『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

【Amazonプライム会員限定】今ならプレミアムプランが4か月 月額99円。

10月19日まで。※適用条件あり
Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 毎時 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Aldrig set før: Sørger pukkelhvaler over død kalv?

    Aldrig set før: Sørger pukkelhvaler over død kalv?
    2026/10/07
    Forskere kan nu for første gang dokumentere, hvordan en hun-pukkelhval tager sig af sin dødfødte kalv. Observationerne giver ny indsigt i moderens tilknytning til sin unge og kan tolkes som et eksempel på sorg blandt pukkelhvaler.
    Det skriver mediet New Scientist.
    Det var et trist og yderst sjældent syn, der mødte havforsker Andrew Mulville, da han i juli sidste år sejlede helt tæt på to voksne pukkelhvaler – en hun og en han – ud for Palm Beach på Australiens østkyst.
    På havbunden umiddelbart under de to hvaler lå hunnens dødfødte kalv.
    Mulville smed hurtigt et kamera i vandet og kunne siden dokumentere, hvordan hunnen igen og igen svømmede ned på bunden og lagde luffen om sin livløse unge. Moderen blev hos kalven i mindst et minut ad gangen og søgte konsekvent øjenkontakt med sit døde afkom.
    Både hunnen og hannen blev ifølge lokale observationer i området de næste to dage.
    Optagelserne af hvalernes adfærd blev for nylig præsenteret i en videnskabelig artikel, og ifølge forskerne er der tale om det første detaljerede videnskabelige studie af en hun-pukkelhvals reaktion på en dødfødsel.
    Hunnes adfærd minder om, hvordan andre højtstående pattedyr reagerer på dødsfald.
    Blandt spækhuggere er det almindeligt, at hunner holder fast i deres døde unger i dage eller uger. Et berømt eksempel er hun-spækhuggeren Tahlequah, der i 2018 bar sin døde kalv i hele 17 dage.
    Lignende opførsel kendes også blandt elefanter, aber og delfiner.
    Adfærden kan ligne sorg, men er det ikke nødvendigvis, vurderer havbiologer fra Griffith University i Australien, som står bag det nye studie af hun-pukkelhvalen.
    I en artikel i det internationale medie The Conversation skriver to af havbiologerne, at hun-pukkelhvalens reaktion på sin afdøde kalv "kan være udtryk for sorg, men også kan afspejle moderlig tilknytning, forvirring eller instinktiv omsorg".
    Samtidig advarer havbiologen mod at menneskeliggøre hvalernes adfærd.
    Du kan læse mere om mulig sorg i dyreriget i denne artikel på Videnskab.dk.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • 200 år gamle journaler afslører danske 'sørøvere': "6 mænd kom om bord med pistoler og sabler" 'Pirater' i kongens tjeneste 'For The King of Denmark!' Én ulykke kommer sjældent alene En interessant tilføjelse Detaljerne stemmer Flere opdagelser på vej?

