『200 år gamle journaler afslører danske 'sørøvere': "6 mænd kom om bord med pistoler og sabler" 'Pirater' i kongens tjeneste 'For The King of Denmark!' Én ulykke kommer sjældent alene En interessant tilføjelse Detaljerne stemmer Flere opdagelser på vej?』のカバーアート

200 år gamle journaler afslører danske 'sørøvere': "6 mænd kom om bord med pistoler og sabler" 'Pirater' i kongens tjeneste 'For The King of Denmark!' Én ulykke kommer sjældent alene En interessant tilføjelse Detaljerne stemmer Flere opdagelser på vej?

200 år gamle journaler afslører danske 'sørøvere': "6 mænd kom om bord med pistoler og sabler" 'Pirater' i kongens tjeneste 'For The King of Denmark!' Én ulykke kommer sjældent alene En interessant tilføjelse Detaljerne stemmer Flere opdagelser på vej?

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

【Amazonプライム会員限定】今ならプレミアムプランが4か月 月額99円。

10月19日まで。※適用条件あり
Måske følte besætningen på det engelske skib Susanna sig tryg ved at kaste anker tæt på Bornholm den 21. november 1807.
I så fald undervurderede de bornholmernes kampgejst og snuhed.
I starten virkede klippeøens beboere venlige og hjælpsomme.
"Klokken 11 kom en båd med fem mand ud fra Sandvig ved øens nordspids med ting til skibet," skrev en englænder samme dag i skibsjournalen.
Bornholmerne havde dog andre planer.
Blot få måneder forinden havde England bombet København og stjålet stort set hele den danske flåde med alle dens krigsskibe og en hel masse sømænd.
Og det var ikke noget, bornholmerne havde glemt – for som der står som det næste i Susannas logbog:
"Mens folkene var i færd med at ordne sejlene, kom en anden båd med seks mand om bord, bevæbnede med pistoler og sabler, og tog Susanna for kongen af Danmark!"
Der findes masser af dokumentation for, at danske kapere – en slags statsautoriserede pirater – har kastet sig over engelske skibe under de såkaldte Englandskrige (1807-1814).
Men det er sjældent, at man finder direkte øjenvidneberetninger, især set fra fjendens synspunkt, mens handlingen udspiller sig.
"Jeg blev vildt begejstret, da jeg fandt de her optegnelser," siger Adam Jon Kronegh, arkivar på Rigsarkivet i København, hvor han opdagede opslagene i de engelske journaler.
"Det giver et helt særligt indblik i, hvordan danske kapere opererede, når man ser fra det et engelsk perspektiv."
Siden 1803 havde Napoleonskrigene raset i Europa med Frankrig og Storbritannien på hver sin side med forskellige stater som alliancer.
Danmark-Norge havde forholdt sig neutral til trods for vores store krigsflåde.
Men i 1807 fik englænderne nok, bombede København og sejlede væk med stort set hele Danmarks flåde.
Danmark kastede sig nu ind i krigen på fransk side. Og eftersom man nu manglede en flåde, tyede man til en anden krigsstrategi: kaperi.
Det vil sige, at staten udstedte kongelige kaperbreve til skippere, som dermed fik lov til at være 'statsautoriserede pirater', der lovligt måtte angribe og plyndre fjendens skibe.
Det var dog forbudt for kaperne at plyndre løs, når de havde overtaget et skib. Både skibet og lasten skulle først for en såkaldt priseret, hvor rovet blev godkendt, og man vurderede, hvordan gevinsten skulle fordeles på en efterfølgende auktion.
Efter de engelske skibe havde været for en prisedomstol, endte deres papirer blandt de 700 hyldemeter af skibsjournaler, som Rigsarkivet i dag råder over.
"Da jeg så de engelske journaler, fik jeg den skøre idé at se, hvad der står på sidste side," lyder det fra Adam Jon Kronegh.
"Man skrev jo i udgangspunktet om vind- og vejrforhold i journalerne. Men i to af dem beskrev de faktisk, hvordan de blev angrebet af bornholmske kapere, mens de stadig var ombord."
Et af de to skibe, der beskrev, hvordan de blev angrebet, er handelsskibet Susanna.
Ifølge logbogen om bord var det på vej fra Skt. Petersborg til Portsmouth i England.
Det lader til, at Susanna var klar til at forsvare sig mod fjender, når man kigger i skibets britiske pas:
Det var udstyret med fire kanoner, og mandskabet havde både musketter til at skyde med og såkaldte entrehuggere – en slags korte sabler, der er særligt oplagte til nærkamp på lidt plads – til at forsvare sig med, hvis fjender nåede om bord.
Men ingen af delene blev tilsyneladende taget i brug, da skibet kastede anker ud for Sandvig den 21. november 1807:
"Krydsede op mod vinden under øen," står der på engelsk i journalen. "Kom til ankers ud for Sandvig."

"Indtil videre er det jo helt normalt, og de har nok ikke følt, at noget var galt," siger Adam Jon Kronegh.
Men så skifter 'scenen' i journalen karakter i anden del af optegnelsen, hvor seks bevæbnede mænd kom om bord og "tog Susanna i besiddelse for kongen af Danmark".
"Det er interessant, at de skriver, at det er for kongen af Danmark," kommenterer Adam Jon Kronegh.
"Det har nok været godt for dem at notere, at det ikke bare var tilfældigt pirateri, når de kom tomhændede hjem til England, me...
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません