Skal vi stadig have grøn ammoniak produktion i Danmark?

I 2021 søsatte CIP et af Europas mest ambitiøse ptx projekter. Der skulle opføres et 1 GW elektrolyse anlæg i Esbjerg. Det skulle producere 600.000 t ammoniak/ år, hvilket er nok til at dække det samlede danske behov til eksempelvis gødningsproduktion.

Hvorfor skulle det så være en god ide?

Ammoniak er en af verdens 5 mest producerede kemikalier og produktionen foregår i dag, hvor brint laves fra naturgas, hvilket udleder store mængder CO2. Anlægget ville bidrage med en CO2 reduktion på 1,5 mio. t/år svarende til 750.000 biler fra vejene.

Sammen med DinForsyning skulle projektet bidrage med overskudsvarme til fjernvarme nettet nok til, at forsyne 15.000 husstande og spildevand skulle bruges til brint produktionen.

Ammoniak er flydende og med placeringen på Esbjerg havn, ville man kunne udskibe til resten af verden.

Det lyder alt sammen meget godt, men hvad er status på HØST projektet? Det har jeg talt med projekt direktør David Dupont Mouritzen om, her kom vi bl.a. ind på:

Hvordan ender en geograf fra Københavns Universitet, med at stå i spidsen for et af de mest ambitiøse flagskibsprojekter indenfor energi?

Har projektet ændret sig fra udgangspunktet og skal der stadig produceres ammoniak?

Hvilken betydning de politiske rammer har haft for projektets udvikling?

Det og meget mere kan du hører, der hvor du lytter til podcast, eller i linket nedenfor

#Ptx #Ammoniak #Gødning #Podcast #Grønenergi #RED3

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

CCS‑udbuddet er crashet som en gammel Windows‑maskine, er det tid til en "genstart"?

Vi befinder os i en tid, hvor investeringerne i grøn teknologi globalt bare vokser år for år, og hvor Danmark, trods sin størrelse, fortsat er blandt de mest innovative energinationer i verden.

Men innovation sker ikke af sig selv. Den sker, når nogen tør tage risikoen, udfordre vanetænkningen og bygge bro mellem teknologi, industri og politiske ambitioner.

Terotech, Hytor og SubC partner er 3 virksomheder der, lidt af tilfældigheder, endte i samarbejdet A2X, som bød ind på CCS projektet hos Energinisten i Esbjerg.

Men hvordan er Terotech gået fra en loftlejlighed i 2014 til at være med i en statslig budrunde 12 år senere? Og hvordan sikre man, at videreføre de værdier, som dannede grundlaget for hele opstarten.

Det og meget mere kan du lytte til i den nye episode.

#CCS #AssetMaintenance #Iværksætteri #Genstart

”Hvis vi planlægger fremtidens energisystem, som vi gjorde i går, ender vi med problemer i morgen”

Den sætning er blevet gentaget flere gange, når der er blevet talt om energiomstilling, men i mange tilfælde har det været lettere sagt end gjort.

Energisystemet er ikke længere kun noget vi driver, men noget vi designer. Et system, hvor vind, sol, fjernvarme, batterier, Power‑to‑X og elnettet spiller sammen som et orkester, der endelig har fået en dirigent.

Sådan har det ikke altid været.

I 1970’erne sad danske embedsmænd med linealer og papirskemaer og forsøgte at regne ud, hvordan vi skulle klare os gennem oliekrisen. I dag sidder EU‑kommissionen med modeller, der kan simulere hele kontinentets energiforbrug, men stadig kæmper vi med de samme grundlæggende spørgsmål:

• Hvilke afhængigheder kan accepteres og hvilke kan ikke?
• Hvordan balancerer vi et system, der bliver mere elektrisk for hver måned?
• Og hvilken pris er vi villige til at betale for den grønne infrastruktur?

Jeg har haft fornøjelsen af at tale med Brian Vad Mathiesen, professor ved @Aalborg Universitet og en af arkitekterne bag Smart Energy Systems-tænkningen.

Hvis du arbejder med energi, har du med stor sandsynlighed allerede stødt på hans forskning – eller hans samarbejde med aktører som Energinet, Dansk Fjernvarme og EUDP‑projekter.

Vi står foran en historisk omstilling. Danmark skal udvide sin elproduktion. Europa skal elektrificere alt fra fjernvarme til tung industri. Energiplanlægning er ikke længere et teknisk fag – det er en samfundsdisciplin.

I episoden taler jeg bl.a. med Brian om:

• Hvilken betydning hans fars baggrund som murer, havde for hans valg af retning til bygningsingeniør, som senere blev til energiplanlægning?
• Skal der være større accept af, at nogle virksomheder og teknologier vil fejle og plads til flere nuancer i energidebatten?
• Er Danmark et foregangsland man kigger på og lære af og skal biomasse i den sammengæng afvikles eller udvikles?

#EnergiensStemme #Energiplanlægning #SmartEnergySystems #Biomasse #Elektrificering

Alle taler om havvind, men vidste du, at landvind stadig står for over halvdelen af Europas samlede vindkapacitet?

Mens havvindprojekterne fylder forsiderne, sker der en stille, men kraftfuld bevægelse på land. Landvind er i dag rygraden i den grønne omstilling, og ifølge WindEurope udgjorde landvind i 2024 over 60 % af den installerede vindkapacitet i Europa. Det er en teknologi, der både kan skaleres hurtigt og levere stabil energi tæt på forbrugerne.

Men hvordan ser fremtiden ud for landvind i Danmark og Europa? Og hvilke barrierer skal vi overvinde for at sikre, at landvind fortsat spiller en central rolle i energimikset?

I denne episode af Energiens Stemme har jeg talt med Jens Rasmussen, direktør for Eurowind Energy, som er en af de mest markante aktører på landvindscenen. Eurowind har gennem de seneste år sat sig tungt på udviklingen af projekter i både Danmark og Europa, og de samarbejder tæt med partnere som Norlys, Vestas og Siemens Gamesa for at sikre, at landvind ikke bare er en overgangsteknologi, men en langsigtet løsning.

I den nyeste episode taler jeg bl.a. med Jens om:

Hvordan en husstandsmølle på familiegården i 1970’erne, blev startskuddet til et globalt vindeventyr.

Hvordan fungere kombiparker med vind, sol og batterier og hvordan ser Eurowind på biogas og ptx?

Hvad Jens baggrund som elektriker, hans fars baggrund som elinstallatør og hans brors baggrund som landmand, har haft for Eurowinds tilblivelse og udvikling?

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

Er CCS en midlertidig løsning eller en forudsætning for at opnå klimamålene?

CO₂ udledningen er fortsat den største drivkraft bag klimaforandringerne. Globalt skal vi reducere udledningerne med omkring halvdelen inden 2030 for at holde os på kurs mod Paris-aftalens 1,5 graders mål. I Danmark har vi sat et af verdens mest ambitiøse klimamål med 70 % reduktion i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.

Men hvordan håndterer vi de udledninger, der ikke kan fjernes med vedvarende energi og elektrificering alene? Her kommer CCS (Carbon Capture and Storage) og CCUS (Carbon Capture, Utilization and Storage) ind i billedet. Teknologierne kan fange CO₂ direkte fra kilder som cement-, stål- og energiproduktion, og enten lagre den sikkert i undergrunden eller genanvende den i nye produkter, som spænder fra den brus der kommes i danskvand til nye brændstoffer.

I denne episode taler jeg med Mette Lind Furstnow fra Ineos Energy, om:

Hvilken betydning Mettes baggrund som reservoir ingeniør, har haft for hendes arbejde med udvikling af CCS teknologi hos bl.a. Wellltec og Shell Low Carbon Solutions?

Hvad er forskellen på CCS og CCUS?

Er CCS bare en kortsigtet løsning, eller et afgørende bidrag til at opnå CO2 neutralitet i 2050?

#EnergiensStemme #CCS #CCUS #Klimamål #GrønOmstilling #CO2emitter

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

“It is not the critic who counts… The credit belongs to the man who is actually in the arena…”

I den nye episode af Energiens Stemme, som er sidste del af 2 med Søren Houmøller, kommer vi ind på nogle cases, der virkelig forsøger at gøre en forskel i den verden vi lever i i dag og det er her Theodore Roosevelt citat fra talen "The Man in the Arena" kommer til sin ret.

Skal Danmark opbygge en forsyningskæde til en af verdens mest efterspurgte komponenter?

...og hvad med raffinering af nye brændstoffer til skibsfarten?