    200 år gamle journaler afslører danske 'sørøvere': "6 mænd kom om bord med pistoler og sabler" 'Pirater' i kongens tjeneste 'For The King of Denmark!' Én ulykke kommer sjældent alene En interessant tilføjelse Detaljerne stemmer Flere opdagelser på vej?
    2026/10/07
    Måske følte besætningen på det engelske skib Susanna sig tryg ved at kaste anker tæt på Bornholm den 21. november 1807.
    I så fald undervurderede de bornholmernes kampgejst og snuhed.
    I starten virkede klippeøens beboere venlige og hjælpsomme.
    "Klokken 11 kom en båd med fem mand ud fra Sandvig ved øens nordspids med ting til skibet," skrev en englænder samme dag i skibsjournalen.
    Bornholmerne havde dog andre planer.
    Blot få måneder forinden havde England bombet København og stjålet stort set hele den danske flåde med alle dens krigsskibe og en hel masse sømænd.
    Og det var ikke noget, bornholmerne havde glemt – for som der står som det næste i Susannas logbog:
    "Mens folkene var i færd med at ordne sejlene, kom en anden båd med seks mand om bord, bevæbnede med pistoler og sabler, og tog Susanna for kongen af Danmark!"
    Der findes masser af dokumentation for, at danske kapere – en slags statsautoriserede pirater – har kastet sig over engelske skibe under de såkaldte Englandskrige (1807-1814).
    Men det er sjældent, at man finder direkte øjenvidneberetninger, især set fra fjendens synspunkt, mens handlingen udspiller sig.
    "Jeg blev vildt begejstret, da jeg fandt de her optegnelser," siger Adam Jon Kronegh, arkivar på Rigsarkivet i København, hvor han opdagede opslagene i de engelske journaler.
    "Det giver et helt særligt indblik i, hvordan danske kapere opererede, når man ser fra det et engelsk perspektiv."
    Siden 1803 havde Napoleonskrigene raset i Europa med Frankrig og Storbritannien på hver sin side med forskellige stater som alliancer.
    Danmark-Norge havde forholdt sig neutral til trods for vores store krigsflåde.
    Men i 1807 fik englænderne nok, bombede København og sejlede væk med stort set hele Danmarks flåde.
    Danmark kastede sig nu ind i krigen på fransk side. Og eftersom man nu manglede en flåde, tyede man til en anden krigsstrategi: kaperi.
    Det vil sige, at staten udstedte kongelige kaperbreve til skippere, som dermed fik lov til at være 'statsautoriserede pirater', der lovligt måtte angribe og plyndre fjendens skibe.
    Det var dog forbudt for kaperne at plyndre løs, når de havde overtaget et skib. Både skibet og lasten skulle først for en såkaldt priseret, hvor rovet blev godkendt, og man vurderede, hvordan gevinsten skulle fordeles på en efterfølgende auktion.
    Efter de engelske skibe havde været for en prisedomstol, endte deres papirer blandt de 700 hyldemeter af skibsjournaler, som Rigsarkivet i dag råder over.
    "Da jeg så de engelske journaler, fik jeg den skøre idé at se, hvad der står på sidste side," lyder det fra Adam Jon Kronegh.
    "Man skrev jo i udgangspunktet om vind- og vejrforhold i journalerne. Men i to af dem beskrev de faktisk, hvordan de blev angrebet af bornholmske kapere, mens de stadig var ombord."
    Et af de to skibe, der beskrev, hvordan de blev angrebet, er handelsskibet Susanna.
    Ifølge logbogen om bord var det på vej fra Skt. Petersborg til Portsmouth i England.
    Det lader til, at Susanna var klar til at forsvare sig mod fjender, når man kigger i skibets britiske pas:
    Det var udstyret med fire kanoner, og mandskabet havde både musketter til at skyde med og såkaldte entrehuggere – en slags korte sabler, der er særligt oplagte til nærkamp på lidt plads – til at forsvare sig med, hvis fjender nåede om bord.
    Men ingen af delene blev tilsyneladende taget i brug, da skibet kastede anker ud for Sandvig den 21. november 1807:
    "Krydsede op mod vinden under øen," står der på engelsk i journalen. "Kom til ankers ud for Sandvig."

    "Indtil videre er det jo helt normalt, og de har nok ikke følt, at noget var galt," siger Adam Jon Kronegh.
    Men så skifter 'scenen' i journalen karakter i anden del af optegnelsen, hvor seks bevæbnede mænd kom om bord og "tog Susanna i besiddelse for kongen af Danmark".
    "Det er interessant, at de skriver, at det er for kongen af Danmark," kommenterer Adam Jon Kronegh.
    "Det har nok været godt for dem at notere, at det ikke bare var tilfældigt pirateri, når de kom tomhændede hjem til England, me...
    続きを読む 一部表示
    10 分
  • Bag Nobelprisen: Forskere fra København var med til at fange mystiske spøgelsespartikler Kalibrering af detektorer Internationalt alarmsystem Ikke et overstået kapitel

