
Dansk arkæolog udforsker pyramide: Se 7 billeder, der viser det "skidesvære" arbejde
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
-
ナレーター:
-
著者:
このコンテンツについて
I årtier har han fra sin base i Aarhus gravet sig ned i middelalderen og vikingetiden herhjemme. Han har fundet og udgravet alt fra danske ringborge som Trelleborg, Aggersborg og Borgring til jernalderbopladser og middelalderbyer.
Så da der var bud efter Søren Sindbæk og et hold danske arkæologer fra forskerne, der løbende undersøger Keopspyramiden ved Giza, et af verdens syv vidundere, var det næsten uvirkeligt:
"Keopspyramiden er det mest monumentale byggeri, vi kender fra oldtiden," siger Søren Sindbæk, der er professor i arkæologi ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
"Det er et monument på kanten af, hvad et oldtidssamfund har kunnet præstere. Det gør det skideinteressant," siger han.
De 4.000 år gamle pyramider har efterhånden en solid plads i verdens historiebøger.
Men der er stadig bunkevis af ubesvarede spørgsmål om, hvordan de gamle egyptere egentlig rejste pyramiderne, nævner Søren Sindbæk:
Hvordan udtænkte og udmålte de for eksempel den 146,5 meter høje Keopspyramide, der er bygget midt på en klippeflade?
Og hvordan fungerede det enorme bureaukrati, der gennem 20 år fik byggearbejdet med over 2 millioner tonstunge sten og tusindvis af arbejdere fra hele riget til at glide?
Det er den slags spørgsmål, som danske arkæologer har været med til at kaste lys over gennem de seneste to år.
I artiklen her fortæller Søren Sindbæk gennem syv billeder om deres arbejde på Keopspyramiden:
En dag i 2022 strejfede to mænd omkring i Giza lidt uden for Kairo - ørkenbyen med pyramiderne, sfinxen og andre monumentale oldegyptiske templer og grave.
En af mændene var Mark Lehner, pyramide-forskningens "grand old man", som i mere end tre årtier har haft ansvaret for de arkæologiske udgravninger af området. Her har han blandt andet opdaget pyramide-byggernes glemte by, Heit el-Ghurab.
Den anden mand var Søren Sindbæk, som Mark Lehner personligt havde inviteret ned til en rundtur om pyramiderne:
"Det mest oplagte var nok at gå og sige 'wauw, hvor er det imponerende'," fortæller Søren Sindbæk, "men jeg var lidt flabet og udfordrede ham lidt på, hvorfor de ikke brugte laserskannere i deres arbejde."
Søren Sindbæk og forskere fra Aarhus Universitet har gennem et årti udviklet en metode, der har gjort det muligt at 3D-skanne store arkæologiske områder. Metoden var oplagt at overføre til Keopspyramiden, mente han. Efter lidt overtalelse gav Mark Lehner efter.
"Søren var tydeligvis velinformeret om det antikke Egypten og vores arbejde med pyramidernes glemte by," forklarer Mark Lehner til Videnskab.dk.
"Danmark har ellers ikke rigtig haft nogen arkæologisk tilstedeværelse i Egypten, inden vi tog hul på vores samarbejde," tilføjer Mark Lehner, der roser de danske arkæologers "systematiske" og "passionerede" fremgangsmåde.
I vinteren 2023 stod Søren Sindbæk og hans hold fra Aarhus Universitet og Museum Vest i Ribe ved foden af den kæmpe pyramide og baksede med deres laserudstyr. Alt imens ørkensand og turister på kamelrygge og kameraerer om halsen føg om ørerne på dem.
Danskernes 3D-skannere var rettet mod pyramidens fundament og de omkringliggende flader, hvor byggearbejdet har taget form; hvor arbejdere har myret rundt og målt ud, flyttet sten og udjævnet klippegrunden.
"I mange år har interessen for pyramide-byggeriet kredset om matematikken: hvordan er hældningen og geometrien udtænkt, hvordan har de bygget ramperne og korridorerne og den slags, som også er vigtig viden," fortæller Søren Sindbæk.
Men i 1988 opdagede Mark Lehner Heit el-Ghurab: den 'glemte by' ved siden af pyramidekomplekset, hvor pyramidebyggerne boede.
"Det flyttede diskussionen om pyramiderne fra at være teorier om geometri til noget, der handlede om rigtig arkæologi: hvordan har et samfund i oldtiden lavet så monumentalt et byggearbejde?" lyder det fra Søren Sindbæk.
Opdagelsen har flyttet grænsepælene for, hvad vi ved om pyramid...
まだレビューはありません