エピソード

  • Hvad er meningen med en fest og at være gæst?
    2026/10/28

    En god fest kræver noget af både værten og gæsterne. Det er besværligt at holde fest, og det kan også være svært at være gæst. Hvem skal inviteres? Hvad forventer vi af hinanden? Og hvordan får vi gang i samtalen, når bordherren kun vil tale om sin carport? I denne episode af Friktioner undersøger vi, hvad vi giver til festen, og hvad vi håber at få med hjem. Vi taler om generøsitet, status og kunsten at skabe en fest, hvor både værten og gæsterne har lyst til at være med.

    Friktioner er en podcast om det, der skurrer — og om hvorfor vi har brug for det.

    Værter: Hanne Feldthus, Thomas Mark, Asger Johannes Steenholdt

    続きを読む 一部表示
    1 時間 2 分
  • Elsker du dit arbejde? Din arbejdsgiver elsker ikke dig!
    2026/10/21
    Værdier er kun værdier, hvis det koster noget at leve efter dem. Det gælder både personlige værdier og virksomhedsværdier. De fleste større virksomheder har nedskrevne værdier. Ofte er de kun tomme ord, som bliver tilsidesat, hvis virksomheden kommer i krise og er nødt til at være brutal for at overleve. I denne episode af Friktioner undersøger vi, hvad virksomhedsværdier gør ved medarbejderne og ved virksomhedernes selvforståelse - i gode og i dårlige tider.

    Friktioner er en podcast om det, der skurrer — og om hvorfor vi har brug for det.

    Værter: Hanne Feldthus, Thomas Mark, Asger Johannes Steenholdt

    続きを読む 一部表示
    49 分
  • Den friktionsfrigjorte generation går på arbejde
    2026/10/07
    I dag er curlingbørnene voksne og strømmet ud på arbejdsmarkedet. Men hvad betyder det for arbejdslivet og -glæden, når man er vokset op med mindre friktion og kun sjældent har oplevet modstanden i et nej? Hvis man fra helt lille har lært, at der ingen grænser er, for det man kan og skal opnå i arbejdslivet, og hvor man forventer, at arbejdet giver mening, anerkendelse, frihed og fleksibilitet? Det undersøger vi i dette afsnit.

    Friktioner er en podcast om det, der skurrer — og om hvorfor vi har brug for det.

    Værter: Hanne Feldthus, Thomas Mark, Asger Johannes Steenholdt

    続きを読む 一部表示
    55 分
  • Uden fysisk, følelsesmæssig, mental og åndelig friktion går livet i stå
    2026/09/30

    Vi er skabt til at bruge vores muskler. Uden fysisk friktion bliver vi syge. Vi er født med indre modsætninger, som giver følelsesmæssig friktion, der må håndteres i alle livets relationer. Vi bliver dummere, hvis vi ikke bruger vores hjerne. Og nogen oplever tab af livskvalitet, hvis friktion forhindrer, at de føler sig forbundet med noget, der er større end dem selv. Vi undersøger og hylder de 4 essentielle friktioner i livet.

    Friktioner er en podcast om det, der skurrer — og om hvorfor vi har brug for det.

    Værter: Hanne Feldthus, Thomas Mark, Asger Johannes Steenholdt

    続きを読む 一部表示
    1 時間 4 分
  • Uden friktion går livet i stå
    2026/10/27

    Siden tidernes morgen har mennesket opfundet værktøj og maskiner for at fjerne friktion. I dag er vi nået til et dramatisk vendepunkt, hvor vi har opfundet algoritmer og AI, som fjerner friktionen ved at skulle tænke selv. Vores påstand er, at uden friktion, går livet i stå. Vi kan fx ikke lære noget nyt uden at opleve friktion, men hvad sker der, hvis vi vænner os af med at håndtere både fysisk og mental friktion?

    Friktioner er en podcast om det, der skurrer — og om hvorfor vi har brug for det.

    Værter: Hanne Feldthus, Thomas Mark, Asger Johannes Steenholdt

    続きを読む 一部表示
    46 分
  • Uden friktion går samtalen i stå
    2026/09/16

    I denne podcastserie undersøger vi, hvordan friktion påvirker vores liv ud fra en påstand om, at uden en vis friktion holder vi op med at udvikle os. Vi lægger ud med at undersøge, hvordan man kan håndtere friktion i samtaler med familie og gode venner. Asger og Thomas har som psykoterapeuter lært, at man i en hjælpsom samtale skal være dum, doven og sig selv. Hanne har afprøvet det og finder det befriende.

    Friktioner er en podcast om det, der skurrer — og om hvorfor vi har brug for det.

    Værter: Hanne Feldthus, Thomas Mark, Asger Johannes Steenholdt

    続きを読む 一部表示
    40 分