; børn leger rollelege, hvor de bliver skræmte, mens voksne ser gyserfilm eller tager i spøgelseshuse. Men der er også forskel på mænd og kvinders leg med det uhyggelige.
For eksempel viser et dansk studie fra 2020, at mænd er en smule mere begejstrede for horror-genren end kvinder. Om det så er gennem film, bøger, videospil eller noget helt fjerde, så er der flest mænd, der forbruger disse medier.
Når nu vi ved, at vores fascination af frygt hænger sammen med læring, er det mest oplagte spørgsmål måske, hvad vi så lærer af horror?
"Man kan faktisk lære mange ting - på flere niveauer. Først og fremmest lærer man, hvordan frygt føles. Frygt er jo ikke en følelse, man oplever så tit, så bare det at mærke den, kan være lærerigt," siger Marc Malmdorf Andersen.
"Når man oplever frygt i overskuelig form på den måde, kan de kropssignaler, som kendetegner frygt, blive mere forudsigelige for os, så frygten ikke føles så overvældende."
Nu, hvor mænd er glade for horror, kunne man være frist...
まだレビューはありません