I vores højteknologiske verden, er en af de mest efterspurgte komponenter mikrochips, da de findes i alt slags udstyr, fra våben til vindmøller og control systemer. Danske Topsil er en af de virksomheder der skal levere en af de afgørende komponenter til produktionen af mikrochips og Søren Houmøller og 1st Mile har været med til at sikre, at produktionen bliver i Danmark.

En anden virksomhed som 1st Mile har været med til at sikre lokalt rodfæste og som kæmper for at ændre en hel industri, er virksomheden Kvasir, som udvikler Bio-fuels til skibe. Med en global flåde på +50.000 skibe, som stort set alle sejler på fossilt brændstof, syntes IMO’s ambition om at reducere CO2 emissionen med 30% i 2030 og 100% i 2050, som en oplagt mulighed for en virksomhed som Kvasir til, at byde ind med en løsning på et globalt problem.

I den nye episoden, kommer vi bl.a. ind på:

Hvordan sikre vi at virksomheder der bidrager til kritiske forsyningskæder, ikke forlader Danmark?

Hvad er vigtigt at have styr på, når man søger Funding?

Hvorfor syntes Søren at lige præcis Roosevelt citat er vigtigt?

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

Er du klar til at hoppe på toget mod fremtidens bæredygtige energiteknologi?

Skal Danmark og Europa være med på den fremtidige udvikling af energi, så er det nu vi skal have skabt et tog, som nye energivirksomheder har lyst til at stige på.

Et tog hvor lokomotivføren kan tage virksomheder og teknologier til nye spændende destinationer og som forstår deres behov, kompleksitet og udfordringer.

Et tog hvor der er minimale forhindringer og hvor tiden kan blive brugt på nytænkning, kommercialisering og forbedring af teknologi, fremfor værdiløs dokumentation og forældede regler.

Et sådan tog, kører allerede i form af virksomheden 1st Mile, hvor @Søren Houmøller hjælper energivirksomheder med softfunding og udvikling af innovative projekter. De har med adresse på DTU Science park, som er kåret til Europas bedste tekniske universitet 2 år i træk, adgang til nogle af de skarpeste hoveder og et økosystem, der emmer af udvikling og store tanker.

I den nye episode af Energiens Stemme kommer vi bl.a. ind på:

Hvilken betydning Sørens opvækst i familiens møbelvirksomhed på Mors, har haft for hans syn på det at drive forretning?

Hvilke forskellige former for funding kan man søge som energivirksomhed?

Hvad Søren lærte af at drive venturevirksomhed i Force Technology og DONG?

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

Hvad er bølgeenergi 2.0 og hvordan kan det spille sammen med offshore kombiparker?

Vi kender det allerede fra land, hvor vindmølleparkerne suppleres med BESS anlæg og anden lagringsteknologi for at optimere parkens produktion.

Ved havmølleparkerne vil bølgeenergi kunne producere strøm, når det ikke blæser og udnytte alt den infrastruktur der allerede er etableret.

Bølgeanlæggene vil kunne bruges som helipad og base for helikoptere der flyver teknikere og specialister ud, når de skal arbejde på vindmølleparkerne. Det ville give en kæmpe besparelse i brændstof, da de ikke skulle flyve frem og tilbage.

Anlæggene ville kunne optimere servicemulighederne ved de enkelte vindmøller, ved at danne en ring rundt om havmølleparken og bruges som bølgebryder,

Eller som ladestation for hybride eller elektriske CTV’er, som kan sejle teknikerne bæredygtigt og sikkert rundt mellem møllerne, når forskelligt servicearbejde skal udføres.

Alt ovenstående lyder jo meget godt, men hvordan spiller det sammen med vores, til tider, noget rigide udbudsregler?

Og hvad skal der til for at operatører som Vattenfall, Orsted og TotalEnergies, selv inkludere kombiløsninger i deres tilbud på havmølleparker, så vi kan få udnyttet det fulde potentiale af den energi vi har lige rundt om os?

I den nye episode af Energiens Stemme skal vi hører fra Rune Pilegaard medejer af Crestwing, her kommer vi ind på:

Hvordan det er at vokse op med og arbejde i en familieejet energivirksomhed med stærke bæredygtige idealer?

Hvordan udnytter man bølgeenergi og hvordan sikre man et robust system, der kan håndtere de enorme kræfter?

Hvem har de bedste forudsætninger for at bygge et bølgeanlæg, er det en far som er maskiningeniør, en søn som er fysiker, en mor som er smed eller er det kombinationen?

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0