『Aldrig har jeg set så lavt niveau af myg i juni, siger forsker』のカバーアート

Aldrig har jeg set så lavt niveau af myg i juni, siger forsker

Aldrig har jeg set så lavt niveau af myg i juni, siger forsker

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

このコンテンツについて

Der er ikke noget, der kan forstyrre en sommeraften på altanen som en blodsugende myg, der efterlader dig med kløende stik.
Men som du måske har bemærket, har vi tilsyneladende været heldige i år og har indtil videre kunnet nyde sommervejret uden at blive forstyrret af de summende bæster.
Tal fra myggetal.dk viser, at myggeplagen har været helt i bund i løbet af maj, juni og her i starten af juli, hvor luften ellers plejer at være fuld af myg.
René Bødker, der forsker i myg på Københavns Universitet, har "aldrig set et så lavt niveau for myg i juni."
Til forskel fra os andre, så er han lidt irriteret over det.
"Jeg er nok en af de eneste, der har det sådan, men jeg skulle egentlig bruge en masse myg til nogle undersøgelser," siger han, da Videnskab.dk ringer for at få en forklaring på de få myg.
Grunden til, at vi har set så få myg, er, at vi har haft det tørreste forår i årtier, forklarer René Bødker.
Ifølge DMI var foråret 2025 det næstsolrigste siden 1920.
"Det er forårsregnen, der afgør, om der kommer myg."
Skov- og strandengsmyggene, som plejer at være den helt store plage, ligger nemlig hele vinteren som æg. De klækker, når de bliver oversvømmet i foråret og er så færdigudvoksede i starten af sommeren, fortæller han.
På grund af det tørre forår, har myggene ikke haft mulighed for at klække og blive klar til juni.
"Der plejer at være fordybninger med vand i skoven og på marken, men det var der ikke i april og maj. Det har været et usædvanligt vejr," siger forskeren.
"Jeg troede faktisk, at myggene havde fundet steder, hvor de kunne være - men jeg har været steder, hvor der altid plejer at være vand, hvor der var helt udtørret."
Selvom vi er sluppet billigt gennem juni, betyder det ikke, at resten af sommeren bliver myggefri, forklarer René Bødker.
"Det kan ændre sig på en enkelt nat. Ét skybrud og så er helvede løs. Med vand og høje temperaturer går det hurtigt," siger han.
I juli 2011 ramte et historisk skybrud København, hvor gader og kældre stod under vand. I august og september samme år var der 100 gange så mange myg som normalt, fortæller han.
"Den første sommerregn her for nylig har allerede givet pote," lyder det fra René Bødker.
Han kan nemlig se i myggefælden, som han har i sin have, at der den seneste uges tid er kommet flere myg. Myggetal.dk har fem fælder placeret rundt i landet. Fælderne efterligner os mennesker ved at udskille kuldioxid og dufte, som vi udskiller.
Betyder det, at myggesæsonen har rykket sig og bliver længere i den anden ende?
"Det ved vi ikke endnu. Om et par uger ved vi mere, for så kan vi se om sumpmyggene også er blevet ramt."
Sumpmyggene er en anden type myg, der yngler i søer og damme. Det er steder, hvor der altid er vand, og sumpmyggene plejer først at komme senere på året.
Men nogle af dem kan også have taget skade af det tørre forår.
"De sumpmyg, der lever i vores søer, skal nok klare sig, men mange sumpmyg lever også i gadekær og grøfter med sumpplanter, og mange af de steder tørrede helt ud her i foråret," siger René Bødker.
"Sumpmyg har kun én generation hver sommer, så de larver, der døde i det tørre forår, kan ikke erstattes denne sommer."

Aldrig har jeg set så lavt niveau af myg i juni, siger forskerに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー:以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。