検索キーワード： 制作 "Lindhardt og Ringhof" 歴史小説

Efter en række katastrofale plager bliver Egypten ramt af den ultimative tragedie: Nilen tørrer ud! Farao sender bud efter magiens mester, den tidligere slave Taita. Han befaler ham at tage sydpå til det uudforskede afrikanske kontinent, hvor floden udspringer og grusomme farer lurer. "Den 11. plage" er en selvstændig fortsættelse til romanerne "Flodguden", "Den syvende skriftrulle" og "Magiens mester".

Efter en række katastrofale plager bliver Egypten ramt af den ultimative tragedie: Nilen tørrer ud! Farao sender bud efter magiens mester, den tidligere slave Taita. Han befaler ham at tage sydpå til det uudforskede afrikanske kontinent, hvor floden udspringer og grusomme farer lurer. "Den 11. plage" er en selvstændig fortsættelse til romanerne "Flodguden", "Den syvende skriftrulle" og "Magiens mester".

Taita, læge og magiker, har levet i mange år som eneboer i ørkenen. Men en dag bliver han kaldt til faraos hof og befinder sig pludselig i en frygtelig konflikt. Onde kræfter vil tilrane sig Egyptens trone og myrde den unge prins Nefer, der er sønnesøn af den afdøde dronning Lostris, som Taita elskede. Taita må bruge alle sine evner for at redde prinsen fra en frygtelig skæbne. Men kærlighed og magi overvinder meget.

Taita, læge og magiker, har levet i mange år som eneboer i ørkenen. Men en dag bliver han kaldt til faraos hof og befinder sig pludselig i en frygtelig konflikt. Onde kræfter vil tilrane sig Egyptens trone og myrde den unge prins Nefer, der er sønnesøn af den afdøde dronning Lostris, som Taita elskede. Taita må bruge alle sine evner for at redde prinsen fra en frygtelig skæbne. Men kærlighed og magi overvinder meget.

En del af "Egypten-serien". I den gamle egyptiske by Theben samles faraos trofaste undersåtter for at hylde ham under Osiris-festivalen. Den kloge og synske eunuk, Taita, ser ham dog kun som et symbol på rigets forfald. Taita er slave for Lord Intefs datter Lostris. Lostris er forelsket i den unge officer Tanus, men deres drøm om en fælles fremtid bliver knust, da Lord Intef nægter at lade dem få hinanden. I stedet gifter han Lostris bort til kongen, den gamle, impotente farao, og Tanus bliver udvist til ørkenen.

Året er 1864, og Danmark er i knae. Nederlaget ved Dybbøl har kostet en stor del af riget og sat sig varige, pinagtige spor i den nationale selvbevidsthed. Men landet er også i forandring. Det oplever den unge Rasmus, da han som invalid krigsveteran vender hjem til Helsingør. Og byen er den egentlige hovedperson i "Noget fremmed", Lars Kjaedegaards store historiske roman om maend og kvinder, kaerlighed og vold, gamle traditioner og hastig udvikling.

I denne spændende og eventyrlige roman rejser faraoen Tamoses højre hånd, Taita, til Kreta via Babylon. Han skal forhandle ægteskab mellem faraoens datter og den store Minos i et forsøg på at underminere fjenden og stjæle hans allierede. Men ikke alt går som forventet. "Ørkenguden" er en selvstændig fortsættelse til romanerne "Flodguden", "Den syvende skriftrulle", "Magiens mester" og "Den 11. plage".

Idona er dybt chokeret, da det går op for hende, at hendes far, før han blev dræbt i en duel, har spillet sit hus, dets indhold - ja endog sin datter - bort til markisen af Wroxham. Men skæbnens veje er uransagelige, og når sød musik opstår mellem to mennesker, kan hvad som helst ske - også det, man mindst af alt har forudset...

Pippa rejser til Bruxenstein for at finde ud af, hvordan og hvorfor hendes søster døde, og hvor Francines barn er blevet af. Pippas forsøg på at finde sandheden bag søsterens død fører hende midt ind i det dødsensfarlige magtspil i fyrstedømmet, og hun konfronteres med politiske kræfter, der ikke viger tilbage for mord. Midt i dette på én gang betagende og skræmmende land, møder hun også kærligheden og den fortærende lidenskab.

Da den unge rigmandsdatter Lucilla stikker af hjemmefra og beder Annis om hjælp, bliver der vendt op og ned på hendes liv. Ikke nok med at han er det mest ubehøvlede menneske, Annis nogensinde har mødt, så er han også den første mand, der nogensinde har fanget hendes opmærksomhed … Fine fornemmelser af Georgette Heyer er en historisk roman fra 1972, der tager os med tilbage til Jane Austens univers af intriger, kærlighed og spændinger i Regency-periodens England.

De fremmede krigere overfaldt dem om morgenen. De sejles til fjendens boplads, og Siri ved, hvad der venter dem. Han er usædvanligt mild mod kvinderne, og Siri drages imod ham. Men hun må være forsigtig, for hun ejer en farlig kundskab.

Sir Waldo Hawkridge, der i London er kendt som Legenden – blandt andet på grund af sine store sportspræstationer og gode manerer – skal til Yorkshire for at se på en ejendom, han har arvet. Den rige og filantropiske Sir Waldo har planer om at istandsætte det store hus og lave det om til børnehjem. Mens han er der, møder han den smukke og temperamentsfulde, men også egoistiske, adelsfrøken Tiffany Wield, og hendes langt mere elegante, unge guvernante Ancilla Trent.

Den unge englænder Jean Paget var krigsfange i Sydøstasien under Anden Verdenskrig. Da hun efter krigen arver en betydelig sum penge, beslutter hun at bruge en del af dem på at bygge en brønd til kvinderne i den landsby, hvor hun tilbragte en stor del af krigen. Hendes rejse ender i Australien på jagt efter soldaten Joe Harman, som hun troede var død af den straf, han fik for at hjælpe hende og hendes medfanger med at holde sig i live.

Mali svæver rundt mellem bordene og serverer ved brylluppet. Det er ikke kun Johan, der kaster lange blikke efter den yndige skikkelse med det uregerlige, lyse hår og de strålende, brune øjne. Men det er kun ham, der beslutter sig for, at hende må han have, for enhver pris. Selv om hun er en fattig pige, mens han er arving til bygdens rigeste gård. "Vi sælger ikke vores børn her i Buvika," siger Malis far, da bonden fra Stornes kommer for at tilbyde Mali ægteskab med Johan. Syg kærlighed, ulidelige krav, had og mistro bliver hendes hverdag.

Efter sin fars tragiske død bliver Kate Malvern inviteret til at flytte ind på godset Staplewood af sin fornemme og skrappe tante, Lady Minerva Broome. Her møder Kate sin smukke, men også til tider dæmoniske, fætter Torquil. Minerva styrer slagets gang på Staplewood med hård hånd. Der er langt mellem de få gæster, der besøger godset, og selv familiemiddagene er stive og formelle. Alene og isoleret på det store gods har Kate ingen at betro sig til, og den eneste faste gæst, Torquils fætter Philip, bryder sig tilsyneladende ikke sig om hende.

Abigail Wendover er en velbegavet og smuk ung kvinde, der vælter sig i beundrere, som hun imidlertid ikke interesserer sig synderligt meget for. Helt anderledes står det til med Abigails unge niece Fanny, der naiv og uskyldig, som hun er, forelsker sig i lykkejægeren Stacy Calverleigh, som ikke har nogen skrupler med at udnytte den unge pige. Abigail forsøger at overbevise Fanny om, at Stacy ikke er den, hun tror, men den unge pige vil ikke tro hende.

Omkring år 900 i et England, der består af nogle mindre kongedømmer og er på randen af kaos, får Uhtred en hovedrolle i et kompliceret magtspil. Kong Alfred af Wessex ligger for døden, hvilket truer freden, for mens Alfred ønsker at se sin søn Edward som ny konge, mener andre, at de er retmæssig arving til tronen. Uhtreds loyalitet er rettet mod Alfred, ikke hans søn, og på trods af sin årelange troskab kæmper han stadig ikke saksernes sag. Hans eget ønske er at generobre sine tabte landområder og slottet mod nord.

Det er år 885, og der er fred i England. Landet er delt i to: det danske rige mod nord og det saksiske rige Wessex mod syd. Uthred har slået sig ned; han har kone, børn og har fra Alfred fået til opgave at holde grænsen mod Themsen. Men noget ulmer - vikingerne er kommet tilbage for at besætte London. Deres mål er at erobre Wessex, og til dette skal de bruge Uthreds hjælp. Alfred har en anden plan: vikingerne skal drives ud af London. Det er en farlig tid, og Uthred må beslutte, hvor meget hans ed binder ham til kongen.

Blodfejder, had, bedrag og desperat heltemod følger i kølvandet på de danske vikingers erobringer i 800-tallets England. Byer brændes af, frygtelige slag udkæmpes, kvinder gøres til enker, og børn bliver faderløse. Et af disse børn er den engelske dreng Uhtred, der ser sin far blive myrdet af vikingerne, få øjeblikke før de tager ham til fange og beslutter sig for at gøre ham dansk.

Den engelske adelsmand og hertug af Avon, lord Justin Alastair, er berygtet for sit kolde væsen og sin udsvævende livsstil. En sen aften i Paris, støder han på den unge mand, Léon Bonnard , hvis iøjnefaldende røde hår, dybblå øjne og sorte øjenbryn har en slående lighed med Alastairs ærkefjende, comte de Saint-Vire. Alastair tager drengen under sine vinger og gør ham til sin page. Hans første anelse om Léon viser sig at holde stik, da han erfarer, at Léon i virkeligheden er pigen Léonie ! Léonie bliver en del af Alastairs familie, og hans følelser for den unge pige bliver stadig varmere.