For 50 år siden så Jette Møller og Birgit Steffensen, hvordan mennesker med muskelsvind blev kvalt, men stadig ikke blev tilbudt luft, gik de til kamp mod systemet.

Dette er ikke blot historien om et sengeløst hospital. Heller ikke blot historien om en ny behandlingsform. Det er historien om to ihærdige kvinder, som nægtede at få et nej fra mænd i hvide kitler, og sammen reddede de liv.

Sammen med Muskelsvindfondens bestyrelse tog Birgit Steffensen og Jette Møller det spadestik, der skulle til for, at RehabiliteringsCenter for Muskelsvind blev en realitet. I dag fejrer det 50 års jubilæum.

Som barn så Lasse et stjerneskud. Han ønskede sig enten en Supersoaker (en stor vandpistol) eller at blive en dreng. I dag har han skrevet en digtsamling om netop det med titlen Supersoaker, om at rejse væk og betale 300.000 kr. for at få sig en pik.

I denne mini-serie fortæller Lasse, hvordan vi, samfundet, taler forkert om transpersoner, hvordan vores idealbillede er alt for snævert, og hvordan det var ensomt for Lasse at være et sjældent menneske i sundhedssystemet.

Lasse Dyrholm Jensen byder velkommen – med en stor fuckfinger til den gængse biologiforståelse – til 3. sæson af Små Samtaler.

"Jeg er ikke født 'i en forkert krop', som mange siger, men med en krop – ligesom alle andre."

Som barn så Lasse et stjerneskud. Han ønskede sig enten en Supersoaker (en stor vandpistol) eller at blive en dreng. I dag har han skrevet en digtsamling om netop dét med titlen 'Supersoaker', om at rejse væk og betale 300.000 kr. for at få sig en pik.

I denne mini-serie på to afsnit fortæller Lasse, hvordan han mener, vi - samfundet - taler forkert om transpersoner, hvordan vores idealbillede er alt for snævert, og hvordan det var ensomt for Lasse at være et sjældent menneske i sundhedssystemet.

Lasse Dyrholm Jensen byder velkommen – med en stor fuckfinger til den gængse biologiforståelse – til 3. sæson af Små Samtaler.

Som barn følte Gudrun Hasle sig dum og forkert. I dag bruger hun sin ordblindhed i sin kunst og insisterer på, at det uperfekte ikke bare er okay, men nødvendigt.

For Gudrun Hasle er det, hun engang skammede sig over, blevet hendes stærkeste kunstneriske greb. Hendes ordblindhed er ikke længere noget, der skal skjules. Den er noget, der skal vises frem.

Tidligere professionel fodboldspiller Viktor Fischer levede i årevis af at præstere med sin krop – selv når den gjorde ondt.

Men først da han stoppede karrieren, oplevede han en ny form for frihed.

“Det var enormt befriende, at jeg ikke skulle bedømmes for noget, samtidig med, at jeg havde smerter. Jeg kunne bare lade være."

I samtalen reflekterer han over en kultur, hvor smerte ofte bliver skjult, og hvor det at kunne holde til det hele bliver dyrket som noget heroisk.

Lyt til en ærlig og eftertænksom samtale mellem Viktor Fischer og Caspar Eric optaget live på Nørrebro Teater.

Forsanger og sangskriver Marie Kildebæk lever med senfølger fra en hjernerystelse. Noget, der ikke kan ses, men som fylder i hendes hverdag.

“Det kan føles meget ensomt, når man bare føler, at man er forandret, men ingen kan se det.”

I lang tid ventede hun på, at “den gamle Marie” ville komme tilbage. I dag har hun i stedet lært at invitere den nye version af sig selv ind, med andre behov, men samme værdi.

Som sanger er kroppen hendes instrument, og det gør både sårbarheden og styrken endnu tydeligere i hendes kunst.

Lyt til hende i en ærlig og eftertænksom samtale med Caspar Eric optaget live på Nørrebro Teater.

Antropolog, forfatter og forsker Christian Groes fik et afgørende spørgsmål af sin søn med autisme:

"Far, hvordan kan det være, at vi skal lære at være som normale børn, og det er ikke dem, der skal lære om os?"

Spørgsmålet blev et vendepunkt og var med til at få ham til at skrive bogen 'Vi er alle anderledes færdig', og til at gøre op forestillingen om, at nolge mennesker er mere normale end andre.

Lyt til ham i en tankevækkende samtale med Caspar Eric optaget live på Nørrebro Teater.

Hvad sker der, når vi glemmer fortidens svigt af mennesker med handicap? Forsker Sarah Smed arbejder til dagligt på Forsorgsmuseet i Svendborg og kæmper for, at vi ikke glemmer.

"Vi glemmer jeg ikke"

Den sætning er vigtig for forsker Sarah Smed. Hun har dykket ned i fortidens behandling af mennesker med handicap og set, hvordan fortiden trækker tråde til i dag.

For hvad sker der, når vi glemmer fortidens svigt?

Sarah Smed advokerer for, at vi skal huske vores historie - en historie som ofte ikke får taletid, men som er vigtig for vores samtid.

Lyt til en tankevækkende samtale mellem forsker Sarah Smed og Caspar Eric optaget live på Nørrebro Teater.