    Bag Nobelprisen: Forskere fra København var med til at fange mystiske spøgelsespartikler Kalibrering af detektorer Internationalt alarmsystem Ikke et overstået kapitel
    2026/10/06
    Årets nobelpris i fysik vækker stor glæde på Niels Bohr Institutet i København. For her er en gruppe forskere en del af det verdensomspændende IceCube-projekt, som netop har udløst Nobelprisen til den amerikanske fysiker Francis Halzen.
    De københavnske forskere har bidraget med en række opdagelser om de såkaldte spøgelsespartikler, neutrinoerne, som Francis Halzens prisvindende arbejde har banet vejen for.
    Opdagelserne er især muliggjort af IceCube-observatoriet på Sydpolen, som Francis Halzen er drivkraften bag. Observatoriet er samlingspunkt for et stort internationalt samarbejde på tværs af 58 forskningsinstitutioner.
    Dets sensorer, som rækker dybt ned i den antarktiske is, kan fange og måle neutrinoer, som strømmer hertil fra det ydre rum og hele tiden passerer ganske ubemærket igennem alting – også din krop – deraf navnet 'spøgelsespartikler'.
    Da IceCube-projektet var i sin spæde begyndelse, var det Francis Halzen selv, som var med at indlemme Niels Bohr Institutet og dermed få Danmark med i det internationale samarbejde. Det fortæller Jason Koskinen, lektor ved instituttets afdeling for eksperimentel subatomar fysik, til Videnskab.dk.
    "Francis Halzen var meget hjælpsom, helt tilbage da Danmark og Niels Bohr Institutet blev en del af IceCube i 2013. Han var så venlig at skrive støttebreve til processen og hjælpe med at få det til at lykkes," siger Jason Koskinen, som leder den danske del af IceCube-samarbejdet og selv har besøgt observatoriet på Sydpolen,

    Særligt er det på to områder, at forskere i Danmark har været med til at bidrage til IceCube-projektet og dermed Halzens nobelprisvindende opdagelse af højenergiske neutrinoer, uddyber Jason Koskinen.
    Blandt andet har Niels Bohr Institutet bidraget meget til kalibreringen af detektoren. Det betyder, at forskere i hele samarbejdet kan analysere målingerne med større sikkerhed.
    "IceCubes observationer af højenergetiske neutrinoer bygger på, at vi kan kalibrere detektoren og forstå, præcis hvordan den reagerer," fortæller han.
    "Jo mindre usikkerhederne er, desto mere sikre kan vi være på vores videnskabelige resultater."

    Samtidig har forskere fra Niels Bohr Institutet været med til at udvikle det internationale alarmsystem, der varsler astronomer verden over, når en neutrino registreres, så de kan spore dens oprindelse.
    "Det er vigtigt, fordi de nogle gange kun er observerbare i få sekunder – måske 60 sekunder – før de væk for altid," forklarer Jason Koskinen.
    "Hvis man ikke kigger det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, har man mistet muligheden."
    Derfor er det ikke kun de direkte observationer lavet med IceCube, som ligger til grund for dagens nobelpris, fortæller han.
    Det handler også om, at andre eksperimenter og teleskoper har kunnet observere det samme på samme tid som IceCube. Og det ville ikke have været muligt uden det arbejde, som blandt andre Niels Bohr Institutet har bidraget med, fortæller Jason Koskinen.
    "Når man kombinerer alle de her ting, får man et langt bedre billede af universet. Uden neutrinoer bliver billedet mindre levende og mindre klart, og man kan ikke forstå universet nær så godt."
    De danske forskere har blandt andet været med til at opdage, at neutrinoer forvandler sig på deres rejse gennem Jorden, og hvor i universet de kommer fra – blandt andet fra en fjern galakse.

    Selvom vi har fået bekræftet neutrinoens eksistens, er det langt fra slut med at forske i den lyssky partikel. En del af den danske indsats ligger fremadrettet i at spore neutrinoernes astrofysiske rødder.
    "Vi håber, at vi inden for den nærmeste fremtid vil kunne afsløre et astrofysisk objekt som en sikker neutrinokilde. Det ville være den næste store opdagelse," fortæller Kathrine Mørch Groth, IceCube-forsker og postdoc på Niels Bohr Institutet, til Videnskab.dk.
    "Det gælder blandt andet aktive galakser med et sort hul i centrum, som fortærer materiale og samtidig kan udsende kraftige jets af partikler og stråling."
    IceCube-observatoriet modtog sidste år opgraderinger til ...
    続きを読む 一部表示
    5 分
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません