Komet fra fjern stjerne er på vej gennem vores solsystem
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Komet fra fjern stjerne er på vej gennem vores solsystem
-
ナレーター：
-
著者：
このコンテンツについて
Lige nu er objektet ude i nærheden af Jupiters bane og derfor vanskeligt at observere på grund af den store afstand.
I de kommende måneder vil det flyve gennem det indre solsystem, dog uden at komme i nærheden af Jorden, og den korte tid vil astronomerne søge at udnytte til det yderste.
Det var et NASA-teleskop i Chile, som 1. juli tog de første billeder. De viste bare en lille lysprik, men man opdagede hurtigt, at banen og især den enorme fart var så usædvanlig, at astronomer verden over straks gik i gang med yderligere observationer, og det gav resultater.
Observationer foretaget 2. juli fra Nordic Optical Telescope i La Palma og fra Teide Observatoriet på Tenerife viser nemlig, at objektet med meget stor sandsynlighed er en komet, da der blev observeret en næsten 25.000 km lang komethale.
Det er dog meget svært på nuværende tidspunkt at sige, hvor stor kometen er - næppe over 20 km og sandsynligvis langt mindre, fordi selve kometen sandsynligvis er omgivet af støv, der tilbagekaster sollyset og dermed får kometen til at se større ud, end den er i virkeligheden.
Det teleskop, der opdagede kometen, er en del af et projekt, som skal varsle mod asteroider, som kan ramme Jorden. Projektet har navnet Asteroid Terrestrial-impact Last Alert System; et langt navn, som normalt forkortet til ATLAS.
Det har ført til, at det officielle navn for kometen er 3I/ATLAS, hvor 3I betyder at det er det 3. interstellare objekt vi har observeret.
De to andre er 1I/Uamuamua og 2I/Borisov, som begge nu er på vej væk fra vores solsystem efter et kort sving rundt om Solen.
Som nævnt er 3I/ATLAS lige nu ude i nærheden af Jupiters bane, så det kan kun observeres af meget store teleskoper.
Det kommer dog til at ændre sig, for kometen er på vej mod det indre solsystem med en enorm fart på over 60 km/s eller 220.000 km/t.
Det er netop denne fart, der er beviset for, at 3I/ATLAS ikke kommer fra vores eget solsystem - Solens tyngdekraft er slet ikke stærk nok til at holde på en sådan hurtigløber.
Derfor er banen om Solen ikke en ellipse, men en hyperbel, og det betyder, at 3I/ATLAS kun er på et kort besøg; efter at have fløjet gennem det indre solsystem, vil den igen forsvinde ude i det store rum mellem stjernerne.
NASA har naturligvis allerede beregnet banen, og den viser, at når afstanden til Solen er mindst 30. oktober, så er afstanden til Solen lidt mindre end afstanden til Mars, men på det tidspunkt er Jorden ovre på den anden side af Solen.
Hvis 3I/ATLAS som forventet er en komet, så vil den netop være mest aktiv med hale, netop når afstanden til Solen er mindst, og det kan vi altså ikke observere. Der er dog en mulighed for, at rumsonden Mars Reconnaissance Orbiter, der kredser om Mars, kan observere kometen som en svag stjerne.
Vi her på Jorden må vente med at observere kometen til begyndelsen af december, men da er den allerede meget længere væk fra Solen og derfor nok ikke så aktiv. Den gode nyhed er, at 3I/ATLAS ikke udgør nogen fare for Jorden, da den aldrig kommer Jorden nærmere end 240 millioner km.
Nu kan det godt være, at vi synes, at en fart på over 60 km/s er meget stor, men i forhold til de mange lysårs afstand mellem stjernerne er det meget, meget langsomt.
Lyset bevæger sig 5.000 gange hurtigere, så det vil tage over 20.000 år at tilbagelægge afstanden til selv den nærmeste stjerne. Så hvis 3I/ATLAS oprindeligt kommer fra et andet solsystem, så har den været undervejs i sandsynligvis mange millioner år.
Det interessante er, at hastigheden alligevel er uventet stor.
Nu er det ikke uventet, at der kan komme asteroider eller kometer til os fra andre planetsystemer. Planetdannelse er en voldsom affære, der meget let kan føre til, at alt fra planeter til asteroider og kometer kan blive slynget bort, før planeterne finder deres endelige baner - og det er sikkert også sket, d...