-
サマリー
あらすじ・解説
I denne inspirerende episode bliver du klogere på, hvordan kunstig intelligens (AI) allerede er ved at ændre undervisningen i folkeskolen.
Episoden er optaget på Gildbroskolen, hvor lærerne Klaus og Lars begge arbejder. De to deler gladelig ud af deres tanker og refleksioner omkring brugen af AI og forskellige teknologier i undervisning.
Men afsnittet byder også på praktiske eksempler og konkrete råd til, hvordan undervisere og skoleledere kan arbejde meningsfuldt og ansvarligt med AI.
Undervejs kommer vi omkring, hvordan AI og forskellige teknologier kan bruges til at styrke elevernes motivation, og så kommer Klaus og Lars med gode råd til, hvordan lærernes usikkerhed kan håndteres.
Episoden er med andre ord til dig, der som lærer, skoleleder eller privatperson er nysgerrig på fremtidens undervisning med brug af forskellige teknologier (også nogle af de mere klassiske).
Episodeoversigt
1. Hvorfor og hvornår skal man bruge AI i skolen
Episoden starter med en ærlig snak om læreres usikkerhed og behov for viden om AI – understøttet af data fra Lærerundersøgelsen.
Her deler Klaus og Lars deres erfaringer med at skabe tryghed og retning for AI-brug i undervisningen.
2. Konkrete eksempler fra undervisningen
Undervejs får du masser af lavpraktiske idéer til, hvordan AI kan hjælpe dig og eleverne med differentiering, sprogtræning, produktion af forklaringsvideoer, billedmanipulation i historie og meget mere.
3. Etik, politik og lærerens rolle i en tid med AI
Vi kommer selvfølgelig også omkring lærernes ansvar og taler om, hvordan du sikrer at GDPR og andre regler overholdes. Herunder også, hvordan du lærer dine elever at bruge AI kritisk og reflekteret.
Og hvorfor er det helt okay som lærer at indrømme, at man ikke ved alt.
Feedback og/eller ideer til afsnit?
Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.
Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:
Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)
Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.
Tak fordi du lyttede med!