Skal vi virkelig være originale hele tiden?

I denne uges afsnit taler vi om kopikultur, men måske handler det i virkeligheden mindst lige så meget om presset for at være original.

For hvordan skal man overhovedet skille sig ud i en verden, hvor trends ændrer sig hurtigere end vi kan nå at følge med? Hvor idéer, æstetikker, jokes, outfits og måder at skabe content på konstant bliver genbrugt, remixet og erstattet af det næste?

Vi taler om, hvorfor vi er så optagede af at være den første, om frygten for at ligne andre, og om hvorvidt det overhovedet er muligt at skabe noget, der føles helt og aldeles som ens eget.

For måske er problemet ikke, at vi kopiere hinanden. Måske er problemet, at vi har fået bildt os ind, at vi hele tiden skal være originale.

I denne uges afsnit af SUPERVOKSEN tager vi fat i den store voksenillusion; følelsen af at have styr på livet.

Mai er kommet ind på dyrlægestudiet - hvilket jo burde være en kæmpe sejr ... men hvorfor følger der en lille stemme med, der spørger: "Kan du overhovedet finde ud af at være et menneske med ansvar?"

Vi snakker om selvdisciplin, frygten for at ende i et kedeligt voksenliv, og alle de sociale voksenregler, som ingen officielt har vedtaget, men som vi alligevel allesammen følger.

Hvornår blev vi egentlig så tæmmede? og hvorfor?

Et afsnit om at prøve at være en fungerende voksen, samtidig med at vi stadig undrer sig over, hvem der gav os lov til at styre vores eget liv.

SUPERVOKSEN er tilbage!

Siden sidst har vi været på eventyr i Mexico, hvor Cille blandt andet dansede med en dværg, og Mai kastede sig ud fra et fly med en faldskærm på ryggen.

Siden da, er den ene af os flyttet til udlandet, mens den anden har forsøgt at være ansvarlig og læst fag op for at søge ind på dyrlægestudiet.

I dagens afsnit samler vi altså op på alt det, I er gået glip af, deler røverhistorier fra rejsen, og prøver endnu en gang at finde ud af hvordan man egentlig er voksen. Spoiler; det går som det plejer.

Var det bare nemmere at få venner , da man var 16? Eller havde vi bare uendeligt meget tid og markant dårligere dømmekraft?

I denne uges afsnit taler vi om voksenvenskaber og hvordan det divergerer fra ungdomsvenskaber. Vi ser tilbage på , hvordan vi selv blev venner som 16-årige, og udviklede et symbiotisk forhold og nærmest fungerede som én samlet person med to CPR-numre.

Vi vender også, hvor meget sværere det er, at skabe tætte relationer som voksen, og om man overhovedet kan konkurrere med de venskaber, der blev støbt i teenageårenes kaos og kemi.