エピソード

  • Rasmus: Min verden væltede da min bror valgte at køre frontalt ind i en lastbil
    2026/10/27

    Den 8. oktober 2025 ændrede livet sig for altid for Rasmus.

    Det var den dag, hvor han mistede sin storebror Kasper.

    40-årige Kasper lukkede sine katte ud og lod telefonen blive hjemme, da han kørte afsted i sin lille røde bil.

    Og ved Kærbølling Bakker ved Bredsten vest for Vejle tog han sikkerhedsselen af, satte farten op til 100 kilometer i timen og svingede over i modsatte side af vejen, hvor han kørte frontalt ind i en stor lastbil.

    Kasper var død på stedet.

    Chaufføren i lastbilen kom intet fysisk til - men fik naturligvis et chok.

    *

    De to brødre kommer fra et hjem og en opvækst præget af en alkoholisk far og en kuet mor.

    Et hjem, hvor fysisk afstraffelse var hverdag, men hvor det psykiske pres var næsten værre.

    De levede nemlig i en konstant undtagelsestilstand, hvor de altid skulle aflæse fars humør.

    Og det efterlod dybe ar, især på Kasper, der som den ældste af tre børn stod model til det i flest år.

    *

    ‘Da min bror blev alvorligt syg, forstod jeg det ikke. I mine øjne var han jo altid den stærke storebror. Min manglende indsigt i hans sygdom drev os fra hinanden.’

    ‘Jeg fik børn og hus, mens Kasper kæmpede mod sit hoved. Efter flere svære år røg vores forhold på pause, og der var fem år uden kontakt frem til hans død’, fortæller 38-årige Rasmus Bredahl Hansen, der siden dén formiddag i oktober sidste år selv har kæmpet med at stå oprejst i sit eget liv.

    ’Da jeg fik beskeden om hans død, stod jeg til et skolearrangement med mine drenge. Jeg tænkte, at jeg ikke havde tid til at stå stille. Med egen virksomhed, fire børn og hus fortsatte jeg bare, som om intet var hændt, og jeg fortalte ingen om den rigtige årsag til Kaspers død. Kaldte det bare en trafikulykke.’

    *

    Men onsdag den 3. december 2025 væltede Rasmus’ verden.

    Han brød sammen hos krisepsykologen og græd uafbrudt i tre dage.

    ‘Mit sind blev så mørkt, at jeg for første gang forstod min brors kamp. Jeg mistede kontrollen over mit liv og blev efterladt handlingslammet. Siden har mine fire sønner mellem 2 og 10 år set sider af deres far, som de aldrig tidligere har set, når jeg pludselig har ligget hulkende i fosterstilling på gulvet.’

    *

    ’Mine egne selvmordstanker kom i december. Tingene fyldte mere og mere, og de sorte tanker voksede inde i mit hoved. Tanker om, at det fandeme bare var meget nemmere, hvis jeg ikke var her, for så skulle jeg ikke håndtere alt det her. Alle har det bedre uden mig.’

    ‘Det er jo egentlig ikke, fordi jeg har lyst til at dø, men når ens sind bliver så mørkt, og alting føles så uoverskueligt, så virker det som en let løsning. Så skal jeg ikke bekymre mig længere.’

    *

    Hvis DU er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

    Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på alle årets dage mellem klokken 11 og 05 på telefon 70 201 201.

    *

    Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026.

    Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret

    21.22.23.64

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:

    'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens)

    'Fire and Rain'/James Taylor (KODA-licens)

    'Down the Current'/Timothy Infinite (Epidemic Sound Music License)

    続きを読む 一部表示
    1 時間 38 分
  • Olivias sidste måneder som misbruger af håndsprit - en prinsessepiges død, del 3
    2026/10/27

    En dag i 2003, da Olivia var bare fem år gammel, fik hun lov at lave sin helt egen udsendelse i DRs børneprogram 'SKRÅL'.

    Det blev en uforglemmelig dag for den dejlige lille pige, som også sammen med hjælp af Halfdan E fik lov at indspille sin helt egen sang, som hun selv fandt på, og bagefter lave en musikvideo.

    Og sangen - jo, den handlede blandt andet om en konge, en dronning, en prinsesse, seks heste og tre dresserede hunde.

    Måske husker du den?

    Og Olivia?

    *

    Olivia blev erklæret død lørdag den 9. november 2025 klokken 14.05

    27 år gammel.

    Og hendes familie var med helt det sidste og så, da deres elskede Olivia kom i ovnen på Bispebjerg Krematorium - og de kunne blive siddende og vente de 80 minutter, som kremationen varede.

    *

    Forinden havde Olivia fået en masse med i den smukke åbne kiste.

    Sin mors støvler, som hun elskede, sine sorte stramme jeans, sin bodystocking, en engel, breve fra hendes far og hendes mormor, en enhjørning i modellervoks fra hendes lillebror, en pakke smøger, en 100-kroneseddel, en flaske vand, nogle af de Quote-postkort, som hun elskede så højt - og hendes lange dreadlocks, som blev klippet af, da hun gennemgik en stor hjerneoperation og lå i koma en måned, efter at være blevet påkørt at letbanen i Odense.

    *

    Dette er en trist og hård fortælling om et barsk liv.

    Herberg, krisecenter, Istedgade, psykiatriske og somatiske indlæggelser.

    Om en ung kvinde med en hjerneskade, der forvirret og ulykkelig ikke blev grebet af systemet og døde i Bispebjerg Hospitals varetægt under en af sine utallige indlæggelser med dødsårsagen 'Kvalt i fødevarerester'.

    *

    I denne tredje og sidste del fortællinger Olivias mor, Christina , om Olivias sidste tid, hvor hun var så fattig, at hun blev misbruger af håndsprit, som var det eneste, som hun havde råd til.

    Hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling on and off nærmest hver dag, og prinsessepigen endte sine dage en dag i november.

    Og mens vi andre så småt gjorde klar til at fejle juletiden, kunne et ulykkeligt forældrepar begrave deres elskede datter.

    *

    Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026.

    Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret

    21.22.23.64

    *

    Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast.

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:

    'Prinsessesang'/Olivia Dahlin Schwartzberg (KODA-licens)

    '24 Light-Years'/VOLA (KODA-licens)

    'Nuance of Success'/Ecobel (Epidemic Sound Music License)

    続きを読む 一部表示
    1 時間 4 分
  • Kvæstet af letbanen, hjerneskadet og straffet på psykiatrisk - en prinsessepiges død, del 2
    2026/10/26

    En dag i 2004, da Olivia var bare fem år gammel, fik hun lov at lave sin helt egen udsendelse i DRs børneprogram 'SKRÅL'.

    Det blev en uforglemmelig dag for den dejlige lille pige, som også sammen med hjælp af Halfdan E fik lov at indspille sin helt egen sang, som hun selv fandt på, og bagefter lave en musikvideo.

    Og sangen - jo, den handlede blandt andet om en konge, en dronning, en prinsesse, seks heste og tre dresserede hunde.

    *

    Olivia døde for et år siden, bare 27 år gammel.

    *

    Dette er en trist og hård fortælling om et barsk liv.

    Herberg, krisecenter, Istedgade, psykiatriske og somatiske indlæggelser.

    *

    I maj i fjor blev Olivia påkørt af letbanen i Odense og lå i koma i en måned.

    Hun pådrog sig en hjerneskade, og levede med den - både forvirret og ulykkelig over ikke at blive grebet af systemet.

    Ja faktisk fortæller hendes mor, Christina Dahlin, her i anden del, hvordan hun var vidne til, at 15 personer efter Christinas mening overfaldt den bare 40 kilo tunge Olivia, da hun efter sin store hjerneoperation blev overført til et psykiatrisk center.

    På det tidspunkt var hjerneskallen stadig kun lukket med hængsler.

    'Da de kom trækkende med hende, kiggede hun desperat på mig og spurgte: 'Hvad sker der. hvad sker der. Mor, hvad har jeg gjort?' Bagefter blev hun som straf indlagt to dage på deres lukkede afdeling', fortæller Christina Dahlin.

    *

    Familien har klaget til Patientklagenævnet, som endnu ikke har taget en afgørelse.

    Olivias brøde:

    Hun gik ud i haven og røg, selv om det var forbudt.

    *

    I hendes sidste tid - hvor Olivia var så fattig, at hun blev misbruger af håndsprit, som var det eneste, som hun havde råd til - blev hun indlagt på psyk on and off nærmest hver dag, og hun endte sine dage på Bispebjerg Hospital en dag i november, og mens vi andre så småt gjorde klar til at fejle juletiden, kunne et ulykkeligt forældrepar begrave deres elskede datter.

    *

    Hør anden del af historien om Olivia i denne episode af DANSKE HJERTER.

    *

    Første del af fortællingen om Olivia kunne du høre i DANSKE HJERTER's seneste episode i går,

    Tredje og sidste del af min samtale med Christina Dahlin bringes i morgen i næste episode af denne podcast.

    *

    Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER stadig skal udkomme.

    Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret

    21.22.23.64

    Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed.

    *

    Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast.

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:

    'Prinsessesang'/Olivia Dahlin Schwartzberg (KODA-licens)

    'Recovery'/James Arthur (KODA-licens)

    'Cradle'/Ever So Blue (Epidemic Sound Music License)

    続きを読む 一部表示
    1 時間 19 分
  • Historien om prinsessepigen, der endte som misbruger - Olivia, del 1
    2026/10/24

    Hun er bare fem år gammel.

    Og det er den allerbedste dag i lille Olivias liv.

    For hun har fået lov at lave sin helt egen udsendelse i DRs børneprogram 'SKRÅL'.

    *

    Det bliver en uforglemmelig oplevelse for den lille pige, som viser sit værelse og sit legetøj frem og også får hjælp af Halfdan E til at indspille sin helt egen sang, som hun selv finder på, og bagefter laver de også en musikvideo.

    Og sangen - jo, den handler blandt andet om en konge, en dronning, en prinsesse, seks heste og tre dresserede hunde.

    Den dag i 2003 kalder hun den for den for 'Prinsessesang'.

    For Olivia elsker prinsesser.

    *

    Olivia døde for et år siden, bare 27 år gammel.

    *

    Dette er en trist og hård fortælling om et barsk og svært liv

    Herberg, krisecenter, Istedgade, psykiatriske og somatiske indlæggelser.

    *

    Olivias misbrug startede for alvor, da hun var 18 år.

    Og i maj i fjor blev hun påkørt af letbanen i Odense og lå i koma i en måned, mens hun svævede mellem liv og død.

    Hun pådrog sig en hjerneskade, og levede med den - både forvirret og ulykkelig over ikke at blive grebet af systemet.

    Olivia var hjemløs, men hun havde altid en sofa hos sin mor, når hun ikke var alt for påvirket.

    Af hash, spiritus, øl, Ketogan eller noget helt femte.

    *

    I hendes sidste tid - hvor Olivia var så fattig, at hun blev misbruger af håndsprit, som var det eneste, at hun havde råd til - blev hun indlagt på psykiatrisk afdeling on and off nærmest hver dag.

    Hun endte sine dage på Bispebjerg Hospital en dag i november, og mens vi andre så småt gjorde klar til at fejle juletiden, kunne et ulykkeligt forældrepar begrave deres elskede datter.

    *

    I denne episode af DANSKE HJERTER taler jeg med Olivias mor, Christina Dahlin, som til daglig arbejder som sminkør på kendte danske spillefilm og tv-serier.

    Men den nu 55-årige Christina har levet et dobbeltliv, som hun ikke har fortalt andre om for nu.

    Nemlig som medmisbruger - helt bevidst og frivilligt.

    *

    Christina har sagt ja til at medvirke i denne podcast for at gøre en forskel - og for at oplyse.

    'Mit liv i filmverden qua mit arbejde, og som mor til misbruger har været som dag og nat, men nu vil jeg gerne hjælpe andre til at forstå, at misbrug er en sygdom, at der er et smukt vidunderligt menneske bag.'

    'En misbruger skal ses som menneske og ikke et dyr eller noget uhumsk, og vi skal være bedre til at hjælpe dem i systemet, så det ikke ender som det gjorde med min elskede savnede datter.'

    'Olivia var en meget speciel og vidunderlig pige, og jeg var og er på alle måder også en meget stolt og trist mor på samme tid.'

    *

    Min samtale med Christina Dahlin - og portrættet af Olivia - er delt op i tre dele.

    Den første kan du høre i denne episode - og de to sidste følger i de kommende to episoder af DANSKE HJERTER.

    *

    Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER stadig skal udkomme.

    Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret

    21.22.23.64

    Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed.

    *

    Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast.

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:

    'Prinsessesang'/Olivia Dahlin Schwartzberg (KODA-licens)

    'A Mother's Prayer'/Céline Dion (KODA-licens)

    'Slack Days'/merican Legion (Epidemic Sound Music License)

    続きを読む 一部表示
    1 時間 26 分
  • Den sorte svane - dagbog fra et skjulested - dag 5: Forvandlingen
    2026/10/22

    Dette er den femte og uundgåeligt sidste episode af de i alt fem personlige lyddagbøger med Amira Smajic.

    Hvem møder du, når du ser dig selv i spejlet efter to et halvt år i total isolation?

    I denne gribende og afsluttende dagbog bryder Amira Smajic tavsheden om den dybe, personlige forvandling, som de seneste års begivenheder har tvunget hende igennem.

    Hun filosoferer over ensomhedens sande natur og skelner skarpt mellem at være alene i eget selskab - og så den lammende ensomhed, der opstår, når man ikke engang kan holde ud at være i rum med sig selv.

    *

    Hør hende sætte ord på, hvordan hendes syn på tillid er forandret for altid, og hør hende beskrive den sanselige og nære skønhed i hverdagens lyde udenfor, som man først for alvor opdager, når man har mistet retten til dem.

    Det er en fortælling om at overleve, om at forsøge at tilgive sig selv, og om at finde ud af, hvem man overhovedet er, når alt det udenom er skrællet væk.

    *

    I forlængelse af denne sidste dagbog bringer vi det afsluttende kapitel af den omfattende, personlige samtale, der ikke søger at frikende eller fælde - men som efterlader os med det ultimative spørgsmål:

    Kan vi rumme det fejlbarlige menneske bag facaden, når overskrifterne dør ud?

    Her slutter serien.

    Dette er Amira.

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:

    'River Flows in You'/Yiruma (KODA-licens)

    続きを読む 一部表示
    41 分
  • Den sorte svane - dagbog fra et skjulested - dag 4: Sandheden om mine tre domme
    2026/10/22

    En retssag og en domstol kan beskrive, hvad du har gjort, og hvornår du skal løslades.

    Men den beskriver aldrig, hvem du var, da du stod midt i det.

    Den viser kun det tørre resultat – ikke de små, usynlige grænser, der langsomt blev flyttet, før hele din tilværelse skred.

    *

    I denne fjerde og usædvanligt stærke lyddagbog bryder Amira Smajic for alvor tavsheden og hiver for første gang plasteret helt af sine egne domme, der spænder over alt fra bedrageri og dokumentfalsk til omfattende skatte-, moms- og LG-svindel.

    Kriminaliteten fandt sted i perioden 2015 til 2019, og Amira fik sine domme i 2024, 2025 og 2026.

    Det er en hudløs og modig status over at modtage retssystemets domme, som trods alt har en fastsat slutdato – og så den uformelle, nådesløse dom fra offentligheden, som ingen udløbsdato har.

    *

    Hør hende skille to af tilværelsens tungeste mekanismer ad: Skylden og skammen. For skylden kan man zone og tage sit ansvar for. Men skammen forsøger at få dig til at forsvinde.

    *

    I forlængelse af dagens dagbog bringer vi næste del af den omfattende, personlige samtale, der rejser det ultimative, eksistentielle spørgsmål: Hvordan får man en chance mere, og hvordan tilgiver man sig selv for den person, man engang var, når omverdenen har mistet troen på alt, hvad man siger?

    Når retssalen tømmes, og overskrifterne dør ud:

    Hvem er Amira?

    *

    DANSKE HJERTER er hverken gemt bag en betalingsmur eller har sponsorer - og derfor kan podcasten kun udkomme med jeres hjælp, da der er store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport.

    Jeg håber derfor, at du vil give en kærlig og vigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret

    21.22.23.64

    Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed.

    Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel.

    *

    VÆRT: BO ØSTLUND

    *

    Musik:

    'River Flows in You'/Yiruma (KODA-licens)

    続きを読む 一部表示
    43 分
  • Den sorte svane - dagbog fra et skjulested - dag 3: Fortrydelsen
    2026/10/21

    Du kender hende som hovedpersonen i ’Den sorte svane’, der i 2024 afslørede båndene mellem erhvervslivet og den kriminelle underverden.

    Men hvem er kvinden bag overskrifterne, når medielyset slukkes, og hverdagen i total isolation rammer?

    I denne helt særlige udgave af Danske Hjerter bryder Amira Smajic den totale tavshed på lyd, når du hører hende selv fortælle sin historie på denne intime måde.

    *

    Hver dag her i denne uge indtaler hun en aktuel lyddagbog direkte fra sit skjulested, hvor hverdagen er præget af frygten for at gå i opløsning som vådt pap, og hvor hun må bruge forklædning for overhovedet at kunne bevæge sig ud.

    Med hendes egne ord er hun blevet en 'muldvarp i sit eget liv', der føler, hun skal 'låne sit eget ansigt tilbage' for at kunne gå på gaden.

    *

    Gennem sine personlige og filosofiske refleksioner deler hun sine rå tanker om den tabte tid, og hvordan hendes valg har kostet hende de måske bedste år af hendes liv.

    Hun overvejer, om omverdenens hårde dom havde været anderledes, hvis hun havde været en mand, og hun beskriver det smertefulde paradoks i at ønske, at folk kigger direkte igennem hende, alt imens man savner at blive set som et medmenneske.

    *

    I forlængelse af dagens aktuelle dagbog bringes hver dag en del af en omfattende, personlig samtale med Amira.

    Dette er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af fakta.

    Det er en samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet og tillid.

    Det er fortællingen om den ultimative pris for at miste sin plads i verden og blive et menneske, ingen længere stoler på.

    *

    'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv', fortæller Amira i samtalen.

    'Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden. Jeg er tynget af skam, og den gør det svært for mig at løfte mig selv.'

    *

    For værten Bo Østlund er dette ikke en samtale, der frikender eller fælder.

    Det er derimod en samtale, der stiller det dybe spørgsmål: Kan man lytte til et menneskes følelser, selvom man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta?

    Som Amira selv siger:

    'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer – ikke om jura eller journalistisk dokumentation.'

    Når alt uden om er skrællet væk, står dette enkle spørgsmål tilbage:

    Hvem er Amira?

    *

    DANSKE HJERTER er hverken gemt bag en betalingsmur eller har sponsorer - og derfor kan podcasten kun udkomme med jeres hjælp, da der er store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport.

    Jeg håber derfor, at du vil give en kærlig og vigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret

    21.22.23.64

    Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed.

    Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel.

    *

    Musik:

    'River Flows in You'/Yiruma (KODA-licens)

    続きを読む 一部表示
    35 分
  • Den sorte svane - dagbog fra et skjulested - dag 2: Skammen
    2026/10/20

    Du kender hende som hovedpersonen i ’Den sorte svane’, der i 2024 afslørede båndene mellem erhvervslivet og den kriminelle underverden.

    Men hvem er kvinden bag overskrifterne, når medielyset slukkes, og hverdagen i total isolation rammer?

    I denne helt særlige udgave af Danske Hjerter bryder Amira Smajic den totale tavshed på lyd, når du hører hende selv fortælle sin historie på denne intime måde.

    *

    Hver dag her i denne uge til og med på fredag indtaler hun en aktuel lyddagbog direkte fra sit skjulested, hvor hverdagen er præget af frygten for at gå i opløsning som vådt pap, og hvor hun må bruge forklædning for overhovedet at kunne bevæge sig ud.

    Med hendes egne ord er hun blevet en 'muldvarp i sit eget liv', der føler, hun skal 'låne sit eget ansigt tilbage' for at kunne gå på gaden.

    *

    Gennem sine personlige og filosofiske refleksioner deler hun sine rå tanker om den tabte tid, og hvordan hendes valg har kostet hende de måske bedste år af hendes liv.

    Hun overvejer, om omverdenens hårde dom havde været anderledes, hvis hun havde været en mand, og hun beskriver det smertefulde paradoks i at ønske, at folk kigger direkte igennem hende, alt imens man savner at blive set som et medmenneske.

    *

    Den tidligere topadvokat Nicolai Dyhr skal i denne uge forsvare sig i Retten i Lyngby mod anklager om grov pligtforsømmelse og stillingsmisbrug.

    Anklagemyndigheden kræver, at han idømmes en fængselsstraf og frakendes retten til at arbejde som advokat.

    53-årige Dyhr spillede ubevidst en rolle i TV 2s dokumentar 'Den sorte svane',

    Og mens overskrifterne om 'Den sote svane' igen fylder alt, sidder Amira i total isolation på sit skjulested.

    I dagens lyddagbog tager hun os med helt ind i det bizarre i at lytte til en retssag, hun ikke selv er en del af - og høre fremmede mennesker definere, hvem hun er, hvad hun vidste, og hvad hun tænkte.

    37 分