検索キーワード： 著者 "Albert Camus" すべてのカテゴリー

Quarantine is an adaptation for the theater by E. Thomalen of Albert Camus' The Plague translated by Stuart Gilbert. It is a play in four acts and begins with the observation of rats dying, ending with "freedom" because of the lifting of the quarantine. Not everyone finds freedom to his liking. The characters capture the angst, boredom, grief, heroism, spiritual questioning, villainy, courage and longing brought on by the quarantine and the plague.

En septembre 2002, Frémeaux & Associés et l'Ina (Institut national de l'audiovisuel), en accord avec Gallimard, mettent pour la première fois à la disposition du public le texte intégral de "l'Etranger" d'Albert Camus. C'est à l'initiative de Michel Polac que nous présentons aujourd'hui la pièce maîtresse de l'œuvre théâtrale d'Albert Camus.

Ce recueil se compose de quatre essais écrits en 1936 et 1937, publiés en 1950. "Noces" à Tipasa évoque un "jour de noces avec le monde". Sur la plage de Tipasa, dans les odeurs sauvages de l'été d'Algérie, un jeune homme, fils d'une "race née du soleil et de la mer", chante sa joie de vivre dans la beauté et son orgueil de pouvoir aimer sans mesure. Le vent à Djemila. Au crépuscule, dans le décor tragique d'une ville morte traversée par le vent, l'auteur exprime sa "certitude consciente d'une mort sans espoir".

Den franske forfatter Albert Camus' (1913-1960) filosofiske essay udkom på fransk i 1942 og fremstår i dag som en nøgle til forståelsen af begreberne absurditet og eksistens i hans forfatterskab. Den danske oversættelse er fra 1960.

En enestående skildring af en drengs opvækst i en fattig fransk familie i Algier, og en ufuldendt roman, der smukt og varmt fuldender et stort forfatterskab. Den franske forfatter Albert Camus (1913-1960) efterlod et ufuldstændigt udkast til en roman. Det håndskrevne manuskript var tilplastret med overstregninger og talrige noter i marginen. Camus' noter er medtaget i bogen. Først i 1994 blev romanen udgivet i Frankrig og var øjeblikkelig en litterær sensation.

7 noveller om konflikten mellem menneskers individualitet og kravet om solidaritet og fællesskab med andre. Novellesamlingen af den franske forfatter Albert Camus (1913-1960) udkom oprindeligt 1957, og den danske oversættelse fulgte året efter. Denne oversættelse er fra 2013, hvor Hans Peter Lund reviderede Carl Johan Elmquists første tekst på dansk.

"Pesten" handler om et pestudbrud i den algierske havneby Oran. I begyndelsen dør rotter i hobetal, men efterhånden sættes alle indbyggere i karantæne. En lokal læge kæmper en brav kamp for beboerne i byen. Mange vælger at gå op imod den dødsdom, der hænger over byen ved at forsøge at skabe livskvalitet under de værste betingelser eller give de syge en værdig død. Romanen demonstrerer således, at der findes en human eksistentialisme. Hovedværk fra 1947 i forfatterskabet.

Historien starter på baren Mexico-City i Amsterdam hvor fortælleren Clamence antaster en tilfældig bargæst - og samtidig læseren - og starter sin besnærende monolog om sin turbulente tilværelse, fortællingen om et pænt og borgerligt livs fald. En nat hører Clamence et skrig fra floden, men han finder aldrig ud af, hvad der skete, for han tør ikke undersøge sagen. Denne begivenhed skal siden hjemsøge ham og bliver et eksistentielt vendepunkt. For lader vi ikke alt for ofte skæbnen afgøre livet for os, af frygt for selv at træffe valg?

En ung franskmand i Algeriet, Meursault, lever et ganske almindeligt hverdagsliv, indtil han en dag på grund af tilfældige omstændigheder skyder et menneske, han overhovedet ikke kender. Alt, hvad der sker omkring Meursault, oplever han på en underlig søvngængeragtig måde uden rigtig at forstå meningen med hverken det, sig selv eller verden. Han skelner ikke mellem godt og ondt. For ham har alle handlinger samme gyldighed.

"Am Morgen des 16. April trat der Arzt Bernard Rieux aus seiner Wohnung und stolperte mitten auf dem Flur über eine tote Ratte." Die Pest ist ausgebrochen. Leidenschaftlich, aber mit wachsender Verzweiflung, tun Rieux und einige andere alles, um zu helfen.

Algerien um 1940: In der Hafenstadt Oran wütet die Pest, die Bevölkerung droht im Ausnahmezustand zu versinken. Keiner darf die Stadt verlassen, Hilfe von außen erreicht die Menschen nicht. Jeden Tag sucht sich die Krankheit neue Opfer und - einem unbestechlichen Richter gleich - macht sie weder vor den Hütten der Armen noch den Palästen der Reichen halt. Während die meisten der Bewohner in verzweifelter Lethargie verharren, vollbringt eine kleine Gruppe um den Arzt Rieux wahre Heldentaten.

"Je suis certain qu'on ne peut être heureux sans argent. Voilà tout. Je n'aime ni la facilité ni le romantisme. J'aime à me rendre compte. Eh bien, j'ai remarqué que chez certains êtres d'élite il y a une sorte de snobisme spirituel à croire que l'argent n'est pas nécessaire au bonheur. C'est bête, c'est faux, et dans une certaine mesure, c'est lâche."

Qu'il suive le fil d'Ariane sur les traces du Minotaure pour évoquer Oran et ses alentours, qu'il revisite le mythe de Prométhée à la lumière de la violence du monde moderne, ou qu'il rêve à la beauté d'Hélène et de la Grèce, Albert Camus nous entraîne tout autour de la Méditerranée et de ses légendes. Un court recueil de textes lyriques et passionnés pour voyager de l'Algérie à la Grèce en passant par la Provence.

El mito de Sísifo es el ensayo fundacional de la filosofía del absurdo, una obra mayúscula que dio a conocer el gran talento de Albert Camus. Publicada en 1942, el mismo año que El extranjero, fue una de las primeras obras que revelaron al público la inteligencia y la sensibilidad del autor.

Después de recibir el Premio Nobel de Literatura en 1957, Albert Camus escribió una carta a su antiguo profesor en Argel, Louis Germain, sin el cual «no habría sucedido nada de todo esto» y le expresó todo su reconocimiento. El conjunto de la correspondencia entre estos dos hombres, nunca antes publicada integra, y un fragmento de El primer hombre donde apareció el personaje del profesor M. Bernard se encuentran compilados en Cartas a mi maestro. Una edición en forma de homenaje a ese magnífico vínculo de gratitud y ternura que los unió.