検索キーワード： 制作 "Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S" 大衆小説

"I morgen kommer paddehatteskyen" er Peter Ronilds anmelderroste debutbog fra 1959. Titelnovellen med skyen af måger over en losseplads, formet som en paddehat, en a-bombesky, symboliserer den moderne tilværelses livsvilkår - dødstrussel, men også erindring, drift. Paddehatteskyen ER erindringen.

Thomas Winding læser sin egen Kæresten er i favn om få minutter.

”Agerhønen” blev udgivet første gang i 1947, og er siden udkommet i adskillige oplag. Den består af 12 noveller med skær af fabler og legender, eller eventyr og sagn. Her gennemspiller Martin A. Hansen flere af de vigtigste temaer i sit forfatterskab - religion, eksistentialisme, livet på landet, historien.

Hele 126 personer optræder i denne romans eventyrlige og ganske uforudsigelige Århus fra vore dage. Indviklede og ikke altid helt legitime slægtsforbindelser, forelskelser og forbrydelser holder dem alle sammen. Verden vendes ustandseligt på hovedet, og Madsen fortæller skrøner så sandfærdige, at de ofte ender med at blive til virkelighed.

Tryllekunstneren Harry ser hurtigt mulighederne i den mærkelige dreng Bent, der kan læse folks tanker, når han kigger dem i øjnene. Harry er løbet tør for numre, og Bent kan blive hans redning. Harry drømmer om at score kassen på Bents evner og udvikler nummeret "Harry og tankemediet", der hurtigt bliver booket til optræden i et underholdningsprogram på tv. Harry mærker at rigdom, succes og berømmelse er inden for rækkevidde. Men alt går i kage, da Bent bliver ulykkeligt forelsket.

"Og andre historier" er Klaus Rifbjergs novelledebut fra 1964. De 23 noveller handler om stort og småt lige fra selvmord til Peter Plys, og er skrevet på den særlige veloplagte Rifbjergske facon.

Den kærlighedsaffære, Maria har med en sort senegaleser, er lige så pinefuld og berusende som den 'ode' europæers kærlighedsaffære med Afrika. Fordi Anne Marie Ejrnæs har et åbent blik både for det fysiske og åndelige Afrika, står der så meget på siderne, at den lille fortættede bog bliver til et bredt værk om en moderne kvindes søgen - blandt andet efter sig selv. Man tror på, at hun vil overleve, selv om naturen og menneskene piller lunser af hende. Og dermed tror man også på fremtiden og kærligheden og på forfatteren. -- Annelise Schønnemann, Politiken

Dorrit Willumsen, født 1940 i København, er en dansk forfatter til en række romaner, noveller og digtsamlinger. Dorrit Willumsen debuterede i 1965 med novellesamlingen "KNAGEN". Et hovedtema i Dorrit Willumsens bøger er længslen efter kærlighed, ofte forklædt som længslen efter fysisk perfektion. Skønheden kan bruges som værn mod omverdenen og dens krav. Det er oftest kvinder, Dorrit Willumsen beskriver; skrøbelige kvinder, som befinder sig i en udsat position, uanset om de historiske omgivelser skal findes i antikken eller en science fiction-agtig nær fremtid.

Alice Howland er stolt af det liv, hun har skabt sig. I en alder af halvtreds år er hun kognitiv psykolog ved Harvard og en verdenskendt lingvist, og også på hjemmefronten er alt, som det skal være: en dejlig mand og tre pragtfulde børn, der dog nu er flyttet hjemmefra. Hun synes måske, at hun en gang imellem kan være lidt glemsom, fx gå ud i køkkenet og så have glemt, hvad hun egentlig skulle derude, men helt ærligt, hvem kender ikke den situation?

"Provinser" består af syv fortællinger fra den danske provins: "Grønne Fingre, graa af Jord", "Arrangøren", "Moffer med Kikkert", "Manden, som ikke turde fryse", "Hunni", "Kone paa Karussel", "Den Spedalske i Skælskør".

