Danske forskere finder ny måde at opdage prostatakræft tidligt
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Danske forskere finder ny måde at opdage prostatakræft tidligt
-
ナレーター：
-
著者：
このコンテンツについて
Globalt var der 1,4 millioner estimerede tilfælde af prostatakræft i 2023
Den gode nyhed er, at prostatakræft kan behandles, hvis den opdages før sygdommen spreder sig uden for selve prostatakirtlen. Og selv når kræften har spredt sig til andre dele af kroppen er den mulig at behandle, hvis den diagnosticeres hurtigt.
Det kræver bare, at vi kan opdage sygdommen tidligt. Og det er vi desværre ikke endnu.
Omkring 2.900 mennesker døde af prostatakræft i Danmark i 2023, hvilket er det højeste antal i over ti år. Det tal kan vi nedbringe ved at forbedre vores screening for sygdommen. Vores forskergruppe ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har derfor arbejdet på en ny metode til at teste for prostatakræft.
Vi har forsøgt at måle på sukkerbelægningen på proteiner produceret i prostata, fordi det med stor sikkerhed kan afsløre kræft. Og nu ser det ud til, at vi er lykkedes. Resultaterne, som må anses for trædestenen til et gennembrud, er for nyligt offentliggjort i 'Analytical Chemistry'.
Som mange andre kræftformer er prostatakræft svær at opdage tidligt, for den ofte udvikler sig uden symptomer i de tidlige stadier.
Den mest udbredte screenings-metode i dag er en blodprøve, der måler niveauet af et protein kaldet PSA (prostata-specifikt antigen). PSA dannes af prostata-celler, og spiller en rolle i produktionen af sæd.
Dele af PSA ender naturligt i blodbanen, og hos raske mænd ligger PSA-niveauet typisk under 4,9 ng/mL. Men hos mænd med prostatakræft kan niveauet stige dramatisk - nogle gange over 20 ng/mL.
Den amerikanske myndighed for fødevarer og lægemidler (FDA) godkendte PSA-testen som screeningsværktøj tilbage i 1996.
Siden da har forskere dog påvist betydelige mangler ved testen: Den er ikke altid pålidelig og kan føre til både falske alarmer og oversete diagnoser (læs mere i faktaboksen nedenfor).
Hvis PSA-testen er positiv, skal der følges op med MR-scanning eller vævsbiopsi, men disse metoder er enten smertefulde (og kan stadig overse tumoren) eller dyre og tidskrævende - og derfor upraktiske til hyppig screening.
På grund af manglerne ved PSA-testen stoppede et uafhængigt, frivillig panel af eksperter (US Preventive Services Task Force) i 2012 med at anbefale rutinemæssig screening.
Alligevel bruges testen stadig i vid udstrækning, også i Danmark, mens forskere leder efter bedre og mere præcise metoder til tidlig påvisning af prostatakræft.
Vores forskergruppe har fokuseret på en overset egenskab ved PSA-proteinet: dets overflade er beklædt med sukker.
Den særlige sukkerstruktur, kaldet glykosylering, bliver påvirket af celleforandringer. Hos raske mænd følger sukkerstrukturen et bestemt mønster, mest bestående af forgrenede kæder. Men når kræft opstår, forvanskes dette mønster.
I stedet for sin normale struktur får PSA-proteinet mere komplekse og uregelmæssige sukkerformer og en ændret sukkerkomposition. PSA-proteinets overflade ændrer sig simpelthen, hvis man har kræft.
Den viden gav os en tanke: Kunne de ændrede sukkerstrukturer være en indikator for prostatakræft, som ville være mere præcis?
For at teste idéen udviklede vi en ny blodprøve baseret på 'DNA-aptamere'. Det er små syntetiske molekyler, som kan binde specifikt til både PSA-proteinet og dets sukkerstruktur.
Ved hjælp af disse aptamere og en særlig bioelektronisk test kunne vi måle, hvor meget PSA i en patients blod, der havde unormalt sukkerlag og altså var glykosyleret.
Vi kalder denne nye måde at vurdere prostatakræft på for 'Glykan-Skalaen'.
Skalaen inddeler patienter i tre kategorier baseret på mængden af unormal sukkerbelægning på PSA-proteinerne:
Raske personer: Glykan-score under 30 % sandsynligvis kræftfri
Lokaliseret prostatakræft: Glykan-score mellem 39 % og 64 %
Metastatisk prostatakræft: Glykan-score over 72 %
Jo højere glykan-score, desto mere aggressiv kræft. Det ...