『Mistanke om udbrud af pest: Russisk forsker død』のカバーアート

Mistanke om udbrud af pest: Russisk forsker død

Mistanke om udbrud af pest: Russisk forsker død

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

【Amazonプライム会員限定】今ならプレミアムプランが4か月 月額99円。

10月19日まで。※適用条件あり
Pest eller lungebetændelse?
Rygterne svirrer, efter at en russisk forsker for nylig mistede livet med, hvad der kan have været en pestinfektion.
Det skriver nyhedsbureautet Reuters.
Den 28-årige forsker, Daria Shipilova, var tilknyttet et anti-pest-forskningsinstitut i den russiske Irkutsk-region. De nøjagtige omstændigheder omkring kvindens død er ukendte, men det forlyder, at hun 29. september blev indlagt på et hospital i byen Shelekhov med svære symptomer på lungebetændelse.
Natten mellem 1. og 2. oktober mistede hun livet.

Der er endnu ingen officielle meldinger om dødsårsagen, men ifølge den engelsksprogede russiske avis The Moscow Times kom Daria Shipilova ved et uheld til at knuse et reagensglas med levende bakterier, umiddelbart før hun blev syg.
Det afvises imidlertid af Ruslands nationale sundheds- og forbrugermyndighed Rospotrebnadzor.
Umiddelbart efter kvindens død lød det fra Alexey Tsydenov, leder af Republikken Burjatia, der grænser op til Irkutsk-regionen, at Shipilova "døde af pest". Han ændrede dog siden sin formulering til, at hun "muligvis" døde af sygdommen.
Også det afvises pure af Rospotrebnadzor. Her lyder den officielle udmelding, at den unge forsker døde som følge af "lungebetændelse af ukendt oprindelse".
Siden har Rospotrebnadzor oplyst, at der blandt personer, der har været tæt på Darya Shipilova, er konstateret to tilfælde af COVID-19 og to tilfælde af rhinovirus.
200 personer, der har været i kontakt med den afdøde forsker, er sat i karantæne. Det gælder også fem forskellige hospitaler i området.
Verdenssundhedsorganisationen WHO følger situationen tæt og vurderer for nuværende, at risikoen for den brede befolkning er lav, lyder det.
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません