検索キーワード： 制作 "Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S" 成長

I jeg-form fortælles en grum historie om et forsømt barns opvækst i et belastet miljø, om svigt og manglende omsorg, med sjældne glimt af ømhed og nærvær, og med den gryende seksualitet som en ledetråd gennem historien.

"Desertørerne 2" er andet bind i Kim Blæsbjergs store trebindsværk om Danmark for lidt siden og lige nu. Med udgangspunkt i familien Kappel Bruhn fortælles om 00’ernes nybrud – om konsekvenserne af Danmarks krigsdeltagelse og tidens økonomiske muligheder. Kappel Bruhn Company er kommet styrket ud af finanskrisen, og Christian tjener stadig stort på sine personlige investeringer. Men under væksten lurer en række trusler – fra pressen og et ulmende oprør hos fabriksarbejderne i Asien, fra bagmandspolitiet og fra en stadig større afstand mellem Julie og Christian.

"Desertørerne" er fortællingen om 00’ernes nybrud og forandringer, om to unge mænd der begge er involverede i en magtfuld familievirksomhed. Den ene føres ind mod familiens inderste liv og væk fra opvækstens skygger, den anden føres væk fra familien og ind i krigens meningsløshed. Kappel Bruhn Company er en familieejet læder- og tekstilvirksomhed med eksplosiv vækst i mange lande i Europa og Asien. Mark er en ung jurist, som har brudt sin sociale arv. Hans baggrund er en voldelig opvækst i Vestjylland.

"Lillegudsord", Jette Drewsens roman fra 1992, fulgte højskolebarnet Ella fra hun var 5, til hun i 1960 forlod gymnasiet i utide. I fortsættelsen "Jubeljomfru" er Ella nu 16½ og absolut jomfru. Hun har et stort ønske om for alvor at slippe ud af forstanderhjemmet og af med sin mødom. Hun får et sommerjob i køkkenet på et bornholmsk vandrerhjem og knytter nye kontakter - bl.a. til en ældre skuespiller, som ferierer i et nærliggende sommerhus. Imellem de to udvikler der sig et samtale-og-spadsereturs-venskab, som ind imellem tangerer det erotiske.

Jette Drewsen afslutter med "Filihunkat" sin trilogi om højskolebarnet Ella. Efter barndommen i forstanderhjemmet i "Lillegudsord" og frigørelsesforsøget på Bornholm i Jubeljomfru, fortsætter Ella sin vej mod sig selv. "Filihunkat" – titlen er som de to tidligere et mærke for Ella på dette stadium af livet – kan læses som en selvstændig roman om en ung pige i tressernes begyndelse, før ungdomsoprøret og den nye kvindebevægelse og revolterne. Ella går på studenterkursus. Hun bor til leje hos Voksen-Ella, skriver digte og får en kæreste. Voksenlivet åbner sig gradvist for Ella.

Thomas er altid den første. Den første til at svømme under klipperne, den første til at drikke sig fuld, ryge pot og sniffe coke, den første til at få tæsk. Og den første til at dø. Før ham var hans far, fiskeren Erik, frygtet for sin vildskab, kendt for sine drukture og højt elsket af sit livs Sanne. Endnu længere tilbage skabte Mads Toft Nexøs storhedstid, hvor vodbinderiet blev omdrejningspunkt for den succesrige fiskeindustri - lige indtil Sildekongens død. Hos fortælleren knyttes de tre liv sammen. Han er øbo, han er vild og blid, og han er Thomas' bedste ven.

"De søde hemmeligheder" er tredje bind af Marcel Pagnols (1895-1974) barndomserindringer fra Provence. I denne bog er Marcel Pagnol tolv år, og nu begynder begrebet kærlighed at dukke op i hans tilværelse. Først oplever han et på en gang barokt og gribende udslag af kærligheden mellem sine gamle bedsteforældre. Og kort efter stifter han selv bekendtskab med den første drengeforelskelses fryd og kval, da han møder pigen Isabelle, der en sommer igennem binder ham i et grusomt og dejligt slaveri.

"Den sorte skole" er fjerde bind af Marcel Pagnols (1895-1974) barndomserindringer fra Provence. Denne gang er det ikke den ubekymrede ferietilværelse i bjergene, der fortælles om, men livet i latinskolen i Marseille, hvor Marcel til forældrenes stolthed har konkurreret sig til en friplads. Pagnol fortæller muntert om lærerne med alle deres særheder og om skoledrengene og deres ballader. Om spisesalen, hvis vægge er plettet af linsegrød, som generationer af elever har kastet derop i lede over denne alt for hyppige frokostret, og om læsestuen, hvor den vagthavende må holde jernhård disciplin for at bevare roen blandt de livlige drenge.

"Færdig med Eddy Bellegueule" er en stærk og personlig mønsterbryderfortælling om at vokse op på samfundets bund. Allerede som lille opdager Eddy Bellegueule, at han ikke er som de andre drenge. Han er tyndere, blidere og mere feminin. Han kunne ikke passe dårligere ind i sin egen familie i den lille nordfranske flække, hvor det gælder om at være et rigtig mandfolk, og ”bøsse” er det værste skældsord, der findes. Eddys far er som de fleste fædre i byen: Han drikker pastis, kommer op at slås med de andre fædre og slider langsomt og sikkert sig selv ned på den lokale fabrik.

Den femtenårige Bjørn bor på en rideskole i Vestjylland med to brødre og en depressiv mor. Bjørn kæmper med sin hemmeligholdte homoseksualitet og destruktive tanker, som han får udløb for ved at skære i sig selv. Da Bjørn forelsker sig i en 20 år ældre ridelærer, begynder et sælsomt og sadomasochistisk kærlighedsforhold, som får vidtrækkende konsekvenser.

Silke er dødtræt af, at hendes taber af en mor, Dorrit, tager det ene tumpede valg i livet efter det andet. Valg, der har stor indflydelse på, hvordan Silkes liv former sig. Men Dorrits dummeste beslutning var alligevel at deltage i det TV-program, så alle andre også kan se, hvilken taber Dorrit er. Silke kvitterer ved selv at træffe nogle dårlige valg: Forkerte venner og forkerte vaner.

En kvinde er på ferie i en jagthytte i bjergene, da hun på en morgentur banker panden mod noget hårdt og køligt. En glasvæg afskærer hende fra omverdenen, og på den anden side er alt liv stivnet. Nu begynder en ensom kamp for overlevelse. Med en hund, en kat og en ko som eneste selskab må hun lære sig at dyrke jorden, malke, høste og tilpasse sig skovens rytme, og for ikke at miste forstanden begynder hun at skrive sin beretning ned – mens tændstikkerne langsomt slipper op.

På den filippinske ø Panglao ligger et lille stykke Danmark. Icebear hedder baren, Bjarne hedder ejeren. Han er egentlig VVS’er fra Vamdrup ved Kongeåen, far til Dennis, Kenneth og René. For René, hans ældste søn og mulige arving til det filippinske barrige, hedder han kun en ting: Don Bjarno, og han er og bliver et mysterium.

I bogen TOVE DITLEVSEN OM SIG SELV skriver hun på sin helt egen og ærlige måde om sit personlige liv, sin skrivekunst og sit forfatterskab. Fra barndommen på Vesterbro, hvor hun lærte sig selv at skrive og læse, over de fire ægteskaber, der alle endte ulykkeligt, til de mange nedture og psykoser, der førte hende ud i misbrug og indlæggelse. Igennem det hele holdt én ting ved: skrivningen.

Med glimt i øjet og tanker tænkt i øjenhøjde introducerer Hankøn skrevet af debattør, Art Director, kommunikationsrådgiver og podcast-vært Mikkel Braginsky en ny livsfilosofi båret af fire værdier: ansvar, formål, behov, sårbarhed og tilbyder værktøjer til manden, der ønsker at blive klogere på sig selv og tage en mere bevidst rolle i sit eget liv. Det er håndbogen, der prikker manden blidt på skulderen, og gør ham venligt opmærksom på, at han har større potentiale, end han gik og troede.

I beskrivelsen af den bevidsthedsgørelse opholdet bliver for hovedpersonen, Else Kant, giver forfatteren dels en analyse af det, der sker, men anviser også indirekte nogle handlemuligheder. Systemet frister i første omgang Else Kant til at give sig hen i sin lidelse, blive en ”rigtig” patient, men samtidig opdager hun den værdi og støtte, der ligger i solidariteten med de andre kvinder, både ”de gale” og sygeplejerskerne.

Ursula vokser op på en fjern landegn, hvor tågen ligger tæt, æbletræerne bærer tunge frugter, og pløjemarken er let at synke i. Under en brand, hvor alle tror hun er omkommet sammen med de fleste af barndomshjemmets beboere, flygter hun gennem kloaknettets labyrintiske gange til storbyen. Her forsøger hun at leve et normalt liv blandt gadens ensomme eksistenser. Ursula søger manden, som ikke blot er den store kærlighed, men også faren til hendes søn, der siden fødslen har været stum.

Thomas Ubbesen kom til Sønder Ydby fra den store by Frederikshavn og skulle som en fremmed fugl – hans far var kaptajn, og familien havde rejst mange steder i verden – finde sin plads blandt landmandsbørn i den lille forskole. Her herskede fru Brath – en humørsvingende diktatorisk lærer, som foretrak børnene fra de store gårde og underkuede de fattiges børn. Hun lærte dem med stor nidkærhed historie og kristendom fuldstændig blottet for engagement i de børn, hun var sat til at tage hånd om.

Da Glenn er fem år og hans lillebror, René, er tre, tager deres far sit eget liv. FARSKIBET er en desperat insisterende fortælling i og om hans fravær. Om to efterladte drenge og deres mor, om to teenagesønner og deres mor, om to voksne brødre og deres mor - alt sammen i lyset af tragedien, der blev til tragedierne, der blev til dette: et sorgfuldt og rasende vidnesbyrd om en familie ødelagt af giftig maskulinitet. En brutal erindringsroman om klasse, køn, vold og svigt.

"År for år" er anden og afsluttende roman om vennerne Arne og Bo, der med isolationspladen "Halma" prøver at få del i de gode tider. De tos økonomiske overblik såvel som deres privatliv kommer på prøve, mens konjunkturerne svinger, og 60’erne langsomt går på hæld. Bogen følger op på forgængeren "De gode tider" og er et vigtigt tidsbillede af tresserens Danmark.