Danskere fik øje på tusindvis af marsvin og gav forskerne nye indsigter om den lille hval
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Danskere fik øje på tusindvis af marsvin og gav forskerne nye indsigter om den lille hval
-
ナレーター：
-
著者：
このコンテンツについて
Den kan blive op til 1,8 cm lang og vejer 50-70 kg - så den er nogenlunde på størrelse med et voksent menneske. Dens grå farve giver til gengæld rigtig god camouflage, så den falder i ét med vandoverfladen.
Vi bad derfor danskerne om hjælp til at finde den.
I en periode på fire år undersøgte vi, om vi kunne kortlægge marsvinets udbredelse i farvandene omkring Fyn gennem 'borgervidenskab' (citizen science) - altså ved at få helt almindelige mennesker til at indsamle videnskabelige data.
Projektet er udført i samarbejde med SDU Citizen Science, Fjord&Bælt, Miljøstyrelsen, Aarhus Universitet, DR P4 Fyn, Nationalpark Vadehavet og ikke mindst klubben Kerteminde Vinterbadere - hvor det hele startede.
I denne artikel ser vi tilbage på vores forskningsprojekt, som nu er rundet af efter fire år i bølgerne - og på den store forskel det gjorde, at danskerne var med.
Vi begynder i Kerteminde Fjord.
I takt med, at teknologien udvikler sig, gør hvalforskningen det også. Her har droner vist sig at være en uvurderlig hjælp, fordi de giver os mulighed for at optage videoer af vilde marsvin uden at forstyrre dem.
Men havet er stort, og for at vide, hvornår marsvinene befandt sig i netop Kerteminde Fjord, havde vi brug for mere hjælp.
Det er her, vinterbadeklubben i Kerteminde kommer ind i billedet. Klubben har et perfekt udsyn til fjorden, så i april 2018 bad vi vinterbaderne om at holde øje med marsvin.
De engagerede medlemmer blev hurtigt en vigtig del af projektet.
Når de observerede marsvin i vandet under deres daglige dyp, meldte de det straks via appen Marine Tracker, som var specielt udviklet til projektet.
På den måde fik vi forskere værdifuld viden om, hvor og hvornår vi havde størst chance for at opsnappe marsvin med droner - alt sammen takket være vinterbadernes deltagelse.
Siden gjorde vi appen tilgængelig for alle, og mellem 2019 og 2022 blev der med danskernes hjælp indsamlet i alt 7.755 troværdige observationer (blandt andet kontrolleret for dobbeltgængere) af marsvin omkring Fyn.
Observationerne blev indrapporteret af vinterbaderne, lystfiskere, sejlere - og andre helt almindelige borgere. Brugerne kunne vælge mellem tre typer observationer:
'Enkelt marsvin'
'Flere marsvin'
'Mor & kalv'
Størstedelen af observationerne var omkring større havnebyer. Men der blev også rapporteret om mange i mindre befolkede områder, især i det sydlige Fyn - områder, der tidligere ikke var kendt som væsentlige habitater for marsvin.
De indsamlede data har givet os ny og værdifuld indsigt i, hvor i de fynske farvande marsvinene konkret lever deres liv - og hvornår de er i bestemte områder.
Særligt observationerne af mor-kalve-par om sommeren antyder, at det sydlige Fyn kan være et vigtigt yngleområde. Det peger på, at netop dette område er særligt vigtigt at have fokus på i bevaringsindsatser, som vi også har fortalt om i en tidligere artikel her på Videnskab.dk.
Vores studie viser, at borgervidenskab ikke bare er en hjælp til forskere - det er et effektivt og værdifuldt supplement til de traditionelle forskningsmetoder (som du kan læse mere om i faktaboksen længere nede i artiklen).
Når vi forskere inddrager engagerede borgere, kan vi indsamle langt flere data over længere tid og fra steder, vi ellers sjældent når ud til.
Det åbner for en mere nuanceret forståelse af for eksempel adfærd og udbredelse. Og det kan inspirere både forskere og naturinteresserede borgere til at samarbejde om at skabe ny viden.
Data fra vores projekt har ikke kun kortlagt marsvin omkring Fyn. Den har også allerede bidraget til videre forskning. Blandt andet i et studie, der undersøger, hvordan delfiners tilstedeværelse påvirker marsvins adfærd i Svendborg Sund, og i studier omkring interaktionen mellem mor og kalve samt andre adfærdsstudier (for eksempel dette og dette).
Det viser, hvordan citizen science ikke blot producerer data - men skaber en platform for videre forskning...