Færingerne ønsker sig større politisk frihed og har økonomien til at løsrive sig. Men hvor kommer ønsket fra, og hvad betyder det for relationen til Danmark og Rigsfællesskabet fremover?

I 1814 overgik Færøerne fra norsk til dansk og blev herefter administreret som et dansk amt under den danske stat og senere Danmarks Grundlov og Hjemmestyreloven.

I dag har Færøerne en sund økonomi, et højt uddannelsesniveau, og er ikke afhængige af bloktilskuddet, de får fra Danmark.

Ambitionen om, at blive en selvstændig stat har eksisteret længe. Men for at forstå det, skal vi tilbage i historien.

Selvstændighedstanken blev nemlig for alvor formet efter, at Færøerne under 2. verdenskrig i en femårig periode var afskåret fra Danmark og selv stod for at styre landet med undtagelse af det militære område, som briterne stod for.

Siden har selvstændighed været et højaktuelt emne blandt færøske politikere, der har repræsenteret både tilhængere og modstandere.

I dag hersker dog en generel enighed i den færøske regering om større politisk frihed og indflydelse, når det gælder udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken.

Lyt med og bliv klogere på stemningen hos den færøske befolkning, og på hvad det politiske skifte betyder for den fremtidige relation til Danmark og Rigsfælleskabet?

Læs mere her

Medvirkende
Gæst: Rógvi Olavson, ph.d. ved Fakultet for Historie og Samfundsvidenskab, Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet).
Vært: Martin Breum
Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
Projektleder: Jakob Gottschau
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.