Regeringens to første lovforslag blev fremsat af skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt. Lovene skulle øge befordringsfradraget som svar på svingningerne i benzinpriserne og fremskrive de gamle ejendomsvurderinger (og samtidig reelt lukker boligejernes mulighed for at klage over indekseringen).

Begge love skulle hastebehandles og presses gennem Folketinget på rekordtid uden den fornødne tid til omtanke, spørgsmål, indragelse af mindretallet og andre rundlæggende dyder i det liberale demokrati. Det burde være en sjælden undtagelse, men forhastet lovgivning er blevet reglen.

Hvorfor er det sådan? Og hvad gør det ved de folkevalgte, når deres fornemste opgave – at lave lovgivning – i stigende grad er noget, der afgøres på ministerkontorerne, længe før Folketinget overhovedet kommer til orde? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg besøger Emil Husted, lektor ved Institut for Organisation på CBS og forfatter til den nye bog "Afmagtens centrum: Resonans og fremmedgørelse på Christiansborg".

Bogen bygger på halvandet års feltarbejde på Christiansborg, og den tegner et billede, enhver, der interesserer sig for Regelstaten, vil nikke genkendende til: et galopperende lovgivningstempo, samlelovgivning, hvor 30 love pakkes i ét forslag, ministerier, der behandler Folketinget som et "ekspederingskontor", og en forligsparlamentarisme, der har drænet udvalgsarbejdet for substans. Kort sagt: hvordan lovgivningsmagten er sivet fra Folketingssalen og ind i maskinrummet. Med den konsekvens at mange politikere føler sig magtesløse i selve afmagtens centrum.

Links:

* Emil Husted, "Afmagtens centrum" (Djøf Forlag, 2026): https://djoefforlag.dk/products/afmagtens-centrum