
Hjernescanninger af jazzmusikere afslører hemmelighederne bag kreativt 'flow'
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
-
ナレーター:
-
著者:
このコンテンツについて
Flow-tilstanden bliver set som hjernens genvej til succes - uanset om det gælder forretning, kunst eller noget helt tredje.
Men for at komme i flow, skal man først have opbygget en solid faglig kunnen.
Det viser et nyt hjernestudie fra Drexel University's Creativity Research Lab, hvor jazzguitarister fra Philadelphia-området deltog for at kaste lys over, hvad der sker i hjernen i løbet af flow.
Studiet viser, at når man først har opnået ekspertise, handler det om at give slip og ikke overtænke, først da kan man komme i flow.
Vi er henholdsvis en kognitiv neuroforsker, der er hovedforfatter på studiet, og en universitetslektor i engelsk og professionel skriveteknik, og vi har samarbejdet om en bog om videnskaben bag kreativ indsigt.
Vi mener, at denne nye hjerneforskning kaster lys over - og giver praktiske strategier til at styrke og fremme - innovativ tænkning.
Begrebet 'flow' har fascineret kreative mennesker lige siden den banebrydende psykolog Mihály Csíkszentmihályi først begyndte at undersøge fænomenet i 1970'erne.
Alligevel har et halvt århundredes adfærdsforskning stadig ikke leveret klare svar på, hvad der egentlig sker i hjernen, når man oplever den ubesværede koncentration, der kendetegner flow.
Drexel Universitys eksperiment satte to modstridende teorier om flow op imod hinanden for at finde ud af, hvilken der bedst afspejler, hvad der sker i hjernen, når vi får idéer.
Den ene teori foreslår, at flow er en tilstand af intens fokusering på en opgave.
Den anden teori hævder, at flow handler om at give slip på fokusering og bevidst kontrol.
Forskerteamet rekrutterede 32 jazzguitarister fra Philadelphia-området.
Deres erfaringsniveau spændte fra nybegynder til garvet musiker og blev målt ud fra, hvor mange offentlige optrædener de havde haft.
Forsøgspersonerne fik hætter med elektroder på hovedet for at registrere EEG-hjernebølgerne, mens de improviserede til akkordprogressioner og rytmer, de fik stillet til rådighed.
Kognitive psykologer og hjerneforskere, der forsker i kreativitet, er rigtig glade for jazzimprovisation, fordi det er en målbar, virkelighedsnær opgave, som giver mulighed for divergent tænkning; altså evnen til at generere mange idéer over tid.
Musikerne vurderede selv, i hvor høj grad de oplevede flow under hver optræden, og optagelserne blev senere afspillet for ekspertdommere, som vurderede dem ud fra deres kreativitet.
Jazzlegenden Charlie Parker har angiveligt sagt: "Du skal lære dit instrument, og så skal du øve, øve, øve. Og når du så endelig står deroppe på scenen - så skal du glemme det hele og bare spille løs".
Dene tilgang stemmer godt overens med Drexel-studiets resultater. De optrædener, som musikerne selv vurderede som præget af højt flow, blev også vurderet som mere kreative af eksperterne.
Og de mest erfarne musikere rapporterede oftere, at de havde været i flow, end de mindre erfarne, hvilket tyder på, at erfaring er en forudsætning for at opnå flow.
Deres hjerneaktivitet afslørede hvorfor.
De musikere, der oplevede flow under deres optrædener, viste nedsat aktivitet i dele af frontallapperne.
Det er områder, der normalt er forbundet med kognitiv kontrol og styringsfunktioner (også kaldet eksekutive funktioner), som er den del af tænkningen, som sikrer styring og kontrol af vores tanker, følelser og handlinger.
Med andre ord: Flow var forbundet med, at bevidst kontrol og overvågning blev 'sluppet', så andre dele af hjernen kunne tage over.
Når de mest erfarne musikere var i flow, viste deres hjerner samtidig øget aktivitet i områder, der er knyttet til hørelse og syn, hvilket giver god mening, da de improviserede ud fra både de viste akkordprogressioner og de rytmer, de hørte.
De mindst erfarne musikere viste derimod stort set ingen flow-relateret hjerneaktivitet.
Vi blev overraskede over at opdage, at kreati...