『Videnskab.dk Podcast』のカバーアート

Videnskab.dk Podcast

Videnskab.dk Podcast

著者: Videnskab.dk
無料で聴く

概要

Lyt til Videnskab.dk's podcasts. Vi har samlet en bred vifte af vores dybdegående, underholdende og informative podcastserier om videnskabens vidunderlige verden.

Du kan blandet andet lytte til plantepodcasten 'Plantejagten' og vores 'Forskerne formidler'-serie, hvor forskere fortæller om deres forskning - direkte til dig. Derudover kan du hver uge finde nye afsnit fra hjernepodcasten 'Brainstorm', hvis du søger i din podcast-app.

Du kan også dykke ned i arkivet og lytte til ældre podcasts, der stadig rummer en masse aktuel viden af den både seriøse og lidt mere gakkede slags.

Du finder Videnskab.dk's oplæste artikler under navnet "Videnskab.dk - Lyt til artikler".

God fornøjelse! Videnskab.dk
科学
エピソード
  • S1 Ep1: Kæledyr og husdyrsproduktion: En skjult vej for resistente bakterier
    2026/03/20

    Hvor tæt hænger menneskers og dyrs bakterier egentlig sammen? Kan din hund eller kat give dig bakterier, du ikke kan behandle med antibiotika? Og hvor stor en rolle spiller både vores kæledyr og husdyrproduktionen i den globale krise med antibiotikaresistens?

    I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet.

    I denne uges afsnit ser vi nærmere på den rolle, vores dyr kan spille. Når vi taler om at være resistente, er det ikke os mennesker, men bakterierne, der udvikler modstandskraft. Det betyder, at du kan blive smittet med resistente bakterier – også selvom du aldrig selv har fået antibiotika.

    I studiet taler vært Kasper Vegeberg med Ute Wolff Sönksen, som er overlæge ved laboratoriet for antibiotikaresistens ved Statens Serum Institut. Hun forklarer, hvordan bakterier kan bevæge sig mellem dyr og mennesker. Studier viser blandt andet, at hunde og deres ejere ofte deler de samme bakterier – blandt andet E. coli, som kan give urinvejsinfektioner.

    Samtidig bruger vi store mængder antibiotika i husdyrproduktionen, især til smågrise, hvor sygdomme i de første leveuger kan kræve behandling. Det kan være med til at skabe bakterier, der er sværere at slå ned.

    Lyt med, når vi undersøger, hvordan bakterier bevæger sig mellem mennesker og dyr – og hvad det betyder for fremtidens behandling af infektioner.

    Medvirkende

    Gæst: Ute Wolff Sönksen, overlæge ved laboratoriet for antibiotikaresistens ved Statens Serum Institut
    Vært og tilrettelægger: Kasper Vegebjerg
    Producer: Johanne Hoffmeyer
    Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

    Podcasten er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer.

    続きを読む 一部表示
    24 分
  • S1 Ep7: Jeg læser mig gennem klimakrisen og har opdaget, at gysere hjælper
    2025/12/19
    Har du under en hedebølge eller efter et voldsomt skybrud mærket overvældende bekymringer for klimaet?

    Er negative følelser omkring klima meningsløse - eller kan de hjælpe os med at handle?

    For Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard, ph.d.-studerende i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, har litteraturen åbnet et nyt perspektiv: romaner der kan omsætte vores følelser omkring klimaet til handling. Hun dykker ned i genren klima-gys - bøger, hvor klimakrisen bliver sat på spidsen og universer skildres i en detaljegrad, der kan give de fleste voldsomme kropslige reaktioner.

    Men netop de fysiske oplevelser, vi kan få fra fiktionen, kan øge vores motivation til at handle på klimaangsten, mener Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard.

    For at demonstrere det sætter hun sine studerende til at læse en novelle, der beskriver en verden, hvor kroppe bliver genbrugt som materialer til sweatre, lamper, møbler, smykker. De studerende er ved at brække sig og undrer sig over, hvorfor de skal læse noget så frastødende. Men Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard har en særlig agenda: at lade litteraturen give os et rum til at mærke krisen, forstå vores følelser og bruge dem konstruktivt.

    Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.

    Agnethe Brounbjerg Bennedsgaards essay hedder: Jeg læser mig gennem klimakrisen og har opdaget, at gysere hjælper

    Du kan læse essayet her

    Medvirkende

    Forsker, forfatter og oplæser: Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard, ph.d.-studerende i litteraturhistorie på Aarhus Universitet

    Forskerens redaktør: Matilde Pallesen

    Producer: Johanne Hoffmeyer

    Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

    Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet af
    Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.


    続きを読む 一部表示
    21 分
  • S1 Ep6: Fredagsessay: ’Starstruck og med nikotinhunger i Melbourne: Hun ændrede min forståelse af liv’
    2025/12/12
    Måske er svinelort ikke noget, du tillægger en stor værdi. Måske er det primært en lugt, du forbinder med at være på landet. For andre kan den dog have enorm betydning.

    For ‘Pig-Pooh-Patrick’ ændrer en opdagelse i dansk svinelort hele hans forståelse af liv. Patrick Munk er mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske Universitet.

    En dag bliver han ringet op af sit store forskeridol, Jillian Fiona Banfield fra Australien, der er interesseret i et samarbejde pga. Patricks forskning i afføring fra danske grise. Det var også her, Jillian fandt på øgenavnet ‘Pig-Pooh-Patrick’.

    Så han rejser til Australien, nervøs for at møde sit idol og de to indgår i et intenst samarbejde i jagten på nye fund.

    Men hvad er det dansk svinelort kan fortælle os? Hvad er det, der får Patrick Munk til at se verden i et nyt lys? Og hvorfor bliver dét at lave fejl et vigtigt fremskridt for ham?

    Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.

    Patrick Munks essay hedder: Starstruck og med nikotinhunger i Melbourne: Hun ændrede min forståelse af liv

    Du kan læse essayet her


    Medvirkende
    Forsker, forfatter og oplæser: Patrick Munk, mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske Universitet

    Forskerens redaktør: Matilde Pallesen

    Producer: Johanne Hoffmeyer

    Podcastredaktør: Benjamin D’Souza


    Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet af
    Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.
    続きを読む 一部表示
    19 分
まだレビューはありません