エピソード

  • #10: Heilpraktik, kostvejledning og akupunktur (sommerspecial)
    2026/07/23

    Da jeg ”møder” Jena første gang er det på skærmen, da jeg meget interesseret fulgte med hver uge, når en ny episode af Hotel Romantik blev lagt ud. Jeg er så fuld af beundring over de modige, skønne mennesker – der hver især minder os alle om at vi skal turde gribe livet.

    Jeg var så heldig at Jena ville tage en snak med mig. Og ekstra heldig, da jeg finder ud af at Jena har en klinik i Vejle, hvor hun bla arbejder med heilpraktik.

    Hun er en meget erfaren dame. Både på livet og på sundhed -samt vejen dertil!

    Denne episode er en sommerspeciel, så derfor får du både spændende viden om en mere naturlig tilgang til medicin, samt Jenas personlige historie om at være med i Hotel Romantik. Dette finder jeg som psykolog yderst relevant. Det mod hun udviser kan vi alle lære noget af.

    続きを読む 一部表示
    57 分
  • #9: Musik som terapeutisk redskab (sommerspecial)
    2026/07/23

    Ole Brandstrup er bl.a. uddannet som ergoterapeut. Han er en talentfuld musiker, der udover kunstnerisk talent brænder for at hjælpe andre. Derfor har han også taget tillægsuddannelser med afsæt i sin interesse for at gøre en forskel. Heldigvis for mange arbejder han som musikterapeut- det kommer bl.a. adskillige demente tilgode.

    Da dette er en sommerspeciel får du også Oles baggrundshistorie. Den er både hyggelig og spændende!

    続きを読む 一部表示
    1 時間
  • #8: Psykoterapi i almen praksis
    2026/03/17

    Mads er praktiserende læge i Odense og en læge efter mit psykolog-hjerte. Han tænker holistisk og har blandt andet taget en 4-årig efteruddannelse som psykoterapeut. Lyt med når vi snakker om fordelene ved at se på det hele menneske!

    続きを読む 一部表示
    29 分
  • #7: Partner med ADHD
    2025/12/15

    Hvordan er det at være den "anden" i et forhold, hvor éns partner får konstateret ADHD?

    Camilla fortæller ærligt om hendes erfaringer omkring dette.

    Hendes mand har i en voksen alder fået konstateret ADHD. Og pludselig er der forklaringer på en masse ting.

    続きを読む 一部表示
    39 分
  • #6: Børn og unge med ADHD
    2025/11/20

    I denne episode taler jeg med Anne Breuner, der til dagligt arbejder i egen praksis. Anne har stor erfaring med dette emne - og har virkelig gode råd til forældre der er berørt af børn med disse udfordringer!

    続きを読む 一部表示
    32 分
  • #5: Craft-psykologi
    2025/10/26

    Kan håndværk have en terapeutisk effekt? Ja i høj grad! Lyt med når jeg har denne spændende snak med Renée!

    Her er Renées tanker omkring emnet som intro:

    “Vi mennesker er skabt til at bruge vores hænder… alene af den grund at vi skal overleve. Vi skal holde os tørre, varme og mætte. Vi udvikler os positivt fysisk og psykologisk gennem de ting vi udretter og gennem dem vi er sammen med.

    Vores tro på fremtiden og os selv styrkes gennem de ting vi beslutter os for at gøre, -de ting som vi udretter og det huskes på.

    Vi har brug for at understøtte håndværketskultur hvor vi gør ting sammen og med vores hænder.

    Teknologien og kunstig intelligens, kan hvis vi ikke er kritiske overtage fundamentet for det at være et menneske i psykisk trivsel.

    Vi køber vores mad færdig

    Tøjet er færdigsyet

    Husene byggede og færdig indrettet

    Vi giver ikke hinanden og os selv tiden til at tænke kreativt… og følge op med håndens arbejde…

    Kreativitet og håndværk er efterhånden langt op mellem ørerne i stedet for mellem hænderne"

    続きを読む 一部表示
    33 分
  • #4: Voksne børn af alkoholikere
    2025/10/06

    Jeg har i denne episode besøg af psykolog Rene Pedersen, der i sit arbejdsliv har stor erfaring med børn af alkoholikere.

    Hvad gør det ved dig som menneske at vokse op med en forældre, der har en afhængighed? Og kan vi forandre negative konsekvenser af opvæksten?

    Ofte har vi en tendens til at tackle udfordringer i livet, på måder som ærgrer os – fordi de skaber yderligere problemer for os. Vores handle-mønstre kan altid spores tilbage til indlærte strategier fra vores opvækst. Dette betyder også at vi kan ændre en given adfærd! Forud for dette lægger en dybere forståelse af, hvad der har drevet os.

    Disse ting har jeg en virkelig spændende snak med Rene om. En givende samtale for såvel fagpersoner, pårørende og alle os andre.

    続きを読む 一部表示
    58 分
  • #3: Mistrivsel hos unge
    2025/04/02
    Jeg taler med Jane Ellegaard der er bogaktuel med bogen: Myter om unges mistrivselJane er virkelig inspirerende. Hør hvad hun selv forklarer om emnet:

    Et ordsprog siger: ”Børn gør ikke, hvad forældrene siger, at de skal gøre. De gør, hvad vi gør”. Den energi, vi som forældre udsender, er den energi, som vores børn spejler sig i. Så et spørgsmål, vi alle kan stille os selv, er: Hvor autentisk lever jeg mit liv? Viser jeg mit barn, at alle livets følelser er ok? Tager jeg ansvar, når mine følelser af frygt overskygger min intuition, og jeg uskyldigt kommer til at sige og gøre dumme ting?

    Jo mere vi som forældre tager det ansvar på os, desto mere vil vores børn opsøge os, når livet er svært for dem. Omvendt kan man sige, at i stedet for at blive skuffet, når børn og unge ikke viser os den tillid at dele svære oplevelser i livet med os, mener jeg, at livet her sender en invitation til os forældre om, at vi kigger indad og bliver nysgerrige.

    Forståelsen af 3P – ’de tre principper’ – er ikke en vaccine mod livets smerte. Livet gør ondt, når nogen dør fra os, bliver syge eller bliver skilt. Men jeg vil gerne vise med denne bog, hvordan vi mennesker er designet til at komme gennem smerte ved at forstå vores tanker og følelser på en ny måde. Ikke nok med at vi er designet til at tåle smerte, vi bliver også klogere og stærkere af at gennemleve svære ting, hvis vi ved, hvordan vores tanke-følelsessystem reelt fungerer. Det er en stor gave at opdage, at vi ikke behøver at tro på alt, hvad vi tænker.


    続きを読む 一部表示
    45 分