Hvem klæder lederne i kommuner og regioner på, så de på alle niveauer kan håndtere frisættelsesbølgens mange udfordringer?

Spørgsmålet har ikke noget enkelt svar, men måske burde vi ofre emnet for seneste podcast i serien Ledelse i forandring lidt mere opmærksomhed

Offentlig ledelse står overfor en revolution, når reformer gennemsyret af regeringens frisættelsesreformer skal implementere nye måder at administrere velfærden.

Både ledere og medarbejdere skal finde nye måder at samarbejde og tackle udfordringer, og i en ny bog med titlen ”Frisættelse, som alle kommuner taler om” forsøger forfatter, ph.d. i ledelse m.m. Karsten Mellon sammen med en række andre eksperter at sætte ord på forandringer, som allerede har indfundet sig. I podcasten fortæller han om sit arbejde og de udfordringer, som allerede nu har indfundet sig på kommunernes chefgange.

- For ledelsen bliver opgaven at have fingeren på pulsen og være inddragende. En faciliterende eller koordinerende person snarere end en person, der dirigerer og dikterer, lyder det fra Karsten Mellon.

Implementeringen af ældrereformen kommer til at strække sig over de kommende fire-fem år, vurderer ældreminister Mette Kierkgaard (V), og som minister bliver det hendes ansvar at formidle visionen, så den både forstås og accepteres.

- Jeg vil være CEO for hele reformen. Øverste CEO for alle 60.000, godt og vel 61.000 medarbejdere, der skal udføre det praktiske arbejde, for alle pårørende, for alle dem, der har en rolle, siger hun i seneste udgave Ledelse i forandring, hvor hun fortæller om ledelsesopgaven i spidsen for en reform med en gigantisk frisættelsesgrad.

Når afdelinger og hele sektorer i det offentlige står overfor forandringer overses eller negligeres motivation ofte, fordi de praktiske udfordringer stjæler opmærksomheden. Men det er klogt at prioritere motivation hos både medarbejdere og lederne selv, siger konsulent og cand. scient. pol Daniel Stefansson i dette afsnit af Ledelse i forandring.

10 danske kommuner har ansat en stadsarkitekt. Opgaverne varierer, men fælles for dem alle er lederopgaven at konkretisere de arkitektoniske forandringer, politikerne vedtager i byudvikling, klimatilpasning etc. Og der sker mange forandringer i disse år.

I spidsen for den opgave i Horsens Kommune står stadsarkitekt Jesper Pagh. Som leder skal han bevare helikopterperspektivet i forandrings-processerne med et kreativt ansvar som både rådgiver og fagligt ansvarlig. Så løsningerne også bliver spiselige for borgerne.

Det gør byplanlægnings-arbejdet dilemmafyldt, at holdninger og interesser uundgåeligt krydser klinger, hver eneste gang noget skal laves om. Også selv om forandringer og nyskabelser er både nødvendige og uundgåelige.

Der er kontant afregning i offentligheden, allerede inden ideer bliver til planer og borgerhøringer. Stort set alle kommunens indbyggere har en holdning til forandringer, som samtidig skal kunne tåle både ældring og aldring. Ikke bare en valgperiode, men ofte i generationer.

- Her er der brug for politikere, som uden at blinke siger, at vi gør det her, fordi vi mener, at det er det rigtige på lang sigt og i en større sammenhæng, selvom mange synes, at det er ubehageligt, siger Jesper Pagh.

Lyt til hans signalement af en stadsarkitekts lederfunktion ift. at nytænke bymidter og de udfordringer, forandringerne kaster af sig i seneste podcast i serien Ledelse i Forandring.

Skal man have succes i borgmesterrollen efter KV25 er det en række hensyn at tage for kandidaterne, vurderer centerchef i Komponent Kalle Syberg Kjær, der blandt andet arbejder med at forberede de nyvalgte borgmestre og byrådsmedlemmer på arbejdet.

Kunsten bliver at være i stand til at tage afsæt i hverdagsproblemer. Altså vide noget om, hvad det er, der fylder for borgere, for virksomheder, for foreninger det sted, man er valgt.

En vigtig del af borgmesterfunktionen i dag som facilitator for samarbejdet med et væld af aktører, som alle tager del i den politiske virkelighed på lokalt plan. Det kræver tålmodighed og diplomati, og det er afgørende for at skabe konkrete resultater.

Erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen har gennem længere tid undret sig over, hvorfor ledertrivsel er gået under radaren, og nu har hun sammen med en fagfælle skrevet den første bog på dansk om emnet, “Hvem passer på chefen?”.

Mens fokus på medarbejdertrivsel har været obligatorisk i på arbejdspladser i årtier, har lederne været omtrent fredløse. Men det giver god mening at ofre ressourcer på ledernes trivsel, for har de godt smitter det naturligvis af på medarbejderne, fortæller hun i seneste afsnit af podcast-serien Ledelse i forandring.

Susanne Axelsen møder og håndterer patientkrav, rettigheder og forventninger i sit daglige arbejde, hvor voksende ressourceudfordringer støder på sundhedsvæsenets skarpe kanter og udløser frustration blandt både fagpersonale, patienter og offentlighed.

I seneste afsnit af Ledelse i forandring fortæller hun, hvordan hun håndterer ledelse i sundhedsvæsenets maskinrum og kommer med sine bud på en farbar vej til et fremtidigt system, som kan håndtere færre ressourcer og flere krav.

Nødvendig prioritering er selve forudsætningen, og selv om diskussionen er ubehagelig for mange, kommer vi ikke uden om den. Og prioriteringen skal ligge hos lægerne, mener hun.

- Det handler om at få rammerne på plads og få gjort op med overflødige undersøgelser og behandling, som dræner os for ressourcer. Det forudsætter svære valg, og det har ikke været let at få hul på diskussionen. Men jeg er uforbederlig optimist, og bliver vi dygtige nok til at informere politikerne, kan vi også skabe forudsætningerne for den nødvendige, lægefaglige prioritering, som vi har brug for, siger Susanne Axelsen.

Folkeskolen er under forandring og konstant diskussion. Det samme gælder skolelederens arbejde.

Ingen påstår, jobbet som skoleleder er let, men det rummer også masser af positive udfordringer, som under de rette betingelser gør arbejdet til et drømmejob.

Mads Neergaard Jacobsen, skoleleder i Aarhus Kommune elsker sit job trods alle fejl og mangler, og han er frisk på udfordringer med krævende forældre, elever på sociale medier og udfordringer med lærer rekruttering.

Han er overbevist om, at kravene til en skoleleder i dag er markant anderledes end for en generation siden.

- Hvis man er vant til at kunne sætte retningen, træffe beslutningerne helt selv og forventer, at det store flertal følger trop, ville man nok have haft det nemmere for 25 år siden, end man har det i dag, konstaterer han.

Lyt til hans betragtninger om sit job i seneste udgave af podcastserien Ledelse i Forandring.