Magt, omsorg og ansvar i musikundervisning med Sergio Garcia-Cuesta
カートのアイテムが多すぎます
カートに追加できませんでした。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
-
ナレーター:
-
著者:
I RMC Podcast fortæller ph.d. Sergio Garcia-Cuesta om sin forskning i musikundervisning og hvordan den kan gentænkes i fællesskab med underrepræsenterede stemmer.
Hvem får lov til at kalde sig musiker? Og hvem bliver stadig stående udenfor, når vi taler om kvalitet, talent og musikalitet?
Samtalen kredser om tilhørsforhold i musikundervisning i denne episode af RMC Podcast, hvor vi møder musiker, underviser og forsker Sergio Garcia-Cuesta, som for nylig har forsvaret sin ph.d.-afhandling med titlen ’Collaboratively Expanding Practices, Understandings, and Belongings – An Integrative Approach to Music Education’. Afhandlingen er udgivet på Aalborg Universitet i samarbejde med RMC og med tilknytning til Copenhagen Centre for Research in Artistic Citizenship (CReArC).
En gennemgående pointe fra Sergio Garcia-Cuesta er, at musikundervisning aldrig er neutral. Den skaber altid betingelser – for tilhørsforhold, for eksklusion, for omsorg og nogle gange for skade. Og det ansvar forsvinder ikke, bare fordi intentionerne er gode.
Med afsæt i kollaborative og deltagende musikpraksisser kredser samtalen om magt, omsorg og ansvar. Ikke med færdige svar, men med en invitation til at holde spørgsmålene levende – på RMC og i musikuddannelser bredt: Hvem er musikundervisning til for, hvem bliver anerkendt som musikere, og hvordan kan forestillinger om musical excellence både åbne døre for nogen, mens de lukkes for andre?
Gæst: Sergio Garcia-Cuesta
Vært/tilrettelæggelse/produktion: Jan Høgh Stricker