エピソード

  • Episode 17. "Hvorfor fååårk skal vi lære det her?" - Om praksisfaglighed
    2026/06/11

    Når der undervises praksisfagligt, inkluderer man flere kompetencer/elever/deltagere. Det er motiverende, at dét, man lærer - mærker, forstår og erfarer, er der en mening med.

    Vi begrebsafklarer i episoden, hvordan vi forstår og benytter praksisfaglighed, kommer med eksempler og præsenterer en praksisfaglig øvelse om samarbejde. Øvelsen hedder 2 sandheder og en løgn. Det er en udvidet udgave af den version, der står side 225 i vores bog: God klassekultur – ledelsesredskaber til undervisere

    I episoden refererer vi til:

    Debatindlæg i uddannelsesmonitor.dk, Epx kræver mere end nye strukturer af Annemette Nelleberg Krogh

    Danske Erhvervskoler og – Gymnasiers bud på Nyt sprog for praksisfaglighed, 12 indsigter

    続きを読む 一部表示
    37 分
  • 16. Episode. ”Hvordan går det her?”... ”Fint nok!” – Gruppearbejde: før, under og efter
    2026/03/26

    Når elever på ungdomsuddannelser er i gruppearbejde op mod 50% af undervisningen, giver det mening at GRUPPENØRDE løs i det, synes vi.

    I denne episode taler vi og især dramaturgen (Ditte :-)) om lærerens opgave(r) og overvejelse(r) FØR, UNDER og EFTER gruppearbejde.

    Vi henviser til øvelser fra andre episoder

    3 ting til fælles - episode 12

    Runden – episode 3

    Interviewcirklen – episode 14

    Øvelserne finder du også i vores bøger:

    ”God KLASSEKULTUR – ledelsesredskaber til undervisere”, udgivet på Forlaget Frydenlund ”Randi er smidt ud af gruppen – metoder og praktiske øvelser til stærke læringsfællesskaber”, udgivet på Forlaget Frydenlund

    Begge bøger kan lånes på biblioteket også som e-bog.

    Vores hjemmeside: www.link-kommunikation.dk

    Skriv til os på: info@link-kommunikation.dk

    Vil du støtte vores nørderi, så giver du os et rygklap til kommende episoder her:

    https://10er.com/gruppenorderne

    続きを読む 一部表示
    35 分
  • 15. Episode. ”Skal vi ikke bare lave det hver for sig?” - træning til samarbejde
    2026/03/07

    ”Skal vi ikke bare lave det hver for sig?” – for det er jo ikke altid nemt, det der samarbejde.

    Denne og kommende episode hænger sammen. I denne her, taler vi om hvilke elementer der er vigtige for et samarbejde. Og hvordan man kan træne det i klasseundervisningen, så eleverne bliver klædt godt på til at gå ind i gruppearbejde, som er det den næste episode, handler om.

    Vi udfolder begreberne:

    Indsats

    Bidrag

    Kompetence

    Ansvar

    -og præsenterer øvelsen, Mordgåden, hvor alle 4 begreber bliver iværksat og øvet.

    Modellen vi refererer til, er beskrevet i:”Randi er smidt ud af gruppen – metoder og praktiske øvelser til stærke læringsfællesskaber”, udgivet på Forlaget Frydenlund

    Mordgåden – mordet ved sorte hest. Skriv til os (info@link-kommunikation.dk) og vi sender den. Ellers google ;-)

    Vil du støtte vores nørderi, så giver du os et rygklap til kommende episoder her:

    https://10er.com/gruppenorderne

    続きを読む 一部表示
    44 分
  • 14. Episode. Hvem bestemmer? - Positioner og grupperinger
    2025/06/11

    Vi har talt med Sophie, der er underviser på et gymnasium i København. Hun præsenterer en konflikt i en klasse, hun gerne vil have nogle bud på, hvordan hun kan håndtere. Det handler om to grupperinger, der bekæmper hinanden. Ud fra Sophies beskrivelser fortæller vi, hvad vi tænker, der er på spil i gruppen, som vi vurderer, er i kontrolfasen. Hvordan kan man se og høre det, og hvad man kan gøre i lignende situationer?

    Vi præsenterer øvelsen Interviewcirklen. En metode til at vriste fastlåste og ikke gavnlige grupperinger fra hinanden og benytte fællesskabet som en del af løsningen på konflikten.

    Tusind tak til Sophie for casen og for at tage sig tid til at snakke med os.

    Skriv eller ring gerne til os, hvis du vil have behandlet en case af GRUPPENØRDERNE til pernille@link-kommunikation.dk

    Kontrolfasen er beskrevet i:

    ”God KLASSEKULTUR – ledelsesredskaber til undervisere”, udgivet på Forlaget Frydenlund

    Interviewcirklen er beskrevet i: ”Randi er smidt ud af gruppen – metoder og praktiske øvelser til stærke læringsfællesskaber”, udgivet på Forlaget Frydenlund

    続きを読む 一部表示
    32 分
  • 13. Episode. Knas i Klassen - hvad gør vi?
    2025/02/28

    Kære Ditte og Pernille. Vi har en klasse der… Kan I komme og lave en workshop med dem?

