Dagens afsnit handler om grundstoffet fosfor/phosphor. Man støder på det hele tiden, og så alligevel ikke. Det findes nemlig ikke rent i naturen, men i kemiske forbindelser i gode ting som pis og sten (They're minerals!). Vi kommer ind på hvad fosfor bruges til, og hvad liv bruger det til… og vi kommer ind på hvad man måske skal bruge det mindre til: krigsforbrydelser og døde have. Så hold på skeletter og guano inden Briterne kommer og tager det, og lyt med til afsnittet om det periodiske systems svar på Magikarp.

Vi glemmer i afsnittet at nævne, at man i nogle lande, bruger rød fosfor til tændstikker og "road flares." Men vælger ikke at snakke om det, da det ikke er super relevant i vores kontekst. Men nu ved I det.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

Dragegift! Hold da op det bliver et vildt afsnit!.. Okay, måske ikke så vildt, men stadig farligt for de uheldige. Vi skal nemlig lærer om fjæsingens gift - dracotoxin. Okay, måske ikke lærer så meget, for vi ved skræmmende lidt om giften fra et dyr, der bliver mere og mere sandsynligt at have et uheldigt møde med i vores egne farvande, fordi havets temperatur stiger. Så en opfordring herfra til at vi skal studere giften mere, for at finde en modgift og måske en anvendelse til kroniske smerter. Magnus vil glædeligt donere fjæsing til forskningen.

Her er videoen af Magnus, der jæger en Fjæsing:

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

Det er overraskende nok ikke så tit at medicin faktisk kurere sygdomme, men for omkring hundrede år siden opdagede Ian… undskyld Alexander Fleming et al., et vidundermiddel der kunne helbrede næsten alt fra øjenbetændelse til miltbrand. Dette vidundermiddel var penicillin. Vi dykker ned i verdenshistoriens vigtigste rod, og møder fem nobelprismodtagere på vejen. Men alt godt har en ende… i hvert fald indtil en kemiker kommer forbi. For antibiotika resistens er et voksende problem, især for den enkelte patient, der bliver ramt af multiresistente infektioner. Kemien har dog stadig en del tricks oppe i ærmet til at løse problemet, så det er nok for tidligt at gå i panik over. Men måske skal nogle penicillin-typer alligevel snart have en pause, så de over tid kommer til at virke igen. Så nyd penicillins smukke virkningsmekanisme med os ved at lytte til dette afsnit.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

Hvordan får man fat i noget af det mest nyttige, og som er allestedsnærværende, men stadig utilgængeligt? Man bruger Haber-Bosch processen. Sådan får du ammoniak til kunstgødning ud af kvælstoffet i luften. Og det er grunden til at halvdelen af os findes her på Jorden. Så i dette afsnit vender vi historien bag processen (hvem var Haber og hvem var Bosch?), gennemgår processen og hvorfor den er så elegant, samt hvorfor planter har brug for løbende at få tilført gødning, for at kunne lave god mad til os. Vi vender også de aktuelle kriser, og løser endda nogle af dem lige her fra studiet - tænk at det kan være så nemt. Så find jernspånerne frem og sæt tryk på dette afsnit.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

Capsaicin er stoffet fra chili, der giver den brændende fornemmelse i munden. Det er lidt forskelligt, hvor godt man kan klare det, og der er Magnus og Morten i kategorien der siger nej tak, og lader Chili Klaus beholde sin franchise for sig selv. Men hvorfor kan nogle mennesker spise rå mængder af chili, mens andre slet ikke kan klare det? Og hvorfor giver det en brændende smerte - det er jo ikke en smag? Og kan capsaicin bruges til noget fornuftigt, måske endda Nobelpris værdigt? Find ud af det i dette stærke afsnit om capsaicin.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

Vi går virkelig Ye Ol i dette afsnit om hvalolien spermaceti. For hvad fik hvalfangere til at sejle ud i små joller med harpuner for at nedlægge en bus af et dyr? Vi putter også bio foran kemien, og lærer om kaskelothvalen for at forstå, hvad denne voksagtige substans bruges til i dyret. Og tænk bare engang var olieindustrien godt for havmiljøet.
Så lad os dykke ned i emnet!

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

Den herlige årlige tradition med at fortælle, hvad Nobelprisen i Kemi er givet for, er tilbage! I år blev den givet til Susumu Kitagawa, Richard Robson og Omar M. Yaghi. De fik den ikke for at tænke ud af boksen, men snarere for at tænke på boksen, og hvad der kan være i den. Nobelprisen er nemlig givet for udviklingen af metal-organiske gitterstrukturer (Metal-organic frameworks (MOFs)) som er en relativ ny type molekylær arkitektur. Lyt med og find ud af hvad MOFs er og hvad kan de bruges til.

Artikel Magnus nævner:

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/gch2.202300244

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

Hvordan er det nu lige med cement og beton? Det finder vi ud af i dette afsnit om cement. Rygterne går på, at det er det materiale menneskeheden bruger anden mest af (dvs. efter vand), så det er ekstremt vigtigt i byggebranchen. Men når man bruger så meget af noget, kan det også have negative konsekvenser - i dette tilfælde i form af CO2 udledning. Vi dykker ned i kemien og finder ud af, hvor CO2’en i fremstillingen kommer fra. Magnus læser op af Bjerrums (Jep ham med diagrammet) beskrivelse fra sidste århundrede af hvordan cement fremstilles, og Morten efter-polyfilla’er der hvor der er huller i beskrivelsen. Så få din viden om dette fantastiske byggemateriale cementeret ved at lytte med.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show