Vi har alle vores særheder, men hvornår bliver de egentlig til dårlige vaner? I denne uges afsnit taler vi om vores egne mindre flatterende sider. Fra overdreven kontrol og mikromanagement til neglebidning, sårpilning og andre tvivlsomme beskæftigelser.

Vi diskuterer hinandens mest irriterende vaner, og måske vigtigst af alt; er det overhovedet en dårlig vane, hvis det kun er andre, der har et problem med den?

I denne uge lægger vi ud med Mais oplevelse med en tantra workshop, og bevæger os videre ind i vores eget forhold til sex, seksualitet og skam. Vi taler om, hvordan vores sprog for sex har ændret sig med alderen, og hvordan vi er gået fra at forsøge at leve op til andres forventninger til i højere grad at undersøge vores egen lyst og nysgerrighed.

Vi kommer også omkring folkeskolens sladderkultur, hvor seksuelle erfaringer hurtigt blev til rygter, og hvordan det kan påvirke vores forhold til os selv og vores seksualitet langt ind i voksenlivet.

For hvornår lærer vi egentlig at tale om sex uden skam? Og hvilket ansvar har vi som vokse for at give børn et sundere sprog for krop, pubertet og seksualitet? Vi taler også om nøgenhed, fællesskab og om, hvordan det at skifte tøj og gå i bad sammen kan lære os at indse og acceptere, hvor forskellige vores kroppe er og bør være.

Et afsnit om seksualitet, forventninger, kropslig nysgerrighed og kunsten at lukke døren til publikummet og begynde at lytte til sig selv.

Uhh og forresten ... vi undskylder for en smule ekko, støj på linjen og hvad der eller måtte forekomme i denne episode. Vi øver os hele tiden på at blive bedre, og vi håber, at du stadig finder episoden interessant og grineren :D

Er der mere mellem himmel og jord?

I denne uges episode drømmer vi os lidt væk fra den virklighed, vi normalt befinder os i, og taler om det, vi ikke helt kan forklare. Overnaturlige oplevelser, karma, law of attraction, manifestation og følelsen af, at nogle ting måske sker af en grund.

Vi fortæller om vores egne oplevelser med de mere alternative sider af tilværelsen, og diskutere samtidig, hvor meget vi egentlig tror på det. For kan man både være skeptisk og have oplevet ting, man ikke selv kan forklare.

Samtalen udspringer af, at Mai har haft vildt travlt på det sidste, mens Cille har kedet sig så meget, at vi begge har fået lyst til at flygte fra virkeligheden og ind i en verden, hvor universet sender tegn, karma kommer efter folk, og hvor man kan manifestere sig ud af sine problemer.

Har du nogensinde drømt om at være kendt, selvom du samtidig får sceneskræk af at fremlægge foran 15 mennesker? Eller har du nogensinde haft lyst til at gribe mikrofonen til karaoke-aften på din yndlingsbar, men turde ikke i frygt for ikke at være tilstrækkelig som sanger?

I dette afsnit taler vi om vores små popstjernekomplekser, behovet for at blive set, valgt og beundret, og om alle de kreative måder, vi forsøger at fortælle andre, hvem vi gerne vil være.

For vi kuraterer jo konstant os selv i form af vores musiksmag, tøj, humor, holdninger, interesser og små quirks. Vi vil gerne være sjove, men ikke være desperat for grin. Smukke, men helst på en naturlig og "jeg har ikke engang prøvet"-måde. Populære, men ikke optaget af likes. Kendte, men ikke fame-hungry.

Det er den fineste linje mellem at ville ses men ikke gennemskues, og derved fremstå alt for "Pick-me"-agtig. Men hvorfor er de egentlig så pinligt at ville vælges?

Vi bruger jo alle vores personlighed, som en lille PR-kampagne for os selv, og håber på at nogen vil købe ind på vores brand.

Vi har alle sammen lyst til hævn.

Hvorfor får vi lyst til at give igen, når nogen har såret, ydmyget eller pisset os af? Og hvorfor kan det føles så godt, når man endelig får sin hævn?

I dette afsnit fortæller vi vores egne – mere eller mindre velfortjente – hævnhistorier og prøver at finde ud af, hvad der egentlig ligger bag trangen til at give igen. Handler det om retfærdighed? Ego? Ære? Magt? Eller bare et meget primitivt behov for, at den anden person skal have det lige så dårligt som os?

Vi dykker også ned i hævnens historie og evolution: Hvorfor har hævn overlevet som menneskelig adfærd, og hvornår begyndte vi overhovedet at hævne os? Og mennesker er åbenbart ikke de eneste, der kan finde på at føre regnskabet helt til dørs. Vi kigger på dyr, hvor forskere har observeret adfærd, der minder om hævn.

Så spørgsmålet er egentlig: Er hævn et tegn på, at vi er smålige mennesker – eller er det bare vores indre hulemand, der stadig sørger for, at ingen slipper afsted med hvad som helst?

Og vigtigst af alt: Hvor langt er for langt, når man skal hævne sig?

Hvad er det gode liv – og hvordan ved man egentlig, om man lever det?

I denne uges afsnit prøver vi at finde ud af, hvad “det gode liv” overhovedet betyder. Er det frihed, økonomisk overskud og muligheden for at gøre præcis, hvad man har lyst til? Er det et hus, en bil og noget konkret at arbejde sig hen imod? Eller er det i virkeligheden følelsen af, at man ikke behøver at nå noget som helst?

Vi taler om vores forestillinger om fremtiden, drømme, mål og forventninger til voksenlivet – og om hvor meget af det gode liv, der handler om at have noget at glæde sig til, og hvor meget der handler om at være tilfreds med det, man allerede har.

Og så vender vi selvfølgelig friheden på hovedet: Hvor fri er man egentlig, hvis man har økonomisk ansvar, et hus, et arbejde eller børn? Og kan man godt vælge et liv uden børn og stadig føle, at man har valgt det gode liv?

Måske er det gode liv ikke én bestemt destination. Måske er problemet bare, at vi bruger hele vores liv på at prøve at finde ud af, hvor vi egentlig skal hen.

Der findes ting, man fortæller sine venner. Og så findes der ting, man håber, man kan tage med sig i graven.

I denne uges afsnit deler vi nogle af de historier, vi har skammet os allermest over. Men vi taler også om den mere usynlige skam, som kan dukke op over vores personlighed, vores valg, vores krop, vores behov og alle de sider af os selv, som vi ikke helt kan få til at passe ind i det billede, vi gerne vil have af os selv.

For hvorfor føles det så voldsomt at være et menneske, der har gjort noget pinligt, forkert eller bare mærkeligt? Måske er der faktisk noget befriende i at sige det højt. Ikke fordi skammen nødvendigvis forsvinder, men fordi den bliver lidt mindre farlig, når den ikke længere kun findes inde i ens eget hoved.

Bør skam overhovedet have en plads i vores system? Eller kan følelsen af skyld være en bedre og mere bæredygtig ledestjerne for os som mennekser?

Så det her er en episode om skam. Om at turde sige de grimme ting højt. Og om hvad der sker, når man opdager, at man måske langt fra er den eneste.

Hvor går grænsen mellem at være kritisk over for mænd og bare være ... sexistisk? Dette spørgsmål har i høj grad været aktuelt for Cille i den foregående uge.

Vi taler om vores meget forskellige forhold til mænd, feminismebølgen, hvorfor Cille sjældent bliver imponeret over en mand, og hvorfor "jeg kan fikse ham"-fasen for længst er slut. Vi kommer også omkring mansplaining, sex, hvordan vores forhold til mænd har ændret og udviklet sig igennem livet, og måske vigtigst af alt: forskellen på at have brug for en mand og at vælge en mand.

For kan man godt synes, at mænd er overvurderede, og samtidig synes, at livet er bedre med én bestemt mand i det?