エピソード

  • Christian og Klimaet - Med Nina Bendixen
    2025/04/25
    Christian Eckholdt er seriøst bekymret for klimaforandringerne. Det er en bekymring, han deler med mange af sine kollegaer på TV-Glad. Og alle er enige om, at det er svært at finde rundt i, hvad man kan gøre, for at gøre en forskel.
    For at gøre NOGET har Christian inviteret vejrvært og klimaformidler Nina Bendixen i studiet, for at tale om klima-frygt - men samtalen udvikler sig til at handle lige så meget om klima-håb.
    Lyt med og bliv klogere på klimaet - og på hvad vi faktisk KAN gøre :)
    続きを読む 一部表示
    43 分
  • Frederik og Folketroen - Rævehøj
    2025/04/25
    En massegrav fuld af knogler og sjæle der ikke vil forstyrres? Eller et tilholdssted for vætter og elverfolk ? Jættestuen Rævehøj, lidt uden for Slagelse, gemmer på mange mystiske fortællinger.

    Frederik Schmidt Johansen er nysgerrig på den gamle danske folketro og alle de sagnvæsner der har omgivet os igennem tiden. Sammen med Thomas Brisson Jørgensen fra Hiddenmark, kravler Frederik ind i jættestuens mørke, for at undersøge, hvilke historier, der gemmer sig derinde.

    Hvis du selv er nysgerrig på mystiske og glemte steder i Danmark, så tjek Thomas Brisson Jørgensens forening HidDenmark ud her: https://hiddenmark.dk/
    続きを読む 一部表示
    13 分
  • Harry potter og hemmelighedernes kammer - bog vs. film
    2025/02/26
    Hvordan oversætter man en magisk bog til levende billeder? Det undersøger de tre dedikerede Harry Potter-entusiaster Casper Frisk, Dennis Madsere og Tobias Qwist i denne podcast.

    I seriens andet afsnit kaster de sig over Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer.
    Har skuespillerne udviklet sig siden den første film? Er Weasly-familien lige så hjertevarme på lærredet som de er i bøgerne? Og ville værterne selv have Dobby som husalf, hvis de fik muligheden?

    Hop på kosten og kom med på en magisk rejse gennem bogens og filmens verden!
    続きを読む 一部表示
    45 分
  • Me and Maria: Musik om sorg, håb og heling
    2025/01/17
    Tobias har været til en koncert med duoen ME AND MARIA, og deres musik har gjort et dybt indtryk på ham. Derfor har han inviteret de to musikere, Maria Anna Rosenberg og Johannes Pehrson i studiet til en snak om deres musik.
    De skriver sange om livet helt store emner: sorg, tab, ensomhed og håb. Maria mistede sin mor til selvmord i 2010. I den tid hendes mor var indlagt i psykiatrien, efterlyste både mor og datter mere kreativitet. Derfor har Maria og Johannes gjort det til en mærkesag at tage ud og spille for psykisk sårbare og indlagte i psykiatrien.
    続きを読む 一部表示
    47 分
  • Frederik og Folketroen
    2024/12/18
    En ung kvinde, der aldrig vendte hjem, mystiske natmænd og en spøgelseshund - det er nogle af elementerne i de myter, der bliver fortalt om korset ved Conradineslyst. Frederik Schmidt Johansen er nysgerrig på den gamle danske folketro og alle de ukendte historier vores land gemmer på. Sammen med Thomas Brisson Jørgensen fra Hiddenmark, er Frederik taget ud for at undersøge et gammelt vejkors på Midtsjælland - et kors der gemmer på drabelige og mærkværdige historier.
    続きを読む 一部表示
    18 分
  • Harry Potter og De Vises Sten – Bog vs. Film
    2024/12/18
    Hvordan oversætter man en magisk bog til levende billeder? Det undersøger de tre dedikerede Harry Potter-entusiaster Casper Frisk, Dennis Madsere og Tobias Qwist i denne podcast.
    I seriens første afsnit kaster de sig over Harry Potter og De Vises Sten. Er den første fortryllende tur til Diagonalstræde lige så imponerende på film som i bogen? Hvad er det, der gør, at Snape fungerer så perfekt på lærredet? Hvorfor virker Ron så fjollet i filmen? Hvilke scener blev bedst filmatiseret, og hvilke savner vi stadig?

    Hop på kosten, og kom med på en magisk rejse gennem bogens og filmens verden!
    続きを読む 一部表示
    37 分
  • Skrig med Diana
    2024/10/25
    Diana Kaia Magling får hjertebanken af gyserfilm, og hun bryder sig ikke om, at det bliver alt for uhyggeligt, men hendes kæreste, Tobias, og hendes ven, Phillip, ELSKER gys. Diana har inviteret dem i studiet, for at blive klogere på, hvorfor i alverden de godt lide at blive skræmt fra vid og sans - og så vil hun også udsætte sig selv for et lille gyser-eksperiment.
    続きを読む 一部表示
    22 分