検索キーワード： ナレーター "Soren Jensen" すべてのカテゴリー

Ole har længe været en god ven af koglefolket og de andre levende væsner der findes i skoven, tæt på hvor han bor. Men mens han er væk på sommerferie, sker der nogle dramatiske ting i skoven. Fyrrefolket og koglefolket kan ikke enes og ender med at går i krig med hinanden. Naturens harmoni er i fare, og Ole må igen træde til og forsøge at genoprette freden og venskabet mellem de forskellige folk. "Koglekrigen" er fjerde og sidste bind i Poul Dyrhauges populære børnebogsserie om drengen Ole og hans venskab med skovens eventyrlige væsner - koglefolket, fyrrefolket og lærkefolket.

Otteårige Ole besøger ofte koglefolket, der bor i skoven, tæt på hvor han bor. En dag opdager han, at koglefolket er blevet uvenner med deres naboer i skoven, fyrrefolket. De to folk slås om, hvem der har retten over et stykke land, men Ole synes ikke, man skal blive uvenner over sådan noget. Derfor forsøger han at få skovens folk til at forsone sig og blive gode venner igen. "Ole og fyrrefolket" er andet bind i Poul Dyrhauges populære børnebogsserie om drengen Ole og hans venskab med skovens eventyrlige væsner - koglefolket, fyrrefolket og lærkefolket. Bøgerne i serien kan både læses i forlæ

Ved et tilfælde opdager 8-årige Ole, at grankoglerne, han har samlet i skoven, kan tale og bevæge sig. De er med andre ord levende og tilhører det såkaldte koglefolk. Koglefolket vil normalt helst ikke i kontakt med mennesker, men de bliver alligevel gode venner med Ole, for Ole hjælper dem med mange ting. Han forærer dem blandt andet sin legetøjsfærge, og den får en helt afgørende betydning, da der opstår skovbrand der, hvor koglefolket bor. Som gengæld kommer koglefolket Ole til undsætning, da han er i fare for at få skylden for skovbranden. "Ole og koglefolket" er første bind i Poul Dyrha

Efter Japans nederlag under anden verdenskrig, var landet blot en skygge af det imponerende kejserdømme, det havde været i årtusinder før krigen. De japanske soldater blev henrettet på stribe for deres krigsforbrydelser, men paradoksalt nok lod man kejseren gå fri. Karl Eskelund besøgte landet i de vaklende efterkrigsår og talte med japanske borger, politikere og rettighedsforkæmpere om dette paradoks og meget andet. Bogen giver et unikt indblik i japanernes forsøg på at rejse sig som nation og finde en plads i den nye verdensorden. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk for

Karl Eskelund og hans rejsemakker og hustru, Chi-Yun, drog i starten af 1960‘erne til Persien, som på det tidspunkt havde været regeret af en shah i 2500 år. Derfra beretter de om et land, hvor forskellige folkeslag, styreformer og religioner, gamle og nye traditioner stod overfor hinanden i skarp kontrast. Bogen giver et unikt indblik i det iranske samfund og dets kultur i årene før den islamiske revolution i 1979, der ikke bare afskaffede det 2500 år gamle monarki, men også gjorde op med tusindvis af kritikere og oldgamle traditioner. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk fo

Få år efter at Indien endelig var blevet et selvstændigt land, kørte Karl Eskelund og hans kone, Chi-Yun rundt for at opleve landets alsidighed og nye identitet efter hundrede år som vesteuropæisk koloni. Det de så på deres vej, var ikke ligefrem et glansbillede, og Karl Eskelund lægger ikke fingre imellem, når han beskriver Indiens store udfordringer og kolonialisme grusomme spor. Alligevel bevarer han sin varme tone og lader også nogle muntre og interessante anekdoter bryde den alvorlige stemning. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en la

Karl Eskelund og hans trofaste rejsemakker og hustru, Chi-Yun, er draget afsted til Filippinerne for at udforske landets utallige og utroligt alsidige små og store øer. Turen begynder i hovedstaden Manilla, der i 1963 var en af de farligste byer i verden. Derfra besøger de blandt andet nogle primitive øsamfund, og undervejs møder de både pygmæer og hovedjægere. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kine

Da den danske eventyrer og rejseskribent Karl Eskelund besøger Nepal i 1960‘erne, er det som at komme til et magisk sted fra en helt anden tid. De mennesker, han møder, tager ham med op i smukke bjergområder og ned i mytiske dale. De introducerer ham for tiggere såvel som for gudinder, og han får endda også lov til at møde en konge. Han kunne aldrig glemme Nepal efter denne rejse, og det samme gælder måske for læseren af denne bog. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han ti

"Markerne" er andet bind i Stig Strömholms historiske romantrilogi, som er oversat fra svensk af Dronning Margrethe. Ved udgangen af første bind, "Dalen", er Romeriget begyndt at smuldre og hovedpersonen, den 16-årige Titus Parridius Gratus, blevet hjemløs. I "Markerne" er den unge romer stadig på flugt. Han følger det spor af afbrændte gårde og byer, som hunnerkongen Attila og hans 30.000 mand store hær har trukket fra Strasbourg dybt ind i Gallien (det nuværende Frankrig). Her har den romerske hærfører Aëtius samlet sig en hær bestående af loyale romerske hærenheder og lejetropper.

Mikkel på 16 år er kommet ud i problemer. Han har begået tre væbnede røverier og er blevet anholdt for dem. Nu er han varetægtsfængslet i isolation og tænker over, hvordan han er endt i den ulykkelige situation. Han fortæller om, hvordan det er at sidde i fængsel, og hvordan det hele begyndte med, at han ville finde sin far. Gretelise Holm (f. 1946) er en dansk forfatter, journalist og samfundsdebattør. Hun har arbejdet som journalist for blandt andet Berlingske og Politiken og har været lektor og prorektor ved Danmarks Journalisthøjskole.

Der var engang en dreng, der hed Godtsyssel, og han ville aldrig gøre, hvad hans mor sagde. Så sagde hun altid til ham: "Hvis du ikke opfører dig ordentligt, så kommer bjergkonen og tager dig!" Det var Godtsyssel jo ligeglad med, men så en dag kommer bjergkonen og vil have ham: "Er Godtsyssel hjemme?" siger hun. "Nej," siger hans mor. "Er Godtsyssel ikke hjemme?" - "Nej, siger jeg jo." - "Haha!" siger Godtsyssel henne i kakkelovnskrogen. Så siger bjergkonen: "Kom her hen, min søde dreng, så jeg kan få dig ned i min pose." Det var Godtsyssel ikke bange for."

En atomkrig har udryddet størstedelen af Jordens befolkning. Den nye verden er præget af forurening, strålesyge og død. Det smuldrende samfund styres med hård hånd af magtbegærlige mennesker, der ikke er bange for at bruge vold over for dem, der gør oprør. Danny er blandt de få overlevende, og han og hans venner har ikke tænkt sig at finde sig i den nye verdensorden. Robert Swindells (f.1939) er en anerkendt engelsk ungdomsforfatter.

"Denne gang var han rede. Hans hænder, der lå på brystet, krummede sig under dynen, og uden varsel skød de op som hummerkløer og greb fat om Stefanis hals. Stefani kæmpede som en rasende for at komme fri, men Adams hænder holdt den lange hals som i en skruestik, og han ænsede ikke de slag, som Stefanis store næver sendte mod hans krop." Adam er en ung psykisk ustabil mand, der sådan set helst bare vil være i fred. Da en række forbrydere forveksler ham med hans kriminelle bror, er det imidlertid ikke længere en mulighed.

