『Undervisning og formidling』のカバーアート

Undervisning og formidling

Undervisning og formidling

著者: Anders Peter Nielsen
無料で聴く

En podcast, der fokuserer på undervisning og skole. Gæsterne er interessante personer, der på hver deres måde forsøger at tænke nyt, inspirere og hjælpe andre på vej, når det gælder den gode undervisning og en skole i verdensklasse.

© 2026 Undervisning og formidling
エピソード
  • Folkemødet 2026 set med skolebriller
    2026/06/18

    Folkemødet er overstået. Stemmen er lettere slidt. Fødderne er trætte. Og notesblokken er fyldt.

    Ovre på LinkedIn samlede jeg hver dag op med en kort gennemgang af de oplevelser, jeg havde haft på Folkemødet. Og så tænkte jeg - hvorfor ikke også lave en podcast, hvor jeg reflekterer lidt mere om, hvad jeg oplevede?

    I dette afsnit tager jeg dig derfor med rundt i Allinge (og til Gudhjem) og deler nogle af de tanker, idéer og diskussioner, jeg tog med mig hjem fra tre dage fyldt med debatter om skole og uddannelse.

    Du kommer blandt andet til at høre om (pissedårlig) opdragelse, skoletilhør, skolefravær, trivsel på ungdomsuddannelserne, EPX, farlige tekster i skolen, folkelige fællesskaber, dannelse, sang og banko.

    Undervejs møder du også en række andre skoleinteresserede folkemødedeltagere, der deler deres højdepunkter og anbefalinger fra Folkemødet.

    Så hvis du ikke selv var på Bornholm, eller hvis du gerne vil genbesøge nogle af de vigtigste samtaler, så håber jeg, du vil lytte med.

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    続きを読む 一部表示
    1 時間 17 分
  • Spil i skolen – uden at det bare bliver point og præmier
    2026/06/04

    Hvad sker der, når skemaet siger dansk, matematik, naturfag eller teknologiforståelse, men undervisningen er fyldt med terninger, loot, Pokémonkort, rollespil, rumrejser og en god portion pædagogisk nysgerrighed?

    Det er noget af det, som du bliver klogere på, hvis du lytter til afsnittet her.

    Trykker du afspil, så kommer du nemlig med på en rejse til Marie Kruse skole i Farum, hvor Henrik Thomassen gennem 12 år har arbejdet med spil, legende læring og faste rammer, der kan få eleverne til at gå mere aktivt ind i undervisningen.

    Med i samtalen er også Thorkild Hanghøj, professor i spil og læring, og Tore Neergaard Kjellow, der har arbejdet med game-based learning i skolen og i dag udvikler digitale læringsspil.

    (ideen til podcasten her opstod efter optagelserne til en tidligere episode med Thorkild og Tore).

    Sammen taler tre om, hvad spil kan, når de bruges klogt i undervisningen. For det handler ikke kun om konkurrence, hurtige svar og point. Det handler også om fortællinger, scenarier, roller, fællesskaber, feedback og om at give eleverne lyst til at tage del i undervisningen.

    I afsnittet hører du blandt andet om, hvordan Henrik bruger faste strukturer i matematik, hvordan elever kan arbejde med Pokémonkort, ressourcer, rumdragter og rollespil, og hvordan en fortælling om en rejse til Mars kan åbne for både naturfag, dansk, matematik og ikke mindst samarbejde.

    Der bliver også talt om, hvorfor spilbaseret læring kan være svært at kopiere direkte, hvorfor sproget omkring leg og spil betyder noget, og hvorfor det måske bedste råd til lærere er: Start med noget, du selv synes er sjovt – og del det med andre.

    Et afsnit til dig, der gerne vil tænke lidt bredere om motivation, rammer, elevengagement og alt det, der kan ske, når undervisningen får lov til at ligne noget, man faktisk har lyst til at være med i.

    Med din sædvanlige vært, der prøver at servere Matadormix og holde styr på det hele: Anders Peter Nielsen.

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    続きを読む 一部表示
    1 時間 7 分
  • Skolefravær: Hvad gør vi, før det er for sent?
    2026/05/22

    Hvad gør vi, når børn ikke længere kan komme i skole?
    Og hvordan opdager vi tegnene, før fraværet bliver så stort, at barnet mister troen på, at skolen også er et sted for dem?

    To spørgsmål, som flere og flere forældre, lærere og skoleledere landet over stiller sig selv. Og to spørgsmål, som vi prøver at blive klogere på i dette afsnit.

    Anne Vestergaard må siges at vide en del om skolefravær, forebyggelse, tryghed, relationer og om de tomme stole i klasselokalet.
    Derfor var det meget velkomment, da hun tilbage i december hjalp med at formulere 5 spørgsmål om netop skolefravær til Lærerundersøgelsen.

    Samtalens udgangspunkt er netop de spørgsmål fra Lærerundersøgelsen, hvor lærere blandt andet har svaret på, om skolefravær fylder på deres skole, om det er noget, de taler om i teamet, og om de oplever at have nok viden til at forebygge det.

    Svarene peger på et område, der fylder meget i skolens hverdag, men også på en usikkerhed: For hvad gør man egentlig, når man kan se, at et barn er på vej væk fra skolen?

    Anne har mange års erfaring som lærer i børnepsykiatrien, leder i specialområdet, som VISO-specialist og har i mange år arbejdet omkring børn med langvarigt skolefravær. I august 2025 udgav hun to bøger om skolefravær på Dansk Psykologisk Forlag. Og i marts startede hun som sekretariatschef i det nye Videnscenter mod skolefravær i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

    Men dette podcastafsnit blev optaget, før Anne tiltrådte den nye stilling, og derfor udtaler hun sig her som lærer og forfatter og ikke på vegne af det nye videnscenter. Alligevel kan jeg godt sige, at du som lytter bliver klædt godt på til fx at tage snakken om skolefravær med dine kolleger.

    Undervejs i samtalen minder Anne os om, at skolefravær ikke kun handler om registreringer, procenter og de velkendte 10 procent.

    Det handler også om tryghed, motivation, relationer, faglige krav, klassefællesskaber og forældres tvivl ved køkkenbordet om morgenen: Skal jeg skubbe mit barn af sted, eller skal jeg lytte til, at noget faktisk er svært?

    I afsnittet deler Anne både erfaringer og konkrete ideer til, hvordan lærere, teams, skoleledelser og forældre kan begynde tidligere.

    Du kan blandt andet høre om mikroøjeblikke, hvor et barn mærker, at en voksen gør sig umage. Om “kærlige aftryk” til de børn, der ofte kalder på det på de mest besværlige måder.

    Du bliver også klogere på, hvad morgenhilsner kan betyde, hvad nærværsskoler er, og om det lille greb “2by10”, hvor du som voksen giver et barn to minutters opmærksomhed ti dage i træk.

    Ud over det får du også Annes bud på, hvorfor PPR skal tættere på praksis, hvorfor supervision og faglig sparring ikke kun hører specialområdet til, og hvorfor forebyggelse ikke bare er noget, vi skal tale om – men noget, der skal kunne mærkes i skolens hverdag.

    Med andre ord et afsnit til dig, der er lærer, skoleleder, forælder eller bare optaget af, hvordan vi skaber skoler, hvor flere børn ikke bare møder op, men også mærker, at de hører til.

    Din vært er, som sædvanlig: Anders Peter Nielsen

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    続きを読む 一部表示
    1 時間 7 分
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません