Skal vi stadig have grøn ammoniak produktion i Danmark?

I 2021 søsatte CIP et af Europas mest ambitiøse ptx projekter. Der skulle opføres et 1 GW elektrolyse anlæg i Esbjerg. Det skulle producere 600.000 t ammoniak/ år, hvilket er nok til at dække det samlede danske behov til eksempelvis gødningsproduktion.

Hvorfor skulle det så være en god ide?

Ammoniak er en af verdens 5 mest producerede kemikalier og produktionen foregår i dag, hvor brint laves fra naturgas, hvilket udleder store mængder CO2. Anlægget ville bidrage med en CO2 reduktion på 1,5 mio. t/år svarende til 750.000 biler fra vejene.

Sammen med DinForsyning skulle projektet bidrage med overskudsvarme til fjernvarme nettet nok til, at forsyne 15.000 husstande og spildevand skulle bruges til brint produktionen.

Ammoniak er flydende og med placeringen på Esbjerg havn, ville man kunne udskibe til resten af verden.

Det lyder alt sammen meget godt, men hvad er status på HØST projektet? Det har jeg talt med projekt direktør David Dupont Mouritzen om, her kom vi bl.a. ind på:

Hvordan ender en geograf fra Københavns Universitet, med at stå i spidsen for et af de mest ambitiøse flagskibsprojekter indenfor energi?

Har projektet ændret sig fra udgangspunktet og skal der stadig produceres ammoniak?

Hvilken betydning de politiske rammer har haft for projektets udvikling?

Det og meget mere kan du hører, der hvor du lytter til podcast, eller i linket nedenfor

#Ptx #Ammoniak #Gødning #Podcast #Grønenergi #RED3

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

CCS‑udbuddet er crashet som en gammel Windows‑maskine, er det tid til en "genstart"?

Vi befinder os i en tid, hvor investeringerne i grøn teknologi globalt bare vokser år for år, og hvor Danmark, trods sin størrelse, fortsat er blandt de mest innovative energinationer i verden.

Men innovation sker ikke af sig selv. Den sker, når nogen tør tage risikoen, udfordre vanetænkningen og bygge bro mellem teknologi, industri og politiske ambitioner.

Terotech, Hytor og SubC partner er 3 virksomheder der, lidt af tilfældigheder, endte i samarbejdet A2X, som bød ind på CCS projektet hos Energinisten i Esbjerg.

Men hvordan er Terotech gået fra en loftlejlighed i 2014 til at være med i en statslig budrunde 12 år senere? Og hvordan sikre man, at videreføre de værdier, som dannede grundlaget for hele opstarten.

Det og meget mere kan du lytte til i den nye episode.

#CCS #AssetMaintenance #Iværksætteri #Genstart

”Hvis vi planlægger fremtidens energisystem, som vi gjorde i går, ender vi med problemer i morgen”

Den sætning er blevet gentaget flere gange, når der er blevet talt om energiomstilling, men i mange tilfælde har det været lettere sagt end gjort.

Energisystemet er ikke længere kun noget vi driver, men noget vi designer. Et system, hvor vind, sol, fjernvarme, batterier, Power‑to‑X og elnettet spiller sammen som et orkester, der endelig har fået en dirigent.

Sådan har det ikke altid været.

I 1970’erne sad danske embedsmænd med linealer og papirskemaer og forsøgte at regne ud, hvordan vi skulle klare os gennem oliekrisen. I dag sidder EU‑kommissionen med modeller, der kan simulere hele kontinentets energiforbrug, men stadig kæmper vi med de samme grundlæggende spørgsmål:

• Hvilke afhængigheder kan accepteres og hvilke kan ikke?
• Hvordan balancerer vi et system, der bliver mere elektrisk for hver måned?
• Og hvilken pris er vi villige til at betale for den grønne infrastruktur?

Jeg har haft fornøjelsen af at tale med Brian Vad Mathiesen, professor ved @Aalborg Universitet og en af arkitekterne bag Smart Energy Systems-tænkningen.

Hvis du arbejder med energi, har du med stor sandsynlighed allerede stødt på hans forskning – eller hans samarbejde med aktører som Energinet, Dansk Fjernvarme og EUDP‑projekter.

Vi står foran en historisk omstilling. Danmark skal udvide sin elproduktion. Europa skal elektrificere alt fra fjernvarme til tung industri. Energiplanlægning er ikke længere et teknisk fag – det er en samfundsdisciplin.

I episoden taler jeg bl.a. med Brian om:

• Hvilken betydning hans fars baggrund som murer, havde for hans valg af retning til bygningsingeniør, som senere blev til energiplanlægning?
• Skal der være større accept af, at nogle virksomheder og teknologier vil fejle og plads til flere nuancer i energidebatten?
• Er Danmark et foregangsland man kigger på og lære af og skal biomasse i den sammengæng afvikles eller udvikles?

#EnergiensStemme #Energiplanlægning #SmartEnergySystems #Biomasse #Elektrificering