Regeringens to første lovforslag blev fremsat af skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt. Lovene skulle øge befordringsfradraget som svar på svingningerne i benzinpriserne og fremskrive de gamle ejendomsvurderinger (og samtidig reelt lukker boligejernes mulighed for at klage over indekseringen).

Begge love skulle hastebehandles og presses gennem Folketinget på rekordtid uden den fornødne tid til omtanke, spørgsmål, indragelse af mindretallet og andre rundlæggende dyder i det liberale demokrati. Det burde være en sjælden undtagelse, men forhastet lovgivning er blevet reglen.

Hvorfor er det sådan? Og hvad gør det ved de folkevalgte, når deres fornemste opgave – at lave lovgivning – i stigende grad er noget, der afgøres på ministerkontorerne, længe før Folketinget overhovedet kommer til orde? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg besøger Emil Husted, lektor ved Institut for Organisation på CBS og forfatter til den nye bog "Afmagtens centrum: Resonans og fremmedgørelse på Christiansborg".

Bogen bygger på halvandet års feltarbejde på Christiansborg, og den tegner et billede, enhver, der interesserer sig for Regelstaten, vil nikke genkendende til: et galopperende lovgivningstempo, samlelovgivning, hvor 30 love pakkes i ét forslag, ministerier, der behandler Folketinget som et "ekspederingskontor", og en forligsparlamentarisme, der har drænet udvalgsarbejdet for substans. Kort sagt: hvordan lovgivningsmagten er sivet fra Folketingssalen og ind i maskinrummet. Med den konsekvens at mange politikere føler sig magtesløse i selve afmagtens centrum.

Links:

* Emil Husted, "Afmagtens centrum" (Djøf Forlag, 2026): https://djoefforlag.dk/products/afmagtens-centrum

Regeringen har indgået en aftale om, at momsen på fødevarer og/eller frugt og grønt skal sænkes med 6 mia. kr. fra 2028.

De samlede omkostninger ser ud til at nærme sig samme størrelsesorden som selve momsnedsættelsen. Et væsentligt bidrag til omkostningerne er de administrative byrder i virksomhederne, som Dansk Industri vurderer vil løbe op i knap 3 mia. kr. årligt.

Lyt med, når Jacob Bræstrup forklarer, hvorfor bureaukratiet løber løbsk, og vi ender i en klassisk politisk situation, hvor koncentrerede gevinster og spredte omkostninger fører til dårlig politik.

Optagelsen er lavet 30. januar 2026

Boligmarkedet er et af de mest gennemregulerede områder i Danmark. Men hvad sker der, hvis vi sætter priserne fri, lader markedet bestemme, hvor der skal bygges, og fjerner de bureaukratiske snubletråde for boligejerne?

I denne episode af Regelstaten har Jonas Herby besøg af Carl Andersen, boligordfører for Liberal Alliance. Sammen dykker de ned i partiets omfattende boligudspil, der har til formål at deregulere boligsektoren og styrke den private ejendomsret.

Vi kommer vidt omkring i ”regeljunglen” og diskuterer blandt andet:

• Landzoner og byggemuligheder: Hvorfor må man ikke bygge nyt på en mark eller udstykke en nedlagt landbrugsejendom uden statens tilladelse?

• Detaljestyring i lokalplaner: Giver det mening, at kommunen bestemmer hækkens type eller tagets hældning, og bør naboens udsigt trumfe din ret til at bygge?

• Bygningsreglementet: Er regler om lysindfald og trappehøjde nødvendig beskyttelse eller utidig indblanding?

• Det kontroversielle forslag: LA vil gøre det muligt at omdanne andels- og lejeboliger til ejerlejligheder – en manøvre der potentielt kan frigive enorme værdier, men også ændre boligmarkedet fundamentalt.

• Finansiering: Hvordan stramme regler fra Finanstilsynet gør det sværere for unge og folk på landet at låne penge til en bolig.

Bemærkning: Episoden er optaget i februar 2025, men udgives først nu i forbindelse med offentliggørelsen af Liberal Alliances boligudspil.

Medvirkende:

• Carl Andersen, Medlem af Folketinget og boligordfører for Liberal Alliance

• Jonas Herby, Vært

Links:

• Link til Liberal Alliances boligudspil: https://www.liberalalliance.dk/wp-content/uploads/2025/12/Boligudspil-2025-herre-i-eget-hus.pdf