『Forskere gør særligt fund: 130 år gamle bakterier fra dansk smørproduktion fundet i kælder』のカバーアート

Forskere gør særligt fund: 130 år gamle bakterier fra dansk smørproduktion fundet i kælder

Forskere gør særligt fund: 130 år gamle bakterier fra dansk smørproduktion fundet i kælder

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

このコンテンツについて

I en støvet kælder under væksthusene ved den gamle Landbohøjskole på Frederiksberg fik forskere fra Københavns Universitet sig en overraskelse sidste år.
Gemt væk i en gammel kasse fandt de to flasker med hvidt pulver, der kunne dateres tilbage til slutningen af 1800-tallet. Mærkater på flaskerne viste, at de indeholdt kulturer bestående af mælkesyrebakterier.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Noget, der undrede forskerne, fordi organisk materiale normalt nedbrydes over tid.
DNA-analyser viste, at flaskerne havde spor af mælkesyrebakterier, som danske mejerier dengang tilsatte i ost, mælk og smør, efter produkterne var blevet varmebehandlet for at slippe af med uønskede bakterier.
"Det var som at åbne en slags mikrobiologisk levn. At vi kunne trække genetisk information ud af bakterier, der blev brugt i den danske smørproduktion for 130 år siden, var langt mere, end vi havde turdet håbe på," fortæller mikrobiolog Jørgen Leisner fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab.
Flaskerne gemte dog også på andre spændende overraskelser. De var stærkt forurenede med bakterien Cutibacterium acnes - en hudbakterie kendt for at give bumser.
Derudover var der DNA-spor af sygdomsfremkaldende bakterier, heriblandt stafylokok-bakterien Staphylococcus aureus samt Vibrio furnissii, som er kendt for at kunne give maveinfektioner, når man har spist skaldyr, der ikke er tilberedt korrekt.
Fundet viser, at datidens hygiejnestandarder var en hel del anderledes end i dag. Men samtidig giver det et unikt indblik i en tid, hvor samarbejde mellem forskere, industri og landbrug dannede grobund for den danske fødevareeksport.
"Man glemmer let det kolossale videnskabelige arbejde, det kræver - og krævede - at producere standardiserede, fødevaresikre og efterspurgte mejeriprodukter til eksport. Det er ikke bare noget, der kommer af sig selv, men er resultatet af teknologiske fremskridt og innovation langt tilbage i tiden," forklarer antropolog Nathalia Brichet fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, som er medforfatter på studiet.
まだレビューはありません