『Når døden os skiller』のカバーアート

Når døden os skiller

Når døden os skiller

著者: Landsforeningen Liv&Død
無料で聴く

このコンテンツについて

Den er det eneste sikre ved livet. Alligevel kan den være svær at forholde sig til. I podcastserien ”Når døden os skiller” taler vi om døden og klæder dig på til at fortsætte samtalen. I hvert afsnit vil Stine Buje snakke med en gæst, der beskæftiger sig med døden.Copyright Landsforeningen Liv&Død 社会科学
エピソード
  • Om at miste et barn i graviditeten – Birgitte Sofia Horsten
    2025/06/01
    ”Et barn er et barn, uanset om det er blevet født eller ej. De pårørende er nødt til at anerkende den sorg, for det er jo ikke noget forældrene finder på.”

    Sådan fortæller Birgitte Sofia Horsten om, at den sorg, der opstår, når man mister et barn i graviditeten, er mindst lige så virkelig og reel, som sorgen over at have mistet et barn, der er blevet født.

    Sofia er direktør i Dansk Center for Familier & Sorg, der hjælper familier, som har mistet, eller ved, at de snart skal miste et barn, uanset barnets alder og dødsårsag. Hun oplever, at selvom vi i Danmark er gode til at gribe de familier, der har mistet i graviditeten, så ved de pårørende ikke altid, hvordan de skal håndtere sorgen.

    I episoden taler Stine med Sofia om sorgen over at miste et barn i graviditeten. De kommer omkring tab i forskellige stadier af en graviditet, og hvordan omgivelsernes reaktion har indflydelse på sorgen. De snakker om den sorg, der kan opstå hos den, der har båret barnet – og sorgen hos den, der ikke har. Og så sætter de fokus på, hvordan omgivelserne kan blive bedre til at træde ind i sorgen sammen med forældrene.


    ___


    Medvirkende: Direktør i Dansk Center for Familier & Sorg Birgitte Sofia Horsten


    Vært og tilrettelæggelse: Stine Buje

    Produktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25

    Postproduktion, logo, video og grafik: Eva Gerlif Myrtue

    Idé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død
    続きを読む 一部表示
    41 分
  • Om døden som eksistentielt vilkår – Jacob Birkler
    2025/05/18
    ”Døden er en evig kulisse på livets scene, og der er ikke andre scener at spille på.”

    Sådan fortæller Jacob Birkler om, at vi skal huske at minde os selv om, at ingen af os med sikkerhed er længere væk fra døden end alle andre.

    Jacob er filosof, og i mange år har han beskæftiget sig med etik og med livets store spørgsmål. I hans arbejde har han også haft utallige samtaler med døende, og i deres fortællinger har han fået en dybere forståelse af, hvordan livet ser ud, når man ser på det i lyset af døden.

    I episoden taler Stine med Jacob om døden, og om hvad døden kan lære os om den måde, vi lever på. De kommer omkring den store forskel der er, på at forholde sig til døden som eksistentielt vilkår, og at forholde sig til sin egen død. De snakker om hvorvidt man selv skal have haft døden tæt inde på livet, for at kunne forholde sig til den. Og så sætter de fokus på, at vi alle vil have godt af at holde hånden lidt mere over hinanden, end vi gør i dag.


    ___


    Medvirkende: Filosof Jacob Birkler


    Vært og tilrettelæggelse: Stine Buje

    Produktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25

    Postproduktion & klipning, logo, video og grafik: Eva Gerlif Myrtue

    Idé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død
    続きを読む 一部表示
    49 分
  • Om at være sørgende i vores samfund – Sandie Westh
    2025/05/04
    ”Vi skal væk fra det der med, at sorg er noget, vi belemrer andre med. For vi kommer alle til at opleve sorg i vores liv.”

    Sådan fortæller Sandie Westh om, at vi har en kultur i Danmark, hvor man som sørgende kan føle sig nødsaget til at pakke sin sorg væk for omverdenens skyld.

    Sandie er podcastvært, debattør og forfatter, og så har hun haft sorgen tæt inde på livet – både da hun mistede sin søster Janni i 2007 og da hun mistede sin datter Wilma i 2021. To tab, som var meget forskellige. Både fordi tiden var en anden, da Sandie mistede sin søster, men også fordi, at erfaringen herfra hjalp hende med bedre at kunne give udtryk for sine behov, da hun mistede Wilma.

    I episoden taler Stine med Sandie om sorg, og hvordan det er at være sørgende i vores samfund. De kommer omkring den trodsighed, man som sørgende skal have, for at insistere på at blive ved med at tale om sin sorg, selvom omverdenen har bevæget sig videre. De snakker om at føle sig sindssyg i sorgen, og at vende tilbage til hverdagen igen. Og så sætter de fokus på, hvordan vi som sørgende og pårørende kan blive bedre til at tage hånd om os selv og andre, når krisen rammer.

    ___

    Medvirkende: Podcastvært, debattør og forfatter Sandie Westh

    Vært og tilrettelæggelse: Stine Buje
    Produktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25
    Postproduktion, logo, video og grafik: Eva Gerlif Myrtue
    Idé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død
    続きを読む 一部表示
    56 分

Når døden os skillerに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー:以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。