エピソード

  • Niels Krause-Kjær: Min far fik en hård skæbne som landmand
    2025/09/29

    I den anmelderroste roman “Ude for uden” følger vi Niels Krause-Kjærs forældres kamp for at drive en gård med malkekøer fra slutningen af 1940’erne og frem mod nutiden. I den periode gik landmændene fra at være helte til at blive set på som forureningsskurke – en omvæltning, Niels Krause-Kjær selv kæmper med at forholde sig til, og som splitter generationerne den dag i dag.


    Interviewer & redaktør: Ib Helles Olesen

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    21 分
  • Glenn Bech: Mønsterbruddet er virkelig svært
    2025/09/15

    I Glenn Bechs nye roman “ Jeg er ikke færdig med dig” møder vi Lasse, der er psykolog, foredragsholder og lever i et langvarigt og trygt forhold med sin kæreste Emil. Men der er en slange i paradiset, for Lasse savner vildskab og risiko. Han har svært ved at falde til ro i sit liv i den øvre middelklasse, og vreden raser i ham.


    Interview: Birgitte Bartholdy

    Redaktør: Ib Helles Olesen

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    20 分
  • 𝐉𝐨𝐧𝐚𝐬 𝐓. 𝐁𝐞𝐧𝐠𝐭𝐬𝐬𝐨𝐧: 𝐃𝐞𝐭 𝐡𝐚𝐧𝐝𝐥𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐬𝐭 𝐨𝐦 𝐚𝐭 𝐠𝐞𝐧𝐟𝐢𝐧𝐝𝐞 𝐤æ𝐫𝐥𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝𝐞𝐧
    2025/07/12

    Fælles for hovedpersonerne i Jonas T. Bengtssons aktuelle roman “Rødovre blues” er, at de alle er i krise og prøver at finde tilbage på sporet i livet .

    Vi møder 24-årige Luka, som er familiens lyse hoved, men alligevel ikke har evner til at klare studierne på CBS. Og den midaldrende, storkriminelle Erik, hvis liv er ramlet sammen efter hans kones død. Nu prøver han desperat at få en relation til sin datter. Og så møder vi den 58-årige hjemmehjælper Margrethe, som har mistet kontakten til sin datter og bare synes alting var bedre i gamle dage...


    Redaktør Ib Helles Olesen

    Interviewer Birgitte Bartholdy

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    24 分
  • Varberg & Jensen: Vi vil gøre op med myten om de voldelige vikinger
    2025/06/24

    Den aktuelle vikingethriller “Frænde Blodspor” af Jeanette Varberg og Jens Henrik Jensen er både en medrivende fortælling og et stærkt tidsbillede, som forfatterparret håber kan give et mere nuanceret billede af vikingerne.

    Bogen foregår i år 862 i Lejre og rundt omkring i landet og følger skjalden Gunhild Ildtunge og den arabiske træl Faysal, som på bare 14 dage sammen skal opklare et mord, som Gunhild mener, at hendes bror er uskyldigt anklaget for. Op gennem det meste af Danmark jager de dem, der kan fortælle, hvad der virkelig skete. Men stærke kræfter vil spænde ben for dem og forhindre dem i at finde ud af, hvilke magtfulde personer, der er indblandet.


    Interview og redaktion: Ib Helles Olesen

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    25 分
  • Douglas Stuart: “Det tog mig 10 år at skrive Shuggie Bain”
    2025/06/11

    Booker-prisvinderen Douglas Stuart voksede op i fattigdom i Glasgow med en enlig, alkoholisk mor. Først da hun døde, og han blev forældreløs, begyndte han som 16-årig at læse bøger — og vidste straks, at han ville være forfatter. Men lærerne troede ikke på hans drøm. I stedet blev det til et liv i modebranchen i New York.

    Men drømmen om litteraturen slap ham aldrig, og i 10 år skrev han på det, der senere blev den prisvindende debutroman "Shuggie Bain". Samtidig med at være en af de mest hjertegribende og roste nutidsfortællinger om at vokse op i social elendighed, er det også en fantastisk historie om en søns store kærlighed til sin mor.



    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    23 分
  • Steffen Jacobsen: "Jeg har en svaghed for helte"
    2025/05/02

    I den aktuelle spændingsroman MS Estonia møder vi igen den tidligere elitesoldat Michael Sander, der næsten har lagt våbnene på hylden og lever et tilsyneladende fredeligt familieliv i forstæderne nord for København. Men et opkald på en gammel satellittelefon vender op og ned på alting og trækker ham ind i en hæsblæsende menneskejagt.

    Et bombeattentat i Stockholm viser sig at have russiske bagmænd – en af dem, skylder Michael sit liv fra en tidligere mission. Pludselig er både han og russeren blandt Skandinaviens mest eftersøgte, og samtidig de eneste, der kender den uhyggelige sandhed om Estonias forlis i 1994 – en hemmelighed, som både svenske og russiske myndigheder vil beskytte for enhver pris.

    For at overleve kræves en helt af en helt særlig støbning.Hvorfor har vi brug for sådan nogle helteskikkelser som Michael Sander?


    Redaktion og interview: Ib Helles Olesen



    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    25 分
  • Liv Duvå: Jeg taget tilløb til at skrive “Ned fra himlen”
    2025/04/17


    Liv Duvå har netop vundet Politikens litteraturpris for romanen “Ned fra himlen” og siger i dette interview, at hun havde præstationsangst omkring at kaste sig ud i at skrive om det sted, hvor hun selv voksede op.

    Romanen beskriver, hvordan den purunge Maria impulsivt forlader sin datters far. Som en sidste udvej slår hun sig midlertidigt ned med sin lille datter hos mosteren, der driver en dyregård i Brøndby Strand. Tæt på, i et af de forurenede højhuse på 16 etager, bor også Marias alkoholiserede mor, som Maria ikke har haft kontakt til længe. Men måske er tiden inde til forsoning.



    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    20 分
  • Suzanne Brøgger: "Jeg opsøgte Dan Turèll og spurgte ham, hvordan man bliver forfatter"
    2025/04/14

    Suzanne Brøgger: "Jeg opsøgte Dan Turèll og spurgte ham, hvordan man bliver forfatter"


    Da Suzanne Brøgger forleden modtog Dan Turèll-medaljen, delte hun minder om sine møder med Turèll. I sin takketale fortalte hun om deres første møde i 1973, hvor hun interviewede ham til Politiken om "Den endeløse sang flimrende gennem hudens pupiller".

    Turèll gav hende to råd: Hun skulle anskaffe sig en IBM kuglehovedskrivemaskine – og hvis hun ikke vidste, hvor hun skulle hen, kunne hun spørge den kinesiske orakelbog "I Ching". "I Ching har fulgt mig siden og svaret på alt," sagde Brøgger.

    Hør hele hendes tale her:



    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    続きを読む 一部表示
    6 分