Denne podcast handler om naturforbundethed, oplevelseslæring, stedbaseret læring og brugen af æstetiske og sanselige arbejds- og læreprocesser som vej til dybdelæring. Dybdelæring, der kan styrke vores forståelse af omverdenen og de mange arter, vi deler planeten med.
Naturforbundethed er et populært begreb i naturfagskredse for tiden. Men mange lærerstuderende – også dem med naturfag – har begrænset erfaring med at opholde sig i naturen. Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan vi som kommende naturfagslærere arbejde med elevers naturforbundethed, hvis vi selv har et svagt forhold til naturen?
Derfor var temaet for Naturfagsakademiet NAFAs sommerskole sidste august netop naturforbundethed, arter, oplevelser og æstetik. I dette podcastafsnit dykker vi ned i erfaringerne fra sommerskolen og ser nærmere på forholdet mellem menneske og natur – med særligt fokus på artsportrætter som en konkret æstetisk arbejdsmetode i naturfagsundervisningen. En metode med rødder tilbage til Humboldt, som inviterer os til at rette blikket udad og lade os forundre.
I podcasten møder vi en underviser fra sommerskolen og to lærerstuderende, der deltog. Kia Wied, programleder i NAFAs læreruddannelsesindsats, taler med Mette H. H. Hansen, lektor på VIA Læreruddannelsen i Silkeborg, og de to lærerstuderende Cecilie Fly Pedersen og Louise Holm. De fortæller om deres oplevelser på sommerskolen og de muligheder, de ser i at bruge æstetiske arbejdsformer – især artsportrætter – i undervisningen. Vi hører også om Cecilies og Louises møder med humlebier og sommerfugle og hvordan de på sommerskolens sidste dag afprøvede deres erfaringer i samarbejde med EUX-elever fra landbrugslinjen på en erhvervsskole.
Sommerskolen er tilrettelagt af Mette Henne Hesselholdt Hansen i samarbejde med Henrik Levinsen, lektor på Københavns Professionshøjskole, og Katrine Bergkvist Borch, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet.
I august 2025 gentager Naturfagsakademiet NAFA succesen og inviterer igen til sommerskole for lærerstuderende – med Mette, Henrik og Katrine i spidsen.

Vil du vide mere? I podcasten henviser Mette, Cecilie og Louise til:

• Tilmelding til NAFA sommerskole 2025
• Rapport om NAFA sommerskole 2024. Levinsen, H., Bergkvist Borch, K. & Hesselholt Henne Hansen, M. (2024). Arter, oplevelser og æstetik. Afrapportering af NAFA Sommerskole 2024. Læreruddannelsesindsatsen.
• Kimmerer, R. W. (2020). Braiding sweetgrass. Indigenous Wisdom, Scientific Knowledge and the Teaching of Plants. Penguin Books. Ltd.
• Rubow, C. (2022). Indendørsmenneskets natur. Aarhus Universitetsforlag.
• Wulf, A. (2015). The invention of nature: Alexander von Humboldt's new world. Knopf.

"Hvad er det, der står der ovre? Det ligner en eller anden slags fugl".
Begejstrede og observante skuer elever fra en 2. klasse ud over Amager Strand, mens de forsøger at identificere fugle igennem deres kikkerter.
I denne episode af NAFA Dialog er vi taget i felten. Vi besøger Naturcenter Amager Strand, og oplever et undervisningsforløb om fugle, hvor eleverne både undersøger døde fugle og går på opdagelse i naturen.
I podcasten diskuterer vi, hvad en elevoplevelse egentlig er – og hvordan erfaring, følelser og sanser spiller sammen i god naturfagsundervisning. Det gør vi i en samtale med centerleder Thomas Ziegler Larsen og docent i naturfagsdidaktik Morten Rask-Petersen fra UCL Professionshøjskole og Erhvervsakademi.
Vi taler om, hvordan man i naturfagsundervisningen kan give plads til oplevelse og undren uden at give køb på faglighed. Vi hører om arbejdet med at raffinere undervisningsforløb, skære støj væk og give eleverne mulighed for at undersøge verden og få ny viden gennem nysgerrighed og mod.
Lyt med og bliv inspireret til at skrue lidt ned for tempoet og op for fordybelsen.
Podcasten er en del af NAFA’s forarbejde til det kommende tema om elevoplevelser i naturfagsundervisningen.

"Det var lidt som en cirkushest, der kunne lugte savsmuld".
Sådan beskriver lærerstuderende Clara Nürnberg sin nylig afsluttede praktikperiode i læreruddannelsen, hvor hun endelig fik lov at komme helt tæt på praksis i grundskolen.
I dette afsnit af NAFA Dialog deler de to lærerstuderende Clara Nürnberg og Marianne Kaufmann fra Professionshøjskolen UCL i Odense deres erfaringer med at være lærerstuderende. Du får indblik i deres oplevelser med læreruddannelsen og deres tanker om den kommende praksis som lærere.
I en åben samtale indgår Programleder for NAFAs indsats på læreruddannelses, Kia Wied, i dialog med de to studerende. De peger bl.a. på styrken ved praktikken i den nye læreruddannelse som fundament for, at de studerende med stort engagement kan indgå i skolens samlede praksis. De peger desuden på vigtigheden af en tæt kobling mellem uddannelse og praktiksted og på potentialet ved at styrke kreative og dialogiske undervisningsformer i læreruddannelsen og naturfagene.

Hvis du skal arbejde med formativ evaluering i din naturfagsundervisning, giver denne podcast indsigt i en metode, der fokuserer på elevernes indre billeder, forforståelser og misforståelser.
I dette afsnit af NAFA Dialog taler programleder i NAFAs indsats i læreruddannelsen, Kia Wied, nemlig med lærerstuderende Kathrine Ludwig Møller og nyuddannede Line Mogensen om deres erfaringer med elevtegninger som formativ evaluering. De deler, hvordan tegninger kan mindske præstationsfokus og blive et fælles tredje, hvor elever aktivt former processen i undervisningen.
Kathrine og Line giver konkrete eksempler fra deres praktikforløb. Vi hører om eleven Oliver, hvis tegning afspejlede et andet vidensniveau end han reelt havde. Podcastens gæster understreger vigtigheden af specifikke samtaleformer for optimal brug af metoden. Til sidst deler de deres råd til at beherske metoden i praksis.
Tidligere i NAFA Dialog har vi hørt fra undervisere i læreruddannelsen om denne metode, men nu giver vi altså ordet til de studerende for at høre om deres oplevelser og faglige udvikling.

Vil du vide mere? I podcasten henviser Kathrine og Line til:

Kathrine og Lines artikel i STEM-bladet: Fagblad for naturfagsundervisere i grundskolen nummer 3, september 2024. / Møller, Kathrine Ludwig; Mogensen, Line.

Lines Bachelorprojekt: Kommenteret elevtegninger med understøttende lærer-elevsamtale som formativ evalueringsmetode i Natur/teknologi.

A Layered Approach to Scientific Models: Creating Scaffolds That Allow All Students to Show More of What They Know. / Fowler, Kelsie; Windschitl, Mark; Auning, Claus.

Blooms taksonomi: Natur/teknologididaktik: naturfagsundervisning for begyndere. Evaluering - Hvor skal vi hen, og hvordan finder vi ud af det, hvor langt vi er nået? / Hyllested, Trine.

Jos Elstgeest spørgsmålstyper: Metoder i naturfag: en antologi. Kap.7, Lærernes spørgsmål. / Elstgeest, Jos.

Theresa Lillis talkback: Student Writing as “Academic Literacies”: Drawing on Bakhtin to Move from Critique to Design. Language and Education/ Lillis, Theresa.

Efter tre år som programleder for skoleindsatsen i NAFA sagde Jens Juulsgaard Larsen farvel med udgangen af september. Med en baggrund som folkeskolelærer i fysik og kemi har Jens en dyb forståelse for undervisningens kerne, og hans karriere spænder bredt – fra arbejdet i forlagsbranchen til ledende roller på CFU og som ansvarlig for pædagogisk og strategisk udvikling på UC SYD.
I denne podcast tager NAFAs programchef Ivar Ørnby en samtale med Jens. Sammen reflekterer de over hans tid som lærer, den markante udvikling inden for naturfagene gennem årtierne, og hvad fremtiden bringer. Jens deler sine tanker om, hvordan naturfagene kan styrkes i grundskolen, og hvad NAFA kan gøre for at realisere dette potentiale.
Lyt med!

Dette afsnit af NAFA lærer-dialog handler om de uenigheder omkring den fællesfaglige prøve i naturfagene, der måske – måske ikke - er mellem de tre naturfaglige foreninger for lærere i grundskolen.
Dagens vært er lederen af NAFAs forskningsben CESE, Martin Krabbe Sillasen. Han taler denne gang med forpersonerne for de tre naturfaglige foreninger: Brian Ravnsborg fra Biologiforbundet, Lars Bo Kinnerup fra Geografforbundet og Emil Hjerl fra Naturfagslærerforeningen.
Afsættet for dagens emne er en artikel i fagbladet folkeskolen fra 29. august 2024, som pegede på, at de tre naturfags-foreninger var uenige om fællesfaglighed: Udviklingen imod mere fællesfaglighed i naturfagene. Den skulle de ifølge artiklen være glade for i Danmarks naturfagslærerforening. Helt samme begejstring var der efter sigende ikke i Biologiforbundet og Geografforbundet. I podcasten tager vi derfor en snak med de tre foreningers forpersoner om deres forskellige fagsyn, og hvorvidt de reelt kolliderer.
Her kan du læse den omtalte artikel fra 29. august 2024 på folkeskolen.dk.

I dette afsnit taler programleder for NAFAs indsats i læreruddannelsen, Kia Wied, med Søren Rasmussen Mølgaard Lunde og Lasse Riis Jensen fra læreruddannelsen på Professionshøjskolen UCN.
Omdrejningspunktet for samtalen er, hvordan vi som undervisere i naturfag kan sørge for, at den naturfaglige viden, som eleverne får i skolen, er opdateret i forhold til nyeste viden indenfor naturvidenskab. Man regner med, at det ofte kan tage op imod 10 år fra ny viden ser dagens lys i forskningen til den faktisk er indarbejdet i de undervisningsmaterialer, man underviser ud fra i skolen – dvs. på det tidspunkt er den viden eleverne får præsenteret allerede gammel viden, fordi der i mellemtiden er kommet mængder af ny viden til. Hvis vi gerne vil, at vores børn og unge skal kende til de nyeste perspektiver på vigtige emner som fx miljø og bæredygtighed så er det vigtigt, at lærerne i skolen arbejder med at opsøge ny viden og omsætte den i undervisningen. Men undersøgelser peger på, at netop dét er noget mange lærerne synes er vanskeligt. Derfor er det en udfordring som det er vigtigt at tage fat i som læreruddannelse; hvordan vi kan klæde kommende lærere på til at arbejde med denne opgave i deres kommende lærergerning.
I afsnittet kan du høre Lasse og Søren fortælle om erfaringerne fra et udviklingsarbejde med fokus på at give lærerstuderende redskaber til at opsøge ny viden fra forskning og omsætte det til meningsfuld undervisning i skolesammenhæng. På baggrund af erfaringerne herfra løftes samtalen også op i en bredere refleksion af potentialet i at arbejde med at gå fra ny viden fra forskning til elevforståelse i naturfagsundervisningen i skolen og hvilke faldgruber der evt. kan være – blandt andet hvordan man i en travl hverdag som lærer kan undgå at knække halsen på den abstrakte og komplekse viden, der kommer fra forskning, og faktisk lykkes med at få den omsat til spændende undervisning, som elever i skolen kan få noget ud af.
Udover Lasse og Søren medvirker tre andre læreruddannere også i det udviklingsarbejde som præsenteres: Marie-Louise Krarup, Jette Reus Schmidt og Marianne Hald Mortensen, som ligeledes alle er læreruddannelsen på Professionshøjskolen UCN.
Undervejs i samtalen fortæller Søren og Lasse, hvordan de har bygget videre på et forudgående udviklingsarbejde som deres kolleger i læreruddannelsen, Niels Anders Illemann Petersen og Therese Malene Nielsen m.fl. har lavet omkring den såkaldte MER-model, som Søren og Lasse også bruger som afsæt for deres arbejde. Der er her tale om modellen: ”Model of Educational Reconstruction”, udviklet af Duit, R. mfl. (2012).
NAFA har tidligere udgivet et andet podcast afsnit som går i dybden med dette arbejde.

I dette afsnit af NAFA Dialog taler programleder for NAFAs indsats i læreruddannelsen, Kia Wied, med Jørgen Løye Christiansen og Karin Lilius; begge lektorer på læreruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon.
Omdrejningspunktet for samtalen er studerendes basale psykologiske behov i naturfagsundervisningen, og hvordan dét at tilrettelægge undervisningen efter opfyldelsen af den lærendes basale psykologiske behov kan hjælpe til at højne motivation og fagligt niveau og mindske frafald i både uddannelse og skole.
I afsnittet kan du høre Jørgen og Karin fortælle om erfaringerne fra deres samarbejde i et af NAFAs professionelle læringsfællesskaber, PLF'er, i læreruddannelsen. I løbet af samtalen kan du høre fra et konkret forløb struktureret ud fra formative evalueringsprocesser og selvbestemmelsesteoriens perspektiver på tre basale psykologiske behov som er afgørende for motivation – autonomi, kompetence og samhørighed.
På baggrund af eksemplerne ledes samtalen over i en diskussion af potentialet af fokus på disse aspekter af undervisningen og den lærendes rolle i naturfag for både lærerstuderende og lærere i skolen. Og på den baggrund løftes samtalen også op i en bredere refleksion over, hvordan disse perspektiver kan være en virksom ramme for at arbejde med kompetence- og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning, som stiller spørgsmål og åbner op for nysgerrighed og undren frem for at lukke ned, fordi man søger et bestemt facit og fremgangsmåde.