Denne første Amerikaroman fra 1904 ("Hjulet fra" 1905 er den anden) er inspireret af Jensens ophold i USA 1902–03 og foregår i New York.

Martin A. Hansen arbejdede med novelleformen, mens hans skrev sine romaner, men først i 1946 udgav han en gennemkomponeret samling, "Tornebusken", der indeholder de tre fortællinger: Påskeklokken, Midsommerfesten og Septembertågen. Novellerne betegner Martin A. Hansens mest radikale brud med en naturalistisk fortælletradition og indvarsler den modernisme i dansk prosadigtning, som ved sine formeksperimenter røber en dyb kultur- og bevidsthedskrise.

Denne anden Amerikaroman fra 1905 ("Madame D'Ora fra" 1904 var den første) er inspireret af Jensens ophold i USA 1902-03 og foregår i Chicago.

Med Jonna i centrum føres skildringen af hendes vidt forgrenede familie op gennem 1970'erne og 1980'erne. Godt og ondt veksler, men hinsides smertegrænsen finder nogle af personerne en styrke, de ikke vidste, de havde. Sidste del af Kirsten Thorups populære romanværk om pigen Jonna i anledning af Thorups forfatterjubilæum marts 2007.

Frank Jæger lader i sin sene prosa, blandt andet Danskere (1966), Døden i Skoven (1970) og Provinser (1972) en mørkere skepsis over for livet vinde frem. Her handler det ikke mindst om kunstnerens isolation og krise - fortvivlelsen, selvbedraget - skildret med så stor styrke, at selvopgøret dog rummer en kunstnerisk selvbekræftelse.

Handlingen i denne novellesamling foregår på landet både i gamle dage og her i 80'erne, hvor mekaniseringen har omdannet vores landbrug til industri. I sit ligefremme, men dybt bevægende og sansenære prosasprog formår Knud Sørensen dels at fortælle en god historie, dels at sætte væsentlige spørgsmålstegn ved udviklingen i landbruget i dag. Hvad sker der, når EDB systemet, der styrer gården, tilsluttes en central, som fjerndirigerer og planlægger driften med international koordination? Hvordan bliver følelsen for dyrene og fornemmelsen af selvstændighed?

Ude på landet ovre i det nordvestlige Jylland, hvor himmel brydes med hav, er livsrytmen anderledes end bag voldene, længslen og håbet dybere og melankoliens efterklang længere. Her folder skæbnerne sig ud i bredden, og det som for et nøgternt øje tager sig umenneskeligt ud bliver selvfølgeligt som et ørkensyn eller en sjælens spejling mellem klitterne. Bogen indeholder tre historier fra en barsk egn i det nordvestlige Jylland, og hver af dem bygger på noget autentisk: På ordlyden af et fæstebrev, på oplysninger i en kirkebog eller på en tro.

Satire over vanemenneskets afhængighed af den borgerlige tilværelses konvention og disciplin med embedsmandens kontortilværelse som eksempel.

Hvordan kan man komme videre uden at det går ud over andre? Hvordan kan man skelne mellem andres krav til en selv og egne krav, og hvilke er de vigtigste? Det er nogle af de spørgsmål der optager hovedpersonen i denne bog, den samme som i romanen "Fornemmelser". Han er blevet et par og tredive år. Romanen følger hans forsøg på at finde ud af hvem han er, og hvad han skal gøre. Det er en udvikling, der præges af tøven og usikkerhed, og så af en langsomt voksende følelse af at finde frem til sig selv.

"Kesses krig" giver et billede af besættelses-tiden - sådan som to halv-store drenge oplever den. Store og små begivenheder omtales: sortebørs-handel, flåden der sænkes, jøde-transporter over Sundet - og Lange-bro der bliver sprængt i luften. På denne baggrund fortælles om venskabet mellem de to drenge - et venskab der langsomt smuldrer, jo nærmere freden kommer.