『Tavse danske forskere mister millioner af dollars fra amerikansk fond』のカバーアート

Tavse danske forskere mister millioner af dollars fra amerikansk fond

Tavse danske forskere mister millioner af dollars fra amerikansk fond

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

このコンテンツについて

Årelang forskning, uvurderlige data og måneder brugt på at søge økonomiske midler til projekter i Danmark kan være spildt, fordi USA's største forskningsfond har ændret sin politik.
Pengestrømmene ud af landet skal begrænses og der skal større klarhed over midlerne, skriver National Institute of Health i en pressemeddelelse. Beslutningen er truffet på baggrund af massive nedskæringer i fonden af Trump-regeringen.
Men selvom det rammer dansk forskning hårdt, så er der ikke mange forskere, der står frem og beklager sig.
Videnskab.dk har talt med en af de forskere, som mærker ændringerne. Han ønsker ikke at stille op med navn og forskningsområde, så længe situationen er, som den er i USA, hvor kritikere af den amerikanske administrations politik risikerer at få indrejseforbud, hvis de har udtalt sig i medierne.
Forskeren havde tre bevillinger fra den store amerikanske fond og kan have mistet helt op mod otte millioner kroner.
Han forklarer, at det både er et kvalitetsstempel at få en bevilling, men at det også giver en unik mulighed for at arbejde med dygtige amerikanske forskere.
På vej hjem fra sin seneste tur til USA fik forskeren en mail fra sine samarbejdspartnere, der har kontakt med fonden. De skrev, at de tre projekter ikke længere kunne få de aftalte penge fra fonden.
Forskerens tanker gik straks til de ansatte, hvis løn betales udelukkende af bevillingerne.
"Jeg tog kontakt til min øverste leder og spurgte: Hvad gør jeg med dem, der er ansat med de her penge? Skal de fyres? Kan de fortsætte på andre projekter?" siger han.
Arbejdspladsen og forskeren fandt en løsning, så de ansatte ikke skulle fyres. De tre forskningsprojekter er stadig oppe i luften.
Videnskab.dk har talt med flere danske forskere, som er i samme situation, men ikke ønsker at fortælle deres historie til offentligheden af frygt for de konsekvenser det kan have for deres forskerkarriere i USA.
I marts blev en fransk forsker nægtet adgang til USA, fordi han på sin telefon havde udtalt sig kritisk om Trump-administrationens politik.
Mindst 22 danske forskningsprojekter har mistet støtte fra USA for omkring 30 millioner kroner. Tallene formodes at stige, eftersom flere af de danske universiteter langt fra har det fulde billede af konsekvenserne lige nu.
Førhen kunne man som et amerikansk forskerhold med en hovedbevilling fra fonden samarbejde med danske forskere på en underbevilling. En del af projektet kunne så foregå i Danmark, den anden del i USA.
Det er dette system, der lader til at være fortid nu.
"Vi tæller 17 projekter, der har mistet bevilling," siger Kim Brinckmann, der er vicedirektør for Forskning og Informationssikkerhed på Københavns Universitet.
Derudover er Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet berørte af situationen.
Universiteterne kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor mange projekter der har mistet amerikansk støtte. De mangler et overblik og fonden fastsætter først nye regler for underbevillinger til september.
På Københavns Universitet mener Kim Bricnkmann ikke, at NIH pludselig skulle genstarte de 17 KU-projekter, der har mistet støtte.
"De vender tilbage til september med den nye politik, men vores klare opfattelse er, at de har stoppet støtten til de nævnte projekter, og at NIH i øvrigt står foran markante besparelser," siger Kim Brinckmann.
Uddannelses- og forskningsministeren ser på de tabte bevillinger med alvor og har ikke lyst til at forsøge at pynte på situationen.
"For det første vil jeg være ærlig og sige, at det er uundgåeligt, at nedskæringer i USA også vil kunne mærkes på danske forskningsinstitutioner. Vi er så tæt forbundne," siger Christina Egelund til Videnskab.dk.
Hun påpeger, at vi i Danmark kan være ekstra hårdt ramt, da vi står stærkt på sundhedsforskning og klimaforskning. Det er særligt her, der skæres i pengene i USA.
På nuværende tidspunkt ser hun ikke nogen grund til, at ministeriet skal ind at blande sig i, hvordan universiteterne håndterer situationen.
"Jeg vil ik...

Tavse danske forskere mister millioner af dollars fra amerikansk fondに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー:以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。