エピソード

  • Velkommen til Mental med- og modvind
    2025/05/09

    Forestil dig, at du kunne følge mere end 6000 børn fra deres første åndedrag og gennem alle de store og små øjeblikke, der former et menneskeliv for at blive klogere på hvordan mentale udfordringer folder sig ud over et liv. Hvad er de tidlige tegn og kan man gøre mere tidligere?

    Det er netop, hvad CCC2000-projektet har undersøgt i 25 år. CCC2000 står for Copenhagen Child Cohort år 2000 og i podcastserien 'Mental med- og modvind' går læge og vært Morten Pais Ruge tæt på personlige fortællinger fra mennesker der lever med psykiske udfordringer som ADHD, spiseforstyrrelser og skizofreni, og kombinerer dem med indsigt fra forskerne bag projektet.

    Lyt med og bliv klogere på, hvordan barndommens oplevelser hænger sammen med voksenlivets psykiske sundhed – og hvorfor tidlig indsats kan gøre en afgørende forskel.

    Tak fordi du lytter med og god fornøjelse.

    続きを読む 一部表示
    8 分
  • Camillas ADHD - Oversete udfordringer og en sen diagnose - Med Professor Anne-Mette Skovgaard
    2025/05/19

    I dette afsnit af 'Mental med- og modvind' møder vi Camilla, som først fik diagnosen ADHD som voksen efter mange år med uopdagede symptomer. Camilla fortæller ærligt om, hvordan hun længe følte sig forkert og udenfor, uden at kunne finde svar på hvorfor. Professor Anne-Mette Skovgaard fra CCC2000-projektet forklarer, hvorfor ADHD ofte bliver overset hos piger, hvilke tidlige tegn man skal være opmærksom på, og hvordan vi kan blive bedre til at opdage og hjælpe tidligere.

    Tak fordi du lytter med og god fornøjelse.

    続きを読む 一部表示
    41 分
  • Amalies tvangsoverspisning - Skyld, skam og meget lidt hjælp - Med forskerne Else-Marie Olsen og Julia Freyer Pereira
    2025/05/19

    I dette afsnit af 'Mental med- og modvind' møder vi Amalie, der i mange år har kæmpet med binge eating disorder (BED) – en spiseforstyrrelse præget af tilbagevendende episoder med tvangsmæssig overspisning og stærke følelser af skyld og skam. Amalie fortæller åbent om sit liv med lidelsen, og forskerne Else-Marie og Julia fra CCC2000-projektet forklarer, hvorfor BED opstår, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan tidlig indsats kan ændre et livsforløb.

    Tak fordi du lytter med og god fornøjelse!

    続きを読む 一部表示
    43 分
  • Natasjas helbredsangst - Overfortolkning af småfornemmelser og frygt for døden - Med professor Charlotte Ulrikka Rask
    2025/06/02

    I dette afsnit af 'Mental medvind' møder vi Natasja, som længe har levet med helbredsangst. Natasja fortæller ærligt om, hvordan bekymringerne for hendes helbred fylder alt for meget i hverdagen, og hvordan angsten har begrænset hendes liv på mange områder. Professor Charlotte Ulrikka Rask fra CCC2000-projektet forklarer, hvad helbredsangst er, hvordan den opstår, og hvad man kan gøre for at hjælpe mennesker som Natasja til at få et friere liv med færre bekymringer.

    Tak fordi du lytter med, og god fornøjelse.

    続きを読む 一部表示
    48 分
  • Mikkels skizofreni - Hallucinationer og forstyrrede tanker - Med forsker Martin Køster Rimvall
    2025/06/16

    I dette afsnit af 'Mental med- og modvind' møder vi Mikkel, der lever med paranoid skizofreni. Han fortæller åbent om sine oplevelser med stemmer, vrangforestillinger og hvordan det er at leve med både skizofreni og Aspergers syndrom. Læge og forsker Martin Køster Rimvall fra CCC2000-projektet giver os indsigt i, hvad skizofreni er, hvordan lidelsen udvikler sig, og hvordan vi bedre kan opdage og støtte unge mennesker med lignende udfordringer.

    Tak fordi du lytter med, og god fornøjelse.

    続きを読む 一部表示
    34 分
  • Linas funktionelle lidelse - Uforklarlige smerter, kvalme og træthed - Med professor Charlotte Ulrikka Rask og forsker Lina Münker
    2025/06/30

    I dette afsnit af 'Mental med- og modvind' møder vi Lina Pedersen, som lever med en funktionel lidelse præget af ekstrem træthed, smerter og kvalme, uden at lægerne har fundet en klar medicinsk forklaring. Lina deler åbent sin historie om lange, frustrerende udredninger og hvordan symptomerne påvirker hendes hverdag. Professor Charlotte Ulrikka Rask og forsker Lina Münker fra CCC2000-projektet forklarer, hvad funktionelle lidelser er, hvorfor diagnosen ofte stilles sent, og hvordan vi bedre kan forstå og hjælpe mennesker med disse komplekse symptomer.

    Tak fordi du lytter med, og god fornøjelse.

    続きを読む 一部表示
    43 分