Færingerne ønsker sig større politisk frihed og har økonomien til at løsrive sig. Men hvor kommer ønsket fra, og hvad betyder det for relationen til Danmark og Rigsfællesskabet fremover?

I 1814 overgik Færøerne fra norsk til dansk og blev herefter administreret som et dansk amt under den danske stat og senere Danmarks Grundlov og Hjemmestyreloven.

I dag har Færøerne en sund økonomi, et højt uddannelsesniveau, og er ikke afhængige af bloktilskuddet, de får fra Danmark.

Ambitionen om, at blive en selvstændig stat har eksisteret længe. Men for at forstå det, skal vi tilbage i historien.

Selvstændighedstanken blev nemlig for alvor formet efter, at Færøerne under 2. verdenskrig i en femårig periode var afskåret fra Danmark og selv stod for at styre landet med undtagelse af det militære område, som briterne stod for.

Siden har selvstændighed været et højaktuelt emne blandt færøske politikere, der har repræsenteret både tilhængere og modstandere.

I dag hersker dog en generel enighed i den færøske regering om større politisk frihed og indflydelse, når det gælder udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken.

Lyt med og bliv klogere på stemningen hos den færøske befolkning, og på hvad det politiske skifte betyder for den fremtidige relation til Danmark og Rigsfælleskabet?

Læs mere her

Medvirkende
Gæst: Rógvi Olavson, ph.d. ved Fakultet for Historie og Samfundsvidenskab, Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet).
Vært: Martin Breum
Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
Projektleder: Jakob Gottschau
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

Krigen i Ukraine har sat en stopper for udvekslingen af klimadata mellem Rusland og Vesten – og det kan få store konsekvenser for vores forståelse af klimaforandringerne og det grundlag verdens ledere træffer beslutninger ud fra.

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvorfor data fra det russiske Arktis er så afgørende for klimaforskningen.

Over halvdelen af Arktis ligger nemlig i Rusland, og området rummer unikke økosystemer, der spiller en central rolle i forskernes arbejde med at forudsige klimaets udvikling ikke bare i Arktis, men i hele verden.

I studiet diskuterer vi, hvad det betyder, at denne viden i dag er utilgængelig, og om et fortsat klimasamarbejde med Rusland bør genoptages. For selv om dataudveksling er afgørende for præcise klimamodeller, rejser det svære sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Lyt med og bliv klogere på, hvordan Ruslands krig i Ukraine påvirker klimaforskningen og vores mulighed for at forstå klimaforandringerne.

Læs mere her

Medvirkende
Gæster: Torben Røjle Christensen, videnskabelig leder på forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland samt professor ved Aarhus Universitets Institut for Ecoscience - Arktisk økosystemøkologi
Lin Alexandra Mortensgaard, ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier
Vært: Martin Breum
Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
Projektleder: Jakob Gottschau
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

Folketingsvalget puster igen liv i debatten om de nordatlantiske mandater. Hvilken rolle spiller de fire folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne i dansk politik? Er det rimeligt, at de kan få afgørende betydning for, hvem der bliver statsminister? Og ændrer den aktuelle situation i Grønland vores syn på spørgsmålet?

Siden 1953 har Grønland og Færøerne hver haft to mandater i Folketinget, med stemmeret på lige fod med de danske medlemmer. Men hvordan bruger de nordatlantiske folketingsmedlemmer egentlig deres stemmer? Og hvilke strategier følger de for at få indflydelse?

I det tiende afsnit af Koldfronten – Kampen om Grønland og Arktis taler vært, journalist og forfatter Martin Breum med forsker Mette Marie Stæhr Harder om de institutionelle og politiske aspekter af mandaterne. Hvad betyder de storpolitiske spændinger omkring Grønland og Arktis for medlemmernes arbejde i Folketinget?

Podcasten spørger også, hvordan de nordatlantiske medlemmer selv ser deres rolle. Sætter de en dyd i at være kritiske og proaktive, som Aaja Chemnitz fra Grønland? Eller fokuserer man først og fremmest på konkrete forbedringer lokalt, som Sjúrður Skaale fra Færøerne beskriver?

Hvem repræsenterer de nordatlantiske mandater egentlig: deres vælgere, deres parti eller hele rigsfællesskabet? Og hvad siger det om dansk demokrati, når få stemmer kan få afgørende betydning?

Lyt med og tag stilling – hvilke spørgsmål rejser de nordatlantiske mandater i Folketinget, når danskerne går til valg?

Læs mere her

Medvirkende
Gæst: Mette Marie Stæhr Harder, adjunkt på det juridiske fakultet på Københavns Universitet, ph.d. i statskundskab
Kilder: Aaja Chemnitz, folketingsmedlem i Danmark for Inuit Ataqatigiit, Sjúrður Skaale, folketingsmedlem i Danmark for Javnaðarflokkurin
Vært: Martin Breum
Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
Projektleder: Jakob Gottschau
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.