Videnskab er en menneskeret - men hvad kan vi egentlig bruge den ret til?
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Videnskab er en menneskeret - men hvad kan vi egentlig bruge den ret til?
-
ナレーター：
-
著者：
このコンテンツについて
Det er et af de mere larmende eksempler. Men kampen udkæmper sig også i mindre larmende arenaer, som jeg vil komme ind på senere i denne artikel.
Men hvorfor skal jeg bekymre mig om det, tænker du måske?
Det skal du, fordi adgang til videnskabelig viden ikke bare er en menneskeret - det er en ret, som danner fundamentet for alle de andre menneskerettigheder.
Netop dét - og hvordan vi så kan bruge retten til videnskab, har jeg skrevet en ny bog om. Svarene på begge spørgsmål får du en smagsprøve på i denne artikel, der bygger på bogen.
Når vi taler om menneskerettigheder, tænker rigtig mange nok på ytringsfrihed, censur, tortur, forfølgelse af minoriteter mv. Så lad os først lige runde, hvordan videnskab er en menneskeret.
Som jeg har skrevet om før her hos Videnskab.dk er retten til videnskab omtalt i artikel 15 i Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966.
'Retten til videnskab' er en forkortelse for det, der rent faktisk står i artikel 15, nemlig at enhver har ret til "at nyde fordel af videnskabens fremskridt og dens anvendelse".
Dette bygger på ordlyden i artikel 27 i FN's Verdenserklæring fra 1948, som siger, at enhver har ret til "til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder".
I min nye bog 'Hvad er retten til videnskab' tager jeg udgangspunkt i en artikel, som FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, udgav som en hyldest til Verdenserklæringen i tidsskriftet Nature i november 2023.
Verdenserklæringen fyldte en måned senere 75 år, og Türk valgte i sin hyldestartikel at fokusere på netop retten til videnskab. Denne menneskeret udgør, skrev Türk, en slags fundament for alle andre menneskerettigheder.
Og vi kan derfor bruge den som et redskab til at sikre, at videnskabeligt funderede dagsordner - som for eksempel kampen for et bedre klima - bliver baseret på fakta og beviser og ikke på grådighed og profit.
I både Verdenserklæringen og i den internationale konvention fik retten til videnskab plads side om side med retten til at deltage i kulturlivet og den ret, som på engelsk forkortes til 'author's rights'.
Det kalder danske jurister for ideelle rettigheder - altså beskyttelsen af de interesser, der følger en persons intellektuelle frembringelser eller produktioner.
Det kan for eksempel være retten til at blive navngivet som forfatter. Eller beskyttelse mod, at et værk bliver ændret på en måde, der er krænkende for forfatterens integritet og anseelse.
Hvad der lige præcis gemmer sig i den lange og noget uigennemsigtige beskrivelse af de ideelle rettigheder i artikel 15 har dog i årenes løb været genstand for megen diskussion. I min nye bog kommer jeg ind på denne diskussion, som er ganske vigtig for den videnskabelige verden.
For hvem ejer den viden og teknologi, som frembringes af forskere - og er patenter og ophavsret også menneskeretligt beskyttet?
Under udarbejdelsen af Den Internationale Konvention blev videnskabens betydning som menneskeret yderligere understreget.
UNESCO's repræsentant fremhævede retten til videnskab som "slutstenen i menneskerettighedernes bygningsværk" og betragtede den som "i vid udstrækning den afgørende faktor for menneskehedens udøvelse af mange andre rettigheder."
Den filippinske delegerede gik endda så langt som til at sige, at retten til videnskab omfattede "de mest noble rettigheder, der kunne tilskrives et individ".
Også i denne ombæring var de ideelle rettigheder et af de emner, der var allermest uenighed om, som du kan læse mere om i boksen herunder.
Spørgsmålet om, hvem der ejer kulturen, kunsten og videnskaben er allestedsnærværende, når det handler om de kulturelle menneskerettigheder.
Skal forskere og kunstnere ikke have lov til at nyde fordel af og tjene penge på det, de frembringer? Og hvordan er det lige med ønsket...