検索キーワード： ナレーター "Martin Greis-Rosenthal" すべてのカテゴリー

KØBENHAVN 2016. Efter et forrygende valg er Karoline Blicher kommet i Folketinget for Demokratisk Alliance. Partiet sidder i regering og har flere ministerposter, men nogen har sat et rygte i gang, som får en giftig magtkamp til at bryde ud. Det truer med at splitte partiet, og Karoline må gøre op med sig selv, om hun vil magten, og hvem hun vil ofre for at få den. Samtidig er den unge IT-ekspert Annie Faurschou fra Forsvarets Efterretningstjeneste kommet på sporet af Karolines hemmelige russiske forbindelse.

Hvad foregik der egentlig i Westeros før KAMPEN OM TRONEN begyndte - før kulden kom tilbage og før skumle kræfter begyndte at samle sig i den store iskolde vildmark på den anden side af Muren, der beskytter kongeriget?

Første bog i George R.R. Martins lovpriste middelalder-fantasy-serie "En Sang om Is og Ild". I en verden, hvor vintrene kan vare årtier, er de adelige huse i konstant konflikt om magten, og konkurrencen er hård i det skånselsløse politiske spil om tronen. Samtidig truer mørke kræfter fra nord, og på den anden side af havet forbereder arvingen til den tidligere myrdede konge sig på at erobre sit land tilbage. Den hæderfulde familie Stark bliver ufrivilligt inddraget i stridighederne, der udvikler sig til et drama om ære og kærlighed af shakespeareske dimensioner.

Historien fra "GIGANTERNES FALD" og "VERDENS VINTER" afsluttes, når "PÅ KANTEN AF EVIGHEDEN", tredje bind af den populære trilogi om fem familier i det 20. århundrede. Glæd dig til endnu et bind af vores historie, medrivende og lyslevende fortalt af Ken Follett.

Følg personerne fra "GIGANTERNES FALD" og deres børn i de dramatiske år omkring 2. verdenskrig. En storslået historisk fortælling fortalt gennem gribende familieskæbner, om kampen for frihed og demokrati, om krig og kærlighed. "VERDENS VINTER" er andet bind i Ken Folletts store trilogi om det 20. århundrede fortalt gennem fem familier - to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Børnene fra "GIGANTERNES FALD" er nu næsten voksne, og vi følger dem og deres forældre i årene omkring Depressionen, Den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig - tæt på magtens centrum, på slagmarkerne og i kampen for overlevelse hjemme i byerne.

I Tanker om drabet fortæller de drabsdømtes om deres syn på fængselsstraffen, dens retfærdighed og om, hvorfor og af hensyn til hvem de afsoner. Det gælder spørgsmål som: Var straffen, som jeg blev idømt for drabet, retfærdig? Og for hvis skyld afsoner jeg - for samfundets, for offerets eller for de pårørendes skyld? Andre vigtige - og meget svære - spørgsmål, som de drabsdømte prøver at finde svar på, lyder: Er det muligt ikke bare at afsone straffen, men også at sone forbrydelsen? Hvem kan tilgive mig, hvis nogen kan?

Denne sidste episode af Skyldig i drab handler om forfatterens egne besøg i fængslet og om de mere personlige grunde, han har til at skrive bogen. Den handler om drabet, både det drab, vi hører om i medierne eller ser i film og tv, og virkelighedens drab. Den sidste type drab har vi allerede hørt meget om i de foregående episoder. Episoden handler også om, hvordan drab er blevet straffet gennem tiderne, og om nogle af de vigtige begreber, som de drabsdømte har gjort sig tanker om i de tidligere episoder: skyld, skam, soning, livsmening, tilgivelse.

Denne episode af Skyldig i drab handler om de tankestrømme, som udspringer af drabet - i løbet af dagen eller i drømmene om natten. De hedder drabets landskaber eller tankelandskaber, fordi tankestrømmene tit har form af konkrete billeder og rum. Nogle af tankerne er uhyggelige som mareridt eller gyserfilm. Andre er lykkelige og varme og kan virke trøstende. De drabsdømte fortæller også om deres tanker om et liv uden drabet.

I Fængslets indre virkelighed fortæller de drabsdømte om livet i fængslet. De fortæller, hvordan oplevelsen af tid er en helt anden i fængslet end udenfor. Om deres egen og de andre indsattes forbrydelse. Og om savn, livsmening, gud og tro. Alt sammen i lyset af drabet. Fremstillingen følger de medvirkendes tanker og fortælling.

I Fra drabet til fængslet følger vi de 12 drabsdømte, fra de har begået drabet over varetægtsfængslingen og retssagen til strafafsoningen i Herstedvester Fængsel. Det er en smertefuld og kaotisk tid præget af chokket over drabet og dyb uvished om fremtiden. Tre ting spiller en særlig vigtig rolle i denne del af historien: selvmordet, mentalundersøgelsen og mediernes dækning af drabet. I episoden her og i de følgende er virkeligheden beskrevet i de medvirkendes perspektiv.

Så er slag- og handlekraftige Erna tilbage! Altså den Erna, som vi lærte at kende i Erling Jepsens roste roman ERNA I KRIG, der foregik omkring 1. Verdenskrig. Nu har forfatteren flyttet Erna cirka 100 år frem i tiden, nærmere bestemt til en 2018-19 stykker, og Erna i nutiden er den forrige Ernas barnebarn. Hun er lige så målrettet, og hun bor også i Bramstrup sammen med sønnen Kalle, som (heller ikke nu) har mange kopper i skabet, som man siger i Sønderjylland. Kalle er i øvrigt opkaldt efter mormorens plejesøn.

Midaldrende Peter står stærkt beruset på Nørreport Station, parat til at hoppe ud foran det første tog. Pludselig taler året 2017 til ham, og snart blander også tidligere årtier sig i samtalen. Mens Peter forsøger at få hold på sin fortid, udfoldes historien om hans forhold til Ellen, Agnes og Gunilla, som tager sin begyndelse i 1982 på en katolsk skole på Østerbro. "For enden af perronen" er en roman om venskab og kærlighed, vrede og medfølelse, tro og begær - og om tiden, der taler med, alt imens vi med blandet held forsøger at skabe sammenhæng i vores liv.

Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen - både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker.

Overalt findes der mennesker, som vil forskellige ting. Man må prøve at forstå, hvordan de tænker - og hvordan man selv tænker. Det er ikke altid let. Men Elvis "vil." Og prøver. Men hvad skal han tro, da han en dag får to breve fra nogle ukendte, som ikke vil skrive deres navne? I det ene står: Elvis Karlsson, jeg elsker dig. Kys! Men i det andet: Du har en fjende, Elvis Karlsson! Hvem har skrevet de breve? Det vil Elvis finde ud af. Men så blander mor sig...

En dag i skolen læste lærerinden noget fra en bog: "Det værste, der kan siges om et menneske, er, at det havde været bedre, om det aldrig var blevet født!" De ord slog ned i Elvis som et lyn. Har nogen tænkt sådan om ham? Har mor...? Nu er han jo født, så det er der ikke noget at gøre ved... Men hvis han nu aldrig havde været til...? Så havde ingen jo vidst, at der kunne findes sådan en som ham. Havde det ikke været bedre? Nej, det havde det ikke.

Store børn store sorger! siger mor i telefonen. Det er Elvis, hun taler om. Jo større han bliver, desto mere besværlig bliver han. Synes hun. Nu har han leget med Annarosa Pettersson igen! Selv om hun har forbudt det! Han lyver for hende! Og han løber hjemmefra! Tilmed hviler politiets øjne på ham! Ja, mor er virkelig bekymret. Hun føler, at hun er ved at miste grebet om Elvis. Han synes kun at søge til mennesker, som hun ikke kan godkende - farfar for eksempel!

Da en fremtrædende dansk diplomat bliver fundet skuddræbt i Los Angeles, sender rigspolitidirektøren politikommisær Jens Møller til Californien for at tage del i efterforskningen. Sagen lukkes hurtigt som selvmord, men Jens Møllers egne undersøgelser fører ham på sporet af flere fremmede magter med relationer til den døde diplomat.

I august 1944 ankommer den ungarske jøde og patolog Samuel Schumann til en lejr med sin lille dreng. Han bliver pillet ud af rækken, skilt fra drengen og fragtet til Kirurgisk Blok 10, hvor hans bedste elev venter. Doktoren. Sammen skal de udrette store ting. Doktoren vil have Schumann til at give ham formlerne fra de dyreforsøg, han forestod inden krigen – nogle frygtelige forsøg, der løb løbsk og måtte lukkes. Og ikke bare det, han vil have Schumann til at genoptage forsøgene og stiller et uendeligt eksperimentelt materiale til rådighed: fangerne i lejren.

Som junior lå han nummer 1 på verdensranglisten og vandt Roland Garros for juniorspillere. Da han som senior blev professionel, rykkede han op blandt de allerbedste. Som 19-årig begyndte han året uden for top 100 og nåede allerede inden for et år op i top ti side om side med forbilleder som Novak Djokovic og Rafael Nadal. I bogen kommer man med Holger Rune rundt til de fire store grand slam-turneringer – Australian Open, Roland Garros, Wimbledon og US Open – og hører om hans oplevelser som både junior- og seniorspiller i Melbourne, Paris, London og New York.

I Jeg er Zlatan Ibrahimovic fortæller Zlatan med egne ord om en barsk opvækst i Rosengård-kvarteret uden for Malmø. Om fædrene fra de fine dele af byen, der forsøger at få ham smidt ud af Malmö FF. Om kampen for at nå toppen af international fodbold. Fra den første hårde tid i Ajax, skiftet til Juventus, succesen i Italien og skandalen, der var ved at koste ham karrieren. Han fortæller om Inter og sejrene, om Mourinho, målene og de store stjerner. Han fortæller om kærligheden til Helena og børnene. Om livet uden for projektørlyset.