10: Hvor stor indflydelse bør de nordatlantiske mandater have i dansk politik?
カートのアイテムが多すぎます
カートに追加できませんでした。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
-
ナレーター:
-
著者:
概要
Folketingsvalget puster igen liv i debatten om de nordatlantiske mandater. Hvilken rolle spiller de fire folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne i dansk politik? Er det rimeligt, at de kan få afgørende betydning for, hvem der bliver statsminister? Og ændrer den aktuelle situation i Grønland vores syn på spørgsmålet?
Siden 1953 har Grønland og Færøerne hver haft to mandater i Folketinget, med stemmeret på lige fod med de danske medlemmer. Men hvordan bruger de nordatlantiske folketingsmedlemmer egentlig deres stemmer? Og hvilke strategier følger de for at få indflydelse?
I det tiende afsnit af Koldfronten – Kampen om Grønland og Arktis taler vært, journalist og forfatter Martin Breum med forsker Mette Marie Stæhr Harder om de institutionelle og politiske aspekter af mandaterne. Hvad betyder de storpolitiske spændinger omkring Grønland og Arktis for medlemmernes arbejde i Folketinget?
Podcasten spørger også, hvordan de nordatlantiske medlemmer selv ser deres rolle. Sætter de en dyd i at være kritiske og proaktive, som Aaja Chemnitz fra Grønland? Eller fokuserer man først og fremmest på konkrete forbedringer lokalt, som Sjúrður Skaale fra Færøerne beskriver?
Hvem repræsenterer de nordatlantiske mandater egentlig: deres vælgere, deres parti eller hele rigsfællesskabet? Og hvad siger det om dansk demokrati, når få stemmer kan få afgørende betydning?
Lyt med og tag stilling – hvilke spørgsmål rejser de nordatlantiske mandater i Folketinget, når danskerne går til valg?
Læs mere her
Medvirkende
Gæst: Mette Marie Stæhr Harder, adjunkt på det juridiske fakultet på Københavns Universitet, ph.d. i statskundskab
Kilder: Aaja Chemnitz, folketingsmedlem i Danmark for Inuit Ataqatigiit, Sjúrður Skaale, folketingsmedlem i Danmark for Javnaðarflokkurin
Vært: Martin Breum
Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
Projektleder: Jakob Gottschau
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza
Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.