検索キーワード： 著者 "Annie Ernaux" すべてのカテゴリー

En søndag i sommerferien 1950, hvor den lille Annie løber og leger, overhører hun en samtale mellem sin mor og en nabokone. Moren fortæller, at de har haft en anden datter, som døde i en alder af seks år. Annies mor siger: Hun ved ikke noget, vi ville ikke gøre hende ked af det. Og...

I Simpel lidenskab dokumenterer Annie Ernaux et kærlighedsforhold, hun havde til en gift mand, da hun var omkring halvtreds år. Forholdet varer to år, og i den periode forbinder hun alt, hvad der møder hende, med den mand, hun elsker og begærer. Simpel lidenskab er et litterært og...

Moderne feministisk klassiker om kvinders mental load. En roman om vejen fra ung pige fuld af drømme til “frossen kvinde”, ulykkelig og fastlåst i et borgerligt ægteskab. I sin selvbiografiske roman skildrer Annie Ernaux en slægt af stærke, arbejdende kvinder. Fortællerens forældre...

I Den unge mand fortæller Annie Ernaux om et kærlighedsforhold, hun havde til en tredive år yngre studerende i slutningen af 1990’erne. I nogle måneder lever hun, som da hun var ung: sover på en madras i et iskoldt værelse, frekventerer sin studietids caféer og føler sig for en kort...

“Min far ville slå min mor ihjel en søndag i juni først på eftermiddagen.” Sådan begynder Skammen. Annie Ernaux er 12 år, da hun overværer, at hendes far forsøger at slå hendes mor ihjel i kælderen ved familiens café og købmandsbutik. Umiddelbart efter den voldsomme hændelse...

Året er 1989. Annie Ernaux nærmer sig de halvtreds og er fraskilt med to voksne sønner, da hun indleder en affære med en diplomat ved den sovjetiske ambassade i Paris. Han er gift, ikke spor intellektuel og elsker dyre biler. Hendes sult efter ham er umættelig. Hun kan ikke skrive, hun...

“Jeg er stadig i mørket” er den sidste sætning, Annie Ernaux hører sin mor sige. Og det er titlen på en uafrystelig, intim og universel fortælling om en voksen datters bånd til sin mor. Da moren får konstateret Alzheimers, ændrer hun gradvist personlighed. Forholdet mellem de to...

Hændelsen er en rystende fortælling om en abort og en udforskning af forholdet mellem krop, køn og klasse af den franske stjerneforfatter Annie Ernaux. Som 23-årig noterer Annie Ernaux følgende i sin notesbog: ”Jeg er gravid. Det er et mareridt.” Året er 1963, og abort er forbudt. At...

Årene betragtes som et moderne mesterværk i fransk litteratur. Det er en roman om Frankrig og om en kvindes liv fra 1940’erne og frem. Fra Annie Ernaux’ opvækst i en arbejderklassefamilie i Normandiet til tiden som lærer foran nådesløse klasser med fyrre elever, forstadslivet med mand...

Winner of the 2022 Nobel Prize in Literature. An account of Annie Ernauxs love affair with journalist Marc Marie while she was undergoing treatment for cancer, and their combined project to document images and memories. Love and death cohabit in The Use of Photography, with alternating chapters...

In her spare, stark style, Annie Ernaux documents the desires and indignities of a human heart ensnared in an all-consuming passion. Blurring the line between fact and fiction, an unnamed narrator attempts to plot the emotional and physical course of her two-year relationship with a married foreigner where every word, event, and person either provides a connection with her beloved or is subject to her cold indifference. With courage and exactitude, she seeks the truth behind an existence lived entirely for someone else, and, in the pieces of its aftermath, she is able to find it. 

This extraordinary evocation of a grown daughter’s attachment to her mother - and of both women’s strength and resiliency - recounts Annie’s attempt to first help her mother recover from Alzheimer’s disease and, then, when that proves futile, bear witness to the older woman’s gradual decline and her own experience as a daughter losing a beloved parent. I Remain in Darkness is a new high-water mark for Ernaux, surging with raw emotional power and her sublime ability to use language to apprehend her own life’s particular music. 

In 1963, Annie Ernaux, 23 and unattached, realizes she is pregnant. Shame arises in her like a plague: Understanding that her pregnancy will mark her and her family as social failures, she knows she cannot keep the child. In a France where abortion was illegal, she attempted, in vain, to self-administer the abortion with a knitting needle. Fearful and desperate, she finally located an abortionist and ended up in a hospital emergency ward where she nearly died. In Happening, Ernaux sifts through her memories and her journal entries dating from those days.

Annie Ernaux s'efforce ici de retrouver les différents visages et la vie de sa mère, morte le 7 avril 1986, au terme d'une maladie qui avait détruit sa mémoire et son intégrité intellectuelle et physique. Elle, si active, si ouverte au monde. Quête de l'existence d'une femme, ouvrière, puis commerçante anxieuse de "tenir son rang" et d'apprendre.

"Enfant, quand je m'efforçais de m'exprimer dans un langage châtié, j'avais l'impression de me jeter dans le vide. Une de mes frayeurs imaginaires, avoir un père instituteur qui m'aurait obligée à bien parler sans arrêt en détachant les mots. On parlait avec toute la bouche. Puisque la maîtresse me "reprenait", plus tard j'ai voulu reprendre mon père, lui annoncer que "se parterrer" ou "quart moins d'onze heures" n'existaient pas.

The Years is a personal narrative of the period of 1941 to 2006 told through the lens of memory, impressions past and present - even projections into the future - photos, books, songs, radio, television, and decades of advertising and headlines, contrasted with intimate conflicts and written notes from six decades of diaries. Local dialect, words of the time, slogans, brands, and names for ever-proliferating objects are given a voice here. The voice we recognize as the author's continually dissolves and re-emerges.

Au travers de photos et de souvenirs laissés par les événements, les mots et les choses, Annie Ernaux nous fait ressentir le passage des années, de l'après-guerre à aujourd'hui. En même temps, elle inscrit l'existence dans une forme nouvelle d'autobiographie, impersonnelle et collective. Marina Moncade est la voix sensible et délicate d'Annie Ernaux qui regarde en elle-même pour retrouver le monde, la mémoire et l'imaginaire des jours passés.

"Depuis des années, je tourne autour de cet événement de ma vie. Lire dans un roman le récit d'un avortement me plonge dans un saisissement sans images ni pensées, comme si les mots se changeaient instantanément en sensation violente. De la même façon entendre par hasard "La javanaise", "J'ai la mémoire qui flanche", n'importe quelle chanson qui m'a accompagnée durant cette période, me bouleverse."

Self-regard, in the works of Annie Ernaux, is always an excruciatingly painful and exact process. Here, she revisits the peculiar kind of self-fulfillment possible when we examine ourselves in the aftermath of a love affair, and sometimes, even, through the eyes of the lost beloved.

A través de recuerdos dejados por los acontecimientos, las palabras y las cosas, Annie Ernaux nos hace sentir el paso de los años, desde la posguerra hasta hoy. Al mismo tiempo, inscribe la existencia en una nueva forma de autobiografía, impersonal y colectiva.