Søndagsbrevet: Har jeg fundet træet, hvor min aske skal hvile?
カートのアイテムが多すぎます
カートに追加できませんでした。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
-
ナレーター:
-
著者:
I denne uges søndagsbrev taler jeg om de tanker, der kan melde sig, når man når et sted i livet, hvor 'en dag' pludselig er blevet til nu.
Efter en sommer med sygdom og kort efter min 70-års fødselsdag standsede jeg i tirsdags ved en skovbegravelsesplads.
Mellem træer, solstråler, små mindeplader og skovbund opstod en stille eftertanke om livet, døden, den sidste tid - og om hvor jeg en dag skal høre til.
*
Men dette søndagsbrev handler ikke kun om gravsted og død.
Det handler også om alt det, som vi efterlader.
Om de 60 papkasser med breve, skolehæfter, kassettebånd, kærestebreve, legetøj, fotos og minder, som har fulgt med mig gennem hele livet.
Om nødvendigheden af at rydde op, sortere, give videre og give slip - ikke af tristhed, men af kærlighed til dem, der en dag står tilbage.
*
For måske er oprydning også en kærlig handling.
Måske er det at tage stilling en måde at leve mere frit på.
Og måske kan man gemme historien uden nødvendigvis at gemme alle tingene.
*
Denne episode handler om skoven, døden, livet, alderdommen, kasserne - og om at gøre sig klar uden at give op.
Til sidst stiller jeg som altid spørgsmålene videre til jer lyttere:
Har du forberedt dig?
Ved dine nærmeste, hvad du ønsker?
Og hvad ligger der i dine egne kasser, som det måske er tid til at åbne?
*
Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på
21 22 23 64
*
Vært: Bo Østlund
*
Musik:
'Last Words of a Shooting Star'/Mitski (KODA-licens)
'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg
(Epidemic Sound Music License)