Bag Nobelprisen: Forskere fra København var med til at fange mystiske spøgelsespartikler Kalibrering af detektorer Internationalt alarmsystem Ikke et overstået kapitel
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Bag Nobelprisen: Forskere fra København var med til at fange mystiske spøgelsespartikler Kalibrering af detektorer Internationalt alarmsystem Ikke et overstået kapitel
-
ナレーター：
-
著者：
De københavnske forskere har bidraget med en række opdagelser om de såkaldte spøgelsespartikler, neutrinoerne, som Francis Halzens prisvindende arbejde har banet vejen for.
Opdagelserne er især muliggjort af IceCube-observatoriet på Sydpolen, som Francis Halzen er drivkraften bag. Observatoriet er samlingspunkt for et stort internationalt samarbejde på tværs af 58 forskningsinstitutioner.
Dets sensorer, som rækker dybt ned i den antarktiske is, kan fange og måle neutrinoer, som strømmer hertil fra det ydre rum og hele tiden passerer ganske ubemærket igennem alting – også din krop – deraf navnet 'spøgelsespartikler'.
Da IceCube-projektet var i sin spæde begyndelse, var det Francis Halzen selv, som var med at indlemme Niels Bohr Institutet og dermed få Danmark med i det internationale samarbejde. Det fortæller Jason Koskinen, lektor ved instituttets afdeling for eksperimentel subatomar fysik, til Videnskab.dk.
"Francis Halzen var meget hjælpsom, helt tilbage da Danmark og Niels Bohr Institutet blev en del af IceCube i 2013. Han var så venlig at skrive støttebreve til processen og hjælpe med at få det til at lykkes," siger Jason Koskinen, som leder den danske del af IceCube-samarbejdet og selv har besøgt observatoriet på Sydpolen,
Særligt er det på to områder, at forskere i Danmark har været med til at bidrage til IceCube-projektet og dermed Halzens nobelprisvindende opdagelse af højenergiske neutrinoer, uddyber Jason Koskinen.
Blandt andet har Niels Bohr Institutet bidraget meget til kalibreringen af detektoren. Det betyder, at forskere i hele samarbejdet kan analysere målingerne med større sikkerhed.
"IceCubes observationer af højenergetiske neutrinoer bygger på, at vi kan kalibrere detektoren og forstå, præcis hvordan den reagerer," fortæller han.
"Jo mindre usikkerhederne er, desto mere sikre kan vi være på vores videnskabelige resultater."
Samtidig har forskere fra Niels Bohr Institutet været med til at udvikle det internationale alarmsystem, der varsler astronomer verden over, når en neutrino registreres, så de kan spore dens oprindelse.
"Det er vigtigt, fordi de nogle gange kun er observerbare i få sekunder – måske 60 sekunder – før de væk for altid," forklarer Jason Koskinen.
"Hvis man ikke kigger det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, har man mistet muligheden."
Derfor er det ikke kun de direkte observationer lavet med IceCube, som ligger til grund for dagens nobelpris, fortæller han.
Det handler også om, at andre eksperimenter og teleskoper har kunnet observere det samme på samme tid som IceCube. Og det ville ikke have været muligt uden det arbejde, som blandt andre Niels Bohr Institutet har bidraget med, fortæller Jason Koskinen.
"Når man kombinerer alle de her ting, får man et langt bedre billede af universet. Uden neutrinoer bliver billedet mindre levende og mindre klart, og man kan ikke forstå universet nær så godt."
De danske forskere har blandt andet været med til at opdage, at neutrinoer forvandler sig på deres rejse gennem Jorden, og hvor i universet de kommer fra – blandt andet fra en fjern galakse.
Selvom vi har fået bekræftet neutrinoens eksistens, er det langt fra slut med at forske i den lyssky partikel. En del af den danske indsats ligger fremadrettet i at spore neutrinoernes astrofysiske rødder.
"Vi håber, at vi inden for den nærmeste fremtid vil kunne afsløre et astrofysisk objekt som en sikker neutrinokilde. Det ville være den næste store opdagelse," fortæller Kathrine Mørch Groth, IceCube-forsker og postdoc på Niels Bohr Institutet, til Videnskab.dk.
"Det gælder blandt andet aktive galakser med et sort hul i centrum, som fortærer materiale og samtidig kan udsende kraftige jets af partikler og stråling."
IceCube-observatoriet modtog sidste år opgraderinger til ...
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません