『Danske Hjerter』のカバーアート

Danske Hjerter

Danske Hjerter

著者: Bo Østlund
無料で聴く

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund.

Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.

© 2026 Danske Hjerter
社会科学
エピソード
  • Søndagsbrevet: Har jeg fundet træet, hvor min aske skal hvile?
    2026/09/05

    I denne uges søndagsbrev taler jeg om de tanker, der kan melde sig, når man når et sted i livet, hvor 'en dag' pludselig er blevet til nu.

    Efter en sommer med sygdom og kort efter min 70-års fødselsdag standsede jeg i tirsdags ved en skovbegravelsesplads.

    Mellem træer, solstråler, små mindeplader og skovbund opstod en stille eftertanke om livet, døden, den sidste tid - og om hvor jeg en dag skal høre til.

    *

    Men dette søndagsbrev handler ikke kun om gravsted og død.

    Det handler også om alt det, som vi efterlader.

    Om de 60 papkasser med breve, skolehæfter, kassettebånd, kærestebreve, legetøj, fotos og minder, som har fulgt med mig gennem hele livet.

    Om nødvendigheden af at rydde op, sortere, give videre og give slip - ikke af tristhed, men af kærlighed til dem, der en dag står tilbage.

    *

    For måske er oprydning også en kærlig handling.

    Måske er det at tage stilling en måde at leve mere frit på.

    Og måske kan man gemme historien uden nødvendigvis at gemme alle tingene.

    *

    Denne episode handler om skoven, døden, livet, alderdommen, kasserne - og om at gøre sig klar uden at give op.

    Til sidst stiller jeg som altid spørgsmålene videre til jer lyttere:

    Har du forberedt dig?

    Ved dine nærmeste, hvad du ønsker?

    Og hvad ligger der i dine egne kasser, som det måske er tid til at åbne?

    *

    Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på

    21 22 23 64

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:

    'Last Words of a Shooting Star'/Mitski (KODA-licens)
    'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg
    (Epidemic Sound Music License)

    続きを読む 一部表示
    28 分
  • Mikkels mirakel - fra dybt misbrug til meditation og inspiration (G)
    2026/09/03

    Mikkel Kjerstein fra Aalborg er 39 år gammel. Han er musiker, yogalærer og tidligere misbruger.

    Mikkel voksede op med voldsom allergi, astma og atopisk eksem. Han var allergisk over for næsten alt. Fødevarer, dyr, pollen, støv, sollys.

    I perioder kunne han ikke engang være ude i dagslys, fordi hans hud kløede, blødte og brændte — og hans selvværd forsvandt tidligt.

    *

    Mikkels forældre gjorde alt, hvad de kunne: Kostomlægninger, behandlinger, forbud.

    Men intet hjalp.

    Han følte sig forkert, begrænset og uden håb, og allerede som 12-årig begyndte Mikkel at drikke for at dulme smerte og frustration.

    Det blev begyndelsen på 22 års misbrug af alkohol, kokain, ritalin og hash — alt sammen i jagten på at føle sig ‘rigtig’ - føle sig sej og elsket.

    *
    Udadtil havde Mikkel styr på tingene. Han var skolelærer og spillede musik i anerkendte bands.

    Men indeni var han knust.

    ‘Jeg kastede op og sked blod. Jeg besvimede i druk og slog mit hoved — og så tog jeg på værtshus igen. Min hud var et helvede, mit liv var overlevelse, og mit selvbillede var ødelagt. Jeg troede, jeg var dømt …’

    *

    Men som 33-årig - for seks år siden - kom Mikkel i behandling og blev clean.

    Og da rusen forsvandt, begyndte nordjyden at lede

    Efter noget mere. Noget dybere. Noget ægte.

    Han fandt yoga. Først som en praksis. Siden som et kald.

    Kundalini Yoga tændte noget i Mikkel — en varme, en glæde, en følelse af forbundethed.

    Han mærkede endelig håb. For første gang i hans voksne liv, og han tog en uddannelse og begyndte at undervise.

    *

    I starten forsvandt hans eksem.

    Men den kom igen — sammen med frygten. Kontrollen. Besættelsen. Og Mikkel blev fanatisk med kost, kosttilskud, regler.

    Han isolerede sig. Sad i mørke rum og søgte løsninger på nettet. Tænkte kun på sygdom og symptomer. Han levede i konstant alarmberedskab.

    *

    Men så begyndte Mikkel at meditere. Ikke bare lidt. Han gjorde det til en daglig praksis.

    Først yoga — så meditation. Hver morgen. Og langsomt, dag for dag, ændrede noget sig.

    Mikkel begyndte at mærke fred. Ikke udenpå. Indeni. Han sad igennem ubehag, kriblen, gamle traumer.

    Og så — en dag — kunne Mikkel holde følelsen.

    Han følte sig hel.

    *

    Og så skete miraklet.

    Mikkel — som ikke engang turde gå udenfor i dagslys — tog sin yogamåtte med ud i solen.

    Og lavede yoga.

    Uden smerte. Uden kløe. Uden panik.

    Og han har gjort det hver dag lige siden.

    *

    I dag er Mikkel atter begyndt at høre punkmusik - og skrive sange.

    ‘Det føles som om, alle brikkerne falder på plads. Alt, hvad jeg har været igennem, giver pludselig mening. Det var ikke spildt. Det var min vej. Jeg føler mig fri. Jeg føler mig stærk. Og vigtigst af alt: Jeg føler mig hel.’

    *

    Dette er en reprise, så Danske Hjerters mange nye lyttere også får mulighed for at dykke ned i det store bagkatalog.

    Episoden blev offentliggjort første gang den 23. juni 2025.

    *

    Ethvert bidrag, stort som lille, til at producere denne podcast, modtages med tak og stor taknemmelighed på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'Helhjertet'/Michael Falch (KODA-licens)
    'Hymn for Piano'/Victor Lundberg
    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    'Summer Dazes'/Baegel
    (Epidemic Sound Music License)

    続きを読む 一部表示
    1 時間 27 分
  • Debatten: Traktorerne larmer mens vores fjorde dør i stilhed
    2026/08/31

    I denne episode af Danske Hjerters format 'Debatten' tager jeg fat på landbrugets traktordemonstrationer, der tirsdag morgen ventes at ramme blandt andet København og Aarhus - og på den større debat om dansk landbrugs ansvar for naturen.

    Med afsæt i dagens krisemøde i Odense, buh-råb mod ministeren, vrede over kvælstofregulering og varslede traktorkaravaner spørger jeg:

    Hvor længe skal hensynet til et relativt lille erhverv veje tungere end hensynet til vores fjorde, åer, vandløb, grundvand og kommende generationer?

    *

    Episoden handler om proportioner:

    At omkring 60 procent af Danmarks areal bruges til landbrug, mens det primære landbrug direkte beskæftiger en meget lille del af den samlede danske arbejdsstyrke - og at Danmark er blandt de mest opdyrkede lande i Europa.

    Det handler også om iltsvind, fedtemøg, døde fjorde, fisk der forsvinder, og eksperter der igen og igen peger på behovet for markante reduktioner i kvælstofudledningen.

    Samtidig retter jeg en skarp kritik mod den vrede, der nu også rettes mod forskere og universiteter - blandt andet i Aarhus, hvor traktorer ventes at demonstrere ved Aarhus Universitet.

    *

    Dette er en helt personlig kommentar om egoisme kontra fællesskab, om landbrugets ansvar, om politisk nølen gennem årtier - og om den natur, vi ikke har arvet af vores forældre, men lånt af vores børn.

    Dette er naturligvis min egen holdning, og debatten er åben.

    Du må meget gerne være uenig.

    Faktisk er det jo ofte dér, det bliver mest interessant - når meninger brydes, når argumenter mødes, og når vi tør diskutere det, der betyder noget, uden nødvendigvis at skulle være enige til sidst.

    *

    Jeg tror på den ordentlige debat. Den skarpe debat. Den ærlige debat. Den debat, hvor vi godt må mene noget forskelligt, men hvor vi stadig forsøger at lytte til hinanden.

    Så hvis du har en anden holdning, en kommentar, en indvending eller en erfaring fra dit eget liv, er du meget velkommen til at skrive med i Facebook-gruppen 'Søndagsbrevet og debatten'.

    *

    Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.

    Du kan også støtte på dette link:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:
    'Melting Glass'/Eden Avery (Epidemic Sound Music License)

    続きを読む 一部表示
    27 分
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません