『NAFA Dialog』のカバーアート

NAFA Dialog

NAFA Dialog

著者: Naturfagsakademiet NAFA
無料で聴く

このコンテンツについて

NAFA Dialog er Naturfagsakademiet NAFAs podcastserie, der formidler viden fra alle NAFAs tre indsatser: Indsatsen på læreruddannelsen, skoleindsatsen og forskningsindsatsen.© 2025 NAFA Dialog 博物学 社会科学 科学 自然・生態学
エピソード
  • En god start på lærerjobbet - erfaringer fra et lærerstartsforløb for naturfagslærere
    2025/06/13

    I dette afsnit af NAFA Dialog taler Kia Wied med Sofie Burgaard Bonnerup og Rasmus Hornbæk Elming, begge nyuddannede naturfagslærere, samt Pernille Ulla Andersen og Harald Brandt, undervisere på læreruddannelsen på VIA University College. Samtalen kredser om de erfaringer, de har gjort sig med et særligt lærerstartsforløb for naturfagslærere, som NAFA har udviklet og afprøvet med henblik på at styrke overgangen fra læreruddannelse til lærerjob.

    Gennem en række personlige fortællinger og refleksioner sætter episoden fokus på, hvordan nye lærere oplever de første måneder i folkeskolen – både når det går godt, og når det går skævt. Sofie og Rasmus deler konkrete situationer fra deres hverdag som nye lærere, og underviserne fortæller om de overvejelser og metoder, der har ligget bag tilrettelæggelsen af forløbet: Fra deltagerstyrede dialogmøder og praksisnære temaer til vigtigheden af et trygt, anerkendende rum med fokus på både det fagfaglige og det almene lærerarbejde.

    Podcasten giver et sjældent indblik i, hvordan læreruddannelsen kan spille en aktiv rolle i overgangen til arbejdslivet – og hvorfor det giver mening, at undervisere også møder de studerende efter sidste eksamen. Til sidst i episoden løftes blikket mod samfundets bredere udfordringer med lærerfastholdelse og rekruttering, og gæsterne deler deres bud på, hvordan man som kollega, skoleleder og læreruddannelse kan støtte op om nye lærere i de vigtige første år.

    Lyt med og få inspiration til, hvordan vi sammen kan skabe bedre rammer for, at nye naturfagslærere får en god start - og bliver i faget.

    続きを読む 一部表示
    1 時間 2 分
  • Arter, oplevelser og æstetik - artsportrætter som æstetisk arbejdsmetode på NAFA sommerskole
    2025/04/24

    Denne podcast handler om naturforbundethed, oplevelseslæring, stedbaseret læring og brugen af æstetiske og sanselige arbejds- og læreprocesser som vej til dybdelæring. Dybdelæring, der kan styrke vores forståelse af omverdenen og de mange arter, vi deler planeten med.
    Naturforbundethed er et populært begreb i naturfagskredse for tiden. Men mange lærerstuderende – også dem med naturfag – har begrænset erfaring med at opholde sig i naturen. Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan vi som kommende naturfagslærere arbejde med elevers naturforbundethed, hvis vi selv har et svagt forhold til naturen?
    Derfor var temaet for Naturfagsakademiet NAFAs sommerskole sidste august netop naturforbundethed, arter, oplevelser og æstetik. I dette podcastafsnit dykker vi ned i erfaringerne fra sommerskolen og ser nærmere på forholdet mellem menneske og natur – med særligt fokus på artsportrætter som en konkret æstetisk arbejdsmetode i naturfagsundervisningen. En metode med rødder tilbage til Humboldt, som inviterer os til at rette blikket udad og lade os forundre.
    I podcasten møder vi en underviser fra sommerskolen og to lærerstuderende, der deltog. Kia Wied, programleder i NAFAs læreruddannelsesindsats, taler med Mette H. H. Hansen, lektor på VIA Læreruddannelsen i Silkeborg, og de to lærerstuderende Cecilie Fly Pedersen og Louise Holm. De fortæller om deres oplevelser på sommerskolen og de muligheder, de ser i at bruge æstetiske arbejdsformer – især artsportrætter – i undervisningen. Vi hører også om Cecilies og Louises møder med humlebier og sommerfugle og hvordan de på sommerskolens sidste dag afprøvede deres erfaringer i samarbejde med EUX-elever fra landbrugslinjen på en erhvervsskole.
    Sommerskolen er tilrettelagt af Mette Henne Hesselholdt Hansen i samarbejde med Henrik Levinsen, lektor på Københavns Professionshøjskole, og Katrine Bergkvist Borch, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet.
    I august 2025 gentager Naturfagsakademiet NAFA succesen og inviterer igen til sommerskole for lærerstuderende – med Mette, Henrik og Katrine i spidsen.

    Vil du vide mere? I podcasten henviser Mette, Cecilie og Louise til:

    • Tilmelding til NAFA sommerskole 2025
    • Rapport om NAFA sommerskole 2024. Levinsen, H., Bergkvist Borch, K. & Hesselholt Henne Hansen, M. (2024). Arter, oplevelser og æstetik. Afrapportering af NAFA Sommerskole 2024. Læreruddannelsesindsatsen.
    • Kimmerer, R. W. (2020). Braiding sweetgrass. Indigenous Wisdom, Scientific Knowledge and the Teaching of Plants. Penguin Books. Ltd.
    • Rubow, C. (2022). Indendørsmenneskets natur. Aarhus Universitetsforlag.
    • Wulf, A. (2015). The invention of nature: Alexander von Humboldt's new world. Knopf.
    続きを読む 一部表示
    52 分
  • Elevoplevelser på Naturcenter Amager Strand
    2025/03/25

    "Hvad er det, der står der ovre? Det ligner en eller anden slags fugl".
    Begejstrede og observante skuer elever fra en 2. klasse ud over Amager Strand, mens de forsøger at identificere fugle igennem deres kikkerter.
    I denne episode af NAFA Dialog er vi taget i felten. Vi besøger Naturcenter Amager Strand, og oplever et undervisningsforløb om fugle, hvor eleverne både undersøger døde fugle og går på opdagelse i naturen.
    I podcasten diskuterer vi, hvad en elevoplevelse egentlig er – og hvordan erfaring, følelser og sanser spiller sammen i god naturfagsundervisning. Det gør vi i en samtale med centerleder Thomas Ziegler Larsen og docent i naturfagsdidaktik Morten Rask-Petersen fra UCL Professionshøjskole og Erhvervsakademi.
    Vi taler om, hvordan man i naturfagsundervisningen kan give plads til oplevelse og undren uden at give køb på faglighed. Vi hører om arbejdet med at raffinere undervisningsforløb, skære støj væk og give eleverne mulighed for at undersøge verden og få ny viden gennem nysgerrighed og mod.
    Lyt med og bliv inspireret til at skrue lidt ned for tempoet og op for fordybelsen.
    Podcasten er en del af NAFA’s forarbejde til det kommende tema om elevoplevelser i naturfagsundervisningen.

    続きを読む 一部表示
    1 時間 2 分

NAFA Dialogに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー:以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。