Den lille idylliske by Sechelt på Canadas kyst er rystet, da en 85-årig pensioneret lærer findes myrdet - øjensynligt uden grund. Fra begyndelsen kender læseren morderens identitet, for i denne psykologiske spændingsroman er det interessante ikke, hvem der gjorde det, men hvorfor en tilforladelig og elskværdig gamle mand kunne finde på at begå en så brutal forbrydelse. Laurali Wright (1939-2001) var canadisk forfatter og skrev en lang række krimier og spændingsromaner. Inden hun sprang ud som forfatter, arbejdede hun i mange år som journalist.

Efter Steffen og hans kæreste, Maria, har hørt landsbyens gamle kone fortælle om det mystiske hus, der ligger dybt inde i skoven, bliver de nysgerrige. De ved godt, det er farligt, men alligevel kan de ikke lade være med at gå på opdagelse i den fremmede skov for at finde det. Det bliver en uhyggelig tur, som samtidig bringer de to unge tættere sammen. Mogens Wenzel Andreasen er oprindeligt uddannet lærer, men efter at have undervist i nogle år videreuddannede han sig til cand.pæd. i musikvidenskab og blev redaktør på Politikens forlag.

Skovserne er et mærkværdigt lille folk, som bor i et hult træ i skoven og lever af dug fra rødkål – helst den fra Saras køkkenhave. De er bange for det meste, og de gemmer sig ved at lukke øjnene. Den mindste skovser, Husk, er dog ikke lige så bange som de andre, og fordi den samtidig er meget nysgerrig, tager den på opdagelse i skoven og bliver væk en hel nat. Skovserne er et lille folk af små væsner, der lever dybt inde i skoven. De kommer kun frem om natten og lever af duggen fra den rødkål, der vokser ved et lille hus i skovens udkant.

Den lille skovser Husk, som er meget mere eventyrlysten end de andre skovsere, synes det er kedeligt at være nysgerrig helt alene. På den måde bliver den første skivser til, og siden kommer der to til. Nu kan Husk udforske verden sammen med sine nye venner - skivserne Hamp, Klamp og Rusk. Skovserne er et lille folk af små væsner, der lever dybt inde i skoven. De kommer kun frem om natten og lever af duggen fra den rødkål, der vokser ved et lille hus i skovens udkant. Carl Frederik Gardes historier om skovserne handler om natur, om fællesskab og om at være modig, selvom man er bange.

Den lille og meget nysgerrige skovser, Husk, bliver ved et uheld fanget af en professor, som tager den med til Naturhistorisk Museum. Professoren er meget glad, for han har gjort en stor opdagelse, og nu bliver han sikkert berømt. Men det går slet ikke, som han havde planlagt. Skovserne får hjælp af Sara, og både de og professoren kommer til at opleve en masse mærkelige ting. Skovserne er et lille folk af små væsner, der lever dybt inde i skoven. De kommer kun frem om natten og lever af duggen fra den rødkål, der vokser ved et lille hus i skovens udkant.

Den lille skovser Husk er taget ud at sejle med sine venner skivserne og skipper Ruf. Turen går til Norge, hvor Husk for første gang møder trolde. Men selvom den er ret modig af en skovser at være, glæder den sig alligevel til at komme hjem til sin egen dejlige skov og rødkålsduggen i Saras have. Skovserne er et lille folk af små væsner, der lever dybt inde i skoven. De kommer kun frem om natten og lever af duggen fra den rødkål, der vokser ved et lille hus i skovens udkant.

Skivserne Hamp, Klamp og Rusk sejler ud i verden på sejlskibet "Håbet" sammen med kaptajn Ruf. Ruf mener ikke, de kan være til megen hjælp, for de ser så små og ubetydelige ud. Men skivserne kan udrette de mest utrolige ting! De kan for eksempel få et skib til at sejle, når det er vindstille og redde det i stormvejr. Skovserne er et lille folk af små væsner, der lever dybt inde i skoven. De kommer kun frem om natten og lever af duggen fra den rødkål, der vokser ved et lille hus i skovens udkant.