    I denne episode inviterer vi ind i vores maskinrum. Hvad og hvordan gør vi, når vi får en henvendelse om en klasse, hvor der er opstået problemer af forskellig karakter? Vi beskriver forløbets elementer og løfter sløret for nogle af de pædagogiske greb, der skaber tryghed, aktivitet og fællesskabsfølelse i en klasse/gruppe, der har fået knas i relationerne. Dette knytter sig til vores definition af klasseledelse, som vi også taler om i episoden.

    Og så fortæller vi om en øvelse, som i den grad bidrager til fællesskab og tilhørsforhold i en gruppe.

    Vi håber med dette afsnit at inspirere til at se hvilke muligheder, der er for at arbejde med knaset i klasser, så der kommer hul igennem til masser af læring – både personligt, socialt og fagligt.

    Kontakt os gerne, hvis vi skal komme og arbejde med en klasse hos jer. Du er også velkommen til at skrive til os, hvis du har en case, du gerne vil have, at vi taler om i GRUPPENØRDERNE.

    Anerkendelsesrunden er beskrevet i: ”Randi er smidt ud af gruppen – metoder og praktiske øvelser til stærke læringsfællesskaber”, udgivet på Forlaget Frydenlund

    Klasselederen er beskrevet i: ”God KLASSEKULTUR – ledelsesredskaber til undervisere”, udgivet på Forlaget Frydenlund

    続きを読む 一部表示
    49 分
  • 12. Episode. Sluk skærmen – tænd for kontakten!
    2024/09/27

    Når det hele bliver akavet, eller man oplever ubehag, så tager mange af os skærmen op for at skærme os. Og så får man ikke øvet sig i at overkomme at tage og få kontakt med andre. Det har konsekvenser for fællesskabet.

    STUKS 12. anbefaling i forhold til skærmbrug på gymnasier, erhvervsuddannelser og FGU lyder,

    ”Skab attraktive alternativer til det digitale i pauser og sociale sammenhænge.” GRUPPENØRDERNE anbefaler også, at der skabes attraktive alternativer i løbet af undervisningen. Det kan være små greb og metoder til kendskab og kontakt, som vi har præsenteret i de foregående afsnit. I dette afsnit præsenterer vi 3 øvelser:

    Receptionen, som har fokus på kroppen

    Tæl til 10, som har fokus på koncentration

    3 ting til fælles, som har fokus på fællesskab

    Vi refererer til følgende bøger og materiale:

    ”Skærme i skolen – et forsvar for krop, koncentration og fællesskab i et klasserum med digitale medier” af Dorte Ågård, udgivet på Forlaget Frydenlund

    ”Randi er smidt ud af gruppen – metoder og praktiske øvelser til stærke læringsfællesskaber”, udgivet på Forlaget Frydenlund

    ”God KLASSEKULTUR – ledelsesredskaber til undervisere”, udgivet på Forlaget Frydenlund

    STUKS anbefalinger til skærmbrug på gymnasier, erhvervsuddannelser og FGU

    続きを読む 一部表示
    47 分
  • 11. Episode. ”De var ellers så søde i starten” – overgange i grupper
    2024/06/28

    Naturlige og uventede overgange påvirker gruppen. Vi taler om, hvordan man som underviser kan være på forkant og forberede gruppen, så den og underviseren kan håndtere overgange.

    Overgange eller ej, - så benytter vi altid, når vi arbejder med grupper/klasser/hold/teams, den gruppedynamiske model, vi har med i vores bog God KLASSEKULTUR, ledelsesredskaber til undervisere. Modellen er inspireret af Will Schutz firo teori. Det siger Ditte noget om og vi fletter anekdoter ind og strør om os med forkortelserne; SOSU, FGU, STX, EUX, EUD, HHX, HF og HTX.

    Pernille forsøger at forklare den altid sjove leg, Katten efter rotten. Den står s. 185 i God KLASSEKULTUR- ledelsesredskaber til undervisere. Legen kan benyttes til at italesætte den kultur og de normer, man gerne vil bevare eller fremelske i gruppen under og efter en overgang.

    God lytter!

    PS: Vores bøger kan også lånes på Biblioteket.

    Vores hjemmeside: www.link-kommunikation.dk

    続きを読む 一部表示
    40 分
  • 10. Episode. ”Hvorfor finder I så ikke bare sammen?” - sociale bobler og eksklusion
    2024/05/03

    I denne episode stiller vi disse spørgsmål, - Har unge tendens til at gå i sociale bobler og hænge fast i dem? – Og hvad med dem, der ikke lige er kommet med i en boble? Hvad mener vi kan være underviserens opgave og fokus i den forbindelse?

    Under første corona-nedlukning etablerede mange mindre sociale bobler, mens andre ikke fandt nogen at være sammen med. Vi taler om, hvordan vi ser konsekvenserne af det blandt unge på ungdomsuddannelserne i dag.

    Vi taler om Kurt Lewin, som siger: Man kan ikke ændre adfærd ved kun at fokusere på individet, man må også fokusere på miljøet.

    Vi præsenterer øvelsen: Jeg hedder…fordi…, som definerer og udfolder fællesskabet, hvem er vi i gruppen/klassen.

    Øvelsen står på side 115 i

    Randi er smidt ud af gruppen – metoder til stærke læringsfællesskaber

    Vi henviser til DPU rapporten

    Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet

    Socialpsykologen Kurt Lewin skriver Morten Kamp Andersen om i kapitlet Vanens Magt i bogen:

    20 Psykologiske eksperimenter – der ændrede vores syn på mennesket

    続きを読む 一部表示
    38 分